Genrer
Pris
DKK
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 90
  • 84
  • 28
  • 22
  • 6
  • 2
Sprog
  • 495
  • 999+
  • 16
  • 999+
  • 999+
  • 215
  • 28
  • 507
  • 443
  • 38

Sygdom og medicin

  • Livet med kronisk sygdom af Birthe Hellqvist Dahl Spar 19%
    - Et samfunds- og sundhedsfagligt perspektiv
    af Birthe Hellqvist Dahl, Anne Døssing & Ghita Ølsgaard

    Livet med kronisk sygdom har fokus på mennesker med kroniske sygdomme. De lever et liv med begrænsninger, og bogen omhandler de sundhedsfaglige interventioner, som de forskellige sundhedsprofessionelle faggrupper kan tilbyde den kronisk syge. Mennesker lever længere i dag end tidligere, og da der samtidig er et intensiveret fokus på den livskvalitet, det kan føre med sig, bliver muligheden for at mestre kronisk sygdom meget betydningsfuld i fremtiden.Bogen er skrevet af en gruppe forfattere med meget forskellige baggrunde, hvilket betyder, at emnet bliver belyst fra mange perspektiver.Livet med kronisk sygdom er opbygget i fire dele. Den første indeholder en redegørelse for epidemiologien i relation til kroniske sygdomme og de konsekvenser, som det har på samfundsniveau.Anden del har patient- og pårørendeperspektivet i fokus og omhandler desuden, hvordan man har organiseret sundhedsindsatsen over for patienter med kroniske lidelser, bl.a. gennem forløbsprogrammer, sundhedsaftaler osv.Bogens tredje del behandler identifikation og stratificering af patientgrupper og indeholder desuden en beskrivelse af de redskaber, der findes til formålet. Det danner baggrund for resten af kapitlerne i tredje del, hvor patientperspektivet bl.a. beskæftiger sig med betydningen af aktiv inddragelse af og samarbejde med den kronisk syge patient.Bogen sidste del koncentrerer sig om patientorganisationer og om det frivillige arbejde, der bliver udført til fordel for mennesker med kroniske sygdomme.

  • Skæbnens labyrint af Line Kaster Wassileffsky Spar 17%
    - tilbage til livet efter en hjerneskade
    af Line Kaster Wassileffsky

    Ulykken forandrede det hele. Før den arbejdede Line Wassileffsky hele tiden, intenst og målrettet. Hun kom selv fra trange kår og ville sikre sig, familien havde en lys fremtid. Studierne, jobbet, manden, børnene – hun sled i det på alle fronter, fordi det gav mening at knokle, fordi resultatet var derefter. Fordi livet er hårdt arbejde.Og så – på ét uendeligt langt øjeblik – blev hele familiens liv forandret. Efter ulykken og de efterfølgende otte operationer lå Line fire uger i koma. Efter komaen vågnede hun med en hjerneskade. Og der var ikke noget ”efter” ved hjerneskaden. Kun et ”fremover”.Uddrag af bogenSom ung tror man, at man er usårlig og har et langt og ubekymret liv foran sig, men pludselig falder hammeren, og livet bliver særdeles skrøbeligt. Før levede jeg et forjaget og forholdsvist ubekymret liv. Jeg følte mig attraktiv og uundværlig, men korthuset ramlede, og så kan det være svært at se, hvordan man kan komme videre. Men det kan man. Der er tusinde måder et menneske kan reagere på et strejfende møde med døden på. Jeg valgte, at kæmpe.Om forfatterenLine Kaster Wassileffsky blev født i 1979 i Nakskov, den yngste af en søskendeflok på otte. Hun begyndte i 2008 at læse til socialrådgiver på University College Lillebælt. I september 2011 blev hendes liv markant ændret, da hun, hendes mand og deres børn var involveret i en voldsom bilulykke.

  • Diabeteskuren af Majbritt L. Engell Spar 19%
    - Spis dig rask
    af Majbritt L. Engell & Alice Apel Hartvig

    200.000 danskere går rundt med en uopdaget type 2 diabe­tes – og 750.000 skønnes at have et forstadie til sygdom­men.Men der er håb forude – for du kan spise dig rask. Følger du de otte sunde og enkle leveregler i Diabeteskuren, kan du helt slippe for at udvikle type 2 diabetes. Har du allerede fået diagnosen, har du en god chance for at blive rask igen. Målet er at gøre dine blodsukkertal bedre, så du kan trappe ned med medicinen og måske helt undvære den.Forfatterne Alice Apel Hartvig og Majbritt L. Engell giver i bo­gen en overskuelig opskrift på en ny og diabetesvenlig livs­stil, der har en både forebyggende og helbredende effekt. De fortæller, hvilke madvarer der skal på menuen, og hvordan de bør sammensættes – her kan bogens 95 lækre opskrifter tjene som inspiration. De giver også fif til, hvordan du ma­nøvrerer gennem hektiske hverdage og festlige weekender med blodsukkeret i god behold.Levereglerne er nøje tilpasset mennesker, der har eller er ved at udvikle type 2 diabetes – men alle kan have gavn af dem; som sidegevinst kan du nemlig dårligt undgå at tabe dig og få mere energi.

  • Boost din fordøjelse på 21 dage af Gitte Høj Jørgensen
    af Gitte Høj Jørgensen

    Din fordøjelse er afgørende for, hvordan du har det. Følger du bogens opskrifter i 21 dage, vil du opleve at få færre mavegener, mere energi og et stærkere immunforsvar. Der er få basale principper, som du kan følge. Og det er baseret på, hvordan din fordøjelse fungerer bedst. Begræns kaffe, hvede, mælk og sukker, spis dobbelt så mange grøntsager og husk at tage et dagligt olieshot.Din krop vil takke dig for det, og i bedste fald vil du ønske at fortsætte den nye livsstil fra dag 22 og frem.

  • Stærk, stærkere, sund af Anne Hermansen
    - Træn dig til bedre vaner
    af Anne Hermansen & Rikke Hørlykke

    Træn klogt, spis smart, og lev godt. Du behøver ikke træne mange timer hver uge for at rykke markant på din styrke og din form. Og du behøver ikke følge strenge diæter for at tabe dig eller flytte rundt på fordelingen af fedt og muskler på din krop. Du skal blot træner klogt og spise smart, så får du maksimal effekt af din tid og din indsats. Stærk, stærkere, sund er Rikke Hørlykkes bog til dig, der gerne vil investere i dig selv og din livskvalitet. Til dig, der gerne vil være fysisk aktiv og få den bonus træning giver i form af ekstra overskud og energi. Stærk, stærkere, sund giver dig Rikke Hørlykkes bedste redskaber til at sætte dig personlige mål og np dem. Både i forhold til effektiv styrketræning og sund kost med enkle råd, der passer til vores moderne liv. I bogen trækker Rikke Hørlykke på sin lange erfaring som en af Danmarks bedste håndboldspillere og giver dig 20 træningsprogrammer og 100 øvelser.Bemærk! Dette er en ebog med såkaldt fixed laoyut. Den er velegnet til læsning på avancerede læseapparater, eksempelvis tablets. Den er uegnet til læsning på ældre mindre avancerede læseapparater.

  • Mennesket af Peter K.A Jensen Spar 29%
    - Den genetiske arv
    af Peter K.A Jensen

    Livets hemmelighed blev afsløret i 1953, hvor James D. Watson og Francis Crick offentliggjorde en model af DNA-molekylet.Modellen har siden haft en kolossal indvirkning på videnskaben og samfundet.Indlejret i molekylets yndefulde kurver lå nøglen til en helt ny videnskab, molekylærbiologien, der over de efterfølgende 50 år har givet os en forbløffende indsigt i vores arts biologi. Ligeså betydningsfuld har indvirkningen været på lægevidenskaben, fødevareproduktionen og retssystemet. DNA er ikke længere noget, der kun interesserer forskere i laboratorier; det vedkommer os alle.Mennesket. Den genetiske arv giver i et letlæseligt sprog og ved hjælp af pædagogiske illustrationer sin læser redskaberne til at forstå den basale genetiske teori om DNA og det humane genom. Med udgangspunkt i denne teori tager forfatteren læseren på en spændende rejse, der belyser spørgsmålene om menneskets oprindelse, udvikling og sygdom. Bogen slutter med et bud på den fremtidige evolution inden for biologi.Peter K.A. Jensen er ledende overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han har tidligere udgivet populære bøger om menneskets oprindelse.

  • Slørede signaler af Birgitta
    - En bog om multipel sclerose (MS), kronisk træthed og signalstoffer
    af Birgitta & Christian Brunes

    Behandlingsmodellen tager udgangspunkt i hvordan psyke, nervesystem og immunforsvar samarbejder. Det er nu et internationalt anerkendt tværvidenskabeligt medicinsk speciale kaldet PNI (psyko-neuro-immunologi).SLØREDE SIGNALER gennemgår sclerosens forskellige symptombilleder og giver forslag til, hvad den enkelte patient selv kan stille op. Forfatterne forklarer den mulige sammenhæng med stress og andre følelsesmæssige problemer. Signalstofferne gennemgås detaljeret med referencer til den nyeste forskning. Det gælder også immunologien – hvad er det, der får immunforsvaret til at angribe egne celler? Endelig gennemgås også betydningen af kostens indhold af frie radikaler og antioxidanter, som af flere forskere anses for særligt vigtige for MS-patienter.Birgitta Brunes har sammen med journalist Ellen Adima Bergli tidligere udgivet Et nyt syn på sklerose.

  • Alkoholismens pårørende af Mads Dahlgaard Spar 18%
    - Befrielsen & Kærligheden
    af Mads Dahlgaard

    Vejen ud af elendigheden og hen til kærligheden. At leve med alkoholisme har aldrig været en dans på roser, og foruden alkoholikeren selv drages de pårørende oftest uvidende ind i alkoholismens spind og underkastes dennes magt. Derefter spenderes der uanede kræfter i kampen om at få alkoholikeren på ret køl, og skuffelsen synes at være et vedvarende resultat. I denne debut af Mads Dahlgaard skrives der om alkoholismens relationer ud fra flere perspektiver. Forfatteren taler som erfaren psykoterapeut og viser vejen ud af medafhængigheden og giver svar på mange af de spørgsmål, der fylder hos de pårørende. Eksempelvis spørgsmålet om, hvorfor alkoholikere kan tage den første genstand, velvidende at det sårer dem, som elsker dem mest? Et spørgsmål hvis svar indtil nu har været utilfredsstillende, da man blot endnu en gang fristes til at spørge, hvorfor? Kendskabet til alkoholismen har forfatteren gennem personlig erfaring som søn af en alkoholiker, og bogens troværdighed understøttes af personlige beretninger i slutningen af relevante kapitler, blandt andet i beskrivelsen af den psykiske forandringsproces, som barnet oplever fra den første mistanke om alkoholen, og til at hadet og selvbebrejdelsen etableres; en forandring der inkluderer et fejlslagent opgør med forælderens misbrug. Bogen adskiller sig fra anden lignende litteratur, hvori eksempelvis berømtheder beretter om deres personlige oplevelser som pårørende til alkoholismen, ved at komme med løsninger ud af elendigheden, væk fra skyld og skam og i stedet genfinde kærligheden. Løsninger, der ikke kun tilgodeser de pårørende, men også alkoholikeren. Målet er at få det godt. Bogen får på elegant vis styr på en ellers uoverskuelig jungle af muligheder, der er for at få hjælp til alkoholikeren eller til sig selv, og hvad vi kan forvente af en sådan. Derfor kan bogen ses som en håndbog for dem, som ønsker en realistisk og brugbar forståelse af livet omkring alkoholismen og som ønsker vished om, hvordan man bedst muligt kommer videre med sit liv.

  • Mindre stress, mere nærvær af Lars Damkjær Spar 15%
    af Lars Damkjær

    I bogen MINDRE STRESS; MERE NÆRVÆR giver stresscoach og mindfulness-instruktør Lars Damkjær sine bud på; hvordan stressepidemien bremses gennem forebyggelse. Ved at lære at stoppe op og tanke op rent mentalt kan vi bedre stå imod og håndtere de stigende udfordringer og krav; vi udsættes for.Bogen indledes med en kort introduktion til selve stressbegrebet og vores evne til at balancere mellem krav og ressourcer. Herefter dykker forfatteren ned i en række fænomener; som kan være med til afdække; hvad der stresser os – og hvad der giver os overskud i hverdagen. Det kan fx være i forhold til vores arbejdssituation; vores grundlæggende værdier og drømme samt vores relationer.Der tages specifikt fat om brugen af sociale medier og problematikken online-afhængighed; som flere og flere af os lider af – ofte uden at vide det.Læseren bliver løbende præsenteret for simple værktøjer og forslag til; hvordan vi selv kan blive opmærksomme på stressfælder og åndehuller og derudfra træffe et valg. I bogens sidste del beskrives metoder til at få fokus på det at være i nuet gennem mindfulness-meditationer; åndedrætsøvelser og yogapraksis. Træning og rutiner er en forudsætning for at opnå et godt resultat; og læseren får via QR-koder i bogen direkte adgang til lydfiler med konkrete øvelser.Bogen er hele vejen igennem krydret med små; tankevækkende citater samt cases fra forfatterens personlige og professionelle liv.MINDRE STRESS - MERE NÆRVÆR henvender sig til alle, som gerne vil blive bedre til at stoppe op og føle mere nærvær, og til dem, som trænger til inspiration til, hvordan man bliver ven med sin indre kritiker.Lars Damkjær; født 1970 har en international kandidatgrad

  • For meget af det gode: på rejse gennem en spiseforstyrrelse af Anne Marie Bruus Spar 17%
    af Anne Marie Bruus

    En fortælling om at spise for meget og veje for meget. I 'For meget af det gode' fortæller Anne Marie Bruus om sit liv med spiseforstyrrelsen overspisning. Det er en usentimental og ærlig beretning om at ligge under for en afhængighed af mad og især af søde sager og om det fysiske ubehag og den psykiske smerte som følger med afhængigheden. Men frem for alt er det fortællingen om forfatterens vej ud af spiseforstyrrelsen. Med en stædig kampvilje har Anne Marie Bruus gjort modstand mod sit anstrengte forhold til maden og alt det søde og har nægtet at give op. Lidt efter lidt har hun kæmpet sig ud af spiseforstyrrelsen, og i 'For meget af det gode' deler hun ud af de erfaringer hun har gjort sig på vejen ud. Bogen kan læses som en fortælling, eller den kan bruges som en lærerig vejledning og inspiration for alle der som forfatteren slås med trangen til at spise for meget.

  • Hjernerystelse – en vejledning til hverdagen af Sia Lembrecht Buggeskov Spar 17%
    af Sia Lembrecht Buggeskov

    Hverdagen kan være både svær og kedelig, når du har en hjernerystelse. Du har brug for hvile, hvile og mere hvile, smerter er en fast del af dagligdagen, og vejen tilbage til en normal tilværelse virker lang og uoverskuelig. Sia Lembrecht Buggeskov har selv haft en hjernerystelse, og hun har derfor skrevet den bog, hun ville ønske, nogen havde givet hende dengang.Hjernerystelse – en vejledning til hverdagen indeholder, som titlen afslører, en række gode råd til, hvordan du bedst håndterer de situationer, der inden hjernerystelsen virkede så uendeligt nemme. Derudover byder den også på komplementerende tegninger til farvelægning – en afslappende måde at fordrive tiden på, der samtidig stimulerer hjernen.Bogen er skrevet i et enkelt og direkte sprog, så alle aldersgrupper kan forholde sig til den, og den perspektiverer hovedtraumer, så også pårørende kan få noget ud af at læse den.Om forfatterenSIA LEMBRECHT BUGGESKOV er født i 1989, uddannet socialrådgiver og bosat i København. I 2011 pådrog hun sig en hjernerystelse og fik senere konstateret postcommotionelt syndrom. Hun har skrevet Hjernerystelse – en vejledning til hverdagen for at hjælpe andre gennem udfordringerne, et hovedtraume kan medføre.

  • Evidensbaseret medicin af Klaus Witt Spar 19%
    af Klaus Witt, Henrik Røgind, Inger Bak Andersen, mfl.

    Evidensbaseret medicin anviser metoder til at formulere kritiske spørgsmål og finde svar på dem i forhold til klinisk beslutningstagen. Tjeklister er hertil et vigtigt redskab i den kritiske vurdering af litteratur og er et hjælpemiddel til at afklare, om den fundne litteratur er et relevant og troværdigt udgangspunkt for kliniske beslutninger. EBM er et redskab til at videreuddanne sig og til at holde sig selv og sine kolleger opdaterede med hensyn til at stille sikre diagnoser og give virksomme behandlinger. E-materiale i form af tjeklister og EBM-regneark til de hyppigst anvendte statistiske beregninger kan downloades på titlens hjemmeside.

  • Førstehjælp til og for børn af Poul Lørup Larsen
    af Poul Lørup Larsen

    En gennemillustreret lærebog i førstehjælp til børn. Og for børn! Bogen kan læses af børn fra 6 år og op sammen med en voksen.Bogen indleder med at fortælle om forebyggelse af ulykker. Det optimale er nemlig helt at undgå ulykken.Er uheldet dog ude, kan man gøre en stor forskel ved at yde basal førstehjælp. Her er bogen et værktøj, der kan hjælpe dig med at hjælpe andre. Den viden, bogen giver, kan også give dig psykisk overskud til at hjælpe.Det er ikke svært at yde førstehjælp, og du kan ikke gøre noget forkert. Det handler blot om at turde gøre en forskel.Bogen er inddelt med førstehjælpsøvelser til forskellige alderstrin, og små ikoner viser, hvilke alderstrin, der passer til hvilke øvelser: 6-10 år, 10-13 år og 13 år-voksen.

  • Traumer af MICHAEL WHITE
    - Narrativ behandling af traumatiske oplevelser
    af MICHAEL WHITE, Amani Al-Jamal, Bilal Hassounnh, mfl.

    Denne vidtfavnende, kloge og praksisbaserede bog viser, hvordan man i praksis kan benytte narrative ideer i traumebehandling af voksne, par og/eller børn. Bogens bidrag er hentet fra hele verden og dens fokus er, at ingen mennesker er passive modtagere af svigt, overgreb, tortur eller andre former for traumatiserende handlinger; mennesker vil altid møde traumatiserende begivenheder med en modhandling.Bogen viser, hvordan terapeutisk arbejde med traumatiserede mennesker i væsentlig grad handler om genetablering af personens relation til sig selv og fornemmelse af sig selv i lyset af de traumatiske oplevelser. Bl.a. bidrager den australske terapeut Michael White, der mere end nogen anden har sat sig for at koble hukommelsesteori, udviklingspsykologi og terapeutiske metoder til en praksis, der med uendelig respekt for menneskers viden og færdigheder i relation til deres eget liv kan hjælpe mennesker fri af de traumatiske oplevelsers fortsatte negative indflydelse på deres liv.

  • Tankens kraft af Irene Henriette Oestrich
    - – kognitiv terapi i klinisk praksis
    af Irene Henriette Oestrich

    Bogen er en omfattende og spændende indføring i kognitive metoder. Den integrerer på en forførende simpel måde de oprindelige kognitive og adfærdsterapeutiske teorier og den kognitive behandlingsform, der har en høj videnskabelig validitet. Den kognitive behandlingsform er samtidig den bedst dokumenterede psykoterapeutiske metode samt den mest lovende for fremtiden. Beskrivelsen af den psykoterapeutiske proces i en kognitiv ramme afspejler også forfatterens solide fundament i mange års klinisk erfaring.Bogen er skrevet til professionelle inden for det psykologiske, psykiatriske og medicinske fagområde, men kan varmt anbefales til alle, som interesserer sig for effektiv behandling af psykiske problemer. Enhver, der er interesseret i kognitiv terapi, vil finde emnet betænksomt og psykologisk fascinerende behandlet. Forfatteren mestrer kunsten at formidle sin omfattende faglige viden på en lettilgængelig måde, og bogen kan give inspiration til at blive klog på livsprocesser og forbedre sin trivsel.Irene Henriette Oestrich, ph.d., er chefpsykolog på Roskilde Amtssygehus Fjorden og specialiseret i psykoterapi og supervision af psykoterapi med udgangspunkt i kognitiv terapi. Hun har mange års erfaring med klinisk psykologisk arbejde, organisationsarbejde samt som underviser og supervisor.

  • Selvværd og nye færdigheder - Manual til terapeuten af Irene Henriette Oestrich
    - Manual til terapeuten
    af Irene Henriette Oestrich

    Højt selvværd og gode sociale færdigheder er tæt forbundne. Man kan øge sit selvværd ved at træne og praktisere gode sociale færdigheder såsom sproglig og kropslig kommunikation, problemløsende, selvbeskyttende og følelsesmæssige færdigheder. Gode sociale færdigheder giver handlekraft og livsglæde personligt såvel som i arbejdsmæssig sammenhæng.Selvværd og nye færdigheder – manual til terapeuten henvender sig til terapeuter, der ønsker en indføring i den kognitive behandling af klienter med lavt selvværd og mangelfulde sociale færdigheder. Specielt for den kognitive terapi gælder, at terapeuten følger en bestemt fremgangsmåde, som skal sikre, at klientens forandringsproces er i kyndige professionelle hænder. Der arbejdes med andre ord evidensbaseret.Bogen giver trin for trin konkrete råd til, hvordan man foretager den grundlæggende vurdering (assessment) af klienten, og hvordan man gennemfører en professionel struktureret træning af sociale færdigheder, fx ved hjælp af en 5 trins model for øgning af selvværd. Centralt i bogen er tillige et skema for sociale færdigheder, der kan bruges til at vurdere klientens aktuelle subjektive oplevelse af selvværd, samt en drejebog med forslag til træning af de enkelte færdigheder.Bogen indeholder desuden en række konkrete eksempler.Den kognitive terapi er den behandlingsform, der har opnået det hidtil bedste resultat i relation til personlig udvikling.

  • Angst - Terapi af Panagiotis Charbis Spar 18%
    - Psykoanalyse - Psykosyntese
    af Panagiotis Charbis

    Forlaget skriver: Det er forståeligt, at der hersker en generel forvirring, når det gælder angst.Årsagen skyldes, at angsten eksisterer i tre forskellige kategorier:1. Grundlæggende angst 2. Plasmatisk angst 3. Kliniske angstYderligere eksisterer der en ekstra angstkategori, som er et produkt af det metamoderne samfund, og som fører mennesker ind i depression.Denne bog skelner de forskellige kategorier af angst og viser, hvordan vi terapeutisk kan konfrontere angsten.Yderligere kan vi allerede i alderen 9 - 12 år prognosticere angsten, før symptomet opstår gennem den

  • Folkesundhed af Signild Vallgårda
    - Perspektiver på dansk samfundsmedicin
    af Signild Vallgårda, Steen Brock, Uffe Juul Jensen, mfl.

    Folkesundhed er ikke navnet på en tilstand i befolkningen, men er en betegnelse for en tilgang til befolkningens velvære. Ifølge denne tilgang, er sundhedsforhold en del af et helhedssyn omkring menneskers boligforhold, arbejdssituation, fritidsmuligheder og almene velfærdsordninger.Sundhedsfremme indsatsen ses derfor som integreret i udvikling af boligområder, arbejdspladser og andre bynære miljøer. Sygdomsforebyggelse, sygdomsbehandling og revalidering indgår ligeledes som en integreret del af denne holistiske optik. Koblingen mellem den mere traditionelle medicinske og kliniske indsats og folkesundheds visionen kan kaldes "samfundsmedicin", og består af specialer som socialmedicin, miljømedicin, arbejdsmedicin, revalidering, sundhedspleje, ergoterapi og almen medicin.Bogen fortæller og diskuterer, hvorledes denne "samfundsmedicin" opstod i Danmark i 1950erne, hvorledes den udviklede sig, og hvorfor, fortalt gennem en række af de væsentligste aktører og pionerer på området. I særlig grad berettes om sundhedsfremme indsatsen i Ringkøbing Amt 1960‐1991, og Sund By indsatsen i Horsens 1987 og frem.Bogen rettter dermed et meget kritisk blik på den idag udbredte sundhedsoptik/politik, KRAM (kost, rygning, alhohol og motion), hvor sundhedsforhold reduceres til individers livsstil og tilskrives individers eget ansvar.

  • Perspektiver på pleje af Morten Dige
    af Morten Dige, Niels Buus, Birthe D. Pedersen, mfl.

    Plejeområdet er i disse år under pres. Det skyldes ikke mindst de store forandringer, området undergår i takt med, at krav om rationalisering, kvalitetskontrol, centralisering, privatisering m.v. skal realiseres. Det kan derfor næppe betvivles, at en vis tvivlrådighed er fremherskende. Gør man det som plejer godt nok over for dem, man skal yde en plejeindsats? Mere grundlæggende: Hvad er i grunden god pleje?Ved at anlægge forskellige perspektiver på det at pleje andre mennesker søger denne bog at indkredse det værdifulde i plejegerningen - altså plejens værdigrundlag - og herigennem at kaste lys over selve det grundlæggende i enhver form for pleje. Spørgsmålene, der undersøges, er spørgsmål om selve det at pleje, spørgsmål om pleje af svage ældre, af somatisk lidende, af psykisk lidende, af somatisk og psykisk lidende, spørgsmål om rummets og madens betydning i og for plejen samt spørgsmål om plejens samfundsmæssige og ledelsesmæssige indplacering.Bogen består af originale bidrag, skrevet af en række fagfolk, som forsker i plejens karakter, praktiserer pleje, gør sig overvejelser over de filosofiske sider ved plejemæssig praksis, og som alle er stærkt optagne af spørgsmålet om, hvorledes vi opnår det, vi alle tilstræber, nemlig en så god plejeindsats som overhovedet muligt.Tematisk falder bogen i 5 dele: 1) Grundlæggende pleje, 2) Plejekulturen, magten og den enkelte, 3) Mad, magt og rum, 4) Demens, psykisk sygdom og pleje, 5) Ledelse, samfund og pleje.Bogen er redigeret af Torben E. Andreasen, som er adjunkt i medicinsk filosofi og videnskabsteori ved Aarhus Universitet

  • Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder af Den Gule Kejser
    af Den Gule Kejser & Huang Di

    Hugo Hørlych Karlsens nyoversættelse af de to store klassiske kinesiske værker. Verdenslitteratur for akupunktører, kiroterapeuter, zoneterapeuter, massører med flere og for kulturhistorisk interesserede lystlæsere, da de to livsfilosofiske værker er grundlæggende for klassisk kinesisk medicin og daoismen. De blev skrevet fra 300 år f.v.t. Efter 25 års beskæftigelse med dem og 9 års arbejde på dem er nyoversættelsen her. Købere kan ved forlaget gratis rekvirere et 458 siders selvstændigt appendiks om værkerne med introduktioner, forklaringer og teksten på klassisk kinesisk.

  • Til sygdom os skiller af Susan Binau Spar 18%
    - Sådan overlever kærligheden, når det er svært
    af Susan Binau & Alan Binau

    Sygdom kan ramme os alle – og koste dyrt på andre fronter end den helbredsmæssige. Alt for ofte ødelægger en alvorlig diagnose den kærlighed, der engang var nok.For Susan og Alan Binau blev en alvorlig kræftsygdom for den ene til en alvorlig nedtur for den anden. Midt i det kaos, sygdommen efterlod familien i, har de kæmpet en kamp for parforholdet, som de heldigvis endte med at vinde. Men for mange par bliver kampen for forholdet lige så sej som kampen mod sygdommen – også efter at en raskmelding er indløbet. Og ikke alle par klarer sig igennem med forholdet intakt. For Susan og Alan var kampen for forholdet den største overraskelse ved hele sygdomsforløbet – og det er et billede, som mange andre sygdomsramte par nikker genkendende til.Med Til sygdom os skiller har Susan og Alan skrevet den bog, de gerne selv ville have læst i de svære år. Bogen tilbyder konkret hjælp og inspiration til de mange par, der har det svært, når den ene bliver ramt af sygdom. Uanset om sygdommen hedder sclerose, kræft eller noget helt tredje.

  • Evaluering af telemedicin og velfærdsteknologi i patient@home af Kristian Kidholm
    - En vejledning til MAST
    af Kristian Kidholm

    Patient@home er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt med fokus på nye teknologier og services til særligt rehabilitering og monitorering i den offentlige sundhedssektor. Målsætningen for projektet er innovation og udvikling af nye velfærdsteknologiske produkter og services, som kan understøtte sundhedssektorens stigende behov for hurtigere og bedre rehabilitering samt flere ambulante behandlinger og indlæggelser af patienter i eget hjem.Skal disse løsninger have en chance på det internationale marked, og skal kommuner og sygehuse i Danmark kunne overbevises om, at de er værd at investere i, skal effekterne naturligvis dokumenteres.I Patient@home-regi foregår dette ved hjælp af den MTV-baserede og tværfaglige evalueringsmodel MAST (Model for Assessment of Telemedicine). Modellen, der er udbredt i hele Europa, anbefales som ramme for evaluering af telemedicin i Danske Regioners Telemedicinstrategi (2011) og også af British Thoracic Society (2012).Denne vejledning til MAST, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Patient@home, giver læseren en introduktion til MAST og redegør for, hvordan modellen kan benyttes til at dokumentere effekter af velfærdsteknologiske produkter. Vejledningen viser også, hvordan MAST fungerer i samspil med Patient@homes innovationsmodel, og hvordan MAST kan anvendes undervejs i projektforløb.Læs mere om projektet på Patient@home.dk.

  • Glemsom af Irma Torres Spar 18%
    - Alzheimers, de pårørendes sygdom
    af Irma Torres

    Carlos fik konstateret Alzheimers i januar 2010. Og derefter gik det stærkt.I Glemsom fortæller Irma Torres om livet med en mand, der efter mange års kærligt samliv pludselig ikke længere er den samme person fra dag til dag. Carlos' helbred, hukommelse og greb om det danske sprog er i forringelse. Hans opførsel er vekslende voldelig og kærlig, og hans adfærd over for andre mennesker er problematisk. Irma kæmper med tvivlen vedrørende deres kærlighed og liv sammen. Kan de få tilværelsen til at fungere med Carlos' sygdom? En ting står hende dog klart: Carlos skal ikke på plejehjem.Glemsom er et ærligt og eftertænksomt indblik i, hvordan det er at leve med en uhelbredelig sygdom. Om de ofre man må bringe, og de ændringer man må acceptere. Om kærligheden og om at få tosomheden til at fungere under nye betingelser.Uddrag af bogen:Jeg har affundet mig med at behandle ham kærligt og passe på ham som om, han var en dyrebar skat, et menneske, som jeg har levet sammen med i 37 år. Til trods for min hengivenhed over for Carlos, kan jeg sommetider blive godt gal på ham. Jeg har i perioder gjort mig mine overvejelser om at lade mig skille fra ham. Det er ikke til at klare, jeg er hele tiden beskæftiget med husholdning, rengøring, hygiejne og at passe ham. Jeg kan ikke beskæftige mig med noget for mig selv. Det er der simpelthen ikke tid til. Han anerkender det ikke. Han er overbevist om, at det er min pligt at gøre alle de ting, som jeg gør.Der var en dag, hvor han roste mig på spansk: "De arbejder udmærket, og De må godt blive her." Jeg kom til at grine, selvom jeg ærlig talt syntes, at det var lidt for meget. Jeg har aldrig lært Carlos' far at kende, men jeg kan forestille mig, at han talte sådan til sit personale. Han var bankdirektør i Banco Americano. De levede under Franco, og dengang var tiltalen sådan overfor personalet i Spanien.Om forfatteren:Irma Torres blev født i Düsseldorf i 1938. På grund af krigen fik hun en grum opvækst, indtil hun i 1955 landede i Danmark, hvor hun fik arbejde som fotograf. Hun har tidligere udstillet sine fotografier med stor succes og udgivet sine barndomserindringer, Lykken er en halv lagkage, der siden er blevet filmatiseret af DR.

  • Små kreative pilfingre af Tina Dalbøge Spar 25%
    - Idéer med genbrug og billige hverdagsting for de mindste
    af Tina Dalbøge

    E-bogen Små kreative pilfingre kommer med mange nye idéer og masser af inspiration til kreative ting og sager, som de mindste børn kan lave. Aldersgruppen er fra ca. 2-5 år, da mange af idéerne både kan forenkles og tilføjes flere detaljer. Materialerne er hovedsageligt genbrug og billige hverdagsting, og det er meget tydeligt, hvad der skal samles ind. Bogen er fyldt med trin-for-trin billeder, der viser hvordan man kan gøre. En oplagt inspirationskilde til institutionen, dagplejen og i familien. E-bogen er på 114 sider.Bag e-bøgerne i denne LAV SELV-serie står idékvinden, Tina Dalbøge, som tidligere har udgivet bogen Førstehjælp til fantasien.

  • Døden nær af Liselotte Horneman Kragh Spar 20%
    - En brugsbog i nærvær omkring døende
    af Liselotte Horneman Kragh

    DØDEN NÆR er en praktisk og eftertænksom vejledning til pårørende eller plejepersonale, der vil være bedst muligt til stede ved et dødsleje, af kortere eller længere varighed.

  • Miljøterapi af Torben Schjødt Spar 19%
    - på dynamisk grundlag
    af Torben Schjødt, Torben Heinskou, Bent Rosenbaum, mfl.

    Ligesom et indkøbscenter på enhver måde søges indrettet og organiseret med henblik på at sælge flest mulige varer, søges den miljøterapeutiske institution på enhver måde indrettet og organiseret med henblik på at hjælpe patienterne med at forbedre deres aktuelle psykiske tilstand.Forfatternes teoretiske udgangspunkt er psykodynamisk, og de mener således, at såvel psykisk sundhed som psykisk lidelse er tæt forbundet med menneskets tidligste oplevelser af tilknytning, relation og samspil. Miljøterapiens hovedopgave er at møde patienten, hvor han er, og at skabe en organisation med et terapeutisk miljø, hvor patienten kan få nye relationelle erfaringer og dermed gives mulighed for udvikling.Miljøterapien indeholder både et relationelt og et organisationspsykologisk aspekt, og i bogens første del beskrives det, hvordan disse to aspekter sammen og hver for sig spiller en væsentlig rolle i det miljø, der omgiver patienten. Bogens andel del omhandler de mere praktiske elementer i det miljøterapeutiske arbejde og indeholder bl.a. kapitler om kontaktpersonfunktionen og supervision. Bogens tredje del beskæftiger sig med miljøterapi i forhold til forskellige patientgrupper, såsom personlighedsforstyrrede patienter, psykotiske patienter og patienter med anden etnisk baggrund.Bogen henvender sig til alle faggrupper, der er involveret i det miljøterapeutiske arbejde i psykiatrien, dvs. læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere, og til alle, der gennemgår en miljøterapeutisk uddannelse.

  • Vitaminer og mineraler af Jørgen Clausen Spar 16%
    af Jørgen Clausen

    Med udgangspunkt i senere års forskning gennemgås vitaminernes og mineralernes effekter i forhold til forebyggelse af mangelsygdomme og udsættelse af sygdomme.

  • 60+ af Bertill Nordahl
    af Bertill Nordahl

    I 60+ beskriver Bertill Nordahl de psykologiske, mentale og følelsesmæssige processer i forbindelse med at blive 60 år - samt i livet som en såkaldt 60+er.

  • Perspektiver på rum og forandring af Brian Kjær Andreasen Spar 17%
    af Brian Kjær Andreasen, Inger Glavind Bo & Hanne Dauer Keller

    Perspektiver på rum og forandring er en antologi om forskellige perspektiver på menneskelig forandring. Den retter sig mod forskere, undervisere eller blot interesserede enkeltpersoner med interesse for forandringsprocesser. I kraft af sine forskellige tilgange kaster antologien et differentieret lys over forandringsprocessernes mangfoldighed i det sociale og menneskelige følelses- og forståelsesliv. Eksistentielle forandringsprocesser, sociale forandringsprocesser, iscenesatte forandringsprocesser - forandringer i arbejdslivet, forandringer i institutioner eller forandringer i privatlivet. Metaforer er billeder af virkeligheden - de er kognitive og affektive idealiseringer og abstraktioner af verden omkring os. Men hvordan påvirker anvendelsen af metaforer vores forståelse og erkendelse af omverdenen De enkelte bidragydere til bogen giver hver især deres egne overvejelser over rum-metaforen. Bogen placerer sig i et spændingsfelt mellem sociologi, socialpolitik, psykologi og filosofi. Forfatterne er alle tilknyttet forskningsgruppen Bardo. Bardo er en forskningsgruppe, som beskæftiger sig med menneskers sociale, kulturelle, institutionelle og eksistentielle forandringsprocesser samt det sociale rum, der er ramme for disse forandringsprocesser. Forskningsgruppen er forankret ved Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet.

  • 100 Cases in Paediatrics af Joanna Walker
    af Joanna Walker, Aubrey Cunnington, Ronny Cheung, mfl.

    The new edition of this best-selling title from the popular 100 cases series explores common paediatric scenarios that will be encountered by the medical student and junior doctor during practical training on the ward, in the emergency department, in outpatient clinics and in the community, and which are likely to feature in qualifying examinations. The book covers a comprehensive range of presentations from cough to constipation, organized by sub-specialty area for ease of reference. Comprehensive answers highlight key take home points from each case and provide practical advice on how to deal with the challenges that occur when practising paediatric medicine at all levels.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.