Bøger af Anita Furu

Samlet genudgivelse af to anmelderroste romaner. Som barn bliver Ruth skilt fra sin familie under jødeforfølgelserne i Kyiv. Hun bliver adopteret af en dansk kvinde, og senere gifter hun sig med en norsk forretningsmand og flytter til Spanien. Da Ruth fylder 73, tager hun endelig kontakt til sine søskende. Sammen med sin datter rejser hun til England for at møde dem – men er det muligt at nå hinanden efter et helt livs adskillelse? Anita Furus to romaner er en flygtningehistorie om en jødisk kvindeskæbne i det 20. århundrede, og om både at føle sig fremmed over for det liv, man lever, og resterne af det, der kunne have været. Om forfatteren:Anita Furu (f. 1962) debuterede i 2017 med romanen "Mit halve liv", som modtog Bogforums Debutantpris. I 2019 udkom den selvstændige opfølger "Jeg er en, der kan sige sådan!". Begge bøger er inspireret af Anitas egen familiehistorie.

Sidste år modtog Anita Furu Bogforums debutantpris for Mit halve liv – en stærk og rørende roman om den jødiske flygtningepige Ruth, der som 6-årig bliver adopteret fra Rusland til Danmark. Nu er Anita Furu klar med en selvstændig opfølger – Jeg er en, der kan sige sådan! Ruth er blevet 73 år, og hendes handlekraftige datter Inge presser på for, at Ruth, før det er for sent, tager kontakt til de søskende, hun blev skilt fra som lille. Ruth og Inge tager til England og møder Ruths storesøster og storebror, der også blev bortadopterede, men Ruth kæmper med modstridende følelser. Hendes søskende har detaljerede minder om barndommen i Rusland, mens Ruth næsten intet husker. Kan man række henover de år, der er mistet? Og hvad skete der med den ældste storebror Isak, som blev tilbage i Rusland, men lovede at hente sine søskende og tage dem med til Amerika? Ruth får sat relationerne til sine nærmeste på prøve – som søster, men også som mor, mormor og veninde. Romanerne om Ruths liv er inspireret af Anita Furus familiehistorie. Men forfatteren tager sig friheden til i fiktionen at lade det uskete ske – da virkelighedens Ruth ville tage kontakt til sine søskende, var det for sent.

Gennem 14 år har Anita Furu skrevet taler for fire forskellige statsministre, og i denne bog samler hun sine erfaringer. Furu reflekterer over, hvordan man skriver med en andens stemme, dykker ned i taleskrivningens historie og kommer desuden med praktiske råd til, hvordan man skriver en god tale. "Flygtige ord" giver et unikt indblik i hverdagen som taleskriver i Statsministeriet – men også i de store begivenheder som statsministerens nytårstale og et helt særligt pressemøde om corona i foråret 2020, hvor hele landet pludselig lyttede med. Om forfatteren:Anita Furu (f. 1962) arbejdede som taleskriver i Statsministeriet i 14 år. Hun debuterede i 2017 med romanen "Mit halve liv", som modtog Bogforums Debutantpris. I 2019 udkom den selvstændige opfølger" Jeg er en, der kan sige sådan!".

I 2018 modtog Anita Furu Bogforums Debutantpris for Mit halve liv – en stærk og rørende roman om den jødiske flygtningepige Ruth, der som 6-årig bliver adopteret fra Rusland til Danmark.Jeg er en, der kan sige sådan! er Anita Furus selvstændige opfølger. Ruth er blevet 73 år, og hendes handlekraftige datter Inge presser på for, at Ruth, før det er for sent, tager kontakt til de søskende, hun blev skilt fra som lille.Ruth og Inge tager til England og møder Ruths storesøster og storebror, der også blev bortadopteret, men Ruth kæmper med modstridende følelser. Hendes søskende har detaljerede minder om barndommen i Rusland. Selv husker hun næsten ingenting.Romanerne om Ruths liv er inspireret af Anita Furus familiehistorie. Dog tager forfatteren sig friheden til at lade det uskete ske i fiktionen – da virkelighedens Ruth ville tage kontakt til sine søskende, var det for sent.

Vinder af Bogforums Debutantpris 2018Anita Furu debuterer med romanen Mit halve liv. Det er i den grad en god historie og en stor fortælling om Ruth: Fra hun i 1906 bliver forældreløs i Rusland i en jødisk ortodoks familie og adopteret af en velhavende jødisk kvinde i København, via ægteskab med en norsk forretningsmand med base i San Sebastián i Baskerlandet i Spanien til ægtemanden dør, og til Ruth omkring 1950 er tilbage i København og endnu engang skal begynde på en frisk.Titlen Mit halve liv refererer til Ruths tab af familie og fortid. Hele livet igennem længes hun efter sine brødre og sin søster, som også blev bortadopteret, og hele livet har hun en fornemmelse af, at hendes mama i København har forhindret hende i gensynet med den ældste bror, som lovede at tage hende med til Amerika. Det er en smerte, som der aldrig bliver plads til at dele. Hverken med mama eller hendes barnepige eller veninderne – og da slet ikke med manden.Der sker altid alt for meget.Bosiddende i Baskerlandet må den lille familie – Ruth har fået en datter – evakueres til Danmark under den spanske borgerkrig. Manden siger, at de må blive i København "til Franco har jaget de kommunistiske banditter ud." Og det er meget den tone, der er i Anita Furus roman.Der bliver røget masser af cigaretter og drukket tæt og festet. Jødedommen er langt væk, Ruth er fuldstændig assimileret, men så rammer den alligevel i forbindelse med Hitler og Anden Verdenskrig og jødeforfølgelsen. Tilbage i Baskerlandet er Ruth i sikkerhed, mens familien i København må flygte over sundet til Sverige.Anita Furu formår både at gøre de store verdensomvæltende begivenheder og Ruths private historie nærværende. Hun er stærk i miljøskildringerne, både hvad angår den jødiske families snærende bånd i København og det frie og muntre liv i den skandinaviske koloni i San Sebastián.Først og sidst står Ruth lyslevende for læseren, fordi Anita Furus karakterer er så klare, hvad enten det gælder mama eller barnepigen eller veninderne eller hendes norske ægtefælle.Der er virkelig noget at glæde sig til for ham og hende, som holder af den gode historie.