Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Birthe Qvortrup

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Bjarne Nielsen, Birthe Qvortrup, Anne Marie Illum, mfl.
    188,95 kr.

    Øget inklusion er i disse år et hovedtema i folkeskolen, ofte motiveret i at begrænse udgifterne til specialundervisningen. Fokus er ikke i samme grad rettet mod de elever, forældre, lærere og skoleledelser, som skal gennemføre inklusionsprocessen. Det rådes der her bod på med bøgerne Inklusion i klassens fællesskab og Ledelse i en inkluderende skole, der tilsammen belyser skolens pædagogiske og strategiske muligheder for god inklusionspraksis. Bøgerne tilbyder ikke alene videns- og erfaringsformidling om en påtrængende problemstilling i skoleledelse, men også oplæg til refleksion over egen lærer- og ledelsespraksis og skolens pædagogiske videreudviklingsmuligheder. Formålet med Ledelse i en inkluderende skole, der er en bog om skoleledelsens rolle og opgaver i inklusionsprocessen skrevet af og for skoleledere, er at tydeliggøre, hvordan skoleledelsen kan understøtte en inkluderende undervisning i praksis. Bogen omhandler bl.a. overvejelser over hensigtsmæssig inddragelse af skolens egne ressourcelærere med specialpædagogisk kompetence og effektive samarbejdsstrukturer mellem PPR, lærerteamet og den enkelte lærer. Desuden belyses spørgsmål som, hvordan man fra skolens side bedst muligt kan støtte op om forældrenes positive medvirken, og stille velegnede særlige undervisningsmidler og fysiske rammer i klassen og på skolen til rådighed, samt hvordan man bedst inddrager aktuel forskningsbaseret viden om inklusion i lærernes kompetenceudvikling.

  • - Om skoleledelse i et vidensperspektiv
    af Lars Qvortrup & Birthe Qvortrup
    215,95 kr.

    At lede en skole er at udøve daglige mirakler. For at få det til at lykkes, kræves der lyst, talent og energi. Masser af energi. Men først og fremmest kræves der professionalisme.For skoleledelse er mange ting. En skoleleder er meningsleder, dvs. hun former det rum af mening, inden for hvilket skolens daglige liv udfolder sig. Hun er beslutningsleder, dvs. træffer beslutninger og skaber beslutningspræmisser inden for hvilke hensigtsmæssige beslutninger træffer sig selv. Hun er kommunikationsleder, ikke alene fordi hun konstant kommunikerer med sine medarbejdere, men også fordi hun skaber rammer for skolens mange former for kommunikation i klasselokalet, i skolens forskellige team, på lærerværelset og i ledelsesgruppen. Hun er oversættelsesleder, dvs. oversætter mellem skolens og omverdenens sprog så skolen fungerer i samspil med politikere og embedsfolk, med lokale og nationale medier og – først og fremmest – med skolens nærmeste omverden, forældrene. Og hun er refleksionsleder både i forhold til sin egen ledelsespraksis, men også sådan at skolen løbende vurderer sig selv og benchmarker sig i forhold til det, andre skoler præsterer.Alle disse aspekter af skoleledelse gennemgås i bogen: Hvordan sørger du som skoleleder for at skolen fungerer indad, dvs. i forhold til medarbejderne, udad i forhold til brugere og omverden og ”opad” i forhold til det der er selve meningen med netop din skole?Forfatterne, Birthe og Lars Qvortrup, har begge undervist i mere end femogtyve år i henholdsvis folkeskolen og på universitetet. De har mange års ledelseserfaringer fra den pædagogiske verden. Og de arbejder med viden, læring og ledelse forskningsmæssigt og i praksis.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.