Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Birthe Gaarde

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En opslagsbog med hjælp til at komme tilbage til livet
    af Birthe Gaarde
    128,95 kr.

    Stress A – Å er en opslagsbog, der hjælper med at håndtere stress.Bogen behandler en lang række stressrelaterede emner og giver konkrete råd til, hvordan man kommer tilbage til livet, når man bliver ramt af stress.Den tager afsæt i det følelsesmæssige og praktiske kaos, der følger med stress, og giver nogle bud på, hvordan livet kan komme til at fungere igen. Bogen kan således læses af alle, der er interesserede i stress – hvad enten man selv er stressramt eller pårørende til én, der er det.Bogen rummer mere end 300 forskellige opslag, der kan læses hver for sig, men den kan naturligvis også læses i sin helhed. Læst på den måde er den også en bog om at være menneske i dag.Stress A – Å er kort sagt en brugsbog for alle – med eller uden stress. Uddrag af bogen:AdfærdDin adfærd forud for din stress har sikkert ikke været hensigtsmæssig. Du har rimeligvis (bevidst eller ubevidst) overhørt nogle af de signaler, din krop har givet dig, før du blev så hårdt ramt, at du måtte se i øjnene, at du var væltet med stress.Du har måske haft meget travlt med de ting, der er vigtige i dit liv her og nu. Du har måske været meget opmærksom på at tilgodese de behov, dine nærmeste eller dine kolleger havde. Du har måske haft mindre blik for, hvad du selv umiddelbart havde behov for.Din adfærd kan være hensigtsmæssig – eller den kan være uhensigtsmæssig.I forhold til stress er en hensigtsmæssig adfærd, at du lytter til det, din krop forsøger at fortælle dig. Om forfatteren:Birthe Gaarde har været folkeskolelærer gennem tre årtier, men har i de senere år to gange oplevet at gå ned med stress. Hun skrev dagbog for at få sat ord på de følelser og tanker, der opstod i forbindelse med stressen. Dette blev optakten til Stress A – Å.

  • af Birthe Gaarde
    118,95 kr.

    Hver vores virkelighed er en stille bog om alvorlige emner som vold, stress og afmagt. Den handler dog også om, at der altid findes valg, der kan tages – for alligevel at få et godt liv. Anna lever en god og yderst velorganiseret tilværelse, der mod hendes vilje bliver vendt op og ned, da hun opdager, at hendes mand er hende utro. Situationen tvinger hende til at foretage nogle afgørende valg, og konsekvenserne heraf får stor betydning for hende. Hun erfarer, at nedbrud og afmagt måske over tid kan erstattes af overskud og håb. Undervejs både udfordres hun og hjælpes videre af erfaringer og oplevelser uden for tid og sted.Bogen kan med fordel læses langsomt – med tid til eftertænksomhed.Uddrag af bogen Nogle dage kunne hendes nye, velordnede rutiner forstyrres af sære tanker. Hun kunne få en flygtig fornemmelse af ikke at være alene. Og hun var ved gud meget alene, alt for alene. Det føltes, som om nogen kiggede hende over skulderen. Det var en mærkelig fornemmelse, ikke ubehagelig eller skræmmende. Bare mærkelig. Det var, som om små glimt af forståelse dukkede op for straks at forsvinde.Om forfatterenBirthe Gaarde (f. 1959) er gift og mor til tre voksne børn. Hun er folkeskolelærer, elsker blomster, havearbejde og at skrive. Hun har skrevet, fra hun var helt lille, og det er nu blevet til romanen Hver vores virkelighed. Hun har tidligere udgivet fagbogen Stress A-Å (2013).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.