dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

E-bøger: Mad og drikke

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Mad og drikke
  • af Anders Nedergaard & Christine Bille Nielsen
    168,95 kr.

    Den ultimative guide for alle, der ønsker at spise grønt uden at gå på kompromis med sundhed, styrke og velsmag Giv dig selv optimale muligheder for at holde dig stærk og sund, når du spiser helt eller delvis plantebaseret. Proteinerne i plantemad er typisk af mindre god kvalitet end dem, du finder i kød og mælk, så din organisme har sværere ved at få glæde af dem. Men hvis du ved, hvordan du skal skrue dine grønne måltider rigtigt sammen, kan du sagtens give din krop, alt hvad den har brug for. I denne bog er muskelnørden Anders Nedergaard og madsnedkeren Christine Bille Nielsen gået sammen om at opruste dig med al den vigtige viden og alle de værkøjer, der gør det let at få fuld bonus af planterigets proteinkilder – helt uden at gå på kompromis med madglæden. Lær bl.a. at kombinere de grønne råvarer, så deres samlede proteinkvalitet eksploderer, og hvordan du skal fylde dagens måltider med ekstra planteproteiner i situationer, hvor du har ekstra brug for dem: · når du vil tabe dig uden at miste muskelmasse · når du er 50+ og ønsker at holde dig i topform resten af livet · når du træner og vil have store, stærke muskler. Alt sammen ved hjælp af vidunderlig mad: 63 fantastiske opskrifter, pumpet med både velsmag og planteproteiner. Ved hver opskrift kan du aflæse proteinkvalitetscoren. Den er nyttig at kende, for i modsætning til mængden af protein afslører den, om madvarernes proteiner nu også indeholder alt det, de skal, for at din krop kan bruge dem, når den i døgndrift arbejder på at hele, styrke og forny dig. Retterne i denne bog scorer helt i top med deres fornemme proteinkvalitet, så hvis du ikke orker sætte dig ind i teorien, kan du bare følge opskrifterne. Alle opskrifter er vegetariske – og de fleste også veganske. Desuden får du masser af nyttige guides, tips og tricks til, hvordan du på egen hånd tryller den skønneste smag og konsistens ud af planterigets proteinkilder, lige fra bælgfrugter og korn til nødder, svampe og og grøntsager.

  • - Spis dig sund og stærk med 100+ anti-inflammatoriske og lækre opskrifter
    af Anne Larsen
    198,95 - 231,95 kr.

    ”Anti-inflammatorisk livsstil er min hemmelige ingrediens, når det handler om at føle mig godt tilpas og fuld af energi. At min krop fungerer godt. Fordi jeg har gjort en indsats, uden at det kammer over. Balance. I mit køkken, i mine valg – i min krop. De opskrifter, jeg bringer her i bogen, er min tilgang. Mit madliv.” Ordene er Anne Larsens, og hun ved om nogen, hvad hun taler om, når det kommer til den anti--inflammatoriske kost og livsstil: ”Det handler om at styrke smagen og dermed nydelsen. Så den velsmagende og sunde mad er min bedste og eneste medicin. Uden dikkedarer. Hvor der er masser af plads til livets glæder. Smidige led, klar hud, velfungerende fordøjelse, bedre søvn og med vægttab som sidegevinst. Hvad enten du lider af kronisk inflammation eller blot er generelt sundhedsorienteret, så er den anti-inflammatoriske livsstil en god stil. Til et generelt velbefindende. Til at bekæmpe en tilstand, ikke en sygdom. Men sygdommen ligger lige i pipelinen, hvis du ikke tager livtag med din livsstil og går i køkkenet og fylder gryderne med anti-inflammatoriske ingredienser og skruer op for smagen. Jeg håber, at bogens 100 opskrifter vil inspirere dig til at finde din egen perfekte balance. Alt imens du nyder.” Om forfatteren Anne Larsen er en succesfuld madskribent, fore-dragsholder og konceptudvikler. Bag sig har Anne en stribe kogebøger og et hav af opskrifter i magasiner, blade, aviser og tv.

  • af Martin Kreutzer & Simon Weisdorf
    188,95 - 232,95 kr.

    Den antiinflammatoriske kost har vist sit værd mod talrige livsstilssygdomme. Nu kommer den i en ny version, der sætter kurs mod hjernen. Hvordan giver man sin hjerne det optimale brændstof? Hvilke mad- og drikkevarer kan være udslagsgivende for, at man får energi, overskud, glæde og gode ideer og kan holde koncentrationen og huske – selv når man har lynende travlt og er under pres? Nøglen til at frigive hjernens positive kræfter og opbygge et solidt bolværk over for alt det negative som fx stress hedder i høj grad antiinflammatorisk kost, her i en ny og lidt anderledes version med ekstra fokus på særlige råvarer og måltidsstrategier, der specifikt påvirker hjernen. Stadig flere mennesker rammes af sygdomme som stress, depression og demens, og der forskes i disse år intenst på området. Hvordan man bedst muligt forebygger disse sygdomme og omsætter den nyeste viden på området til helt almindelig hverdagsmad, er omdrejningspunktet i denne nye bog fra Martin Kreutzer og Simon Weisdorf, der er en opfølger til sidste års bestseller Velsmurt. Heldigvis behøver man ikke gå på jagt efter sjældne råvarer og ingredienser for at booste sin mentale sundhed. Langt de fleste hjernevenlige madvarer kan fås i et helt almindeligt supermarked. Bogen gennemgår de koststrategier og næringsstoffer, som forskerne anser for særlig vigtige i forhold til hjernen og er en lettilgængelig guide til de antiinflammatoriske kostprincipper. 68 fristende opskrifter, der rummer de rette mængder af alt det, en sund hjerne kan drømme om, gør det ekstra nemt at kaste sig ud i den sunde, hjernestyrkende kost.

  • af Anne Hjernøe
    148,95 - 188,95 kr.

    Bogen fortæller om alt det grundlæggende, man har brug for at vide, når man vil i gang med at fremstille kryddersnaps. Den rummer opskrifter på en lang række af de klassiske kryddersnapse, baseret på planter, man selv kan indsamle i naturen, ligesom man også får mange gode bud på spændende nye kryddersnapse med krydderurter, bær og frugter.

  • - Din smutvej til sundhed
    af Martin Bonde Mogensen & Jakob Rubin
    199,95 - 208,95 kr.

    Vågner du om morgenen og føler dig dødtræt? Slæber du rundt på lidt for mange kilo? Har du ondt i ryggen? Ømme,stive led? Hovedpine? Oppustet mave? Så vil du – og din overarbejdede krop – have stor fornøjelse af ”Den fede faste”! Den fede faste er en kur, hvor du kan forvente et sundhedsboost af din generelle tilstand! Med udgangspunkt i bogen her sender du din krop på ferie i 3, 7, 14 eller 24 dage. Du spiser alt, hvad du kan, fra en velsmagende, vita­minrig vegetar-buffet. Opskrifterne til den letfordøjelige mad finder du bag i bogen. Når du har tygget af munden, går du på grønsagssaft, vand og urtete i en, to eller fire dage. Din krop vil sige ”tak for turen” ved at rense din hud, lever, nyrer, lunger og tarmsystem. Resultat: Du føler dig let og fyldt med energi. Din hud og dine øjne stråler, dine skavan­ker svinder bort, og du har sikkert også tabt nogle kilo. Nu kan du nyde livet indtil næste år, hvor du måske vil af sted igen. Og så er bogens opskrifter både enkle og nemme at gå til – du behøver ikke at fare rundt i 10 forskellige specialbutikker for at indfange ingredienserne!Din guide er indehaver af Kropsinstituttet, Martin Bonde Mo­gensen, der selv har taget turen mange gange. På en op­muntrende og overskuelig måde deler han alle sine tips og tricks til din første – men garanteret ikke sidste – fede faste. God tur!

  • af Thomas Herman
    148,95 - 238,95 kr.

    Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at gøre sig umage med at lave lækker mad fra bunden, som kan nydes ved et smukt dækket bord sammen med mennesker, man har glædet sig til at se. Nu kan du få hjælp af kokken og tv-værten Thomas Herman, der med sin nye kogebog slår et slag for den gode, hjemmelavede gæstemad, hvor man gør lidt ekstra ud af det. ALT skal gå så hurtigt. Ikke mindst aftenmåltidet i dagligdagen er efterhånden noget, der skal overstås i en fart. Tendensen har bredt sig til, når vi har gæster – det gør ikke noget, hvis det er lidt nemt. Men nu er der en modbevægelse i gang, hvor stadig flere nyder at stå og sysle i køkkenet i weekenden, mens de frembringer måltider, der er en tand ud over det sædvanlige. Her er Gæstebud den perfekte ledsager i køkkenet. Bogens over 100 retter, der kan sættes sammen til en lækker gæstemenu hjemme i privaten, repræsenterer alt det bedste fra Hermans køkken; på en gang klassiske og moderne, ambitiøse og sofistikerede, men også enkle og rene. Det er snacks, der passer perfekt til en velkomstdrink, forretter, supper, hovedretter med fisk, kød og fjerkræ, grønt tilbehør til de forskellige årstider, lækre desserter og lidt sødt til kaffen. Hertil kommer opskrifter på klassiske saucer, fonder og syltede sager. Herman øser ud af sin viden med grundige forklaringer og lægger samtidig op til, at man selv sammensætter menuer på kryds og tværs, men giver også forslag til færdige menuer. Med Gæstebud vil Herman gerne gøre sit til, at vi finder ud af at invitere ’til højbords’ igen, så vi som værter bringer omtanke og engagement ind i forberedelserne såvel som i tilstedeværelsen omkring spisebordet. Bogen er lavet med lækkert udstyr i stort format og med lærredsryg og er gennemillustreret med smukke, stemningsfulde billeder

  • - nemme vegetariske og veganske opskrifter
    af Louisa Lorang & Lisbeth Østergaard
    139,95 kr.

    I GRØN MAD TIL HELE FAMILIEN får du inspiration til sunde, grønne måltider. Bogen viser, hvordan du nemt tilsætter flere grøntsager i helt enkle hverdagsretter, og indeholder 100 opskrifter i alt på både vegetariske og veganske måltider, til morgen, middag, aften samt opskrifter på små snacks og søde sager. Louisa Lorang og Lisbeth Østergaard har til sammen fem børn i meget forskellige aldre. De har testet opskrifterne på både børn og mænd, og har samlet favoritter og deres bedste opskrifter på velsmagende, grønne retter til hele familien. I bogen får du blandt andet opskrifter på vafler, lavet på sød kartoffel, grønne smoothies, chunky monkey bowl, creamy spinatpasta, græskarsuppe med popcorn og æbler, sweet potato nuggets, forårsruller, grønne pizzasnegle og meget mere.

  • - lær dit barn at elske rigtig mad
    af Jane Faerber
    208,95 kr.

    Den nye kogebog fra den populære forfatter Jane Faerber lærer dit barn at elske rigtig mad. Hvorfor er der nogle børn, der kun vil spise pasta med ketchup, mens andre helt uden skrupler går nysgerrigt til al slags mad og mæsker sig i artiskokker, muslinger, oliven og lagrede oste? Hvorfor forløber måltiderne roligt og hyggeligt i nogle familier, mens spisesituationerne rundt om bordet i andre har udviklet sig til en kamp-arena? Og hvad gør man egentlig, hvis man er havnet i den negative spiral, hvor spisetid går op i hat og briller og altid ender med, at junior spiser noget andet end den mad, man faktisk har brugt tid i køkkenet på at lave? Det er nogle af de emner, som Jane Faerber tager fat på i bogen. Madglad - lær dit barn at elske rigtig mad giver et bud på 10 gode hverdagsvaner, der kan hjælpe til at forbedre ikke bare børnenes, men hele familiens madvaner. Og det handler ikke bare om, hvad vi spiser, men i lige så høj grad også hvordan vi spiser, hvornår vi spiser og hvorfor vi spiser.Udover de indledende kapitler med inspiration og praktiske tip til at skabe madglade børn byder bogen også på 80 nemme, velsmagende og hverdagsvenlige opskrifter til familiens måltider. Her er både retter, der kan laves på max 30 minutter, mad der passer sig selv i ovnen, mad fra de varme lande, børnevenlige vegetarretter og retter specifikt rettet mod små “grøntsagshadere”.Bogen er ikke som Janes tidligere bøger en LCHF-bog. Jane fortæller:"Elementet fra mine tidligere bøger med at få flere grøntsager ind i måltidet har jeg taget med over i denne bogs opskrifter. Det samme gælder, at jeg altid vælger at bruge fuldfede produkter, fordi mad med fedt både smager og mætter bedre. Herudover har jeg ikke taget højde for principperne i LCHF, men har i stedet valgt at fokusere på at lave god og nærende mad, som hele familien vil holde af at spise, og som vil bidrage til en stabil blodsukkerkurve og til god og langvarig mæthed. Du finder derfor mange forslag til grøntsagstilbehør, men du vælger selv, om du vil supplere måltidet med kartofler, ris eller andet tilbehør. Sådan gør jeg selv, når jeg laver mad herhjemme."

  • - Vores yndlingsopskrifter
    af Adam Price & James Price
    161,95 - 185,95 kr.

    Brødrene James & Adam Price har beskræftiget sig med mad og gastronomi det meste af deres liv. Det er gennem årene blevet til talrige kogebøger, madartikler, en lang række madprogrammer, og i de seneste år har de også været restauratører. I denne bog har James og Adam samlet deres yndlingsopskrifter på retter, som serveres i restauranterne - lige fra det gode surdejsbrød, sprøde pommes frites og klassisk bearnaise til signaturretten Boeuf Stroganoff. Der er masser af ideer til både hverdag og fest - glæd dig til spise med brødrene Price.

  • - Alt i én gryde – Din genvej til nem hverdagsmad
    af Mette Mølbak
    138,95 - 158,95 kr.

    Der skal mad på bordet hver dag. Og helst noget, der smager godt, er sundt og fyldt med næring, uden at det tager for lang tid og efterlader en kæmpe opvask. Løsningen hedder one pot cooking, hvor du i princippet bare skal have en god gryde, et godt skærebræt, en kniv og nogle gange også en skål. Men det meste andet køkkenudstyr kan du godt lade blive i skuffen. Det gør det nemmere at gå i køkkenet på en tirsdag, og samtidig bliver det en befrielse at finde ud af, hvor meget god mad der kan komme ud af enkle tilberedninger og basiskøkkenudstyr. Alle bogens opskrifter er lavet ud fra ideen om, at du skal have så lidt køkkenarbejde som muligt og så meget velsmag som muligt. Fx laks med kål og kikærter, der får selskab af ingefær, lime og koriander, eller krydrede kødboller af lam i indisk tomatsauce. Der er klassikere som boeuf bourgignon og osso buco og spændende og lette retter med fisk og grønt. Alt sammen med velsmagen i højsædet – og minimal arbejdsindsats. One pot cooking handler om at skære køkkenarbejdet ind til det allermest essentielle. At skære ned uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet. Ligesom vi i de her år downsizer vores bolig og skiller os af med overflødige ting, så handler one pot cooking også om, at vi ikke behøver at have kæmpe køkkener eller en kæmpe gastronomisk udstyrspakke for at lave god mad. Det gælder om at finde ind til det mest nødvendige og skære udnødvendige arbejdsgange fra. One pot cooking er også en hjælp til den, der gerne vil lave mad fra bunden, men kan synes, det er svært i en travl hverdag. Flere af bogens opskrifter er både billigere og hurtigere end at hente take away. Om forfatteren Mette Mølbak er ansat ved dagbladet Politiken som madredaktør og har i en lang årrække haft samme stilling på ALT for damerne. Mette Mølbak har en brændende interesse og passion for mad, som hun både formidler via opskrifter, artikler og bøger.

  • - Alle årstidens favoritter
    af Ditte Julie Jensen
    73,95 - 199,95 kr.

    For første gang deler den populære Bagedyst-deltager Ditte Julie Jensen ud af sit hjerteblod og udgiver en selvstændig kogebog med sine yndlingsopskrifter. I denne bog – som i Dittes liv generelt – er det årstiderne, der er den helt store inspirationskilde. Hver en lille tur ud i haven eller naturen kan inspirere Ditte til at bage. De friske ingredienser, de liflige dufte og de spiselige blomster titter frem overalt og nærmest tigger om at blive brugt. Og i koldere årstider eller perioder med mindre tid til selv at plukke og dyrke kan selv en tur i supermarkedet virke inspirerende. For også her er der masser af variation i udbuddet af råvarer, der er i sæson og ekstra gode netop nu – og dermed masser af grunde til at gå i køkkenet! For Ditte er det at bage blevet en slags ventil for kreative impulser og fantasifulde indfald, og hun ønsker at smitte sin læser med lysten til at udtrykke sig gennem det perfekte lærred, en kage udgør. I hendes verden er det altid tid til kage – og så er det op til humøret og anledningen, om man har lyst til at skrue op for ambitionerne og teknikkerne, eller man bare vil fokusere på den gode smag og det gode bagværk. Der skal være plads til det hele – året rundt.

  • af Camilla Clevin
    98,95 - 138,95 kr.

    Kostvejleder Camilla Clevin viser i denne bog, hvordan du laver danske hverdagsretter med antiinflammatoriske ingredienser. Nemme og hurtige opskrifter, der passer ind i en travl hverdag. Antiinflammatorisk mad skaber en naturlig balance af næringsstoffer i kroppen. Det optimerer kroppens mulighed for at bekæmpe kronisk inflammation. Retterne er lavet med få ingredienser, der alle kan købes i ét supermarked, f.eks. Føtex, Bilka eller Kvickly. Opskrifterne er inddelt i tre afsnit, så man kan sammensætte sin mad efter eget ønske. Der er hovedretter, grøntsagsretter og dip. ”Udover at forebygge diabetes og inflammatoriske hudsygdomme som f.eks. psoriasis menes antiinflammatorisk kost endda også at forebygge kræft.” Tina Holst Larsen, hudlæge

  • af Giorgio Locatelli
    188,95 - 298,95 kr.

    MADE IN ITALY, er den ultimative italienske kogebog. 625 sider og mere end 180 klassiske opskrifter på supper, risottoer, pastaretter samt fiske- og kødretter, og krydret med personlige anekdoter og historiske detaljer. Forfatteren, Giorgio Locatelli, er verdensberømt italiensk kok og ejer af Michelin-restauranten Locanda Locatelli i London. Han er opvokset i Italien og hjalp til i familiens restaurant, fra han var 5 år gammel. Locatellis roste bog er en fornøjelse at læse og uundværlig at lave mad efter.

  • af Yotam Ottolenghi
    157,95 - 289,95 kr.

    Den grønne revolution fortsætter! Her er opfølgeren til Plenty, der udkom på dansk i 2013. Fuld af inspirerende opskrifter og farverige fotos er Plenty More et must-have for såvel kødspisere som vegetarer. Bogen indeholder 150 indbydende, farverige og smagfulde grønne retter, der vækker appetitten og appellerer til din æstetiske sans. Yotam Ottolenghi har med sine restauranter og kogebøger etableret sig som et af de mest interessante talenter i verden inden for madlavning og som madskribent, og han har revolutioneret grøntsagskøkkenet med sin kompromisløse kærlighed til ingredienserne. Selv om han ikke selv er vegetar, er hans tilgang til vegetarkøkkenet aldeles original og innovativ og baseret på stærke og friske smagskombinationer.

  • - Hjemmelavet is af sæsonens bedste råvarer
    af Vibeke Bengtson & Jonas Bohn
    168,95 - 193,95 kr.

    Der findes næppe et menneske i verden, der ikke elsker is. Men is er naturligvis ikke bare is. Den hjemmelavede er ganske særlig – især når den er lavet med friske, lækre råvarer, spændende smagselementer og ikke mindst en god portion kærlighed. Bogen er spækket med et væld af opskrifter skabt med stor kreativitet og passion. Bogens forfattere har – naturligvis – lært at lave is i Italien og megen inspiration hentes på rejser ude i den store verden, men når der skal eksperimenteres med nye spændende smage og sammensætninger, sker det med udgangspunkt i haven derhjemme, i naturen og hos de lokale handlende. De mange inspirerende is-opskrifter tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer, og til hver årstid er der serveringsforslag til nytænkende cocktails og longdrinks baseret på is. Og så er is ikke bare chokolade, vanilje og jordbær – der bringes også anderledes opskrifter på sorbet med fx grannåle, røget laks eller øl og flødeis med danablu eller rosenblomster. Bogen gennemgår teknikkerne bag produktionen af den gode is og bringer masser af gode tips og tricks til, hvordan man får de bedste resultater, hvor man finder den bedste vanilje og kanel, hvordan man brænder nougat, laver krystalliseret chokolade, giver jordbærisen et ekstra pift og meget, meget mere. Det er let at lave is. Med bogen i hånden kan hele familien samles om ismaskinen og lave is hjemme i køkkenet. Med simple anvisninger og en smule forberedelse kan isen blive klar på næsten ingen tid. Bogen indeholder flere end 50 isopskrifter, 12 drinks og henved 20 opskrifter på lækkert tilbehør til isen – fx kager, drys og saucer. Om forfatterne Vibeke Bengtson og Jonas Bohn, der har en baggrund som hhv. grafiker og it-iværksætter, udskiftede i 2008 et hektisk liv i København med en tilværelse langt fra stress og jag på solskinsøen Bornholm. Fra påske til efterårsferien serverer de lækker, frisk-lavet is for øens mange turister og den faste skare af fans og ‘isomaner’, der trofast lægger vejen forbi Bornholms Ismejeri i det gamle bindingsværkshus i Svaneke for at smage sæsonens nyheder og de gamle klassikere.

  • - Zero waste, vegansk, minimalisme
    af Calina Leonhardt
    138,95 - 199,95 kr.

    Bæredygtig livsstil er en bog til dig, der ønsker at gøre en forskel - både for dig selv og for miljøet. Calina Leonhardt blogger på NeoHippie.dk og praksisekspert i Zero Waste, minimalisme og miljøvenlig livsstil, guider dig i, hvordan du kan ændre dine vaner og vende tilbage til en mere simpel og bæredygtig livsstil uden at gå på kompromis med hverken smag eller komfort. De bæredygtige vaner er nemme at gå til i din hverdag, uanset om du bor i byen eller på landet, om du er single, del af en småbørnsfamilie eller et hippiekollektiv. Calina Leonhardt, født 1989, er uddannet sygeplejerske, men bruger al sin tid som bæredygtighedsforkæmper, mor, instagrammer og blogger på NeoHippie.dk, hvor hun deler tips til at finde nye minimalistiske og bæredygtige veje.

  • af Birgit Kristiansen
    44,94 - 270,95 kr.

    DANMARKS VILDE SPISEPLANTER er håndbogen for alle, der er fascineret af naturens vilde planter og interesserer sig for delikate spiser, der vokser vildt. Bogen giver en kulturhistorisk introduktion til, hvordan tidligere generationer har anvendt vilde urter og bær i husholdningen. 100 vilde spiseplanter præsenteres grundigt med både tekst og billeder så læseren får styr på den enkelte plantes særlige kendetegn, forvekslingsmuligheder og hvilke dele af planterne, man kan anvende i madlavningen. Desuden guider bogen til hvordan man høster planterne og giver en række gode grundopskrifter, som kan følges, når de vilde urter og frugter skal anvendes.

  • af Thomas Rydberg
    103,95 kr.

    "Spansk vin", den første bog på dansk om spansk vin, er et gedigent opslagsværk med en kortintroduktion til de spanske vine med historie og gennemgang af den spanske vin lov, de gængse druer og vin produktionen.Spanien er et af Europas førende vinlande, og i Danmark ligger de spanske vine som nr. 3 på listen over foretrukne vine lige efter Italien og Frankrig. Vinproduktionen i Spanien er i løbet af de sidste 10-15 år blevet moderniseret, hvilket har ændret vinenes karakter fra de tunge, støvede Rioja-vine til moderne og spændende vine, som uden problemer kan konkurrere med de bedste vine fra hele verden. Mange danske vinentusiaster har da også fået øje på de berømte vine fra producenterne i Ribera del Duero, Priorat og Rioja. Men disse vine udgør kun fortroppen af produktionen af topvine fra spanske vinhuse i de mange nye og spændende vinområder. Den væsentlige del af bogen omhandler områderne: Galicien, Katalonien, Castille-Leon, Nordlige Spanien, Det centrale Spanien, Levanten samt Andalusien og øerne med de i alt underliggende 69 distrikter. Hvert distrikt beskrives udførligt med områdets og vinenes karakteristika, klima samt præsentation af de bedste producenter. Endvidere vil der være mulighed for at læse om en række af de mest fremtrædende vinpersonligheder såsom Alvaro Palacio, danske Peter Sisseck, Miguel Torres, Telmo Rodriguez.Bogen indeholder desuden overskuelige lister med rangering af de 100 bedste spanske vine med fokus på de allerbedste, de forskellige årgange samt kort over samtlige områder.Om forfatteren: Thomas Rydberg har som en af de få herhjemme en diplomuddannelse i vin og spiritus fra i London og er vinanmelder på blandt andet Ekstra Bladet. Han er initiativtager til den store spanske vinfestival, som årligt bliver afholdt i Pressen i Politikens Hus, og er manden bag det største site om spansk vin: altomspanskvin.dk. Han er endvidere en meget benyttet underviser og foredragsholder om vin.

  • - nem, hurtig, billig mad - og næsten ingen opvask
    af Louisa Lorang
    94,95 - 139,95 kr.

    Med denne bog får du over 60 opskrifter på nemme, hurtige og billige og ikke mindst sunde måltider. Mange af opskrifterne er baseret på få ingredienser, de kan laves på relativ kort tid - og efterlader stort set ingen opvask. Du får opskrifter på klassikere som cup noodles, bolognese, kartoffelsuppe, bøf bearnaise og tex-mex plus masser af ny inspiration til måltider, som er lette at bikse sammen og smager himmelsk f.eks. citronpasta med ærteskud, bowls, loaded sweet potatos og bao med hoisin flæsk. Louisa Lorang er kendt fra Go' Morgen Danmark og madskribent for bl.a. Aarstiderne og Alt for damerne og har online magasinet Lorang&Co.

  • af Katrine Klinken
    103,95 kr.

    Når man lever som vegetar, er det ikke nok bare at spise grøn mad uden kød, fjerkræ eller fisk. Maden skal fylde mere og det er meget vigtigt, at man sørger for at få en varieret kost, så man får dækket kroppens behov for proteiner. Ud over de mange forskellige grønsager, er det godt med bælgfrugter, forskellige korn og mange slags nødder. På trods af de mange valgmuligheder, kan det godt blive lidt svært at finde på variationer af retter. Antallet af folk, som af dyreetiske grunde vælger at blive vegetarer er støt stigende, og herudover vælger flere og flere familier kødet fra et par dage om ugen. I Nem vegetar er der megen inspiration at hente til lækre retter samt anvisninger på gode smutveje til enkel og god mad i hverdagen. Da over 1/3 af danskerne lever som singler, er de grønne hverdagsopskrifter beregnet til 2 personer. Det gør det nemt at overskue, hvis man lige er flyttet hjemmefra eller er alene om at være vegetar i familien. Bogen indeholder 80 opskrifter fordelt på emnerne: Rigtig hurtig mad, Fyldige salater, Supper, Gode gryder, Knap så hurtig mad og Varmt brød. Der er sat fokus på at få smagfuld mad med få ingredienser. Eksempler på bogens opskrifter: Asparges med pocheret æg, appelsinsmør og rugbrødscroutoner, Karrykrydrede linser med kål, løg, gulerødder og ærter, Friske grønne og tørrede bønner marineret med hvidløg, skalotteløg og merian, Kartoffelsalat med ærter, spidskål, agurk, tang og pesto, Græskarsuppe med brune linser, tomat og ristede græskarkerner, Sprøde kartoffel-selleripandekager med sesamfrø og ost, Marokkansk auberginesalat med brød og Burger med svampe, tomat og ost. Om forfatteren Katrine Klinken har denne gang valgt at skrive en vegetarisk kogebog. Hendes første køkkenjob var i et vegetarisk køkken, hvorfra hun har sin store interesse for vegetarisk mad. Hjemme hos Katrine er der altid dage i ugen, hvor der udelukkende bliver serveret grøn mad. Katrines egen datter valgte for fem år siden at blive vegetar, og opskriftsamlingen i denne bog udspringer af familiens eget hverdagsliv.

  • - Sundhed i en håndfuld
    af Tobias Schmidt Hansen
    158,95 - 184,95 kr.

    Det behøver ikke altid at være en kamp at leve sundere. Ifølge forskningen er noget af det sundeste, man kan gøre, at spise en håndfuld nødder og frø om dagen. Mere kræver det ikke for at opnå meningsfulde forbedringer af alt fra blodtryk, blodsukker og kolesterol til inflammation. Et dagligt indtag af nødder og frø mindsker ikke blot risikoen for alvorlige sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme, men ser faktisk også ud til at kunne tilføje flere år til ens liv.Nødder og frø er naturens mest koncentrerede kilder til næring og skiller sig ud som de eneste fødevarer, hvor det kun kræver en håndfuld for at opnå meget store sundhedsgevinster. De er således den lavest hængende frugt, når det kommer til at forbedre ens sundhed.Alle nødder og frø er dog ikke ens. De har hver deres særlige unikke sundhedsfremmende egenskaber, som gør, at nogle er gode til at forebygge brystkræft, imens andre er gode til at forbygge knogleskørhed. Så afhængigt af ens sundhed kan der være nogle nødder og frø, som det særligt er værd at prioritere.I denne bog får du et overblik over den imponerende mængde forskning, som findes om de forskellige nødder og frø, og du får tips til at inkorporere dem i din dagligdag med spændende opskrifter.Om forfatterTobias Schmidt Hansen er uddannet læge i 2014 og aktuelt i gang med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Har er derudover formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin, patientrådgiver i Scleroseforeningen, skribent og foredragsholder.Tobias har igennem mange år indgående beskæftiget sig med kost og livsstilsmedicin og har bl.a. taget kurser ved USA’s førende naturlæge, Dr. Andrew Weil.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Annemette Voss & Mascha Vang
    148,95 kr.

    Du kender det godt – der skal kage til, og den forventes hjemmelavet! Gang på gang tyr vi til færdigblandinger, bageren eller supermarkedet, når børnene skal have kage med i skole eller kollegerne skal forkæles på jobbet. Men det er faktisk slet ikke så svært at bage lækre kager selv, man skal bare vide hvordan. "Piece of Cake" henvender sig til kvinder, der måske er bange for eller bare ikke orker at give sig i kast med komplicerede opskrifter og tilgange. Med bogens simple opskrifter og klare, gennemskuelige beskrivelser kan alle lære at bage. Den indeholder 40 lette opskrifter, og der er tips til, hvordan problemer kan løses undervejs. De to forfattere supplerer hinanden godt med Annemettes kyndige vejledning og Maschas farverige pyntetips.

  • af Henrik Dilling
    148,95 - 228,95 kr.

    Du sidder dér med din skål med grøn salat: iceberg, ruccola, agurk og tomat. Nu får jeg masser af vitaminer og mineraler, tænker du. Men nej! Det gør du faktisk ikke! En uhyggelig stor del af konventionelt dyrkede grøntsager indeholder i dag stort set INGEN vitaminer og INGEN mineraler.For at leve sundt og styre uden om diverse sygdomme er det derfor vigtigtigere i dag end nogensinde før at være bevidst om, hvor og hvordan du får dine vitaminer og mineraler. Det er ikke længere nok bare at spise grøntsager. Der skal mere fokus på, hvor dine madvarer kommer fra og hvordan du tilbereder dem.Hvor mange af os ved i virkeligheden helt præcist, hvilke vitaminer og mineraler kroppen har brug for, for at alt spiller optimalt? I Lev sundt med vitaminer og mineraler bliver du taget ved hånden og guidet gennem din krops behov. Bogen indeholder• tests, hvor du kan tjekke din egen krops tilstand• råd om, hvad du skal spise, og hvordan du skal tilberede din mad for at få de vitaminer og mineraler, du har brug for• anvisninger på, hvordan du forebygger både alm. dagligdags sygdomme og de store livsstilssygdomme• grundig gennemgang af alle vitaminer, mineraler, fedtstoffer og antioxidanterDet handler om råvarer og tilberedning af mad, men også om din livsstil og livsnødvendige kosttilskud. OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • - Lækre retter til hverdag og fest
    af Charlotte Tønnes Jensen
    198,95 - 231,95 kr.

    At tilberede velsmagende, varieret og sund mad kan være en udfordring i en travl hverdag, og har man derudover behov for, at madens sammensætning tager hensyn til de udfordringer, en irritabel tarm kan medføre, er dette den ultimative kogebog. Bogen giver konkrete guidelines til, hvordan man laver sund og velsmagende mad, der kan begrænse mave-tarm-gener ved en irritabel tarm. Alle retter er sammensat ud fra grundprincipperne bag FODMAP-diæten og på baggrund af den seneste viden om, hvilke fødevarer der kan indgå i den. Opskrifterne indeholder tips i forhold til at variere råvarevalg generelt og i forbindelse med genindførelse af fødevarer og individuel variation af mængder af FODMAPs i hverdagskosten. Bogens mange lækre opskrifter er overordnet grupperet efter tilberedningsmetode; kogning, dampning, pochering, stegning og braisering og beskriver på enkel vis tilberedning af supper, saucer, forretter, hovedretter og tilbehør til hovedretter. Derudover får man inspiration til og opskrifter på skønne, klassiske og enkle desserter samt bagværk. Da tilberedning af velsmagende mad kræver kendskab til de grundsmage, maden kan bestå af, og hvordan de kan sammensættes, er der desuden et selvstændigt afsnit -omkring dette. At spise sundt er et aktivt valg, hvor sammensætningen af hverdagskosten er grundstenen. Derfor indgår der en indkøbsliste med de basisfødevarer, der gør det nemt og enkelt at tilberede sund og lækker hverdagsmad, samt et bud på, hvordan bogens opskrifter kan benyttes i en 14-dages madplan. Også særlige lejligheder er der tænkt på med eksempler på sammensætninger af skønne festmåltider og buffeter. Opskrifterne i kogebogen er sammensat således, at maden kan spises af hele -familien. Bogens opskrifter er næringsberegnet, og madens sammensætning i den 14-dages mad-plan lever op til Fødevarestyrelsens officielle kostanbefalinger. Om forfatteren Charlotte Tønnes Jensen er autoriseret klinisk diætist, cand.scient. i klinisk ernæring og faglært kok. Hun er certificeret FODMAP-vejleder og har med succes vejledt mange med mave-tarm-problemer, herunder irritabel tarm, både i hospitalsregi og i egen praksis i Sorø. Bogen er hendes første udgivelse, og bogens opskrifter og mange gode tips og ideer til madlavningen er udviklet på baggrund af hendes mangeårige erfaringer i sit daglige virke som både kok, kokkefaglærer og klinisk diætist.

  • af Mikkel Karstad
    185,95 kr.

    Kokken Mikkel Karstad giver dig en oplevelse for alle sanser, når han inviterer dig indenfor i sin æstetiske verden af mad og råvarer. Denne gang tager han sine læsere med på fisketur og giver os opskrifter på tilberedning af en række fisk og skaldyr fra havet omkring Danmark. "Mikkel Karstad formår det, som egentlig ikke ret mange professionelle kokke gør; han kan slet og ret levere brugbare opskrifter... " - Gastro

  • af Lynn Andersen
    74,95 - 184,95 kr.

    En kogebog på engelsk om dansk madkultur. Den tager læseren med Danmark rundt; lægger vægt på dansk livskvalitet og gode danske produkter.De 100 madopskrifter; fra det danske køkken; er samlet og bearbejdet af den amerikanskfødte kogebogsforfatter og ernæringsekspert Lynn Andersen; der har boet i Danmark i 25 år.Bogen henvender sig til de mange turister; der gæster vort land; og er desuden en oplagt gavebog til vore engelsksprogede venner i det store udland. Den fortæller ikke bare om vores madtraditioner og skikke; men tager også læseren med rundt i landet til nogle af de steder; der absolut er værd at besøge.Når man rejser i et andet land; er det en del af oplevelsen at smage på landets og egnens specialiteter. Danmark har meget at byde på. Fra København til Skagen findes mange spændende tilbud både for øjet og ganen - og med bogen i hånden; kan man tage ideer og inspiration med hjem og byde venner og familie på retter fra ferieturen.Forfatteren gengiver opskrifterne med både engelske og amerikanske mål samt med grader i celcius og fahrenheit. Desuden tager hun højde for; hvilke slags ingredienser og kødudskæringer der kan købes i udlandet.

  • af Amanda Juul Jensen & Mathilde Munksø Bentsen
    139,95 - 199,95 kr.

    En inspirerende kogebog med nemme hverdagsretter, som alle kan lave. Her er både opskrifter på bagværk, salater, aftensmad og masser af søde sager. Amanda Juul Jensen & Mathilde Munksø Bentsen er blandt de mest populære madbloggere i Danmark, og hver uge forsyner de deres over 150.000 følgere på Instagram med nemme og indbydende opskrifter. Deres pølsebrød, som de kalder verdens bedste, har alene fået over 250.000 klik! Pølsebrødene er at finde i deres første kogebog, der samler 100 skønne opskrifter, som sætter lidt mere smag på hverdagen.

  • - Sundhed med verdens bedste supper
    af Kirsten Skaarup
    73,95 kr.

    Supper er det nyeste inden for powerfood. Glem alt om juicer og juicing. Der er dømt supper! Og det er med god grund. Drikker man juice eller grøntsagssaft, snyder man nemlig sig selv for frugternes eller grøntsagernes fibre og andre gode indholdsstoffer, og blodsukkeret stiger derfor med rekordfart. Det er belastende for helbredet. I en suppe får man alle næringsstoffer med, ikke mindst de værdifulde fibre. De nyeste undersøgelser viser, at fibre er nødvendige for en sund tarmflora. Og netop en sund tarmflora er afgørende for forebyggelsen af mange livsstilssygdomme. I modsætning til juicer er supper ”rigtig” mad – og i Supper & Co. er det mad med ekstraordinært mange næringsstoffer. Det er stoffer, der virker antiinflammatoriske, udrensende og opbyggende. Det er supper, der styrker immunforsvaret og tarmfloraen og forebygger en række sygdomme. Supperne kan spises som et hurtigt mellemmåltid eller udgøre et hovedmåltid, og samtidig er supper slankemad. Endelig er supper noget af det hurtigste, man kan tilberede. Supper & Co. indeholder forslag til sunde supper fra morgenmad til frokost, fra hovedretter til desserter – og her er også små urteshots sprængfyldte med alt, hvad plantestofferne har at byde på af styrkende kraft . Til en del af supperne er der forslag til tilhørende brød, og et afsnit handler om alt dét, der giver suppen et ekstra pift: pestoer, drys, chips, urteolier etc. Alle opskrift er er uden animalske produkter. Supper & Co. har ideer til nye, spændende og lækre supper fra hele verden. Kirsten Skaarup har i mange år rejst over det meste af kloden på jagt efter opskrifter til det danske køkken. Her er masser af nytænkning til hurtig, smuk og opbyggende mad, der smager fantastisk.

  • af Katrine Klinken
    168,95 kr.

    Mad, der er sjov at lave derhjemme med og til venner eller familie.Mange af os elsker at gå på streetfood-markeder og smage alt muligt spændende mad fra hele verden. Streetfood er ofte hyggemad med megen smag og lækker konsistens, og det er netop sådan noget mad, unge også rigtig godt kan lide. Streetfood derhjemme henvender sig til familier, som gerne vil hygge sig sammen om madlavningen i køkkenet, og ikke mindst til unge, der er flyttet hjemmefra og har brug for inspiration til mad for få penge.Bogen indeholder et væld af opskrifter med inspiration fra alverdens livretter, som man møder dem på de lokale streetfood-markeder eller ude i den store vide verden – fra Asien og hele vejen over til Sydamerika. Den er inddelt i kapitlerne: Suppe, ris, nudler og snacks og småretter, sandwich, brød, mad i pakker, pandekager, fladbrød og wraps, stegt, sprødt og mad på grillen og til sidst et kapitel med al det søde.Her er alt fra lækre thaisupper, vietnamesiske forårsruller, mexicansk salat med ceviche og avokado og arabisk fattouche, der er en salat med sprødt brød – til okonomiyaki, som er en japansk æggekage, og tarte flambée fra Frankrig.Alle opskrifterne er nemme at gå til og kræver som sagt ikke det store budget. Det er comfort food med masser af smag, som indbyder til hyggeligt samvær både under madlavningen og efterfølgende omkring bordet.

  • af Maja Vase
    148,95 kr.

    Sprøde og fløjlsbløde, salte og syrligsøde, delikate og dejligt inspirerende. 74 kager til dig, der elsker at bage. MAJAS KAGER er nyeste bog fra kageeksperten Maja Vase. Med små tvists og fine detaljer fortolker hun her en lang række klassiske kager og giver dem nyt liv. Nogle vender hun helt på hovedet, andre bliver blot finpudset lidt. Der er opskrifter til dig, der elsker enkle kager med få ingredienser og helt uden dikkedarer. Kager, der er klar på en time og smager drøngodt. Der er også opskrifter til dig, der vil udfordres. Kager, der kræver lidt tålmodighed, men får dine gæster til at måbe. Maja tager dig ved hånden og støtter med mange uddybende tips, så du bliver ført sikkert i mål med den ene delikate kage efter den anden. Samtidig viser hun, hvordan du alene med et par spiselige blomster eller lidt bærstøv kan få en klassisk kage til at ligne en million.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.