Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
Manden bag Spejlet af Jan Patrick Skaarup E-bog, ePub

Manden bag Spejlet

- og andre dødelige historier

af
(Udvid)

Manden bag Spejlet og andre dødelige historier, En novellesamling fra Jan Patrick Skaarup. Det er 12 noveller, der handler om livet på godt og ondt. En række bizarre og galgenhumoristiske fortællinger, der næsten uden omsvøb fortæller om begær, perversiteter, sygdomme, genfærd, død, erotik, sex og excentriske eksistenser. Historierne bevæger sig rundt i et univers, hvor man skiftevis griner, smiler eller gyser. Det er en blanding af fortællinger om genfærd, mord, uddrag fra en psykiatrisk håndbog, hvor psykiateren befinder sig på den forkerte side af bordet, samt groteske dødsfald og mærkværdig levevis. Det er historier, der bevæger sig på kanten af moralske dilemmaer og behandler blandt andre prekære emner, som mulig følelsesmæssig incest og seksuelle bizarre trange. Novellesamlingen egner sig ikke til højtlæsning for de små, men kræver en uhøjtidelig tilgang til livets mange firnurligheder, menneskelig morads, men det hele fortælles med en ironisk distance, så selv de mest dødelige detajler kan sluges, uden at man behøver at få dem alt for galt i halsen.  Titlerne på novellerne er: Broen over Sundet Fluens Paradoks Døden kommer sjældent forgæves Filipenser og hvad de kan medføre Manden bag spejlet Filmen der knækkede Forplantningens mysterium En uheldig transvestit Manden der eksploderede Cro Magnon på Skt. Hans Et dødeligt liv Don Juan, senior Uddrag fra Filipenser og hvad de kan medføre: “Povls raseri – han havde arvet sin fars koleriske anfald – nåede uanede højder og var med en sjælden voldsom kraft. Det var som om han havde opsparet al sin vrede til et enkelt udbrud på størrelse med Vesuvs gigantiske opkast over Pompei. Nu var det bare ikke aske, men voldsomt hårde ord, der væltede ned over Martin. Stort set alt onkel Povl kunne komme på af skældsord, regnede som knytnæve store lavasten ned over Martin. Han var doven, luderagtig, en døgenigt, uansvarlig, usoigneret, egoistisk, selvglad, uden empati og følelser overfor andre end sig selv, og så det, at han ikke engang kunne skænke sin afdøde mor nogle venlige tanker, nogle blomster på graven eller bare noget, der lignede sorg.” Uddrag fra Manden bag spejlet: “Pludselig skete der noget, der forandrede hele dagen for ham. En fedladen mand med en vom på størrelse med omkredsen af et café bord, dristede sig nærmere spejlet. Han så sig lidt sky omkring. Der var tomt overalt. Det var lige ved spisetid, og alle var i færd med at indtage deres aftensmåltid. Han rykkede tættere til spejlet. Lod sin vom hvile mod spejlet, mens han førte sine hænder op til ansigtet og pressede en betændt filipens ud. Den sprøjtede aggressivt ind mod spejlet, så pludseligt at den nysgerrige mand bag spejlet røg baglæns, lettere overrasket over denne uventede ændring af begivenhedernes gang. Den tykke mand blev stående og lod til at være tilfreds med udtømningsresultatet. Hans øjne drejede nærmest rundt om sig selv, mens han inspicerede sit eget kvalmende spejlspillede. Pludselig var det som om han så noget i sine egne øjne. Sin egen sjæl. Hans krop stivnede og munden åbnede sig grotesk måbende. For øjnene af manden bag spejlet, begyndte et fascinerende og skræmmende drama at udspille sig.” Om forfatteren: Jan Patrick Skaarup har en broget karriere bag sig. Han blev oprindelig uddannet som shippingmand i Det Østasiatiske Kompagni, senere som sagsbehandler indenfor bistandsområdet i København Kommune. Siden er det blevet til en masse andre erhvervsmæssige og kunstneriske udfoldelser, en del år aktiv som sanger og komponist, senere som autodidakt fotograf, både video og stillfoto og i forbindelse med det, produktion og redigering af video til hjemmesider. I en periode i 1980'erne, var Jan Patrick ansat som skuespiller og danser i flere professionelle forestillinger, senere statist i diverse film, tv-serier samt i Den Kongelige Danske Opera. Et gennemgående tema har dog været at skrive i det skjulte. Noveller, små historier, artikler og nu et par bøger. Novellesamlingen Manden bag Spejlet udkom den 4. december 2013 som e-bog, den første trykte bog er en biografi om Udbryderkongen Carl August Lorentzen, som pudsigt nok, er Jan Patricks grandonkel. Den udkommer i 2014, både som e-bog og trykt bog.    


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788793162013
  • Forlag:
  • Udgivet:
  • 4. December 2013

Andre udgaver:

  • Kan ikke skaffes


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login

Andre bøger af Jan Patrick Skaarup