Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Bent Aage Jørgensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Frans Gregersen, Bolette Moldenhawer, Jan Kampmann, mfl.
    568,95 kr.

    "Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

  • - på arbejde under overfladen
    af Steen Visholm, Torben Heinskou, Ulla Charlotte Beck, mfl.
    364,94 kr.

    Organisationerne er under forandring. De formelle, rollebaserede og hierarkiske relationer i de traditionelle organisationer er under afvikling. I en moderne organisationskultur, hvor samarbejdsrelationer er personliggjorte, fleksible og netværksbaserede, eksponeres og investeres den enkelte medarbejders personlighed og følelser i langt højere grad end tidligere. Når organisationer er under pres, pibler forsvarsmekanismerne frem i arbejdet, og hvis de ubevidste processer ikke undersøges, vil de ofte vise sig destruktive. Psykodynamisk organisationspsykologi introducerer med afsæt i en dansk virkelighed et sæt af begreber og teorier, der beskriver de ubevidste psykologiske og gruppedynamiske processer, der udspiller sig under overfladen i organisationer. Målet er at ledere, mellemledere, konsulenter og andre nøglepersoner i virksomheder, private som offentlige, får redskaberne til at forstå de vanskelige processer og arbejde under overfladen. Bogens teoretiske grundlag er dels The Tavistock Institute of Human Relations’ sammentænkning af psykoanalysen og den åbne systemteori, dels gruppeanalyse og den systemiske tradition. I bogens første del udfoldes det teoretiske grundlag for den psykodynamisk organisationspsykologi. De bevidste og ubevidste forestillinger, der er associeret til arbejdslivet og disses organisationer præsenteres. I anden del redegøres for to organisationspsykologiske organisationer; dels tavistockkonferencen, dels den organisationspsykologiske uddannelse OPU i København. I bogens tredje del beskrives en række erfaringer og anvendelsesområder, der demonstrerer, hvordan den psykodynamiske organisationspsykologi kan gennemføres i praksis. Til sidst introduceres kompleksitets- og kaosteori i relation til den psykodynamiske organisationsforståelse, delvis som en udfordring af traditionelle opfattelser af organisationer. Redaktørerne og bogens forfattere er psykologer, læger eller samfundsfagligt uddannede, og arbejder alle med organisatoriske problemstillinger som ledere, konsulenter og undervisere i organisations-psykologi.

  • - om kollektivets bevidste og ubevidste dynamikker
    af Bent Aage Jørgensen & Åse Høgsbro Lading
    348,95 kr.

    Vi lever i individualiseringens tidsalder, mener mange. Men i det daglige er vi alle stadig en del af kollektivet. Gruppen er en fælles livsbetingelse for os alle – uanset om vi indgår i den villigt eller modvilligt, tilfældigt eller planlagt, marginalt eller centralt. Selvom vi indgår i alle disse grupper – i arbejdslivet, på uddannelser, privat og socialt – er det ikke altid lige let at få en gruppe til at fungere, og konflikter er ofte en del af dagligdagen. Samtidig har der indtil nu manglet forskning på dansk om grupper og gruppedynamikker. I bogen Grupper sættes gruppebegrebet under lup af en lang række danske forskere og praktikere. Forfatterne gennemgår både teoretiske fremstillinger af store og små gruppers dynamik og en række konkrete eksempler fra dagligdagen. De konkrete afsnit omhandler: terapi og personlig udvikling i grupper; grupper i arbejdslivet: beslutningsprocesser i grupper, den vanskelige gruppe og gruppedynamikken når man går fra kollega til leder; familie- og venskabsgrupper; klassen og lærerkollegiet som gruppe; politiske grupperinger eksemplificeret ved gruppeudviklingen omkring Ungdomshuset i København og autoritetsprincippet i Kommunistisk Arbejderkreds i 1970’erne. Åse Høgsbro Lading er cand.mag., ph.d. og lektor på RUC. Bent Aage Jørgensen er cand.psych., har privat praksis og er ekstern lektor på RUC.Bogens øvrige bidragydere er: Kristoffer Lande Andersen, Karin Assendrup, Ulla Charlotte Beck, Karin Borg, Kjeld Sten Iversen, Christian Flansmose Jacobsen, Poula Jakobsen, Jan Jensen, Cecilie Bindslev Jørgensen, Jens Karstoft, Klaus Stagis, Ole Thofte og Steen Visholm.

  • - – om kollektivets bevidste og ubevidste dynamikker
    af Bent Aage Jørgensen & Åse Høgsbro Lading
    218,95 kr.

    Nye grupperelationer har taget over, hjulpet godt på vej af globaliseringen og den teknologiske udvikling. Hvordan kan vi håndtere nærhed og distance, jeg-følelse og vi-følelse i alle de grupper, vi indgår i til daglig?Mennesket er i dag – med den stigende grad af individualisering – sat fri af tidligere tiders geografiske og familiemæssige bindinger. Forfatterne ser på den dynamik, der opstår i og mellem grupper ud fra psykodynamiske, socialkonstruktionistiske og kommunikationsteoretiske vinkler.Gruppen er en nødvendighed for vores overlevelse og for vores sociale velbefindende – men ind imellem er det også svært at indgå i en gruppe. Denne dobbelthed er bogens og mange gruppeteoretikeres udgangspunkt. Bogen betragter bl.a. emnerne: Gruppeterapi, personlig udvikling, refleksionsgruppen, team og teamledelse, kollektiv tænkning i organisatoriske grupper, den vanskelige gruppe, fra kollega til leder, familien som gruppe, venskabsgrupper, folkeskoleklassen som gruppe og politiske grupperinger. Bidragyderne er: Åse Høgsbro Lading, Bent Aage Jørgensen, Steen Visholm, Christian Jacobsen, Poula Jakobsen, Ole Thofte, Karin Borg, Klaus Stagis, Ulla Charlotte Beck, Karin Assendrup, Jan Jensen, Jens Karstoft, Kristoffer Lande Andersen, Cecilie Bindslev Jørgensen og Kjeld Sten Iversen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.