Bøger af Anemette Olesen

Med det nye nordiske køkken er der sket en opblomstring af interessen for alle de spiselige vilde urter. Det har bl.a. betydet, at mange dygtige kokke nu har kastet sig over brugen af vilde planter til pynt og i maden, og det smitter selvfølgelig af på alle os andre. Spiselige vilde planter bliver pludselig vigtige, og mange vil gerne vide, hvilke vilde planter de kan bruge og til hvad. Der er virkelig mange muligheder, men det er vigtigt at kende de planter man kan spise, og hvilke der er giftige. Derfor bringer denne bog vellignende tegninger af alle de planter, der anbefales til spisning. Der er selvfølgelig endnu flere vilde planter, der kan spises, men vi har valgt dem, der er specielt gode og lette at kende. I 2. udgave er tilføjet Fødevarestyrelsens bemærkninger til nogle af planterne samt et lille leksikon over de indholdsstoffer, man skal være opmærksom på. Anemette Olesen, erfaren have- og madskribent, har udvalgt planterne og lavet opskrifterne. Hun har også skrevet bøgerne: Spiselige blomster, Mit grønne apotek og Duftende planter i denne serie. Kirsten Tind har malet de mange planter.

En populær titel i vor serie af små hvide bøger med stort indhold.En lægeurt er en plante, der kan lindre, forebygge eller måske endda kurere småskavanker i hverdagen, fx, hovedpine, forkølelse, gigt, småsår, el. lign. Mange planter indeholder vitaminer og stoffer, der kan gavne i det daglige. Den erfarne urteskribent Anemette Olesen øser her af sin viden om, hvad man kan bruge lægerurter til i dag. De urter, der er medtaget, kan med held dyrkes indendørs, i haven eller indsamles i naturen. Nogle af dem er også krydderurter, der samtidig kan give ekstra smag til maden. Kirsten Tind er mester for de smukke akvareller.

At bruge urter til te er en tradition, vi har overtaget efter munkene. De lavede udtræk af planter med kogende vand, fordi de opdagede, at forskellige slags planteudtræk (te) kunne lindre, helbrede eller forebygge diverse skavanker. Urtete drikker vi, fordi det gavner kroppen og for nydelsens skyld. Munkene kaldte deres urteteer for lægedrikke, og mange husker sikkert, at de som børn fik bugt med forkølelse ved at drikke kamille- eller hyldeblomst te, som deres mor eller bedstemor serverede. Det er let selv at samle og tørre urter, men vigtigt at vide, hvilke der kan bruges, og hvad de gør godt for. Ved en skånsom tørring opnås, at de medicinske indholdsstoffer bevares. Den daglige kop urtete kan nemt blive et af dagens dejlige og afstressende små øjeblikke. Den kendte urteskribent Anemette Olesen giver her opskrifter på en lang række urteteer, som man selv kan samle eller dyrke planterne til. Og hun fortæller om de virksomme indholdsstoffer, og hvad de gør godt for. Nina Ferlov har tegnet omslaget og enkelte illustrationer inde i bogen.

De gamle lægeurter har længe været museumsobjekter, der fremvises i offentlige urte-anlæg, men i dag kan du også dyrke dem i din have, inddrage dem i din husholdning, anvende dem som naturmedicin uden at behøve at tænke for meget over bivirkninger. Gamle lægeurter er en bog, der fortæller om de første urter dyrket til lægebrug i Danmark. Bogen gennemgår dyrkning, høst og medicinhistorie på hver plante. Med Gamle lægeurter i hånden kan du lave din egen lille urtehave, og få indblik i en tid, der bliver ved at være nærværende i besindige betragtninger om et godt helbred. Anemette Olesen er forfatter til ca. 30 bøger om køkkenhave og brug af grøntsager og urter i køkkenet. Bl.a. Køkkenhave-Kogebogen og Marias planter. Hun er tidligere restauratør på sommerrestauranten Den Gamle Pavillon i Spøttrup. På baggrund af sin store erfaring med at dyrke og bruge havens krydderurter og de gamle grøntsagstyper, holder Anemette Olsen hvert år foredrag om urter og grønsager i hele landet, og er med mellemrum også vært for kombinerede have- og madkurser i sin egen have.

Anemette Olesens bog rummer en rig gennemgang afden botanik og magi, der knytter sig til de traditionelle urter m.fl.For få hundrede år siden var hekse en fastbestanddel af folketroen, og man gjorde alt muligt for at undgå at blive ramtaf hekseri. Men der er en dobbelthed i vores opfattelse af heksene. På den ene side var en heks en person, som levede ipagt med naturen, som f.eks. forstod at uddrage de medicinske virkninger afplanter, til gavn og glæde; på den anden side – og det betoner bogen – fortælleren række af de opskrifter og overleveringer, der knytter sig til urterne,hvorledes man kunne og kan beskytte sig mod heksekunster og magi. Og måske var folkeviddet i mange tilfælde klogereend de akademiske uddannede læger! Også i dag.Anemette Olesen er den førende danskeplantehistoriker som gennem mere end 30 år har beriget vores viden omkrydderurter, køkkenhaver, lægeurter m.v. Anemette Olesen har i mange år beskæftiget sig med folketroog med heksenes ”værdier” .

Med det "Nordiske køkken" er der i Skandinavien sket en ”opblomstring” af interessen for alle de vilde og dyrkede urter. Det har bl.a. betydet, at mange dygtige kokke nu har kastet sig over brugen af blomster til pynt og i maden, og det smitter af på alle os andre. Spiselige blomster er pludselig blevet vigtige, og mange vil gerne vide, hvilke blomster de kan bruge og til hvad, så de er sikre på ikke at tage nogle blomster, der ikke kan spises. I denne bog om spiselige blomster giver den erfarne have- og madskribent Anemette Olesen, der om nogen er dansk foregangskvinde med hensyn til at eksperimentere med havens og naturens frembringelser, sit bud på blomster, som kan plukkes og spises. Hun giver samtidig opskrifter og tips med på vejen. Nyt i 2. udgave er oplysninger fra Fødevareministeriet om de enkelte planters indholdsstoffer og deres spiselighed. Enkelte planter fra 1. udgaven er skiftet ud med nye.Kirsten Tind er mester for de meget smukke tegninger af blomsterne, der gør det let at genkende dem.

Vore forfædre har levet af den, af naturens spisekammer. Udgravninger fra bopladser bevidner, at den danske flora har domineret den daglige kost. Anemette Olsens.: Spis dit ukrudt! er fuld af sjove og anvendelige opskrifter på, hvad du kan tage fra naturens spisekammer, og bruge i husholdningen.Der findes mange spiselige planter i naturen som alle i smag og næringsværdi er værd at fremhæve. I bogen har Anemette Olsen fundet 31 spiselige planter og samtidig givet læseren en række opskrifter på deres anvendelsesmuligheder. Anemette Olsen er en grøn pioner. Spis dit ukrudt udkom første gang i 1986, men i en ganske anden form og udstyr. Bogens fotos skyldes i det væsentlige Lana Ohrimenko.

I legender har blomster og urter ofte en magisk betydning, og man har igennem historien anvendt deres kræfter som beskyttelse i amuletter og i urtemedicin. Hvorfor bliver gul snerre kaldt for Jomfru Marias sengehalm? Hvorfor hedder Silybum Marianum Mariatidsel? - og hvordan har Forglemmigej fået sin himmelblå farve? Marias planter handler om de planter, der knytter sig til Jomfru Maria på grund af en historie, eller fordi Maria har en del af æren for plantens udseende eller dens symbolværdi: Violen står for ydmyghed, og madonnaliljen for Jomfru Marias renhed. Andre planter er navngivet efter hendes sysler, f.eks. Vor Frues nålepude (engelsk græs) eller Marias fingerbøl (blåklokke). I forbindelse med Jomfru Maria fortælles det, at blomsterne er blevet til ved fodtrin, engleånde, himmelstøv og stjerner. De har fået farve af Marias og Frelserens øjne, og de vidner om Paradiset på jorden. Bogen fortæller kort om Jomfru Maria, og hvordan hun stadig fejres i kirkeåret, især i den katolske kirke, hvor hun har en fremtrædende plads som Guds moder. Forfatter til Marias planter er haveskribent Anemette Olesen, som i mange år har interesseret sig for havetraditioner og planternes medicinhistorie. Anemette Olesen har desuden anlagt mange klosterhaver med lægeurter. Bogen er først og fremmest en introduktion til planternes historie, men den handler også om deres almennyttige brug. Med små legender, som knytter sig til 67 af vore mest almindelige haveplanter og vilde urter, håber forfatteren, at vi får øjnene op for naturens skatkammer. Bogen er redigeret og der er kommet tilføjelser til siden 1. Udgaven udkom i 2007. Udstyret er det sammen. Med sine mange, smukke illustrationer en eventyrlig bog til inspiration for unge og gamle.

I middelalderen bragte munke planter med sig sydfra. Ikke først og fremmest fordi de var kønne og velduftende, eller fordi de var velegnede til te, mad og kosmetik. Nej, planterne var vigtige, det var Guds gaver til menneskene, og i haven fandtes en plante mod enhver sygdom. Der går en rød tråd fra middelalderens lægeurter til folkemedicinen og til de gamle husråd, som har præget hverdagslivet i over tusind år. Den tråd af naturligheds¬tænkning er der i dag mange, som søger at klippe over. Anemette har samlet de løse ender og tegner i bogen et smukt portræt af traditionen og de gamle lægeurter.Er du heldig at have have, har du muligheden for at skabe dit eget hjemmeapotek. En have er en kilde til helse og velvære og en pryd for øjet. Brug Anemette Olesens bog som inspiration og igangsætter.Anemette Olesen er "grøn" forfatter og plantehistoriker, som gennem mere end 30 år har beriget vores viden om krydderurter, køkkenhaver, lægeurter m.v. Anemette Olesen er forfatter til over 30 "grønne" bøger, flere med klassikerstatus, bl.a. "Spis dit ukrudt". Af hendes øvrige udgivelser han nævnes "Marias planter", "Mit frugt- og bærkøkken", "Køkkenhavekogebogen" og "Mit krydderurtekøkken".

Anemette Olesens bog rummer en rig gennemgang af den botanik og magi, der knytter sig til de traditionelle urter. For få hundrede år siden var hekse en fast bestanddel af folketroen, og man gjorde alt muligt for at undgå at blive ramt af hekseri. Men der er en dobbelthed i vores opfattelse af heksene. På den ene side var en heksene personer, som levede i pagt med naturen, som f.eks. forstod at uddrage de medicinske virkninger af planter, til gavn og glæde; på den anden side – og det betoner bogen – måtte man beskytte sig mod heksene. Her kunne viden om urterne tages i brug. Var man ramt af helvedesild, hekseskud, podagra eller gigt, var det vigtigt at kunne træffe sine modforholdsregler ved hjælp af naturens egne urter. Anemette Olesen har i mange år beskæftiget sig med folketro og med heksenes "værdier" – og har noteret ned, når en sjov historie og egenskab blev tildelt planterne. Sådan er denne bog blevet til.Anemette Olesen er "grøn" forfatter og plantehistoriker, som gennem mere end 30 år har beriget vores viden om krydderurter, køkkenhaver, lægeurter m.v. Anemette Olesen er forfatter til over 30 "grønne" bøger, flere med klassikerstatus, bl.a. "Spis dit ukrudt". Af hendes øvrige udgivelser han nævnes "Marias planter", "Mit frugt- og bærkøkken", "Køkkenhavekogebogen" og "Mit krydderurtekøkken".

Krydderurter har altid haft en central placering i husholdningen og i folkemedicinen. Og i køkkenet. Det gælder såvel i Europa som i de gamle kulturlande i Mellemøsten. I dag har krydderurterne erobret en central plads i vores madkultur, ligesom der er en stigende interesse for at bruge dem til helse-formål. Og til kosmetik. I England har der været en lang tradition for at dyrke krydderurterne, og det er den tradition, som Anemette Olesen har været den fornemste eksponent for herhjemme med flere bøger. I Krydderurter – i have og køkken deler hun gavmildt ud af sin viden. Bogen er gennemillustreret og bl.a. forsynet med Anemette Olesens egne fotos.

Hildegard von Bingen var en tysk abedisse, såkaldt mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun var født som 10’ende barn i en adelig familie og blev ”givet” til klostret. Det er ca.1000 år siden hun levede. Hun siges at være middelalderens mest betydningsfulde kvinde.En væsentlig del af hendes eget forfatterskab, bl.a. Physica, foreligger nu i en dansk oversættelse-gengivelse af Anemette Olesen for første gang. I øvrigt sagde hun selv, at hun ikke havde skrevet et ord selvstændigt, men blot nedskrev, hvad Gud havde dikteret.Physica rummer en række ”bøger”, hvoraf de vigtigste er: Træbogen, Plantebogen, Dyrebogen og Mineralbogen, her giver hun anvisninger på, hvorledes dyr, træer, mineraler og planter kan give mennesket helende muligheder. Hun er middelalderens vigtigste naturlæge, og hendes værker giver stadig genklang, bl.a. i Carsten Vagn Hansens konstatering i forordet, at sundhedsvæsenets krav om videnskabelig evidens slet og ret er bestemt af medicinalindustrien.Bogen er gennemillustreret med over hundrede middelalder-illustrationer.Hildegard von Bingen blev kåret som helgen, men først i 2012.