Bøger af Anders Juhl Rasmussen

Syg litteratur præsenterer et bredt udvalg af skønlitterære tekster skrevet af kendte danske forfattere og morgendagens stjerner. Alle tekster handler om sygdom, behandling, pleje, omsorg og rehabilitering. Bogen er tænkt som et inspirationsværk, der kan åbne for nye måder at tale om det professionelle arbejde i det danske sundhedsvæsen.Internationalt bliver digte, noveller og romaner i stigende grad læst på de sundhedsfaglige uddannelser. Det gælder både på professionsbachelor- og universitetsniveau. Litteraturen tilbyder erkendelser og oplevelser, der åbner for en dybere forståelse af sygdom, behandling og pleje, ligesom den også viser de professionelle og de pårørendes oplevelser i et nyt lys. Som sådan indtager litteraturen en vigtig plads i udviklingen af ny viden og indsigt inden for sundhedsområdet.Syg litteratur henvender sig til studerende på videregående uddannelser inden for medicin og sundhedsvidenskab, hvor studiet af skønlitteratur er et bidrag til det traditionelle pensum. Men den henvender sig også til alle læsere af skønlitteratur, der er interesserede i, hvad litteraturen kan fortælle os om det at være i forbindelse med sundhedsvæsenet – både som patient, som pårørende og som behandler. Det er et område, vi alle på forskellig vis kan have gavn af at få en bedre og mere nuanceret viden om.Bogen er forsynet med en introduktion, en grundig indføring i feltet narrativ medicin samt introduktioner til de enkelte sektioner, inkl. arbejdsspørgsmål til brug i undervisning. I denne 2. udgave bringes der tekster af Naja Marie Aidt, Jens Blendstrup, Anders Bodelsen, Maria Gerhardt, Pablo Llambías, Henrik Nordbrandt, Pia Tafdrup, Kirsten Thorup og mange flere.

”Jeg har en Angst som aldrig før”, hedder det hos H.C. Andersen. For Tom Kristensen er angsten ”asiatisk i Vælde”, mens Tove Ditlevsen oplever ”Verdenshave af Angst”. I de sidste 200 år har angst været et centralt tema i dansk litteratur – helt frem til bekymringen for teknologiske og klimamæssige forandringer hos en samtidsforfatter som Jonas Eika.Romaner, noveller og digte forvandler oplevelser af angst til litterær form. Litteraturhistorien er dermed et emotionelt arkiv, der opsamler fortolkninger af angst og forandringer i angstens udtryksformer. Ved at undersøge, hvordan angsten er skildret hos forskellige forfattere på tværs af tid, får vi et dybere indblik i angstens rolle i den menneskelige tilværelse. I bogen analyserer 13 forskere repræsentationer af angst i dansk litteratur fra H.C. Andersen og Søren Kierkegaard over blandt andre det moderne gennembruds kvindelige forfattere, Henrik Pontoppidan og Inger Christensen frem til de nyeste tendenser inden for spekulativ fiktion.

This new volume repositions narrative medicine and trauma studies in a global context with a particular focus on ethics. Trauma is a rapidly growing field of especially literary and cultural studies, and the ways in which trauma has asserted its relevance across disciplines, which intersect with narrative medicine, and how it has come to widen the scope of narrative research and medical practice constitute the principal concerns of this volume. This collection brings together contributions from established and emerging scholars coming from a wide range of academic fields within the faculty of humanities that include literary and media studies, psychology, philosophy, history, anthropology as well as medical education and health care studies. This crossing of disciplines is also represented by the collaboration between the two editors. Most of the authors in the volume use narrative medicine to refer to the methodology pioneered by Rita Charon and her colleagues at Columbia University, but in some chapters, the authors use it to refer to other methodologies and pedagogies utilizing that descriptor.Trauma is today understood both in the restricted sense in which it is used in the mental health field and in its more widespread, popular usage in literature. This collection aspires to prolong, deepen, and advance the field of narrative medicine in two important aspects: by bringing together both the cultural and the clinical side of trauma and by opening the investigation to a truly global horizon.

Narrativ medicin i uddannelse og praksis demonstrerer, hvad narrativ medicin har udrettet under den form, hvori den studeres og praktiseres i Danmark.Danske forskere, sundhedsprofessionelle og kreative kunstnere arbejder sammen med internationale eksperter i forskellige grene af litterære studier, sociologi, antropologi og medicinsk humaniora. Gennem antologien får læseren et helikopterperspektiv på semiotiske og æstetiske teorier, om kreative skriveprocesser og fænomenologiske udredninger af lidelse.Læseren får ydermere indblik i den praktiske formidling af narrativ medicin til læge- og sundhedsfaglige studerende samt mennesker, der er i behandling for alkoholisme eller skriver e-mails til lægen. Flere af kapitlerne giver indblik i forskningsprojekter, hvis formål er at vurdere resultaterne af narrative interventioner i uddannelser og klinisk praksis.Bogens bidragydere er Rita Charon, Ann Jurecic, Ronald Schleifer, Arthur Frank, Anders Juhl Rasmussen, Morten Sodemann, Cindie Maagaard, Helen Schultz, Anita Wohlmann, Anette Søgaard Nielsen, Jakob Emiliussen, Anette Grønning, Anne-Marie Mai, Sara Seerup Laursen, Tine Riis Andersen, Helle Ploug Hansen, Marie-Elisabeth Lei Holm, Peter Simonsen, Mette Marie Kristensen, Anna Paldam Folker, Jeanette Bresson Ladegaard Knox og Rishi Goyal.

Arena, Forfatternes Forlag (1953-1982), var i næsten tre årtier en enestående arena for den formbevidste, modernistiske litteratur, og fra 1983 til 1988 en selvstændig redaktion under Gyldendal.I ARENA-MODERNISME viser Anders Juhl Rasmussen, hvordan Arenas udgivelser markerede en litterær position, jævnbyrdig med, men forskellig fra den dominerende konfrontationsmodernisme anført af kritikeren Torben Brostrøm. Forfattere som Peter Seeberg, Poul Vad, Per Højholt, Jens Smærup Sørensen, Henrik Bjelke og Peer Hultberg har hver især eksperimenteret med romanens form og samletset udvidet genren. Arenas forfattere udgjorde ikke en generation, men et selvbevidst interessefællesskab, der positionerede sig i forhold til det københavnske parnas og afsøgte nye udtryksformer i dialog med Samuel Becketts franske romaner. Denne position i dansk litteratur med socialt samlingspunkt i Arena og æstetisk sigtepunkt i europæisk prosamodernisme er litteraturhistorisk underbelyst, hvis ikke ligefrem overset. I dag repræsenterer Arena-modernismen en afgørende fornyelse af dansk romanprosa efter Anden Verdenskrig.