Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Anne-Marie S. Christensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - arven fra Aristoteles
    af Anne-Marie S. Christensen
    99,95 - 210,95 kr.

    Dydsetik indtager en speciel plads på scenen for nutidig moralfilosofi. På den ene side udgør dydsetikken rammen om den første vestlige filosofiske etik, som man finder i den klassiske græske tænkning. På den anden side har dydsetikken inden for filosofien været marginaliseret i århundreder af nytte- og pligtetikken. Men her i starten af det 21. århundrede er dydsetikken igen trådt i karakter som en selvstændig og levende teori.Moderne dydsetik - arven fra Aristoteles er den første bog på dansk, der giver en samlet indføring i den moderne dydsetik og dens vej mod pladsen som en af de mest indflydelsesrige etiske teorier i dag. Dydsetikken danner rammen om generelle refleksioner over det vellykkede liv. Dens overvejelser om moralsk rigtig handlen er indlejret i den meget bredere kontekst, som et menneskes samlede liv udgør. Dydsetiske refleksioner rækker dermed langt ud over det spørgsmål om 'rigtig handling', som ellers er omdrejningspunktet for megen moderne moralfilosofi.Bogen gennemgår centrale temaer i dydsetikken som karakter, dyd og det gode liv samt centrale tænkere som Philippa Foot, Martha Nussbaum og John McDowell. Bogen kobler desuden teorien med vores hverdag og viser, hvordan dydsetikken er en frugtbar teori både i forhold til dagligdagens problemer med børneopdragelse og moralske dilemmaer og i forhold til fag som pædagogik, psykologi og lægevidenskab.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.