Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
Testamentet af Sylvia de Guyancourt E-bog, ePub

Testamentet

- Sylvias 3

af
(Udvid)

Fortælling af Sylvia de Guyancourt, der her fører læseren ind i Vallée Noire og Berry provinsen - nr. 3. i samlingen 'Sylvias (1-4)'. I 'Testamentet' giver de Guyancourt nyt og humoristisk liv til en af det 19. århundredes store franske fortællere af kærligheden, den på en gang berømte og berygtede George Sand. I dag mest kendt som kvinden, der gik i bukser, røg cigarer og forførte Chopin; i sin eget tid fejret for sine romaner og skuespil om den vanskelige kærlighed. Fra Sands store og berømte forfatterskab tager de Guyancourt her blandt romaner som 'André, 'Hr. Antoines synd' og 'Den farende svend' og skaber sine egne karakterer i en mesterlig fortælling fra vor egen tid. Denne gang om et underligt testamente, en forelsket baron og godsejer i cølibat, en lille stillestående by og dennes underskønne Bernadette, der udøver et meget specielt og ærbart håndværk. Men som bekendt skjuler det stille vand den dybeste grund, der i den blanke skovsø ikke langt fra gods og by. Originaltitel: 'La fleuriste'. Opgivet sideantal er trykte sider. Udgives efter overenskomst med Béatrice de Guyancourt (Sylvias 3). Uddrag : "Baronen slog øjnene op, da han hørte sang. En kvindestemme, klar og smukt øvet, dog uden det mesterskab, som dens ejerinde besad i sin egentlige profession. Baronen smilte, måske for første gang i mange år; så lukkede han atter øjnene for at lytte til den velkendte børnesang om den hvide høne, der lægger et sølvæg til barnet. 'Allon dans la grange, Voir la poule Blanche,' sang Bernadette, for baronen kendte udmærket stemmens ejerinde af navn, og som sangen kom nærmere foregreb han, at han straks skulle hilse på hende og høre nyt fra byen. Stemmen var med et ganske nær i lysningen foran krattet, som han lå skjult bag; sangens ord havde sordineret sig til nynnende triller, men da han rejste sig op på albuen og vendte sig rundt, stivnede han. Baronen skimtede ryggen af Bernadette få skridt væk; den ekstremt bredskyggede hat, som hun bar fastgjort til hovedet med et bredt og fint silketørklæde bundet under hagen, lå allerede på græsset ved siden af hende med det løsnede tørklæde, og den fine og lette sommerkjole var krænget ned til livet. Et øjeblik til, og hun var nøgen. Hun løftede armene og hendes hurtige og dygtige fingre pillede et par nåle ud af hendes gyldne hår, som hun derefter rystede smukt og fyldigt ud. Bernadette gik frem mod søen, og da hun tog fat i et lille træ ved bredden for at sænke sig ned i vandet, drejede hun sig så meget, at baronen kunne se hendes ansigt, bryst og skød, og et stød fór gennem ham, da han syntes at se sin elskede Beatrice; hendes imødekommende, men reserverede ansigt og vidunderlige legeme, omhyggeligt renset for selv det mindste dun, som kunne tænkes at forstyrre beskuerens opfattelse af dets perfekte linjer."


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788793202245
  • Forlag:
  • Udgivet:
  • 12. September 2014

Andre udgaver:

  • Kan ikke skaffes


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login