Bøger af Bettina Brandt-Nilsson

Dette nummer af Sprogforum handler om en af sprog- og kulturpædagogikkens grundlagsvidenskaber: sociolingvistikken. Sociolingvistik er studiet af sproget i samfundet såvel som af sprogene i samfundet. Sociolingvistikken beskæftiger sig både med hvordan sproglig kommunikation (uanset hvilket sprog) er en integreret del af menneskenes liv og et udtryk for deres sociale relationer til hinanden, og med hvordan mennesker, institutioner og stater omgås den sproglige mangfoldighed i ethvert samfund og i verden.Anledningen til at lave dette nummer af Sprogforum er at sociolingvistikken er ved at komme på tapetet i skolen.Aktuelt er sociolingvistik fx en del af det nye fag 'Almen sprogforståelse' i gymnasiet. Og hvad er det så for et område sociolingvistikken dækker? Ja, det er et stort og voksende område der bl.a. omfatter emner som:Sprogbrug, magt og identitet i forskellige sociale situationer, talesprog og skriftsprog, sprog og socialklasse (sociolekter), sprog og lokalitet (dialekter og regionalsprog), sprog, alder og generation, sprog og køn, sprogforandring, sprogblanding og kodeskrift, sprog og kultur, sprog, nationalitet og etnicitet, sprog og medier (bl.a. i de nye medier: chat, sms m.m.), sprog i uddannelse, sprogpolitik, sproglig normering og standardisering, og sprogenes rolle i internationalisering og globalisering.

Siden Sprogforum sidst udgav et helt temanummer om it i sprogundervisningen (Sprogforum nr. 5, 1996), er der sket mange fornyelser inden for dette felt, men en række af de problemstillinger som vi dengang havde oppe, er stadig aktuelle.En vigtig baggrund for fornyelserne er at der løbende er kommet nye medier til - bl.a. pda, MP3, iPod - og at mulighederne med de eksisterende medier er blevet udvidet i form af nye platforme, blogs osv.Disse fornyelser gør det muligt at skabe mange forskellige typer af læringsrum i sprogundervisningen gennem fleksibel integration af det fysiske og det virtuelle læringsrum og gennem etablering af egentlige læringsmiljøer.Men udviklingen går også i retning af en egentlig opløsning af de kendte læringsmiljøer. Det sker i takt med at eleverne selv begynder at producere deres eget læringsmateriale, f.eks. ved at optage samtaler som de selv deltager i med minidisk, eller optage små film med deres mobiltelefon. Som producenter af det materiale der indgår i undervisningen og afspejler deres egen verden og deres egne kommunikationsbehov, og gennem deres kontakt med hinanden uden for undervisningsrummet, bliver det i meget højere grad lørnerne selv der sætter dagsordenen for deres egne læringsprocesser.