Bøger af Birgitte Stougaard Pedersen

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

Følg rytmen, siger dem med en tone i livet. Det er sværere end som så. For rytme svæver frit i luften, indtil vi sanser den. Manglende rytmesans betyder dog ikke, at vi skal føle os ude af takt med omverdenen. Ifølge Birgitte Stougaard Pedersen, Aarhus Universitets træfsikre rytmeekspert, er rytme meget mere end gentagelser i musik. Rytmer er overalt, de påvirker vores måde at opfatte livet på og opstår i mødet mellem begivenheder, tid og energi. Derfor former rytme både samfund og kropslige fornemmelser – det ses også på alle os, der ikke kan ramme beatet på dansegulvet.

This volume offers a critical overview of digital reading practices and scholarly efforts to analyze and understand reading in the mediatized landscape.

Hvad har John Cages kompositioner til fælles med Gunnar Björlings digte? Hvorfor er Maurice Ravels klavertrioer og Virginia Woolf prosatekster på bølgelængde? Denne bog svarer, at værkernes stemmeføring og rytme er det, der forener - men også adskiller dem. Alle har de deres eget tonefald, og når det opleves gennem lytningen og læsningen, sættes man i en særlig stemning. Lyden bringer kunstarterne på talefod: Stemme og rytme er musikalske fænomener, men de kan også på en beslægtet måde være betydningsbærende i både lyrik og prosa.Lyd, litteratur og musik opstiller et vokabular for den feeling, der opstår i oplevelsen af og bevægelsen imellem musik og litteratur. Med analytisk udgangspunkt i Cage og Björling, Ravel og Woolf formuleres som noget nyt et præcist sprog for, hvordan stemning fungerer i oplevelsen af kunst. Særligt præsenterer bogen ideen om, at det lydlige skal forstås som en gestus, hvor modtageren i dobbelt forstand tiltales af værket.