Bøger af Birgitte Rahbek

Konflikten mellem Israel og Palæstina har så dybe rødder, at det efterhånden kan være svært at danne sig overblik over, hvordan den overhovedet startede. Og dog er det nødvendigt at kaste et blik helt tilbage til begyndelsen for at forstå, hvorfor det er så svært at skabe fred i området. Birgitte Rahbeks bog følger os igennem konflikten helt fra begyndelsen og op år 2000 og spørger, hvor høj prisen er for en stat, og hvilken stat nogen af parterne realistisk set kan se frem til, hvis de får deres vilje.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DR's kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

Henny Harald Hansen (1900-1993) var kendt som etnografen, der bragte islam ind i Nationalmuseet. Og så blev hun Danmarks første kvindelige etnograf i 1951.Studiet af muslimske kvinder i irakisk Kurdistan, Bahrain, Egypten, Iran og Tyrkiet gjorde Henny Harald Hansen til pioner inden for kvindeantropologien og landskendt som foredragsholder og forfatter. Men hvem var kvinden, der først uddannede sig til maler, tilskærer og designer, og siden gjorde kulturstudier til sit hovedhverv? Og hvad fascinerede hende ved den muslimske verden?Tag med Henny Harald Hansen og veninden Birgitte Rahbek på en rejse gennem det 20. århundrede, Mellemøsten og en verden i forandring i denne erindringsbog. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlBirgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

Henny Harald Hansen (1900-1993) var kendt som etnografen, der bragte islam ind i Nationalmuseet. Og så blev hun Danmarks første kvindelige etnograf i 1951. Studiet af muslimske kvinder i irakisk Kurdistan, Bahrain, Egypten, Iran og Tyrkiet gjorde Henny Harald Hansen til pioner inden for kvindeantropologien og landskendt som foredragsholder og forfatter. Men hvem var kvinden, der først uddannede sig til maler, tilskærer og designer, og siden gjorde kulturstudier til sit hovedhverv? Og hvad fascinerede hende ved den muslimske verden? Tag med Henny Harald Hansen og veninden Birgitte Rahbek på en rejse gennem det 20. århundrede, Mellemøsten og en verden i forandring i denne erindringsbog.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

Bogens emne er uddannelse af indvandrerbørn, og den viser, at et ensidigt fokus på daginstitutioner og skoler eller på den sproglige side af børnenes udvikling giver et forvrænget billede af børnenes liv. Forfatterne ser på alle beslutninger om indvandrerbørnenes uddannelse som en del af den generelle politik vedrørende indvandrere, og den bygger ikke altid på det, som ifølge forskningen er det bedste for det enkelte indvandrerbarn.

Hvilken kulturel og socioøkonomisk virkelighed lever arabiske kvinder i? Hvad præges deres liv af? Hvilke uddannelsesmuligheder har kvinderne? Hvilken betydning har islam, kolonialismen og nationalismen for kvindernes stilling? Flere bøger og artikler har bevæget sig væk fra den traditionelle vestlige "orientalske" skole, som betragtede araberne som mystiske tilbagestående væsener med kvinderne som de passive ofre. I "Arabiske kvindekår" væver Birgitte Rahbek Pedersen litteraturstudier, interviews og sine egne erfaringer fra flere års ophold i den arabiske verden sammen – til en bog, der vil vise et nuanceret billede af arabiske kvinders kulturelle og socioøkonomiske virkelighed, og ikke begrænser sig til at fokusere på det "fremmede" og "sløret".Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

I "Tro og skæbne I Jerusalem" går Brigitte Rahbek og Mogens Bähncke bag om den svenske forfatter Selma Lagerlöfs store roman "Jerusalem" om familien Spafford fra Chicago, der i 1881 grundlægger Den amerikanske Koloni i Jerusalem, og om en gruppe svenske bønder fra Dalarne der 15 år senere slutter sig til dem. I bogen går Rahbek og Bähncke i dybden med udvandrernes drømme og håb, koloniens værdier og magtkampen mellem koloniens ledere Anna Spafford og Olof Henrik Larsson – og med den religiøse og storpolitiske konflikt mellem Israel og Palæstina. Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning. Mogens Bähncke (f.1944) har en uddannelse i europæisk etnologi, er oversætter og var mangeårig musik- og redaktionschef på DR.

Midt i hede diskussioner om indvandrere og arbejdsmarkedet rejser spørgsmålet sig: Hvad med indvandrerbørnene? Hvad gør vi ved de børn, der ikke selv har valgt at komme til Danmark og ikke har indflydelse på, om de skal blive eller rejse hjem? Hvordan kan vi som samfund sørge for, at disse børn ikke bliver tabt? Med rapporten "Fremmed – for hvem?" (1980) graver kultursociologen Birgitte Rahbek sig ned i en ambitiøs undersøgelse af børns vilkår som migranter. Hvordan bør man tilrettelægge deres undervisning og hvordan forholder man sig som system og skole til indvandrerbørnenes sprogligt-psykologiske vilkår? Rapporten forholder sig til tal og statistikker fra årene 1975-1979.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

"Denne sag handler om retsprincipper, der er tilsidesat og gemt godt af vejen i et morads af politiske intriger og fordomme. Den handler om retssikkerhedsprincipper, der er trådt under fode af det Norske Overvågningspoliti i samarbejde med det amerikanske FBI og måske andre efterretningsorganisationer. Treholt-sagen sætter måske ikke spørgsmålstegn ved, om man skal have en efterretningstjeneste, men snarere ved grænserne for dens virke."Den 20. januar 1984 arresteres og anklages kontorchefen i det norske udenrigsministerium Arne Treholt for spionage til fordel for Sovjetunionen. Han idømmes 20 års fængsel for svig mod Norge.Fem år senere falder Jerntæppet, og Birgitte Rahbek stiller spørgsmålet: Svigtede Norge ikke sine egne retsprincipper? På baggrund af omfattende arbejde med interviews og undersøgelser af baggrunden for retssagen spørger Birgitte Rahbek i "Treholt sagen. Hvem svigtede hvem?". Sagen fik uvilkårligt konsekvenser for retsfølelsen i Norge.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

Hvad drømmer indvandrerbørn om i deres uddannelse? Hvad mener lærerne om deres kunnen? Kan man finde en identitet som indvandrerbarn i det danske skolesystem? Hvad betyder modersmålet for indlæringen? Og på hvilke punkter hvor slår undervisningspolitikken fejl? Det er de spørgsmål, kultursociologen Birgitte Rahbek undersøger i bogen "Børn mellem to kulturer" (1987). I et halvt år, fra januar til juni 1982, interviewede og fulgte Rahbek 21 indvandrerbørn fordelt på 16 klasser og fire skoler i en anonym forstad til København. Det er et grundigt stykke kultursociologisk arbejde, der også forsøger at klassificere de problemstillinger, som forfatteren mener afhænger af, hvilket land børnene kommer fra, og hvilket køn de har.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særligt interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.