Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 2
  • 3
  • 3
  • 3
  • 3
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 159
  • 127
  • 21
  • 21
  • 13
  • 11
Sprog
  • 957
  • 999+
  • 999+
  • 271
  • 151
  • 999+
  • 142
  • 97
  • 65
  • 45

Religion

  • Jesus af Kasper Bro Larsen
    af Kasper Bro Larsen

    Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.

  • Romantik af Katrine Frøkjær Baunvig
    af Katrine Frøkjær Baunvig

    Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv - for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.

  • Himlen over min fars tag af Birgitte Vestermark
    af Birgitte Vestermark & Zeinab Mosawi

    Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi 16 år gammel bliver sendt til ufrivillig genopdragelse i Irak - efterladt hos sin fars familie og uden pas. Under sin opvækst i Danmark er Zeinab en pige, der selv vil bestemme, og det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.

  • Karma af Marianne Qvortrup Fibiger
    af Marianne Qvortrup Fibiger

    Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nærmest matematik for viderekomne, hvor målet er engang at undslippe en ellers uendelig række af genfødsler. Vi velfærdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb så seriøst. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, så stort overskud på sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus på bundlinjen.

  • De renes land af Puk Damsgård
    af Puk Damsgård

    De renes land er en gribende og humoristisk beretning om en dansk udenrigsreporters møde med tre stærke pakistanske kvinder og deres kamp for at kunne vælge deres egen tilværelse på trods af samfundets strenge krav.30-årige Puk Damsgård bor i Islamabad og har i en årrække orienteret danske tv-seere og avislæsere om situationen i Pakistan, som ikke uden grund kaldes verdens farligste stat. Hun har oplevet terroren på tæt hold og har som den eneste udenlanske journalist sin faste gang i den røde moské, som er centrum for en islamistisk revolution.Dette er hendes fortælling om Nadia, den kristne enke, Aliya, den kunstneriske rebel, og Binte Massood, den muslimske koranskolelærer. Den handler om arrangerede ægteskaber og forbudt elskov, om sorgen over at miste sin elskede, om kærligheden til profeten. Men den handler frem for alt om håb – håbet om, at vi som mennesker kan nå hinanden på tværs af religiøse og kulturelle skel.

  • Den klare Koran af Amér Majid
    - Koranen i ny dansk oversættelse
    af Amér Majid

    'Den klare Koran' er den første kombinerede oversættelse og indtaling af islams hellige skrift Koranen i sin helhed på et skandinavisk sprog, hvis sigte har været at formidle Koranen på et klart og letforståeligt dansk. "Den klare Koran" er udgivet som e-bog og lydbog på samme tid, både for at understøtte moderne medier, men også som et udtryk for den mundtlige og auditive form som Koranen oprindeligt blev formidlet på. Med værket er islams primære skrift gjort tilgængeligt på et nutidigt og klart dansk til gavn for alle der ønsker at stifte nærmere bekendtskab med den stemme der henvender sig til, taler til og kalder på læseren og lytteren med forskellige slags appeller, opfordringer, fortællinger og lignelser igennem Koranens 114 sûraer eller kapitler. Udgivelsen røg direkte til tops på bestsellerlisten over digitale bøger og førte til overskrifter som: "Koran brager forbi store forfattere på bestsellerliste." - Information. "Den mest populære lydbog er hverken skrevet af Jussi Adler-Olsen, Harper Lee, Jo Nesbø eller andre kendte forfattere. Derimod er det Den Klare Koran som topper bestsellerlisten for lydbøger." - Kristeligt Dagblad, TV2 nyhederne m.fl.

  • Min afsked med islamismen af Ahmed Akkari
    - Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark
    af Ahmed Akkari & Martin Kjær Jensen

    Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen.Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

  • Middelalderens Danmark af Per Ingesman Spar 17%
    af Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen & mfl.

    Middelalderen er perioden fra kristendommens indførelse omkring 965 til reformationen i 1536.Det var i løbet af middelalderen, at Danmark blev til som nation, samtidig med at det blev en del af Europa. Med overgangen til kristendommen skiftede Danmark ikke bare tro, men også kultur. Kongemagt og kirke arbejdede sammen om at gøre Danmark til en kristen nation. Danmark blev en del af den kristne kulturkreds.

  • Solstorm af Asa Larsson
    af Asa Larsson

    "Det stormer på solen. Vintermørket brydes af nordlyset, der glider som en drage over Kirunas iskolde himmel. I Krystalkirken kæmper lys og mørke, og menighedens ikon, den karismatiske Viktor Strandgård, findes myrdet og lemlæstet midt i altergangen. Skattejurist og arbejdsnarkoman Rebecka MArtinsson, som for længst har forladt fødebyen Kiruna i det nordligste Sverige, bliver bedt om at vende ""hjem"" - barndomsveninden Sanne, søster til den myrdede Viktor, har brug for hendes hjælp. Modvilligt tager MArtinsson tilbage til Kiruna, hvor hadet vokser om kap med mørket i et lille frikirkesamfund, der vil gøre alt for at bevare sine hemmeligheder. SOLSTORM er første bog i Åsa Larssons populære serie om juristen Rebecka Martinsson.""Et brag af en debut. Faktisk kommer man under læsningen flere gange til at tænke på Kerstin Ekmans 'Hændelser ved vand', som nok er verdens bedste kriminalroman.Povl Høst-Madsen, Ekstra BladetLysende svensk krimidebut! Det er barsk, men også morsomt, for Larsson er herligt usentimental, når hun tager sine personer på kornet.Mette Strømfeldt, B.T."

  • Nomaden af Ayaan Hirsi Ali
    af Ayaan Hirsi Ali

    Ayaan Hirsi Ali har været længe undervejs. Og hun er endnu ikke kommet hjem. For hvor hører man til, når man har forladt sin familie, sine rødder, sin religion - og er truet på livet? Den prisbelønnede kvindesagsforkæmper er rejst til USA. For at føle sig fri og for at finde sig selv. Men det er ikke uden omkostninger at forlade islam og offentligt kritisere både religionen og dens mere radikale udøvrere. Og det er i bogstaveligste forstand heller ikke gratis at leve et liv med frit valg på alle hylder i en verden af overflod og fristelser, når ingen har forberedt én på konsekvenserne af at have et personligt ansvar. Med selvironi, dyb alvor og skræmmende indsigt konfronterer Ayaan Hirsi Ali den uvidenhed og berøringsangst, der ofte præger debatten om islam. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer, sin families tragedier og mødet med muslimer her i Vesten illustrerer den somaliskfødte forfatter skånselsløst, hvorfor vellykket integration kræver, at vi tør forholde os til ubehagelige emner som sex, vold, penge og religion. Nomaden er en stærk, uafrystelig og dybt personlig rejse fra en muslimsk stammekultur i Afrika til et moderne liv i USA. Men bogen giver også et modigt bud på, hvorfor millioner af kvinder bliver undertrykt, misbrugt og mishandlet i islams navn.Ayaan Hirsi Ali har fået tildelt Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris 2010. "For mig er de tre skønneste ord i det gryende sprog i den vestlige modstand mod tyranni: Ayaan Hirsi Ali." - Christiopher Hitchens, forfatter til "Gud er ikke stor" "Fire stjerner. Hvad enten man er enig med Ali eller ej i hendes diagnose (konflikt) og løsning (oplysning), må NOMADEN regnes for en tankevækkende og dermed vellykket debatbog." - Politiken "Vi skal være taknemmelige for, at (...) Ayaan Hirsi Ali har haft modet til at skrive om sit liv og dermed give os mulighed for en bredere forståelse og indsigt i tilværelsens mangfoldighed." - dknyt.dk "Sikke en kvinde!" - Weekendavisen "Fire stjerner. Ayaan Hirsi Ali er provokerende og spændende og uomgængelig." - Jyllands-Posten "Fire stjerner." - Nordjyske Stiftstidende "Læs hendes bog. Den er uomgængelig i almen dannelse anno 2010." - Kristeligt Dagblad "Fire stjerner." - Berlingske Tidende

  • Sidste dans før daggry af Tina Buchwald
    af Tina Buchwald

    Den unge højgravide Sarah lever det hurtige liv i København med kæresten Jens. Deres baggrunde er vidt forskellige, og Sarah føler sig altid mindre værd. end Jens. Lige indtil en dag hun bliver forelsket i -et hus. Som nybagt mor på landet lever drømmen dog ikke op til virkeligheden. En bog om åndelig baggage, om selvværd og om bristede illusioner.

  • Den gamle præst fra Græsted af Tina Buchwald
    af Tina Buchwald

    En lille humoristisk bog om pastor Ussing fra Græsted. Historierne lever stadig i byen og er en stor kilde til underholdning. En lille finurlig bog om en sognepræst, der altid kunne bringe smilet frem hos folk. Og Werner Ussings selvironi er et eksempel til efterfølgelse.

  • Fremtidens danske religionsmodel af Lisbet Christoffersen m.fl. Spar 20%
    af Lisbet Christoffersen m.fl.

    Forholdet mellem stat og kirke er til debat i Danmark. Som i andre europæiske lande bygger forholdet mellem stat og kirke i Danmark på en religionsmodel med trosfrihed og ret til at danne religiøse samfund. Samtidig har folkekirken som majoritetskirken en historisk særstilling. Denne religionsmodel er i Danmark og i mange andre lande ved at miste sin selvfølgelighed, og de øvrige nordiske lande fx har som konsekvens heraf gennemført eller igangsat religionspolitiske reformer.Denne bog belyser den danske religionsmodels historiske og aktuelle udformning.

  • Diakoni og menneskesyn af Johannes Nissen Spar 20%
    af Johannes Nissen

    'Diakoni og menneskesyn' giver en indføring i diakoniens teologi og peger på en række aktuelle udfordringer – især når det gælder menneskesynet. I bogen drøftes en række grundlæggende spørgsmål vedrørende diakoniens indhold og begrundelse – f.eks.:- ligheder og forskelle mellem almen, human omsorgsetik og kristen omsorgsetik- diakonal spiritualitet- menighedsdiakoni og profetisk diakoni- diakonale organisationers rolle i velfærdssamfundet- samspillet mellem diakonal tjeneste og professionalisering- omsorgsrelationer og hjælperroller "En af bogens store styrker er, at Nissen applicerer en nytestamentlig etik på nutiden. Med en tålmodig grundighed vender og drejer han tingene og anskuer problemstillingerne ud fra så mange vinkler som muligt. Det gør også denne bog meget velegnet til studiebog." Helle Christiansen, Kirkens Korshær – anmeldelse i Præsteforeningens Blad

  • Bibelen af Den autoriserede oversættelse 1992
    af Den autoriserede oversættelse 1992

    Denne e-bog indeholder den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. Udgaven består af Det Gamle og Det Nye Testamente, som er oversat fra henholdsvis hebraisk og græsk.Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har autoriseret denne oversættelse til brug i folkekirken ved højmesser og kirkelige handlinger. Den bruges også af de fleste andre kirkesamfund i Danmark.

  • Civilisationernes sammenstød af Samuel P. Huntington
    - Mod en ny verdensorden
    af Samuel P. Huntington

    Med sin enkle tese om, at tidligere tiders politiske konflikter mellem stater i dag er afløst af en overliggende konkurrence og truende konflikt mellem civilisationer, har Samuel Huntington sat ord på verden, som den folder sig ud i disse år. Særligt tiden efter 11. september 2001 har i stigende grad øget spændingerne mellem den vestlige verden og store muslimske befolkningsgrupper. Og den globale strid om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed gav om muligt endnu mere næring til bogens syn på verdens tilstand.Samuel Huntingtons bog The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order fra 1996 er en vor tids vigtigste bøger. Ikke fordi hans analyser og påstande nødvendigvis er rigtige - men fordi det er nødvendigt at vide, hvad han mener. Få bøger har som Huntingtons formet den verdensomspændende politiske dagsorden. Overalt taler ledende politikere, tænkere og samfundsdebattører om civilisationernes sammenstød. Det gælder i Kairo såvel som i København.

  • Gæstfrihed af Niels Nymann Eriksen
    af Niels Nymann Eriksen

    Hvordan møder du et menneske, du ikke kender? Møder du den fremmede med forbehold, mistro eller frygt? Eller med nysgerrighed og interesse i tillid til, at der kommer noget godt ud af mødet? Med afsæt i sin dagligdag som sogne-og indvandrerpræst og sin egen, personlige historie giver Niels Nymann Eriksen et inspirerende indblik i, hvad mødet mellem mennesker kan indebære; og måske endda på en måde, der kan inspirere til mere uforbeholdne møder med den fremmede. Han viser, at det er i mødet med den anden, at du også møder dig selv.

  • Den lodrette beståen af Inger Røgild Spar 20%
    - Europæisk kultur- og idehistorie
    af Inger Røgild, Jørgen Jørgensen, Kirsten M. Andersen, mfl.

    Den lodrette beståen sætter os på sporet af de europæiske tanker og fortolkninger ved kronologisk at præsentere kilderne til den vesterlandske kultur. Det sker ved idehistorisk at beskrive tænkningen i antikken, middelalderen, renæssancen, reformationen, oplysningstiden, romantikken og religionskritikken i det 19. århundrede samt det 20. og 21. århundredes filosofi og kultur- og religionsmøde. Ligeledes gives et religionshistorisk indblik i jødedommens, kristendommens og islams oprindelse og grundforestillinger.

  • Bibelen med apokryfer af Den autoriserede oversættelse 1992
    af Den autoriserede oversættelse 1992

    Bibelen - den autoriserede oversættelse fra 1992 med apokryfer fra 1998.Det Gamle og Det Nye Testamente i den autoriserede oversættelse fra 1992 og de 11 gammeltestamentlige apokryfer i en autoriseret oversættelse fra 1998. De apokryfe skrifter er en del af Bibelen i de ortodokse kirker og i den katolske kirke. De er til gengæld ikke en del af Bibelen i de protestantiske kirker og derfor heller ikke i folkekirken.

  • Ny praktisk teologi af Hans Raun Iversen
    - Kristendommen, den enkelte og kirken
    af Hans Raun Iversen

    I denne bog sammenfatter Hans Raun Iversen sine 44 års studier i emnet praktisk teologi i Danmark. Bogen er skrevet som en lærebog til faget Praktisk Teologi i det teologiske studium på universitetet og kan også bruges som en håndbog for dem, der blot søger viden om bogens emne. Samtidig har den også karakter af en monografi, der fremlægger en teologisk grundposition.I bogen er kristendommens og kirkens samfundsmæssige stilling i fokus. Det gælder uanset, om der arbejdes overvejede empirisk, historisk eller teologisk, og på trods af at der fokuseres på den enkeltes forhold til kristendommen i dagens individualiserede samfund. Når alle i dag er individualister, er det netop et dybt samfundsmæssigt træk ved vores selvopfattelse! Bogen afgrænses til det danske område, og søger at medtænke alle kirke- og kristendomsformer i Danmark. Bogens første kapitel bringer – for første gang på dansk – en introduktion til metoder i empiriske studier og feltarbejde for teologer. Bogens hovedemner er i øvrigt: Kirkekundskab, kirkesociologi, mission, diakoni, kirke og menighed samt præsterne og de frivillige. Hans Raun Iversen har arbejdet med forholdet mellem folk og kirke i Danmark og Tanzania i flere ansættelser ved Aarhus Universitet 1974-1982 og med udviklingen af dansk, praktisk teologi som lektor ved Københavns Universitet 1982-2018.

  • Spørg dine guider af Sonia Choquette Spar 12%
    - Sådan kommer du i kontakt med dit åndelige netværk
    af Sonia Choquette

    Budskabet i Spørg dine guider er, at intet menneske er alene, og at universet tilbyder et netværk af støtte til alle, der ønsker hjælp. Bogen giver på underholdende og inspirerende vis vejledning i, hvordan man kommer i kontakt med denne støtte i form af de mange åndelige vejledere, der findes - fra naturånder og praktiske hjælpere, til skytsengle og lysvæsener.Ved at åbne op og tage imod støtten fra de mange usynlige hjælpere er det ifølge forfatteren muligt at opnå langt mere glæde, flow og lethed i livet. Bogen er krydret med mange eksempler fra dagligdagen, og bagerst i hvert kapitel er der forslag til øvelser. Sonia Choquette har en ph.d. i metafysik og er et veletableret navn i sit hjemland, USA, hvor hun fungerer som spirituel lærer og healer. Hun har hele sit liv haft psykiske evner og været i stand til både at se og kommunikere med den åndelige verden.

  • Den klare Koran [dansk-arabisk] (pdf) af Amér Majid
    - Koranen i ny dansk oversættelse [dansk-arabisk]
    af Amér Majid

    'Den klare Koran' er den første kombinerede oversættelse og indtaling af islams hellige skrift Koranen i sin helhed på et skandinavisk sprog, hvis sigte har været at formidle Koranen på et klart og letforståeligt dansk. "Den klare Koran" er udgivet som e-bog og lydbog på samme tid, både for at understøtte moderne medier, men også som et udtryk for den mundtlige og auditive form som Koranen oprindeligt blev formidlet på. Med værket er islams primære skrift gjort tilgængeligt på et nutidigt og klart dansk til gavn for alle der ønsker at stifte nærmere bekendtskab med den stemme der henvender sig til, taler til og kalder på læseren og lytteren med forskellige slags appeller, opfordringer, fortællinger og lignelser igennem Koranens 114 sûraer eller kapitler. Udgivelsen røg direkte til tops på bestsellerlisten over digitale bøger og førte til overskrifter som: "Koran brager forbi store forfattere på bestsellerliste." - Information. "Den mest populære lydbog er hverken skrevet af Jussi Adler-Olsen, Harper Lee, Jo Nesbø eller andre kendte forfattere. Derimod er det Den Klare Koran som topper bestsellerlisten for lydbøger." - Kristeligt Dagblad, TV2 nyhederne m.fl.

  • Og Gud skabte kvinden af Tina Buchwald
    af Tina Buchwald

    Kvindelige, katolske præster? Findes de virkelig?”, er det første spørgsmål, der falder folk ind. Dernæst:” Hvorfor kan kvinder ikke blive præster i den katolske kirke”? Tradition, simpelthen. Men kvinder var i urkirken præster, og op gennem historien har man fra kirkens side forsøgt at undertrykke de kvindelige præster . 150 kvinder har, indtil nu, trodset Vatikanet og er blevet ordineret af biskopper ifølge apostolsk succession, og flere følger trop. Denne bog er dedikeret til alle de modige , katolske kvinder, der modtager et kald af Gud til tjeneste for Ham, og, som de gammeltestamentelige profeter, følger det, koste hvad det vil.

  • En bog om Bibelen af Lisbet Kjær Müller Spar 21%
    - Den historiske Bibel - Bibelens historie
    af Lisbet Kjær Müller & Mogens Müller

    Indeholder en gennemgang af alle skrifter i Bibelen.

  • Kristendommens fornuft af Birgitte Stoklund Larsen Spar 19%
    - Niels Grønkjær 60 år
    af Birgitte Stoklund Larsen

    Kristendommens fornuft udgives i anledning af Niels Grønkjærs 60 år den 23. april 2015 og med det markeres hans betydning for teologiens udfoldelse og den teologiske debat. Spændvidden hos Niels Grønkjær er stor, og det afspejler sig i festskriftets mangfoldige bidrag, der bevæger sig fra teologi over Grundtvig,

  • Afsked med almagten af Lars Sandbeck Spar 19%
    - Lars Sandbeck
    af Lars Sandbeck

    Afsked med almagten udgør et væsentligt bidrag til den aktuelle, kirkelige debat om kristendommens gudsbillede og er skrevet i et lettilgængeligt sprog, så alle interesserede kan være med.

  • Mystik af Magnus Riisager Spar 18%
    - - i filosofi, religion og litteratur
    af Magnus Riisager

    For første gang på dansk præsenterer fjorten forskere forskellige emner inden for moderne forskning i mystik og beslægtede emneområder. Forskere inden for både filosofi, religion og litteratur samt de naturvidenskabelige og kognitive discipliner analyserer mystikkens mangfoldige repræsentationer; fra antik kinesisk filosofi og islamisk mystik til europæisk middelalder; fra gnosis og platonisk erkendelseslære til moderne litteratur; fra videnskabsteori til spiritualitet og terapeutisk praksis.Indledningen giver et grundigt overblik over de sidste tyve års mystikforskning herhjemme, og de enkelte bidrag giver hver især en præsentation og analyse af de mange forskellige sider af den aktuelle danske mystikforskning.Bogen henvender sig til studerende og undervisere ved gymnasier og alle højere læreanstalter.

  • Dansk dharma af Jørn Borup Spar 63%
    - Buddhisme og budhister i Danmark
    af Jørn Borup

    Anmelderrost bog, der som den første beskriver og analyserer buddhismen i Danmark fra de første "lænestolsbuddhister" til de nuværende praktiserende buddhister.Buddhismeeksperten Jørn Borup giver en systematisk og velskrevet præsentation af forskellige typer af buddhisme og buddhister, som han sætter i et nutidigt dansk perspektiv.Her finder læseren en gennemgang af de forskellige buddhistiske gruppers historie, organisation og praksis, hvoraf den sidste er inddelt efter de buddhistiske "hjul", theravada, mahayana og vajrayana.

  • Kirkehistorie af Martin Schwarz Lausten Spar 20%
    - Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden
    af Martin Schwarz Lausten

    I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom. 

  • Stop op af Poul Joachim Stender
    - Fjumreår for voksne
    af Poul Joachim Stender

    Et menneske skal stoppe op for ikke at gå i stå. Alle voksne mennesker bør tage et fjumreår, hvor de sætter alt på pause og laver lige præcis intet af det, som deres liv ellers er fyldt op af. Det er Poul Joachim Stenders klokkeklare budskab i denne bog, hvor han med udgangspunkt i det moderne menneskes travle liv forklarer, hvorfor et fjumreår er nødvendigt for alle over 55 år. Rejs sydpå og brug dagene på at kigge ud over olivenlundene, fordyb dig i bøger eller golf, eller flyt på landet og fordriv tiden med at plukke æbler. Bare sørg for at komme ud af det vante og langt væk fra hverdagen. Fjumreåret vil give os nyt perspektiv og mulighed for at generobre glæden ved hverdagen og ikke mindst glæden ved de mennesker, der omgiver os.Stop op indeholder opfordringer, gode råd og vejledning til alle, der kunne føle sig fristet til at holde et fjumreår.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.