Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
Den grimme kælling af Linda Lassen E-bog, ePub

Den grimme kælling

af
(Udvid)

Bodil er folkeskolelærer. I sin fritid synger hun i Kællingekoret. Hun elsker sit job og nyder stor anseelse i byen. I år skal hun starte ny førsteklasse. Det ser hun frem til. Især fordi den halte og skeløjede Amanda skal gå i klassen. Bodil kender til rygterne om Amandas herkomst og er derfor ekstra opsat på at få en svane ud af “den grimme ælling”. Alt går godt, indtil den dag skolen får en ny lærer, Bente, som er ung, selvbevidst – og tynd. Samtidig opstår der rygter om, at Bjarne har et lidt for nært forhold til sine musikelever – og Amanda.Bodil har ellers ment, hun havde et godt liv – trods sin overvægt, sin barnløshed og Bjarnes blindhed. Men nu begynder mistilliden at snige sig ind. Hvem er Bjarne egentlig – og hvem er hun selv? “Den grimme kælling” handler om, hvordan familien, skolen og byen lukker øjnene og lader et barn i stikken. Det er en hudløs fortælling om incest, kærlighed og løgne – og om udstødning af dem, der er anderledes.Uddrag af lektørudtalelseAnvendelse/målgruppe/niveauRomanen er til læsere af hverdags-skildringer, de historier vi alle kan sætte os selv ind i og genkendeBeskrivelseForfatteren har en større produktion af børne- og ungdomsbøger, hun er velskrivende og kan gennem sin baggrund som psykolog videreformidle tankevækkende historier. Således også denne, som er Linda Lassens første roman for voksne. Hovedpersonen er Bodil, en god solid midaldrende folkeskolelærer, der bor i en mindre provinsby med sin mand, der er gymnasielærer, dygtig amatørmusiker og så iøvrigt blind. Bodil har et meget stort Florence Nightingale-gen, de svage og skæve står hendes hjerte nærmest. En af Bodils svagheder er hendes vægt, og en hang til en tur omkring bageren, når noget nager. Sære stritørede og skeløjede Amanda starter i Bodils 1. klasse og samtidig begynder en svær periode i hendes liv: samarbejdsproblemer på skolen, uro i ægteskabet, rygter om pædofili afsluttende med en konkret anklage mod Bodils mand. Historien fortælles medrivende, det hele kunne alt for nemt være virkelighed. Beth HøstUddrag af interview I Fyns stiftstidende Det er ikke tilfældigt, at hovedpersonen i romanen “Den grimme kælling” er folkeskolelærer.- Jeg skrev som barn digte i smug, men min klasselærer så min skrivetrang og sagde, at jeg nok skulle blive forfatter engang.
- Hun så min drøm, og den fik derfor lov til at blive andet end en drøm.
- Jeg opdagede jo, at ved at lege med sproget kunne man skabe en anden verden og ændre på den virkelige.
- Det er det, der driver mig. At man kan blive ved med at undersøge, hvordan folk klarer deres liv. - Når jeg ser mig omkring, er det jo nogle utrolige liv, folk kan overkomme.”


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788799752003
  • Udgivet:
  • 2. Juli 2014

Andre udgaver:

  • DKK 63,00
  • Straks på e-mail

Læg i kurv


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login

Andre bøger af Linda Lassen