Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 1
  • 1
  • 1
  • 1
  • 1
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 160
  • 96
  • 14
  • 4
  • 1
Sprog
  • 811
  • 999+
  • 999+
  • 668
  • 35
  • 22
  • 135
  • 43
  • 42
  • 34

Historie og filosofi

  • Hvad er et menneske? af Svend Brinkmann
    af Svend Brinkmann

    Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Skam af Carsten Stage
    af Carsten Stage

    Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Ét liv Én tid Ét menneske af Morten Albæk
    - Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv
    af Morten Albæk

    I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Tillid af Gert Tinggaard Svendsen
    af Gert Tinggaard Svendsen

    Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Humor af Stefan Kjerkegaard
    af Stefan Kjerkegaard

    Humor er ingenting i sig selv, men en snylter af værste skuffe. – Måske endda lidt af et skuffejern? – Det sagde hun også i går! … Nej, spøg til side: Humor er meget mere end platheder, der kan aflede enhver samtale. Humor sætter et perspektiv på livet, os selv og hinanden, hvis pointe især selvhøjtidelige magthavere ikke fatter: Vi er alle latterlige. Det mener Stefan Kjerkegaard, seriøs sprogspiller ved Aarhus Universitet, og han er ikke engang særlig sjov. Det er hans onkel til gengæld. Han er lige til at grine ad.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Gå glip af Svend Brinkmann
    - om begrænsningens kunst i en grænseløs tid
    af Svend Brinkmann

    Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.

  • Ståsteder af Svend Brinkmann
    - 10 gamle ideer til en ny verden
    af Svend Brinkmann

    Bogen Stå fast lærte danskerne at tage nej-hatten på og holde op med at mærke så meget efter hele tiden. I bogen fremhævede Brinkmann menneskets forpligtelser som alternativ til den evige kredsen om selvet og dets udvikling. Men hvad har mennesket pligt til? Hvad er værd at stå fast på? I Ståsteder giver Brinkmann svar på disse spørgsmål ved at pege på ti eksistentielle holdepunkter, som kan give vores liv mening – når vi er holdt op med at jage den evindelige udvikling.I Ståsteder er Brinkmanns udgangspunkt, at vi i moderne tid mangler sans og begreber for indhold, mål og formål i vores aktiviteter. I takt med, at vi er blevet rigtig gode til at måle og veje verden, er vi blevet tilsvarende dårligere til at vurdere værdien af det, vi måler og vejer.Bogens ti ideer viser ti veje til selvudsigt. Selvindsigt er ifølge Brinkmann ikke uvigtigt, men betydningen af indsigt kan man kun forstå, hvis man har udsigt til de steder, man skal stå fast.

  • Historien om det hele af Kristian Leth
    af Kristian Leth & Eske Willerslev

    Hvad er magi? Hvad er videnskab?Kunstneren Kristian Leth har gennem de seneste fire år ført løbende samtaler med professoren og DNA-forskeren Eske Willerslev. De har talt om gener, fortiden og menneskets historie. Om eskimoer, aboriginals og indianere. Om ånder, myter og magi. Og sammen har de rejst til Australien.Ingen af dem påstår at have alle svarene. Eske Willerslev fortæller åbent om alt det, han ikke ved; om sine uforklarlige oplevelser og om viden-skabens begrænsninger som erfaringsmetode. Kristian Leth udforsker videnskabens historiske forhold til det, der ligger udenfor den; han fortæller om vodou i Haiti og ritualer dybt i junglen, om filosofi og religion.På baggrund af disse dybe og underholdende samtaler har de skrevet bogens syv fortællinger om magi og videnskab. Her får man forfatteren og forskerens ord for, at livet ikke er så sort-hvidt, som nogle påstår.HISTORIEN OM DET HELE er et generøst og eventyrligt forsvar for åbenhed og et inkluderende verdenssyn, der kan rumme den menneskelige erkendelses tilsyneladende to mest modsatrettede metoder: videnskab og magi.

  • Kierkegaards univers. En guide til geniet af Johannes Sløk
    af Johannes Sløk

    Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk. Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker. Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie"."Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk". - Niels Jørgen Cappelørn, direktør, Søren Kierkegaard Forskningscenteret "... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet." - Berlingske

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sjæl-legeme-problemet af Erich klawonn Spar 16%
    - Positioner og argumenter
    af Erich klawonn

    Det filosofiske problem om forholdet mellem sjæl og legeme, også kaldet psyke-materie-problemet eller det psykofysiske problem, opstår som følge af en skelnen mellem to værens-områder: sfæren af mentale fænomener (tanker, følelser, sanseindtryk osv.), som viser sig i et »indre« eller første-persons perspektiv, og legemet eller - mere generelt - den materielle virkelighed, der foreligger som objekt for ydre beskuelse. Alle forsøg på at reducere de to områder til hinanden har vist sig at være behæftet med store vanskeligheder. Men fastholder man antagelsen om en væsensforskel mellem bevidsthedsfænomener og rent fysiske størrelser, synes det umuligt at forklare den nøje sammenhæng, der er mellem det sjælelige og det legemlige. Dette er baggrunden for, at sjæl-legeme-relationen gennem de sidste ca. 350 år har stået højt på den filosofiske dagsorden og den dag i dag er et af de mest omdiskuterede emner inden for international fagfilosofi.I denne bog gennemgås og diskuteres de fire klassiske »løsninger« på sjæl-legeme-problemet: dualismen, dobbeltaspekt-teorien, materialismen og den idealistiske eller subjektivistiske teori. Desuden omtales nyere synspunkter, og klassiske og moderne argumenter for og imod de forskellige positioner belyses kritisk.

  • Opium af Elsebeth Egholm
    af Elsebeth Egholm

    Kit er taget hjem til sine forældre for at holde jul. Men familiehyggen ødelægges brat, da faren modtager et brev og efter at have læst det falder bevidstløs om. Kit, som altid har beundret sin far betingelsesløst, beslutter sig for at finde ud af, hvem der prøver at skade hendes far. Dette fører hende tilbage i tiden. Til Hong Kong, hvor familien boede da Kit var barn. Hong Kong, som gang på gang dukker op i hendes mareridt, men som hun ikke husker noget fra."Opium" er en spændingsroman, hvor flere fortællinger slynger sig ind i hinanden og løser den krimigåde, der holder læseren fanget til sidste side.

  • Nærmere noget af Simon Krohn
    - Filosofien bag yoga
    af Simon Krohn

    Yoga bliver ofte forbundet med smidighed, sundhed og stresshåndtering, men de fleste har alligevel en fornemmelse af, at yoga er langt mere og dybere end det. Men hvad er dette dybere lag? Og hvordan kan yogastillinger og meditationsøvelser have eksistentiel betydning?"Nærmere noget" er en introduktion til de filosofiske tanker, der ligger til grund for yogatraditionen. Filosofien tager udgangspunkt i menneskets evige uro og viser dig en vej til indsigt og fred. Vejen fører dybt ind i dig selv. Det handler bestemt ikke kun om velvære, og du må regne med at få rokket din selvopfattelse godt og grundigt.Du behøver hverken dyrke yoga eller tro på reinkarnation for at kunne genkende dig selv i tankerne. Den indiske visdom foldes ud på en måde, som kan kobles direkte til vores moderne vestlige liv og samtidig er tro mod den oprindelige filosofi.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Bourdieu for begyndere af Lisanne Wilken
    af Lisanne Wilken

    Pierre Bourdieu blev en af de mest betydningsfulde sociologer i det 20. århundrede. Hans begreber om habitus, kapital, symbolsk vold og felt inspirerer fortsat forskere og studerende inden for en lang række forskellige fag og hanssamfundskritiske værker er stadig udgangspunkt for vigtige diskussioner om globalisering, social ulighed, marginalisering og kønsforhold.Bourdieu for begyndere giver en kort introduktion til Pierre Bourdieus forfatterskab. Bogen forklarer Bourdieus vigtigste analytiske begreber og giver anvisninger på, hvordan man selv kommer i gang med at læse hans egne tekster.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Humanistisk videnskabsteori af Finn Collin
    af Finn Collin

    Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Fysikkens filosofi af Bent Raymond Jørgensen
    - Fra Demokrit til Holger Bech Nielsen
    af Bent Raymond Jørgensen, Jørgen Lyngbye, Erland Andersen & mfl.

    FYSIKKENS FILOSOFI er en biografisk oversigt over fysikkens historiske udvikling fra antikkens naturfilosofi og frem til nutidens moderne teoretiske fysik. Værket beskriver de helt store personligheder, deres banebrydende bidrag til fysikken, og hvordan deres teorier ændrede forståelsen af verden i deres samtid og tiden derefter. FYSIKKENS FILOSOFI er, ud over at være en beskrivelse af de grundlæggende principper i de ofte komplicerede teorier, også en indføring i de filosofiske og erkendelsesteoretiske aspekter af den fysiske forskning – hvad fysikken betyder for vores tænkning, for hvad vi kan vide og ikke kan vide om realiteterne i den fysiske virkelighed.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Spræng boblen af Vincent F. Hendricks
    - Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden
    af Vincent F. Hendricks

    "Spræng boblen" er filosoffen, Vincent F. Hendricks, forsøg på at forklare og forstå vores verden i dag. Det handler ikke om boblerne i champagnen, men derimod om alt fra onlinebobler, statusbobler og mobbebobler til nyhedsbobler, politiske bobler og videnskabsbobler. Normalt forbindes fænomenet med situationer i finansverden, hvor et marked bliver overophedet og danner bobler, for til sidst at briste. Teorien strækker sig dog langt ud over pengenes verden, som Vincent F. Hendricks forklarer, og kan derfor være en metode til at forstå og gennemskue vores samtid. "Spræng boblen" giver dig en indføring i bobleteorien og lærer dig på længere sigt at sprænge hul på boblen, punktere tidens oppustede tendenser, kort sagt bruge din fornuft i en ufornuftig verden. Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet en lang række bøger og er både en anerkendt skribent og tænker. "Spræng boblen" er en bog for alle, der ønsker at få en bedre forståelse for den tid vi lever i, samt en forståelse for, hvorfor vi handler som vi gør. Hendricks viser os hvordan boblerne kan bruges i hverdagen, og kommer med både underholdende, forfærdende og tankevækkende eksempler på boblefænomenet. Kunne du godt tænke dig at vide, hvad en dansk Justin Bieber look-a-like, Dovne Robert og frokostfrikadeller har til fælles? Så få fat i "Spræng boblen" og se hvordan det hele kan forstås og forklares med bobleteorien.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Meningen med det hele af Jakob Holm
    - Om at være, elske og dø
    af Jakob Holm

    Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning. Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller. For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi. ”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases. OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Kunsten at leve lykkeligt af Dalai Lama
    af Dalai Lama

    Bag alle Dalai Lamas metoder og teknikker findes et sæt grundlæggende trosforestillinger: en tro på alle menneskers fundamentale venlighed og godhed, en tro på mildhedens politik, og en følelse af fællesskab med alle levende væsner.Hans tanker er ikke baseret på blind tro eller religiøse dogmer, men derimod på sunde ræsonnementer og direkte erfaring. Hans forståelse af menneskets sind og adfærd er grundet på et livslangt studium. Hans anskuelser er rodfæstet i en tradition, som daterer sig mere end 2500 år tilbage, men alligevel afstemt af sund fornuft og dyb indsigt i moderne problemer. Hans enestående position som verdensberømthed har givet ham mulighed for at rejse jorden rundt adskillige gange, konfrontere sig med mange forskellige kulturer og folk samt udveksle tanker med topvidenskabsmænd og religiøse og politiske ledere. Resultatet heraf er en tilgang til menneskelige problemer, som på en gang er vis, optimistisk og realistisk.I Kunsten at leve lykkeligt præsenteres Dalai Lamas synspunkter i en form, der henvender sig til et vestligt publikum. Howard C. Cutler har samlet lange uddrag fra Dalai Lamas offentlige undervisning og referater fra sine private samtaler med tibetanernes åndelige overhoved til en inspirerende bog.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Platons gåde af Ivar Gjørup
    af Ivar Gjørup

    PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Åndens liv af Hannah Arendt
    af Hannah Arendt

    Tysk-jødiske Hannah Arendt er en af det tyvende århundredes mest udbredte og originale tænkere, og ‘Åndens liv’ er hendes ufuldendte hovedværk, som hun skrev på til sin død i 1975. I ‘Åndens liv’, der var planlagt som et trebindsværk, men som på dansk udgives som ét bind, undersøger hun tanken selv, som den udfolder sig i det kontemplative liv. Til forskel fra sine tidligere skrifter, hvor hun fortrinsvis fokuserede på det aktive, politiske liv i den ydre verden, er dette værk anlagt som en afdækning af det indre liv, åndens liv, som af Arendt blev anset for at være det fundamentale. Ud af denne metafysiske undersøgelse kom et dybt originalt og udfordrende værk om at tænke, om at ville og om at dømme. Arendt står på skuldrene af traditionen, men altid modigt og selvstændigt - hun udfolder med sit eget pligtbud en dybt original “tænkning uden gelænder”. I ‘Åndens liv’ tænker hun i forlængelse af Aristoteles, Augustin, Immanuel Kant og Martin Heidegger, og stor opmærksomhed vies til Paulus, Epiktet, Thomas Aquinas, Duns Scotus, Hegel og Nietzsche.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Handl! af Henrik Jøker Bjerre
    af Henrik Jøker Bjerre & Brian Benjamin Hansen

    Vi skal handle mere, købe, være aktive, proaktive, omstille os, gå ind for noget. Efterhånden har den maniske handlen fået karakter af gentagelsestvang. Vi handler for at handle eller endda bare for at vise andre, at vi handler. Handl! kritiserer tidens handletvang og tegner et billede af et andet og sandere handlebegreb.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Emile eller Om opdragelsen af Jean Jacques Rousseau
    af Jean Jacques Rousseau

    Rousseaus berømte og forkætrede bog om børneopdragelse, og om hvordan man henholdsvis forkvakler eller hjælper til frodig udfoldelse.En filosofisk klassiker om hvordan man forkvakler eller hjælper barnets frodige udfoldelse. Dengang den udkom, var den en enorm fornyelse af synet på, hvad børneopdragelse og kultur er. Den dag i dag er det provokerende stof til eftertanke! Rousseau er en af de væsentligste inspirationskilder bag en række af de forestillinger, der i dag styrer vores livsanskuelser. Det kan virke indlysende, at alle mennesker er født frie og lige, og at børn har rettigheder og skal opdrages til at udfolde deres muligheder bedst muligt. Det er imidlertid stadig ikke nogen selvfølge, når man ser sig om i verden. Og det var det så meget mindre i 1700-tallet, hvor Rousseau skrev. Hans tanker virker stadig – nu så mange år efter – nutidige og friske. Læs selv og tænk efter!

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • En lille bog om eksistensen af Ole Thyssen
    - Jeg, Du, Det
    af Ole Thyssen

    Forfatteren til Det filosofiske blik er tilbage. Denne gang er det ikke et oversigtsværk men et selvstændigt filosofisk værk, som spørger ind til hvad det sige at være menneske. I En lille bog om eksistensen - Jeg, Du, Det undersøger Ole Thyssen det mest selvfølgelige og surrealistisk: at mennesket eksisterer i en hverdag, fuld af små mirakler, som ingen kan forklare, og alle derfor glemmer. Hvordan er bevidstheden koblet til kroppen? Hvordan kan Jeg bevæge sin lillefinger? Hvordan kan Jeg se, hvad Du tænker? Første del er filosofisk og handler om eksistensens trekant mellem Jeg, Du og Det. Hver spids i trekanten afhænger af de to øvrige, så trekanten er en selvbærende konstruktion, ophængt i intet. Selv om Jeg eksisterer i kraft af sig selv, er han kun mulig i kraft af Du og Det. Anden del er eksistentiel og handler om eksistensens medier: bevidstheden, kroppen, sproget og samfundet. Som betingelse for at eksistere er de uundgåelige, uafviselige og ustandselige. Ingen kan komme bag dem eller ud af dem. I analysen af samfund undersøges den moderne livsform, som har markedet i centrum - ikke blot ét, men mange. I kraft af markedets tvang til vækst, konkurrence og individualitet kan Jeg vidne identitet ved at sammenligne sig med Du, samtidig med at markedets frihed underminerer alle forsøg på at skabe lighed. Om forfatteren Ole Thyssen (f.1944) er dr.phil. og indtil 2017 professor i filosofi ved CBS. I 2001 blev han tildelt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond for et "forfatterskab af almen kulturel betydning".

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Som dig selv af Svend Andersen
    - en indføring i etik
    af Svend Andersen

    Som dig selv giver en bred indføring i den etiske tænkning. Den forfægter ikke ét bestemt synspunkt, men præsenterer hovedretninger inden for både teologisk og filosofisk etik. Den giver dermed indsigt i baggrunden for etikdiskussionen i et sekulariseret samfund med kristne forudsætninger. Bogen følger etikkens udvikling fra den bibelske tankeverden og frem til nutidig protestantisk og katolsk teologi, med omtale af bl.a. Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Kierkegaard og Løgstrup. Tilsvarende trækkes linjen fra den klassiske græske tænkning frem til filosofien ved sidste århundredeskifte, bl.a. gennemgås Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Kant, Nietzsche, Habermas og Lévinas. Bogen gør rede for indflydelsesrige opfattelser som utilitarisme, liberalisme, pligtetik og dydsetik, og den præsenterer etiske grundbegreber som næstekærlighed, det gode, den rette handlen, praktisk fornuft og moralsk følelse. Som dig selv er skrevet som en lærebog, men kan anvendes som alment tilgængelig håndbog om de argumenter og tankegange, der indgår i den aktuelle etik- og værdidebat.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • De døde filosoffers bog af Simon Critchley
    af Simon Critchley

    Aristoteles begik selvmord ved at indtage stormhat. Heraklit blev kvalt i komøg. Bentham bad om at blive udstoppet efter sin død og er anbragt i en glasmontre på University College i London. De døde filosoffers bog er et katalog over næsten 200 filosoffers liv og død, fra det antikke Grækenland op til i dag – en enestående samling, der både er en skarp og underholdende introduktion til historiens største tænkere og en livsbekræftende undersøgelse af døden og derigennem livet og muligheden for menneskelig lykke. “Fantastiske og vidunderligt sjove fortællinger… Lad dig ikke skræmme af de mange århundreder – bogen er en fornøjelse at læse.” New York Times

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Livshistorien af Dorthe Kirkegaard Thomsen
    af Dorthe Kirkegaard Thomsen

    Historien om kendte menneskers liv har en dragende kraft: Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Hvad blev Natascha Kampus udsat for i årene hos hendes kidnapper? Hvad kan vi lære af B.S. Christiansens liv på kanten? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig foldboldspiller? Vi sluger biografier og selvbiografier råt og bruger historierne om de kendte mennesker til at spejle vores egne liv i. Men ikke kun de berømte har en historie at fortælle - vi har alle en livshistorie, og den spiller en afgørende rolle for, hvordan vi forstår os selv.Spørgsmålet om, hvem du er - og dermed spørgsmålet om din identitet - er tæt forbundet med din livshistorie. Vores livshistorie er vigtig for os, fordi den forbinder vores nutid med vores fortid og peger ud i vores fremtid. Den hjælper os med at forstå os selv og vores liv, så vi bedre kan træffe beslutninger og navigere i det.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Fra væren til handlen af Humberto Maturana
    - En interviewbog om levende systemer i natur og samfund
    af Humberto Maturana & Bernhard Porksen

    Fra væren til handlen er en interviewbog med den internationalt anerkendte neurobiolog og systemteoretiker Humberto R. Maturana, der er særligt kendt for sin radikale iagttagelsesteori og begrebet om autopoiesis. Fra de mange timers dialog mellem Maturana og medieprofessor Bernhard Pörksen springer et rigt billede af Maturanas videnskabelige teorier og kosmologi, hans erkendelsesteori, etik og livsfilosofi frem. Personlige anekdoter og et væld af eksempler understøtter beskrivelsen af Maturanas livsværk, og hans revolutionerende måde at forstå processerne i liv og bevidsthed på, som det har udviklet sig siden 1960’erne.Vi må ifølge Maturana sætte objektivitetsbegrebet i parentes. Subjekt og objekt må ses som uløseligt sammensat. Syns- og nervesystemets roller er ikke at kortlægge eller afbillede en ydre verden. Det, vi normalt kalder virkeligheden. Maturana viser derimod, at vores virkelighedsopfattelse er afhængig af os selv. Dette nye syn på menneskets bevidsthed har store sociale og etiske implikationer, for vi har kun den virkelighed, vi sammen skaber gennem handlingerne i vores sameksistens.Teorien er især anvendt inden for terapi og pædagogik, men også folk, der arbejder med kommunikation og ledelse og i det hele taget interesserer sig for, hvordan lukkede systemer interagerer, vil finde inspiration i denne bog.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Om den frie vilje af Erasmus af Rotterdam
    af Erasmus af Rotterdam

    Vælger vi selv det gode – eller er vore handlinger forudbestemte, indkodet i vores væsen og uden for rækkevidde af vores vilje? Et erkendelsesfilosofisk problem, som i Europa jævnligt har vakt debat gennem de seneste 2500 år. I sin lille bog Om den frie vilje fra 1524 tager teologen Erasmus af Rotterdam det under behandling, set i perspektivet af den ufortjente nåde, som kristendommens Gud stiller ethvert kristent menneske i udsigt. Kan et menneske med vilje hæmme eller fremme sin egen sjælelige frelse? Frelser Guds nåde også dem med et forhærdet sind? I bogen diskuterer Erasmus for og imod på grundlag af en omfattende mosaik af bibelsteder; hans grundige metode løsnes flere steder af en selvironisk undertone og lægger samtidig op til videre debat om emnet.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Bekendelser af Lev Tolstoj
    af Lev Tolstoj

    Lev Tolstoj levede som ung, feteret forfatter et glamourøst liv i den russiske overklasse. Han blev kendt over hele Europa for sine fortællinger og siden de store romaner Krig og fred og Anna Karenina. Men midt i livet fandt han i tiltagende grad sig selv og sin omgangskreds åndløs og forfængelig. Alle påstod at arbejde i kunstens og sandhedens tjeneste, men ingen søgte etiske og eksistentielle svar på livet. Tankerne kastede Tolstoj ud i depression og krise, der førte til omfattende studier af naturvidenskab, filosofi og religion. Samtidig begyndte hans fortællinger at kredse om det simple, uspolerede liv blandt de russiske bønder. Her fandt han en tro og livsindstilling, som kunne forene praktisk arbejde med kristendommens etik. "Bekendelser" er en gribende selvbiografi af en af verdenslitteraturens største stemmer og et hovedværk i Tolstojs religiøse forfatterskab. Nøgternt fortæller han om sin eksistentielle krise og åndelige udvikling frem mod en forpligtende tro på Gud og det gode i mennesket. Bogen udkommer nu for første gang på dansk og introduceres af redaktør og ruslandskender Anna Libak. Lev Tolstoj (1828-1910) var født ind i den russiske overklasse, som han indgående beskrev i sine romaner og fortællinger. Han gjorde karriere i militæret og deltog bl.a. i Krimkrigen 1853-56. Siden helligede han sig det ambitiøse arbejde med at omdanne sit gods til idealistisk mønsterbrug. Hans omfattende sociale engagement i den sidste halvdel af livet gjorde ham til et etisk forbillede verden over, også længe efter hans død.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Fri os fra kærligheden af Suzanne Brøgger
    af Suzanne Brøgger

    Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Bogen består af 15 essays, og da den udkom, slog den med ét forfatterens navn som feminist, myte og provokatør fast. Hendes måde at sætte tingene på spidsen på, hendes store sproglige opfindsomhed og hendes fandenivoldske humor mærkes allerede fra første udgivelse.Med Suzanne Brøggers egne ord er bogen "den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab".Siden debuten har Suzanne Brøgger bl.a. udgivet flere andre essaysamlinger, en romantrilogi, den store slægtssaga Jadekatten, og senest er kommet det erotiske eventyrdigt Sløret(2008).

    • Fragt
    • 25,00 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.