Bøger af Anne Heinung

Ældgamle erindringer ligger gemt og glemt i vores psykiske undergrund. Men alt kan hentes frem fra den indre skatkiste, lige meget hvor mange år der er gået, eller hvor mange liv der er gået. Det må Alma sande, da hun i moden alder begynder at huske sin tidlige barndoms glemte lykke. En lykke, som endte så brat med faderens død. På grund af den uigennemtrængelige tavshed, der omgav hans død, mistede Alma langsomt sig selv, og sorgen fik på godt og ondt afgørende indflydelse på hele hendes liv. Indtil den dag, hvor hun atter huskede. Med poetisk skønhed skildrer bogen, hvordan menneskelivet er fyldt med proces og transformation på tværs af tid og sted. Uddrag af bogenMens far står på terrassen og hiver den friske aftenluft helt ned i lungerne og stirrer op i himlens vrimmel af stjerner, spæner Alma over den dugvåde græsplæne, over til skuret, som hun låser for natten. En aften, da hun kommer tilbage, siger far:”Ved du, at nogle folkeslag i meget gamle dage troede, at stjernerne var de døde og ufødte sjæle, der sad og kiggede ned på Jorden?””Så har jeg altså også siddet oppe i himlen og kigget ned til dig og mor?” spørger Alma.”Ja, det har du,” smiler far, ”selvom det ikke er gamle dage mere.””Jeg tror på det stadigvæk, selvom det er blevet nye dage!” svarer Alma, og så går de ind i seng. Om forfatteren Anne Heinung har været sygeplejerske i 35 år og er nu gået på pension. De sidste 12 år af sit virke arbejdede hun med døende blandt andet på hospice. Anne Heinung har skrevet flere bøger om døden og andre eksistentielle og spirituelle emner, heriblandt en børnebog.

Jonas er en dreng på 9 år. Han har et lykkeligt liv med sine forældre og kammerater i København. På Stevns bor hans farfar og farmor, og farfar er Jonas’ bedste ven i verden. Da farfar bliver syg og dør, gennemlever Jonas en dyb sorg, men samtidig bliver han trøstet af engle og elvere. De kommer til ham fra Landet Mellem Stjernerne, som er det land, farfar rejser til efter døden. Jonas bevæger sig ind og ud af denne magiske verden, og han forstår, at selvom farfar ikke er på jorden mere, så har Jonas ikke mistet ham. For farfar kommer til Jonas i drømme, og så mærker han, at de stadig er sammen. Bogen har en lykkelig og overraskende slutning. Uddrag af bogen ”Jonas, jeg ved, du har fået at vide, at jeg er syg.” Jonas løfter blikket og ser afventende på farfar, der fortsætter: ”Det er rigtigt, at min krop er syg, men jeg er den samme, som jeg hele tiden har været. Du ved, kroppen er som en gammel frakke, som jeg har haft på i meget lang tid. Den er slidt og kan ikke mere.” ”Jamen så dør du jo, farfar, og det vil jeg ikke have!” siger Jonas. ”Nej, det forstår jeg,” siger farfar mildt, ”men der er ting, vi ikke kan bestemme over, Jonas. Døden er en af de ting. Men døden er ikke en dårlig ting. Kan du huske dengang …” Om forfatteren Anne Heinung har været sygeplejerske i mere end 35 år og er nu gået på pension. I 12 år arbejdede hun med døende og deres pårørende, blandt andet på hospice. Hun har tidligere skrevet to bøger om døden – dette er hendes første børnebog.