Bøger af Bertel Nygaard

Tænkepauser 13-24. Tænkeboks 2:Kroppen, Kærlighed, Erindring, Håb, Tid, Sandhed, Mennesket, Magi, Loven, Terror, Litteratur og Romantik

Da den kun 21-årige Elvis brød igennem i 1956, virkede han alt for sort, anderledes og støjende til sin meget lidt frisindede samtid. Hans larmende musik og frække optræden ramte hele den vestlige verden med et brag, og det fik aviser og ungdomsblade til at advare mod den skrækkelige og obskøne sanger. Selv om Elvis ikke besøgte Danmark, ramte chokket og forargelsen også her for fuld styrke. Overalt rockede, rullede og udfordrede Elvis stive normer for køn, race og sex. Selv da han blev poppet og glamourøs, blev han ved med at præge tiden. Og det fortsatte han med længe efter sin død i 1977.Med Elvis som omdrejningspunkt tager Bertel Nygaard, lektor i historie ved Aarhus Universitet, læseren gennem den internationale populærkulturs danmarkshistorie fra 1950’erne til i dag. Her er pop, rock og punk, beatler og blomsterbørn, skrigende fans og koldkrigspolitik.

Består af de tre Tænkepause-titler: "Tro", "Håb" og "Kærlighed".Tro, håb og kærlighed. Tre stærke ord, der tilsammen gør en forskel, forandrer nutiden og, forlyder det, overvinder alt. Tro er en afgørende del af vores liv - og en invitation, vi umuligt kan sige nej til. At tro på noget, måske endda det hele, giver mening. Håb er drivkraften bag vores handlinger, og håbet får os til at kæmpe videre ─ selv når håbløsheden hersker. Tag endelig kærlighed, der spænder så bredt fra passion til venskab og fra lykke til lidelse. I hjertet af kærligheden er alt andet end ligegyldighed muligt."Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden", hedder det elegant i Kærlighedens højsang. Er kærligheden størst? Læs Tro, Håb og Kærlighed i en helt ny sampak. Og bliv klogere på det hele.

Folkestyrets fæstning, foræret af Frederik 7. i faderlig forståelse, fred og fordragelighed. Sådan hylder vi Grundloven, og vi taler om frisind, danskhed og demokrati. Men faktisk fandt Grundloven fra 1849 sin form midt i europæisk borgerkrig og revolution, hvor de gamle monarkier faldt på stribe. Folkelig blev Grundloven kun gennem politisk import fra det store udland. Et rent dansk produkt ville ikke have været nær så demokratisk. Og selv om demokrat og demokrati hurtigt blev modeord herhjemme, var det nye folkestyre mest for de få. Var man fruentimmer eller folkehold, fremmed eller fallent, fattig eller forbryder – eller bare et fjols – kunne man stadig godt glemme alt om politisk indflydelse. Bertel Nygaard, lektor i moderne historie ved AarhusUniversitet, skildrer Grundlovens dramatiske fødsel og udvikling.

Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ─ selv når håbløsheden hersker.

Revolutionen går igen. Både som kulturel forestilling og som samfundsforandrende praksis. Fra Athen til Tunis, fra Madrid til Caracas og New York forenes almindelige mennesker i protest. De vil ændre deres verden gennem fælles diskussioner, vilje og handling. Deres engagement kan påvirke deres samfund og stater, men også deres kultur, sprog, selvopfattelse og historiske forankring. Måske også vores.Derfor er det blevet påtrængende nødvendigt at spørge, hvad revolutioner er, hvad de udspringer af, og hvad de gør ved menneskers liv, kultur og samfund. Denne bog giver elementer til svar ved at skildre revolution i et bredt, tværfagligt perspektiv. Den viser revolutioners vidt forskellige udtryk i statslige og samfundsmæssige forandringer, kunst, litteratur og menneskelige handlinger og tidsopfattelser. Den drøfter revolutionens komplekse forhold til reform, evolution, kontrarevolution, vold og den moderne verdenshistorie som helhed. Revolutioners geografiske grænser, deres begyndelser og afslutninger samt deres efterliv i historiske tilbageblik tages op til kritisk overvejelse: Er den franske og den russiske revolution nogensinde afsluttet helt, eller føles deres virkninger endnu? Hvad har moderne revolutioner betydet for den tilsyneladende ikkerevolutionære danske historie?Historiske begivenheder og eksempler fra dagligdagen forbindes her med kultur- og samfundsteoretiske perspektiver. Derved vil bogen ikke blot kaste lys på revolutionen som fænomen, men også lade lyset reflektere tilbage på andre fænomener og sammenhænge, der umiddelbart kan synes at være uberørt af revolution.

VLADIMIR LENIN (1870-1924) er ikke blot en af de mest fremtrædende og omstridte politiske lederskikkelser fra det 20. århundrede, men også en markant politisk tænker. Hans tanker om revolutionen, det revolutionære parti, den kapitalistiske stat, proletariatets diktatur og den moderne imperialisme er lige så indflydelsesrige, som de er kontroversielle. Denne bog præsenterer Lenins politiske tanker om revolution, parti, stat og imperialisme som en dynamisk enhed af storladne drømme og jordnær praksis, marxistisk ortodoksi og historisk åbenhed, selvsikker centralisme og masseorientering. Bogen afsluttes med uddrag af Lenins væsentligste skrifter om hvert af disse områder.IndholdRedaktionelt forordKapitel 1. Liv og værkKapitel 2. Lenin som politisk teoretikerKapitel 3. RevolutionKapitel 4. PartiKapitel 5. StatKapitel 6. ImperialismeKapitel 7. EfterlivOrdforklaringUdvalgte tekster af LeninBibliografi

Det var farlig tale, da de danske dagblade i december 1830 berettede om sære franske fremtidsvisioner for en ny verden bygget på kærlighed, harmoni og fred. Enevælden frygtede for de revolutionære gnister, som kunne fænge i en atmosfære af kulturkrise, uro og konflikt. Det gamle samfund var i opløsning, og det ukendte nye vakte både rædsel og fascination. Tidens forestillinger om et bedre samfund var ikke bare fjerne drømme. De var også kritikker af det moderne kapitalistiske samfund, formet af fælles historiske erfaringer og romantiske idealer. De krydsede landegrænser med største selvfølgelighed og fandt nye hjemsteder. Også i Danmark. I Kærlighedens samfund bevæger historikeren Bertel Nygaard sig på tværs af 1800-tallets samfund og vender sig mod tidens forandringer, politiske projekter og sociale forhåbninger for at undersøge historiske kulturudvekslinger i et dansk perspektiv. Ved at trække datidens bud på en bedre fremtid ud af glemslen udfordrer han ikke blot vores forståelse af guldalderens Danmark, men også vores egen tids selvfølgeligheder.

Hvad har Brad Pitt i lændeklæde at gøre med Homers fortidshelt Achilleus, og hvad har Russell Crowe som kaptajn på Noahs Ark tilfælles med Bjørn Nørgaards gobeliner? Svaret er historie.Historie er fortidsbrug, en måde at bruge det fortidige på. Når vi går i biografen for at se Hollywood-blockbusteren "Noah", når vi læser "Biblens" fortælling om syndfloden eller som Nørgaard væver en fortolkning af syndflodstemaet ind i en danmarkshistorie, dannes der erindringsspor. Vi gør brug af historie, når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige mon har betydet for datidens mennesker, og når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige betyder for os i dag."Historie ─ Fortidsbrug og erindringsspor" spørger, hvad historie er, og holder de forskellige betydninger af historie op mod hinanden. Den giver svar på, hvornår og hvordan historie som aktivitetsmønster er opstået, og den beskriver de former for fortidsbrug, erindringsspor og historiebevidsthed, der er i spil i et samfund på et bestemt tidspunkt. En historiekultur kan være såvel et luksuriøst supermarked som en tarvelig discountbutik ─ og vi bestemmer selv, hvordan vi indretter og bruger den.

Kommunismens spøgelse hjemsøgte 1840’ernes Danmark. Demokrater, aristokrater, bondevenner, kvindesagsforkæmpere, reformtilhængere og konservative – alle kunne beskyldes for at fremme kommunismen. Erklærede kommunister var der ganske vist næsten ingen af. Men som begreb og forestilling blev kommunismen et slagkraftigt våben i tidens kampe om social magt og kulturel betydning. Den fungerede som skræmsel – noget, man beskyldte sine modstandere for at fremme. Kommunismen var det, en ærværdig samfundsborger pr. definition måtte bekæmpe. Men kommunismens opdukken i 1840’ernes politiske og kulturelle begrebsverden gjorde også den moderne verden mere moderne. Kommunismen var med til at lære menneskene at leve, orientere sig og engagere sig i en verden kendetegnet ved radikal forandring. Den pegede på nye udfordringer for den moderne civilisation med voksende storbyer, industriel udvikling, nye former for social nød og sønderbrydning af gamle moralsæt. Den anfægtede nedarvede relationer mellem religiøs tro, fornuftsdyrkelse og materielle interesser. Den bidrog til at vælte ældre forståelser af de tider og rum, menneskene levede i. Og dens spøgelse syntes at antage legemlig skikkelse under de europæiske revolutioner i 1848-49, hvor den danske enevælde faldt, og grundloven for et nyt Danmark skulle skrives. Man havde nu ”lugtet Communismen”, som gårdejer Christian Eriksen bemærkede på den Grundlovgivende Rigsforsamling. Denne bog stiller skarpt på 1840’ernes kommunismedebatter for at trænge ind under huden på kulturelle, politiske og sociale modsætninger i det moderne Danmarks udformning. Dermed fremdrager bogen nye, ofte overraskende sider af en politisk og kulturel arv, som vi stadig lever med.

Beginning with the emergence of a Danish kingdom during the Viking Age, this book provides an introduction to the history of Denmark as a political entity, from the eighth century to the present day. It shows how what we know as ‘Denmark’ has evolved – from Cnut the Great’s North Sea empire in the eleventh century, through disintegration and civil war in the Middle Ages, the Kalmar Union of 1397–1523 and the establishment of the absolutist state and its overseas colonies in the seventeenth century, to the emergence of the modern nation state during the nineteenth century. The book also deals with significant developments in the economic, social and cultural history of Denmark, and sheds light on complex problems such as the country’s relationship with its Nordic neighbours, the origins of the current border with Germany and the historical development of the Danish welfare state.

This book redefines the relationship between Marxism and history. At its roots, Marxism was aimed at analyzing society in order to change it, reflecting on the past to create the 'poetry of the future.' No single event of the past was as important to early Marxists as the French Revolution of 1789. Studying the varying uses of the history of that past event among Karl Marx, Friedrich Engels, and prominent European Marxists before 1914 (Karl Kautsky, V.I. Lenin, and others), this book argues that we should take the historiography of concrete past events seriously. It was not only an auxiliary element of Marxism, but a core constitutive element in its formation. Thus, this book calls for transcending traditional approaches to Marxism as a fixed set of social theories combined with strategies for the present and future. Important to students of Marxism, the labor movement, and the French Revolution alike, this study contains refreshing perspectives on the interplay between past, present, and future and on the role of states, social classes, socio-economic determination, and political organization in history.

Bogen tager udgangspunkt i de parisiske arbejdere og småborgeres oprettelse af det revolutionære folkestyre, Pariserkommunen, i 1871. I sin 72 dage korte levetid vedtoges en række reformer, der i samtiden fremstod nye og radikale. Bl.a. adskillelse af kirke og stat, gratis skolegang, forbud mod natarbejde og overtagelse af virksomheder, hvis ejere var flygtet. Målet var en føderativ og social republik baseret på nærdemokratisk kommunestyre. Men det endte i et blodigt nederlag, hvor 20-30.000 kommunarder mistede livet i kampen med regeringshæren og de efterfølgende massehenrettelser.Bogen er en antologi, hvis bidragydere har hver deres fokus. Bertel Nygaard undersøger f.eks. Kommunens karakter og dens efterliv i vor historieforståelse. Efterfølgende kan man læse kommunens program og dens forskellige dekreter.Med forord af Morten Thing gengives Karl Marx' samtidige artikel Borgerkrigen i Frankrig. I forlængelse heraf analyserer han de forskellige udkast til denne tekst.Hans Erik Avlund Frandsen undersøger og sammenligner Bertolt Brechts og Nordahl Griegs teaterstykker om Pariserkommunen. Og vurderer hvad de kan sige eller lære os i dagens samfund. I dansk perspektiv ser Kenn Schoop på samtidige holdninger til Kommunen. Udover diverse aviser møder man bl.a. Georg Brandes og socialisten Louis Pio samt Wilhelm Dinesen, som var førstehåndsvidne. Afsluttende er hele bladet Arbejderkunst fra 1932 genoptrykt. Her fortælles Pariserkommunens udvikling med samtidige tegninger og træsnit og hertil korte tekster.

Artikel fra temp - Tidsskrift for Historie nr. 26, udgivet juni 2023.

Artikel fra temp - Tidsskrift for Historie nr. 26 udgivet juni 2023.

Artikel fra temp - Tidsskrift for Historie nr. 26 udgivet juni 2023.

En danmarkshistorie skildrer, hvordan Danmark, det danske rige og den danske stat har udviklet og forandret sig gennem mere end tusind år.I hvert af bogens ni kapitler fokuserer forskere fra Aarhus Universitet på Danmarks politiske, kulturelle, sociale og internationale forhold. Forfatterne beskriver skiftet fra de første fælles danske konger i vikingetiden og middelalderens treenighed af kirke, konge og aristokrati over enevældens egenrådighed til nutidens demokrati med globalt udsyn. De kaster lys over pestepidemiers hærgen, reformationens samfundsændringer samt den økonomiske krise i mellemkrigstiden, optagelsen i EU og det øgede militære engagement i udenlandske konfliktzoner. Det er en danmarkshistorie om forvandlingen fra stands- og klassesamfund til velfærdsstat, fra bondeland til det post-industrielle samfund og fra krønikeskrivere til influencere.Baseret på den nyeste forskning giver En danmarkshistorie en systematisk fremstilling af Danmarks historie. Bogen understøttes og udbygges af omfattende materiale på danmarkshistorien.dk/ooc/ med blandt andet film og quizzer.Følgende historikere har bidraget til En danmarkshistorie: Bjørn Poulsen (red.), Thorsten Borring Olesen (red.), Søren M. Sindbæk, Jeppe Büchert Netterstrøm, Charlotte Appel, Carsten Porskrog Rasmussen, Nina Javette Koefoed, Mette Frisk Jensen, Claus Møller Jørgensen, Bertel Nygaard, Anne Sørensen og Helle Strandgaard Jensen.

Cultural differences are often the trigger for conflict – whether politically motivated or arising from dissonant understandings of national culture. But what we regard as distinctive today in our cultural heritage or day-to-day cultural experience is deeply rooted in the rich diversity of the national currents of the nineteenth century. Culture and Conflict: Nation-Building in Denmark and Scandinavia, 1800–1930 explores the many strands of Danish and Scandinavian culture that helped to shape these cultural identities.The sixteen contributions in this volume analyse how competing national agendas influenced the development of political life as well as literature, the visual arts, and music. A central theme is the cultural conflicts that formed an essential part of nineteenth-century nation-building. Culturally as well as politically, boundaries were drawn up, ideologies were formulated and discussed, and determined attempts were made to suppress divergent cultural voices in the drive to forge strong national or Scandinavian narratives. The results of these conflicts were the enduring cultural struggles that form the subject of this volume.The contributions at hand, by scholars from Denmark, Britain, Norway, the United States, and Germany, bring a broad and interdisciplinary perspective to bear on these distinctively Nordic themes. Aimed both at students and at established scholars, the chapters discuss the many facets of nationalism, its cultures, and its countercultures, as well as revisiting the historiography of the 1800–1930 period with a more pluralistic approach.

Kommunisme har altid været et kontroversielt begreb. Mange har gjort brug af nogle elementer fra ideologien, men samtidig har de færreste ville have mærkaten "kommunist" på sig. Alligevel kan det næppe benægtes, at kommunismen spillede en rolle i de europæiske revolutioner i 1848-49. Bertel Nygaards bog "Det røde spøgelse" søger kommunistiske elementer i samfundet, debatten og de forskellige ideologier, der stredes om befolkningens gunst i 1840‘ernes Danmark. Bogen kaster et spændende lys på en skelsættende periode i Danmarks historie og synet på kommunismen gennem tiden.Bertel Nygaard er en dansk forfatter og lektor i moderne historie ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Han står blandt andet bag bøger om Ludvig Holberg, guldalderen og kommunisme i 1800-tallets Danmark.

VLADIMIR LENIN (1870-1924) er ikke blot en af de mest fremtrædende og omstridte politiske lederskikkelser fra det 20. århundrede, men også en markant politisk tænker. Hans tanker om revolutionen, det revolutionære parti, den kapitalistiske stat, proletariatets diktatur og den moderne imperialisme er lige så indflydelsesrige, som de er kontroversielle. Denne bog præsenterer Lenins politiske tanker om revolution, parti, stat og imperialisme som en dynamisk enhed af storladne drømme og jordnær praksis, marxistisk ortodoksi og historisk åbenhed, selvsikker centralisme og masseorientering. Bogen afsluttes med uddrag af Lenins væsentligste skrifter om hvert af disse områder.

Politikken har mistet menneskelig betydning. Den er en verden for sig - løsrevet fra privatliv, religion, tanker eller kunstnerisk skaberkraft. Men i guldalderen var den moderne atomisering af menneskerlivet ufuldendt. Her fandtes kritikere, der kæmpede imod.Denne bog beskriver, hvordan én af 1800-tallets førende stemmer, nemlig digteren, kritikeren og filosoffen Johan Ludvig Heiberg, formulerede et alternativ til den fremmedgørelse og åndløshed, der voksede frem sammen med den moderne politik. Det gjorde han ikke mindst i manifestet Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid (1833), der nu for første gang underkastes en gennemgribende analyse.Heiberg forestillede sig en verden, hvor filosofien kunne udfylde den samlende rolle, kunsten og religionene før havde haft - og han fastslog med den store tyske filosof G.W.F. Hegel, at samtiden måtte rives ud af sin forgabelse i sig selv.Heibergs lille bog er et enestående udgangspunkt for at forstå, hvordan grundtræk ved moderne politik opstod i guldalderen. Og manifestets kritiske vision er stadig relevant: Politikerleden, dyrkelsen af det nutidge og fortabelsen i det materielle præger vores tid - men Heiberg mindser os om, at politikken må blive visionær og vedkommende for menneskelivet som helhed.

Manifestet er et kampskrift. Derfor har manifestet været det foretrukne mediumgennem mere end 300 år, når politiske grupper og radikale kunstneriske projektersom de historiske avantgarder skulle rette et slag mod den bestående ordenog definere deres egne projekter. Med manifestet kan man stille sig proklamatorisk, anklagende, fordrende og provokerende an. Kombinationen af kampretorik og performativ diskurs har historisk gjort manifestet ideelt til at fremsætte et ultimatum til sin samtid. Dette nummer af K&K handler om manifestet og indeholder en række artikler om såvel politiske som kunstneriske manifester fra 1839 og frem til i dag.