Opdagelsen af mennesket

Johannes Sløk sætter fokus på menneskers opfattelse af hinanden og begynder med at fastslå, at det varede længe, før mennesket opfattede sig selv som et selvstændigt individ, der var til – og ikke blot som et medlem af slægten eller klanen. Først i renæssancen slog det for alvor igennem, at hvert menneske er et enestående individ, og siden – med oplysningstiden – at individet er ukrænkeligt og udstyret med en række rettigheder.

I en kritisk analyse af de mange menneskerettighedserklæringer – fra den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776 til pavens rundskrivelse i 1963 – påpeger Johannes Sløk, at ideen om menneskerettigheder nok accepteres rent teoretisk, men at man i praksis ikke drager konsekvensen.

Konklusionen bliver, at mennesket stadig ikke i ordets dybeste forstand har opdaget mennesket.