Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Bettina Heltberg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Erindringsbilleder
    af Bettina Heltberg
    44,94 kr.

    Den 11. april 1992 skete der et historisk magtskifte i dansk politik. Socialdemokratiets daværende formand Svend Auken blev på partiets ekstraordinære kongres væltet af Poul Nyrup Rasmussen. Aukens daværende hustru, Bettina Heltberg, fortæller i disse erindringsbilleder en personlig historie om venskaber og modsætningsforhold. Om med- og modgang i det politiske liv - og om politikkens omkostninger. Bogen er et partsindlæg om en af de mest omdiskuterede perioder i nyere dansk politik, set fra taberens synsvinkel - samt et moralsk opgør med parterne i den socialdemokratiske formandsstrid. Derudover tegner Bettina Heltberg dels et kærligt, men ikke ukritisk portræt af Svend Auken, dels et ofte ironisk selvportræt af politikerhustruen, der sammen med parrets fire børn må acceptere at komme i anden række. "En ualmindelig og ualmindelig velskrevet bog ... tegner et afslørende portræt af politiske venskaber, der er til fals for magten, og af en række politiske og faglige topfolk set og beskrevet af en skarp iagttager fra sidelinjen." - Aktuelt. "Et eminent læsværdigt partsindlæg og et essay om liv og politik på meget højt plan." - Politiken.

  • af Bettina Heltberg
    66,95 kr.

    "I alle samfund og til alle tider har kønnet haft en afgørende betydning for det, man venter af et menneske. Uanset andre egenskaber en mand og en kvinde har, forventer vi noget helt forskelligt af dem. [...] I praksis viser det sig, at kvinderne ikke har lige muligheder for at gøre sig gældende i samfundet. Deres kønsrolle hæmmer deres adgang til at tage del i samfundets opgaver på lige fod med mændene." "Kvindesag" er forfatter, kulturjournalist og cand.scient.pol Bettina Heltbergs skildring af kvindesagen som den begyndte med suffragetterne, dens betydning i nutiden og en påmindelse om, hvorfor kvindesagen er et nødvendigt anliggende for både kvinder, mænd og børn.Bettina Heltberg (f. 1942) er en dansk forfatter, journalist og kritiker. Bettina Heltberg færdiggjorde først en uddannelse som skuespiller ved Privatteatrenes Elevskole i København i 1963, hvorefter hun flyttede til Aarhus og påbegyndte studiet i statskundskab ved Aarhus Universitet, og i 1972 kunne hun således også kalde sig cand.scient.pol. Bettina Heltberg har en lang karriere som både kulturjournalist, redaktør og kritiker bag sig, foruden et stort politisk og samfundsmæssigt engagement. Hun har længe været en markant debattør og har taget del i den offentlige debat om kønnenes ligestilling.

  • af Bettina Heltberg
    64,94 kr.

    Med udgangspunkt i nogle af Shakespeares mest berømte værker viser kulturjournalist Bettina Heltberg, hvordan disse gamle stykker har en afgørende betydning og relevans for måden, vi opfatter kærlighed, ægteskab, skæbne og magt på i dag. Bettina Heltberg blev optaget af Shakespeare allerede som 10-årige, da hun spillede med i "En skærsommernatsdrøm", og historierne har fulgt hende gennem hele livet. Bogen er en sindrig balancegang mellem den personlige oplevelse og refleksioner over livet og samfundet generelt. Men den er også en hudfletning af magtspil og de omkostninger, der er på toppen i dansk politik.Bettina Heltberg (f. 1942) er en dansk forfatter, journalist og kritiker. Bettina Heltberg færdiggjorde først en uddannelse som skuespiller ved Privatteatrenes Elevskole i København i 1963, hvorefter hun flyttede til Aarhus og påbegyndte studiet i statskundskab ved Aarhus Universitet, og i 1972 kunne hun således også kalde sig cand.scient.pol. Bettina Heltberg har en lang karriere som både kulturjournalist, redaktør og kritiker bag sig, foruden et stort politisk og samfundsmæssigt engagement. Hun har længe været en markant debattør og har taget del i den offentlige debat om kønnenes ligestilling. "Bettina Heltberg har først og fremmest frembragt en ualmindelig og en ualmindelig velskrevet bog." -Lisbeth Knudsen, Det Fri Aktuelt "Sjældent har jeg vendt hvert blad i en bog med så glædende fingerspidser..." Poul Behrendt, Weekendavisen

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.