Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger: Business og læring

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Business og læring
  • af Olga Ravn
    73,95 - 152,95 kr.

    EN ARBEJDSPLADSROMAN FRA DET 22. ÅRHUNDREDE Besætningen på Det sekstusinde skib består af menneskelige og menneskelignende ansatte. Da skibet får en række genstande ombord fra planeten Nyopdagelsen, begynder de ansatte at udvikle dybe forbindelser til genstandene, men uden helt at kunne forstå hvorfor. Snart ser besætningen sig selv i et nyt lys, og enhver ansat må spørge sig selv om arbejdsgangen kan fortsætte som før. Opbygget som en protokol med vidneudsagn forsøger den litterære science-fiction roman De ansatte at undersøge, hvad forskellen er på et menneske og en ting, og hvad det vil sige at være i live.

  • - Sund, slank og stærk mor på 12 uger
    af Anne Bech
    73,95 - 199,95 kr.

    Kom i form efter baby – få en stærk og slank mor-krop! I FIT EFTER BABY giver Anne Bech dig alt, du behøver at vide for at blive sund, stærk og slank, efter du har født. Graviditeter, fødsler og kroppe er forskellige, og det tager Anne Bech nænsomt højde for i FIT EFTER BABY. Alle kan være med – også dem med meget lidt overskud efter alt for mange nætter med for lidt søvn. FIT EFTER BABY GIVER DIG Din krop ”tilbage”, en flad mave og en stærk bækkenbund En vigtig formel med tid til søvn, træning og sundhed i dit travle liv som mor INTRO-program, der blidt gør din krop klar til træning FIT-MOR-træningsprogram, der effektivt over 12 uger gør dig stærk, sund og slank Komplet kostplan til alle 12 uger – både til dig, der ammer og dig, der giver flaske Masser af opskrifter på rar, sund og nem mad, du kan lave med din baby i huset ANNE BECH er fitness-ekspert, bestsellerforfatter til 10 bøger, kendt fra radio og tv – og mor til Louis og Caroline.

  • - Hvordan de fodrer din frygt, og hvorfor du æder det
    af Hans Jørgen Nielsen & Steffen Andersen
    74,95 kr.

    Forestil dig, at al terror i Vesteuropa siden årtusindeskiftet var sket i Danmark. Altså angrebene i Madrid, London, på Utøya, Paris, Bruxelles, Nice og så videre. Alt det – og enhver anden aktion på vesteuropæisk jord – flytter vi, i dette tankeeksperiment, til Danmark. Så er spørgsmålet: Med al denne danske terror, hvad har så været mest farligt her i kongeriget – trafik eller terror? Svaret er, at trafikken i samme periode har kostet fem gange så mange danskere livet, som terror ville have kostet, hvis det hele var sket i Danmark. Død ved terror er ekstremt usandsynligt. Alligevel giver det anledning til bekymring hos rigtig mange af os. Eller også frygter vi noget andet. Kriminalitet, måske, giftrester i mad, p-pillers bivirkninger, epidemier, stråling, eller måske endda menneskehedens og hele jordens undergang. I bogen FARLIGT tager vi på en rejse ind i en verden, hvor vi får afdækket, hvem der fodrer os med frygt, hvilke greb de benytter, og hvad det er for mekanismer, der driver dem. Hvorfor er vi mennesker mere end villige til at æde frygt, når vi får den tilbudt? Denne bog er ikke farlig. Til gengæld tør vi godt love gys, gru og grin, samt en række værktøjer til at holde den mere irrationelle frygt fra døren.

  • af Ann Henning & Bay Bay
    139,95 kr.

    HVAD ALLE BØR VIDE OM MÆND giver dig svar på mange af de spørgsmål om krop, kærlighed og sex, der kan opstå i løbet af et helt mandeliv - eller i livet med en mand. Du kan blandt andet læse om mandens kønsdele, normalstørrelser, kroppens genitale funktioner og reaktioner, erogene zoner, stødteknikker, orgasmer, rejsningsbesvær og hvofor bækkenbundstræning også er godt for mænd. Desuden får du masser af hands on-råd til et bedre kærligheds- og sexliv. Jesper Bay-Hansen er læge og en af Danmarks førende kliniske sexologer. Ann-Marlene Henning er sexolog og parterapeut. Begge har mange års erfaring med at hjælpe mænd og kvinder til et bedre kærligheds- og sexliv. I denne bog afliver de mange af de myter, der eksisterer om den mandlige seksualitet. Læs om:Er der forskel på mænd og kvinder?Mænd - og mandemyter - om køn, seksualitet og kærlighed.Mandens kønsdele og orgasmer - og lidt om sexsygdomme.Et mandeliv - forandringer i krop, seksualitet og kærlighed.Mandens seksuelle respons og nydelse - og lidt om ligheden mellem sex og fodbold.De store forventninger og den lille forførelse - om parforhold, kærtegn og erotik.Piksund livsførelse - potens, præstationsangst og rejsningsbesvær.Ejakulation - stødteknikker, bækkenbundstræning og andre øvelser.Sex, smerter og sygdom - når noget ikke er, som det skal være.

  • - små portioner til små personer
    af Søren Ejlersen & Kirsten Mikkelsen Ravnbøl
    123,95 - 199,95 kr.

    Babymad er ikke bare mad til baby. Det er sunde, nærende, duftende måltider af gode råvarer, som hele familien kan nyde sammen. Den rigtige mad er utrolig vigtig for en hurtigvoksende lille krop – også på lang sigt. Du får over 90 velsmagende opskrifter, som er skræddersyet til din babys udvikling – fra den første oplevelse med mad til at baby kan spise stort set alt. Her er mos, grød, saucer, hverdagsretter, supper, grøntsagssmagsprøver, mellemmåltider, frugtpuréer og dejlige drikke. Retterne er tilpasset babys udviklingstrin fra 4-6 måneder, 6-9 måneder og 9-12 måneder. Forskere fortæller om de bakterier i babys tarmflora, der er så vigtige for en sund udvikling, og om hvordan den lille får mod på og bliver glad for en skøn og sund madverden. Babymad indeholder også den nyeste viden, så babys behov i det første leveår dækkes fra top til tå. Kirsten Mikkelsen Ravnbøl er ernæringsspecialist i mad til de mindste og har altid haft som hjertesag, at babyer fra første mundfuld skal opleve glæden ved velsmagende, nærende mad i trygge fællesskaber. Kirsten er forfatter til flere publikationer samt foredragsholder, konsulent og underviser. Søren Ejlersen er medstifter af Aarstiderne og stifter af Haver til maver, passioneret foredragsholder og forfatter til en lang række grønne kogebøger. Han har viet sit arbejde til at skabe en grøn, sund og velsmagende madkultur. Søren er initiativtager til Babymad.

  • - Gå, så går det nok
    af Bente Klarlund Pedersen
    119,95 - 199,95 kr.

    Hvad sker der, når du går – og når du går i stå? GÅ-BOGEN giver dig svar på, hvorfor det er godt at gå. GÅ-BOGEN rummer også inspirerende samtaler med Jørgen Leth, Ritt Bjerregaard og Søren Ryge Petersen om at gå. • Du nedsætter din risiko for 35 sygdomme; herunder kræft, demens og hjertesygdomme. • Går du en time mere hver dag, kan du tabe 5-10 kilo på et halvt år og bekæmper inflammation i kroppen. • Gåture er et stærkt middel mod søvnløshed, depression, stress og angst – i nogle tilfælde kan du gå dig helt rask. • Går du, skærper du hukommelsen, kreativiteten og evnen til at lære.

  • af Karen Fastrup
    73,95 - 187,95 kr.

    Truede hun sin kæreste med en køkkenkniv? Hun kan ikke huske det, kun at nogen råbte, hun var fucking sindssyg. Det er nat, og hun sidder på den psykiatriske akutmodtagelse i Ballerup. Hun har gået rundt ude på parkeringspladsen uden tøj på for at lede efter sin kæreste. For få dage siden var hun en kvinde med en mand i et rækkehus nord for København. For længe siden var hun et barn i en indviklet familie. Nu er hun ikke længere i sin egen krop. Hungerhjerte er en autofiktiv roman om angst, kærlighed, sex og terapi. En kvindelig forfatter er flyttet hjem til Danmark efter at have boet nogle år i Tanzania. Hun er del af et københavnsk kulturmiljø, og hun forelsker sig begærligt i en musiker, som hun flytter ind hos sammen med sin voksne datter. Men umærkeligt svinder lyset omkring hende, om natten vågner hun med et sæt. Hun ved godt, hvordan ordentlige mennesker opfører sig. De er afdæmpede og rummelige. Men inde i hendes hoved traver et vilddyr rundt under en udspændt hinde.

  • af Thomas Rode Andersen & Anette Sams
    73,95 - 214,95 kr.

    UD AF DIABETES 2 er det 21. århundredes mest ambitiøse bog. Den er skrevet for at knække en eksplosiv vækst i antallet af danskere med type 2 diabetes, der hastigt nærmer sig 500.000. Den er skrevet i fascination af den kompetente menneskekrop og med respekt for menneskets behov for mening med det, det gør. I bogen får du: Opgør med myten om, at diabetes 2 er en kronisk sygdom. En grundig indføring i sukkers samspil med de vigtigste celler i kroppen – sukkers ABC. Overblik over tre metoder til frihed for diabetes 2. En komplet forståelse af alt det, der hjælper dig med at holde dit blodsukker stabilt. Biologisk viden og en praktisk køreplan til at erstatte kroniske sygdomsprocesser med selvforstærkende sundhedsprocesser. Præcis og kompromisløs guide til den optimale livsstil for dig, der ønsker at blive eks-diabetiker eller dig, der gerne vil forebygge diabetes 2. 50 kompromisløse opskrifter på de lækreste kød-, fisk-, æg- og grøntsagsretter, der forkæler din krop og dine sanser hele vejen ud af diabetes 2. Skemaer, så du let planlægger dine kompromisløse uger og følger med i din sygdoms udvikling. Følger du bogens anvisninger, vil du slippe for diabetes 2 eller nedsætte symptomerne drastisk og desuden blive fri for ledsmerter, træthed og inflammationstilstande. Vejen ud af diabetes 2 skal også være en gastronomisk forkælelse uden afsavn. Derfor er det tidligere michelinkok Thomas Rode, der har bidraget med opskrifter til bogen.

  • - Den refleksive praktiker
    af Carsten Hornstrup, Jesper Loehr-Petersen, Thomas Johansen, mfl.
    279,95 kr.

    Systemisk ledelse handler om at få øje på muligheder, at se problemer som uindfriede drømme og have fokus på, hvordan det sprog, vi bruger, hele tiden er med til at skabe de resultater, vi opnår. Bogen giver indsigt i teorierne bag den systemiske og anerkendende tænkning og er en platform for at forstå ledelse, kommunikation og relationer i organisationer. Den giver samtidig idéer og inspiration til konkret ledelsespraksis i form af igangsættelse af værdi- og strategiprocesser, gruppe- og teamarbejde, systemisk coaching, konfliktopløsning og reflekterende team. Bogen udkom i sin første udgave i 2005. 2. udgaven er en opdateret og genskrevet version med nye kapitler og vinkler på værdiskabende ledelsespraksis. Den indeholder bl.a. nye kapitler om konstruktionstanken, organisatorisk anerkendelse, strategi, værdiskabende møder og nye og mere praksisnære begreber til at forstå og arbejde med spørgsmålstyper i det coachende lederskab.

  • - En historie om at give sig selv en chance til
    af Linda Petersen & Mikkel Frey Damgaard
    148,95 kr.

    LINDA P er kendt som dronningen af dansk comedy, men livet bag scenen har langt fra været hverken nemt eller sjovt for den skarptungede komiker, fortæller hun i denne hudløst ærlige og medrivende bog. Hendes flugt fra en barndom præget af farens druk og svigt baner i første omgang vejen for en karriere på de skrå brædder, men ender i et rasende ridt af sprut, sex og stoffer. Som Linda P selv siger det: "Jeg levede som en mand. Jeg talte som en mand. Jeg scorede som en mand. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for ikke at være kvinde." Livet i overhalingsbanen stopper først, da hun i 2013 bliver indhentet af fortiden og bryder sammen på Skanderborg Festivalen. Sammenbruddet får hende til at tage sit liv – og ikke mindst sit misbrug – op til revision, og i bogen fortæller hun sin udviklingshistorie, om omkostningerne ved at tabe sig selv af syne, men også om vejen tilbage til livet, om at genfinde troen på kærligheden – og ikke mindst – om at stifte fred med sig selv og sin fortid.

  • - En almanak
    af Hella Joof
    119,95 - 199,95 kr.

    Du kender hende allerede. Hella Joof har været elsket og beundret lige siden, hun indtog danskernes stuer som skærmtrold først i børneprogrammerne "Bullerfnis" og "Far & Mor & Blyp" senere i "Lex og klatten" og "Det brune punktum", og siden da har hun instrueret film og udgivet en lang række bøger for både børn og voksne. Nu er den folkekære forfatter og tv-stjerne aktuel med "Dage med mildhed, modgang og mirakler", som i en munter Hella Joof-tone fortæller filosofisk om alle de dage livet også består af. Hun tilbyder en fin og let tilgang til store og små problemer, og i bogen understreger forfatteren, at der er dage til alt. Der er dage, som skal dedikeres til smil og latter, men der er også dage, som skal give plads til tårer og tristhed. Der er dage, hvor man kan klare hele verden og hvor alt, hvad man giver sig til udføres med stor succes, men der er også dage, hvor alting går i kluddermor. Gode og dårlige dage står side om side i denne humoristiske og indsigtsfulde bog af den altid kloge Hella Joof, som ved, at alle dage skal værdsættes.

  • - Forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder
    af Thomas Terney
    73,95 - 119,95 kr.

    Hvorfor har kunstig intelligens så stor indflydelse på vores fremtid?Og hvad er kunstig intelligens egentlig?Kunstig intelligens er nu kernen af forretningen for nogle af de mest værdifulde selskaber i verden, og de investerer massive summer i den fortsatte udvikling af kunstig intelligens. Under dem vokser en underskov af start-ups fokuseret på anvendelsen af kunstig intelligens, drevet af ambitiøse grundlæggere og investorer med dybe lommer. Sammen med mere etablerede virksomheder har de planer om at revolutionere stort set alle sektorer med kunstig intelligens med nye intelligente tjenester og produkter. På den internationale scene har Rusland, USA og Kina startet et kapløb om at blive førende indenfor kunstig intelligens, hver med håbet om at blive den verdensledende nation. Kampen om fremtidens magt og markeder er startet, og den handler om kunstig intelligens.For de fleste er kunstig intelligens dog stadig noget abstrakt, som gemmer sig på fjerntliggende servere placeret i en lige så uhåndgribelig sky. Men kunstig intelligens er i virkelighed ikke så komplekst, og mekanikken bag er ofte inspireret af simple principper fra biologiens verden. Forstår man principperne, og hvordan de efterlignes i computeren, forstår man også, hvad kunstig intelligens er, og hvordan det kan bruges.Kampen om fremtiden - forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder er den første bogpå dansk, der i et letforståeligt sprog går bag om begrebet og giver en grunding indføring i årsagerne til kampen om at udvikle bedre kunstig intelligens, hvad kunstig intelligens egentlig er, og guider dig til, hvad du skal tænke over, når du vil anvende kunstig intelligens.

  • - En modvægt til kaos
    af Jordan B. Peterson
    148,95 kr.

    Hvad har alle mennesker i den vestlige verden brug for at vide? Dette 10.000 kroners spørgsmål får man svar på i denne tankevækkende, kontroversielle og underholdende internationale bestseller med 12 gode leveregler for det moderne menneske.Jordan B. Peterson vender almindeligheder om videnskab, tro og menneskets natur på hovedet og kombinerer på enestående vis fortidens hårdt tilkæmpede indsigter med nutidens fantastiske naturvidenskabelige afsløringer. På sin helt egen informative, overraskende og morsomme facon forklarer han, hvorfor vi skal lade børn i fred, når de kører skateboard, hvilken frygtelig skæbne, der vil overgå folk, som kritiserer i flæng, og hvordan man altid skal tage sig tid til at kæle for katte, man møder på gaden. Hvad fortæller en hummers nervesystem os om vigtigheden af at ranke ryggen og få succes i livet? Hvorfor regnede oldtidens ægyptere det for en guddommelig evne at være fokuseret og opmærksom? Og hvordan kan det være, at folk tager så forkerte valg, når de er forbitrede, arrogante eller hævntørstige? Dr. Peterson blander psykologi og antropologi med videnskab, politik og religion, når han bevæger sig rundt i tilværelsens mange kringelkroge og diskuterer disciplin, frihed, eventyrlyst og ansvarlighed, inden han formulerer alverdens visdom i 12 praktiske og dybsindige regler for livet, som kan skabe lidt orden i kaos.

  • - 69 digitale muligheder du kan bruge i dag – og implementere i morgen.
    af Jacob Bøtter & Stine Mølgaard
    138,95 - 158,95 kr.

    Store og små virksomheder, organisationer går glip af de mange digitale muligheder der er nemme at høste. Det er typisk fordi de er låst af deres nuværende setup og ikke er gode nok til at tænke fremad. Man taler meget om nye teknologier, kunstig intelligens, kryptovaluta som bitcions osv. men overser de oplage muligheder der kan gøre gavn nu og mærkes på bundlinjen.Bogen Fuck it, Ship it indeholder 69 eksempler på hvordan digitaliseringen kan gøre dit arbejde og din virksomhed endnu bedre. Eksemplerne kan tages I brug med det same og kræver en minimal investering. Så glem lige kryptovaluta og AI og start med de lavthængende frugter. Når disse er tænkt igennem, så er det naturligvis videre til næste step men det kræver lidt tungere investeringer.

  • - Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv
    af Morten Albæk
    119,95 - 236,95 kr.

    I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.

  • - En anderledes guide til et godt liv
    af Mark Manson
    188,95 - 213,95 kr.

    Er du også dødtræt af selvhjælpsbøger, der fortæller dig, at bare du er glad og positiv, så skal det nok gå alt sammen? I Kunsten at være fucking ligeglad finder du den stik modsatte tilgang: Livet er fyldt med problemer, og du slipper aldrig for dem. Kunsten er at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Du er nødt til at vælge, hvilke problemer du vil have i dit liv, og hvilke du bare vil springe op og falde ned på.

  • af Svend Brinkmann, Tor Nørretranders & Rane Willerslev
    133,95 - 223,95 kr.

    Her er en unik mulighed for at få serveret tre knivskarpe perspektiver på nutiden, fremtiden og vejen dertil. Det er tre af Danmarks absolut skarpeste iagttagere; Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, der i denne samtalebog gør status over nutidens radikale tilstand. Med spørgsmål som: Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden? tilbyder de tre herrer kritiske og velovervejede nedslag i samfundet af i dag.

  • af Louise Klinge
    71,95 - 128,95 kr.

    God undervisning handler ikke bare om faglighed, men også om relationer. Eleverne skal mærke, at lærerne er opmærksomme på dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen. Det er forudsætningen for, at børn kan lære mest muligt og samtidig have det godt. Derfor må lærere vide, hvordan de handler relationskompetent i praksis.

  • - En fremmed flytter ind
    af Sofie Linde
    64,94 - 168,95 kr.

    Skal man kunne lide at være gravid?Det ser sådan ud, når man konsulterer de fleste bøger, blogs og foredrag om den søde ventetid. Men hvad gør man så, når man virkelig hader det? Det skriver en af Danmarks mest populære tv-værter Sofie Linde åbent og ikke mindst humoristisk om i FÅRKING GRAVID - en fremmed flytter ind.FÅRKING GRAVID giver med humor og indsigt en anderledes fortælling til gravide kvinder og de folk, der omgiver den. Det er ikke en graviditetsbog i gængs forstand, men snarere en fortælling om de livsforandringer, der følger med, når man som kvinde bliver gravid, stifter familie og skifter bane i livet. Omdrejningspunktet er Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater fra et liv med stor mave.FÅRKING GRAVID er en sjov fortælling om glæde sig til at blive mor, men at hade den graviditet, der følger med - og at turde sige det højt. Bogen er gennemillustreret med Sofie Lindes egne, sjove billeder fra Instagram fra sin graviditet.

  • af Steffen Jacobsen
    102,95 - 167,95 kr.

    I dette femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, får læseren endnu en gang udfordret hver en lille hjernecelle, når gåden skal løses. Serien begyndte med bogen "Trofæ", og i "Ghostwriter" bliver dystre hemmeligheder udfoldet, da direktøren for et af de største medicinalfirmaer findes død i sin bil. Ikke langt fra direktøren ligger den mand, som var hyret som ghostwriter til at skrive direktørens biografi. Han er blevet skudt i hovedet. Politikommissæren, Lene Jensen, får sagen, og da hun falder over en ellers forsvundet dagbog, får hun samtidig en viden, som skal vise sig at være farlig at være i besiddelse af. Denne viden peger i retning af en hun elsker, nemlig hendes egen mand, privatdetektiven Michael Sander. Mørke hemmeligheder udfoldes og Lene Jensen må atter vise, at hun har stålvilje og ben i næsen. 

  • - Alt det du i virkeligheden skal vide om din graviditet
    af Cana Buttenschøn
    123,95 - 199,95 kr.

    De to streger er ikke til at tage fejl af: Du er gravid! Stort tillykke! Nu venter en helt særlig tid, hvor du og din krop skal skabe og bære et nyt menneske. Din baby.I '40 uger inden' kan du læse alt det, du i virkeligheden skal vide om din graviditet - uden nogen tabuer. Som både jordemoder og mor tager Cana Buttenschøn dig ved hånden og fører dig trygt gennem graviditetens 40 uger med alt, hvad de indebærer på godt og ondt. Du vil med stor sandsynlighed opleve både glæder, bekymringer, humørsvingninger og kropslige forandringer du aldrig havde regnet med. Alt sammen imens du langsomt modnes - sammen med din baby - til jeres nye tilværelse.Cana Buttenschøn er mor til to, blogger, jordemoder og forfatter til bestselleren '40 uger efter' om livet som nybagt mor.

  • - Om den løbske vindmølle, høker, hjulmand, lappekone, skomager, vejmand, landmænd, proprietærdrøm, gadekæret, bylauget, café & spisehuset
    af Annie Brydegaard Danielsen
    49,95 kr.

    ”Nakke by har bevaret en del af sin struktur fra før udskiftningen. Uudflyttede gårde, vejforløb og flere gadehuse lå også i den østlige bydel. Der hvor Nakke by endte eller begyndte, hvor vejen delte sig ned mod Rørvig og ud til Nakkelandet, lå en lille gård med gravhøjen Sodehøj på marken. I husene havde skomageren og hjulmanden deres værksted, syersken sin systue og høkeren sin butik. På det højeste punkt knejsede Bakkegaarden, hvor bonden drev mølleri indtil en katastrofe indtraf, og gården blev til Annexgaarden. Byens eneste sidegade førte forbi Maries hus og Maarbjerggaard, hvor den endte ved vejmandens hus. Huset Havn lå ned til gadekæret og var byens eneste hus med status af sommerhus. Vejen og gadekæret var et yndet sted for leg og aktiviteter i de lyse timer, og de voksne stoppede op og havde tid til at snakke sammen: Om død, frygtelige brande, ulykker og bankdirektøren, der ville være proprietær. Glade budskaber om tilflytterne i skolen og i husene, der hurtigt faldt til og gav nyt liv i byen og branddammen …”

  • - Om Nakkes bylaug, byens forandring hos husmænd, håndværkere, landmænd, fiskere, feriefolk - og hvordan andelsvaskemaskinen gjorde livet lettere
    af Annie Brydegaard Danielsen
    49,95 kr.

    Jeg tror ikke, at der er mange børn, der har haft en så dejlig barndom med op og nedture, der giver livsappetit, som jeg! Jeg har gået rundt med en usynlig rygsæk, hvori jeg har samlet indtryk og oplevelser sammen. Roder jeg i den, kommer minderne frem i en tilfældig rækkefølge, en for en, fra mit barndomshjem på Brydegaard og alle de andre ejendomme med folk jeg kendte på Nakkelandet. Nogle personer var selvstændige landmænd, kogekoner eller fiskere. Andre mænd og kvinder var ansat hos bankdirektør With, Irma-Olsen, Topsøe, Tuxen, Rosenstand, Vogt, Kaj Jensen & Gunnar Nu Hansen eller på Hovvig, feriekolonien Enebærgården, Andefarmen, pensionater, Missionskurstedet, statshospitalet SNS, Rørvig Kommune, Alderdomshjemmet, håndværksmestrer, Rørvig Maskinstation, Sygeplejeforeningen eller Rørvig Sogns Kontrolforening. Børn havde fritidsarbejde på gårdene, hos købmænd i Troldeskoven og Nakke, i iskiosker, Svinninge og Billesborgs mælkeudsalg eller som avisbud. Tiden var en anden end i dag. I 1950-60’erne var sammenholdet i behold i familierne, og Danmark havde en stærk og meningsdannende kraft i foreningslivet, fagforeninger og andelsbevægelsen. Den ny sogneskole, biblioteket og sognegården med tilbud om deltagelse i idræt, sykurser, sang, foredrag lå i Mellemleddet midt mellem sognets to byer Nakke og Rørvig. I Nakke var der endnu fattighus, skole, andelsfrysehus, andelsmejeri, andelsvaskemaskiner, smedje, købmand og børstenbinder. Kunstnere, mælkemand, ostemand, fiskemand, slagter og bager kom og tilbød deres varer. Når der var brug for en murer, tømrer, blikkenslager og tækkemand, så kom en fra Rørvig og udførte arbejdet. Skulle der købes noget, vi ikke kunne få i Nakke, så gik turen til Nykøbing på cykel, i hestevogn eller med rutebil. Det var i Nykøbing, apotek, boghandlere, sadelmager, Schou, Burgaard-Jensen, Frost Hansen og Holger Dams forretninger lå, og læger og tandlæger boede. Det var også i Nykøbing slagteri, foderstofhandel, destruktionsanstalt, ægpakkeri, biograf og realskolen lå. Udflugter foretog man til Rørvig Havn, Korshage, Dybesø og Kattegat. De største begivenheder var det årlige dyreskue og asfaltbal i Nykøbing. Mange har lagt øre til min snak og sagt. ”Hvorfor skriver du det ikke ned?” Det begyndte jeg så på i 2009. Men hurtigt blev jeg klar over, at jeg måtte have fat i venner, bekendte og skolekammerater igen for at få mere præcise oplysninger. Jeg fik kontakt til omkring 109 personer, plus personale på danske museer, kunstudstillinger og lokalhistoriske arkiver. Vi har brevvekslet, mailet og besøgt hinanden. Vi har snakket alvorligt og grint over alt det, som vi har oplevet sammen. I min beretning med udgangspunkt i historier fra Nakke til verden omkring beskriver jeg historierne, der består af enkeltberetninger fra 1700’tallet og op til i dag. I sagens natur indgår der også mange anekdoter og overleveringer, som jeg har fra mine barneår. Jeg har villet give en oversigt over, hvad der var af begivenheder omkring de enkelte steder i Nakke nedover Mellemleddet til Søndervang og Rørvig, udover Nord til Rørvig Kirke, Nakke Lyng og Nykøbing med afstikkere til Isefjord og Hesselø. Jeg har forsøgt at få alle de hændelser med, som det var mig muligt. Derfor er personer nævnt flere steder samtidig med andre, der også har været på stedet. Det blev til 10 e-bøger i 1. udgivelse. Denne 2. udgave af bogen om Galbuen er betydelig større end den oprindelige udgave. Tak til alle jer, der har været mig behjælpelig med oplysninger, skøder, veksler, regnskabsbøger, fotos, postkort, skole- og klassebilleder, filmklip, annoncer, m.m. Hvoraf langt de fleste er private og beskyttet af ophavsret, som kun jeg har fået tilladelse til at bringe i bogen.

  • af Thomas Erikson
    168,95 - 208,95 kr.

    Psykopater eller mennesker med psykopatiske træk findes overalt. Det er tit charmerende og tiltrækkende personer, der kan overbevise hvem som helst om hvad som helst, men deres adfærd er ekstremt manipulerende, og de er altid på jagt efter muligheder for at udnytte andre mennesker. Thomas Erikson afslører deres metoder og forklarer den psykologiske model DISC, der viser om din personlighedstype er rød, gul, grøn eller blå. Ved at øge din bevidsthed om, hvordan du selv fungerer, kan du gennemskue og modstå selv avanceret manipulation. Du får redskaber til at opdage faren i tide – og viden om, hvordan netop din personlighedstype kan blive udnyttet af mennesker med en skjult dagsorden. Thomas Erikson er foredragsholder, ledelseskonsulent og succesrig forfatter. Ud over Omgivet af psykopater har han skrevet bestselleren Omgivet af idioter, der er solgt i 500.000 eksemplarer i Sverige og udgivet i 40 lande. I sin konsulentvirksomhed arbejder han med adfærdsforandring og med at øge kundskaben om, hvordan man kommunikerer effektivt i alle former for organisationer.

  • af Steen Thomsen & Martin Conyon
    536,95 kr.

    Corporate Governance and Board Decisions takes the reader on an exciting journey through the principles and practice of corporate governance. Written by two internationally respected experts, this book explains how corporate governance contributes to value creation for both business and society, and how transparency, checks and balances, incentive alignment, and stewardship are essential when trying to reduce decision errors and opportunism.This advanced introduction is aimed at master’s level courses in corporate governance. It addresses students who wish to understand both corporate governance and the directors who practice it. It combines academic rigor with practical recommendations in an informal style.Corporate Governance and Board Decisions is a thoroughly revised and updated replacement of Corporate Governance: Mechanisms and Systems (2012). Steen Thomsen is Professor of Corporate Governance at Copenhagen Business School. He specializes in corporate governance as a teacher, researcher, director and commentator. His main research focus is foundation ownership of business companies.Martin Conyon is a Trustee Professor at Bentley University. He is also a Senior Fellow and Lecturer at the Wharton School, University of Pennsylvania. His main research focus is board effectiveness, executive compensation, and incentives.

  • af Mette Glargaard & Charlotte Lindhardt
    188,95 - 268,95 kr.

    De lyver. De manipulerer.De stjæler din glæde og din tro på dig selv. De afskærer dig fra dine venner. De bryder dig ned, lige så langsomt, ord for ord, svigt for svigt.De får dig til at tro, at det er dig, der er galt på den, dig, der er bindegal – måske dig, der er narcissistisk.De ødelægger dit selvværd og din selvtillid.Narcissisterne.De tager dit liv.Tag det tilbage!Med denne bog i hånden får du indsigt og viden om narcissisterne – i familien,i parforholdet og på arbejdspladsen.Bogen gør dig i stand til at gennemskue deres spil og metoder, og du får øvelser ogredskaber til at håndtere deres adfærd.Bogen giver dig også indblik i konsekvenserne af at være tæt på en narcissist, og hvordan du kan håndtere eftervirkningerne.Når du kender konsekvenserne, bliver det nemmere at gøre noget ved dem – og finde tilbage til dig ude på den anden side.

  • - Håndbog til begyndere
    af Emma Bitz, Laura Hardahl, Anna-Sophie Hartvigsen & mfl.
    138,95 kr.

    Investering har ingen alder, og det er aldrig for sent eller for tidligt at komme i gang. Er du begynder i investeringsverdenen, kan det imidlertid være svært at navigere rundt i en verden, som aldrig sover, hvor tal og grafer altid er i bevægelse, og hvor nye termer og fremmede begreber jævnligt dukker op. Det er en verden, hvor du let kan tabe overblikket i mængden af information, og hvor de muligheder og risici, der løbende opstår, nemt bliver overset.Bogen beskæftiger sig udelukkende med langsigtet investering i aktier, obligationer og investeringsbeviser for frie midler på det regulerede marked i Danmark. Udgangspunktet for investering er at opnå økonomisk gevinst. Du får et overblik over og en overordnet forståelse for investeringsverdenen, så du føler dig tilstrækkeligt klædt på til at kunne gå i gang i det tempo, der passer dig, med en erkendelse af, hvilke midler du kan tåle at investere, hvilken risikoprofil du har, og hvor lang tidshorisont du investerer med.Forfatternes formål med bogen er, på baggrund af egne erfaringer, at åbne døren til investeringsverdenen, som på mange måder kan virke svært tilgængelig. Men de videregiver også nogle af de ”dos and don’ts”, der er forbundet med at investere som begynder. De ved, hvordan det føles at være begynder i investeringsverdenen. De ved, hvilke usikkerheder og udfordringer du står over for som ny investor, og de har en grundig indsigt i de forhold, du skal være opmærksom på, og de forbehold du skal have, når du vil begynde at investere. Bogen er således inspireret af deres egen rejse fra usikre til selvsikre investorer. De repræsenterer deres egen målgruppe, og har derfor skrevet den bog, de selv havde brug for, da de gik i gang med at investere.Bogen henvender sig til dig – mand og kvinde, ung og gammel – der gerne vil i gang med at investere men ikke ved, hvor du skal begynde. Den er skrevet ud fra en overbevisning om, at alle kan lære at investere deres penge. Investering behøver nemlig ikke være svært, og det behøver ikke være forbeholdt de få. Du skal blot starte med at investere din tid og sætte dig grundigt ind i markedet.Chefstrateg Tine Choi Danielsen fra Danske Bank har læst og udtalt sig om bogen:“‘Klar – Parat – Investér’ er en glimrende og fagligt velfunderet bog for begynderen, der vil i gang med at investere. Forfatterne kommer i et letforståeligt sprog rigtig godt rundt om det, man har behov for at vide, og rammer en fin balance ift. at få det væsentligste med.”Forord af Tom Hougaard, Investor/daytrader og kommentator i Millionærklubben på Radio24syv.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    103,95 kr.

    Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

  • - Fortællinger om unge og voksne med ADD
    af Majbritt Augustinus
    208,95 - 253,95 kr.

    'Stille ADHD' er et andet navn for den variant af ADHD, der hedder ADD - altså uden H'et for hyperaktivitet. Mennesker med ADD bliver hele tiden forstyrret af både indre og ydre stimuli, og de har ofte tankemylder og indre uro. ADD kan være svær at opdage, fordi symptomerne er utydelige eller bliver misforstået og mange får først diagnosen i ungdomsårene eller som voksne. I bogen kan man møde en række unge og voksne, der fortæller om deres liv med ADD. Undervejs får vi sagkundskabens blik på fortællingerne fra Lene Straarup, der er psykolog på Center for ADHD. Stille ADHD præsenterer også viden om ADD, symptomer, årsager og om udfordringer og positive sider ved diagnosen. Disse afsnit bygger på forskning og interviews med eksperter i ADD, pædagoger og lærere, der møder mennesker med ADD i deres arbejde. Stille ADHD er skrevet til unge og voksne med ADD, deres forældre og andre tæt på. Bogen kan også bruges af lærere, pædagoger og fagfolk, der møder mennesker med ADD. "Bogen er et must for alle, der enten privat eller professionelt kommer i kontakt med mennesker, der har fået diagnosen." – Lene Straarup, psykolog med speciale i klinisk børneneuropsykologi, Center for ADHD "Mennesker med ADD fortjener i højere grad opmærksomhed og fokus, og det får de med denne bog." – Per Hove Thomsen, overlæge, dr.med. og professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet. Om forfatteren: Majbritt Augustinus er cand.merc. og master i Journalistik. Hun arbejder som journalist, forfatter og foredragsholder med fokus på sundhed, psykiske vanskeligheder og særligt udsatte. Hun formidler og holder foredrag på både dansk og engelsk. Se mere på majbrittaugustinus.dk

  • af Pia Callesen
    148,95 - 188,95 kr.

    Uro, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer og psykisk smerte er blandt de symptomer på angst, som op mod 400.000 danskere dagligt generes af. Angst og angstsymptomer er blevet en folkesygdom, som i årtier er forsøgt behandlet af psykologer og andre terapeuter gennem samtaler om og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandlerne har opfordret til at vende fokus indad, til at konfrontere angsten og til at omstrukturere tankerne for at finde indre ro. I Grib livet – slip angsten gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 sessioner. Den overbevisende forskning bag metoden viser, at den meget brugte selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at gribe angst og angstsymptomer an på. Faktisk har det den modsatte effekt – den vedligeholder angsten. Forklaringen er, at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis det får fred til det. Også stærke følelser som panik og angst er forbigående, medmindre vi holder følelserne i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem. I bogen viser Pia Callesen med konkrete eksempler, hvordan bearbejdning af bekymringer kan have negativ effekt og føre til angst, og hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.