Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
Ondskab af Eiríkur Örn Nor∂dahl E-bog, ePub

Ondskab

af
(Udvid)

Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2014Vinder af Den islandske litteraturprisVinder af Den islandske boghandlerpris”Læg Knausgårds Min kamp 6 sammen med Sofi Okasanens Renselse” –Bo Bjørnvig, Weekendavisen”Vidunderligt skrummel af en roman … Jeg kan lovprise Eiríkur Örn Norðdahls roman for dens ustyrlige og alligevel klare komposition”–Thomas Thurah, Information”Et værk af dimensioner” –Smagsdommerne, DR K”En meget vigtig bog i ny nordisk litteratur” –Lektørudtalelse”En advarsel til Danmark” –Kulturen på NEWS Agnes er frustreret. Siden hun var barn, har holocaust været en besættelse for hende. Men nu er hendes speciale om højreekstremisme i Europa gået i stå. Hendes trofaste kæreste er uambitiøs og arbejder som pizzabud. Agnes væmmes ved sig selv, da hun pludselig føler sig tiltrukket af en intellektuel nynazist, der også kæmper for hendes kærlighed. En uønsket graviditet sætter hele romanen på katastrofekurs i en strøm af ulykkelig kærlighed, jalousi og hævn. Ondskab er et voldsomt udbrud af en samtidsroman, et moderne trekantsdrama og en kærlighedshistorie, der udspiller sig i et finanskrakket Reykjavik og trækker et utal af tråde til Danmark og det øvrige Europa.I et historisk fortællespor er Ondskab desuden en blodig slægtsroman. Under anden verdenskrig stod Agnes’ oldeforældre på hver sin side – bødlernes og ofrenes – i en ufattelig massakre på fem tusinde jøder i en lille litauisk by, hvor naboer endte med at slå hinanden ihjel. Vi oplever et europæisk 20. århundrede, hvor ideologi, næstekærlighed og umenneskelighed går hånd i hånd. Men har Europa overhovedet taget ved lære af tragedien?Store temaer og hele verdenssyn bliver vendt og drejet i denne prisvindende islandske roman. Forfatteren stiller menneskets iboende ondskab til skue – og intet er helligt. Kan humoren og kærligheden redde os, eller skal man tage det gode med det onde?“Eiríkur Örn Norðdahl har skrevet en grusom – til tider grusomt humoristisk – roman om, hvordan ideologi og historie trænger ind i vores mest intime sfærer.” –Der Spiegel UDDRAG:Islændinge tror på fjeldene og jøklernes magiske kraft. De spiser rådden mad og drikker sig fulde med boblende iver. Islændinge er barbarer. Fordi det sælger. Fordi det er sejt. Det er ikke længere sejt at være dansk. Alle er danske. Skandinavien er som bearnaisesovs og det tredje krydderi. Ikke længere fremmed. Island er som tamarind og citrongræs. Bortset fra at det bare er fup. I virkeligheden er Island bare Danmark. Bare bearnaisesovs. … Skønheden var dødbringende. Kunsten dræbte. Den østrigske performancekunstner Adolf Hitler havde taget skønhedens logik og drevet den til sit yderste, gjort brug af den til den bitre ende, og resultatet blev verdenshistoriens største blodbad. Det havde altid været barbari at skrive digte – men inden vi nåede frem til holocaust, kunne vi nægte det. Vi kunne lukke øjnene og lade, som om længslen efter skønhed ikke hang sammen med dødslængslen. Men efter Auschwitz forholdt det sig ikke længere sådan. Ikke før det kan lykkes os at glemme igen.…Agnes hentede sig en øl mere. ONDSKAB er udgivet i Tyskland, Frankrig, Sverige, Island og flere lande er på vej.


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788792561138
  • Udgivet:
  • 1. December 2014

Andre udgaver:

  • Kan ikke skaffes


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login