Bøger af Bjarne Stigsby

Bjarne Stigsby er en dansk speciallæge i gynækologi og obstetrik. Han er derudover også forfatter til en række bøger, der er skrevet med henblik på at hjælpe kvinder, der har gynækologiske problemer og spørgsmål. Bjarne Stigsby har arbejdet inden for hospitalsvæsenet i 11 år, hvilket har givet ham en stor viden og mange kvalifikationer inden for emnerne om gynækologi og obstetrik. Han har således arbejdet på blandt andet Herlev og Gentofte Sygehuse. Bjarne Stigsby blev i 2002 ejer af ”Gynækologisk Klinik Taastrup”, hvor han den dag i dag stadigvæk er til at finde. Derudover har han været Nordisk Medicinsk Rådgiver og Klinisk Projektleder for Bayer A/S i løbet af 4 år, samt publiceret 23 artikler i internationale tidsskrifter. I 2009 udgav Bjarne Stigsby sin første bog ”Spis dig gravid” sammen med Charlotte Hartvig, der er uddannet Klinisk Diætist. Bogen handler om hvordan man ved hjælp af den rigtige kost kan blive mere fertil. Med fokus på kostplaner, opskrifter og livsstilsændringer, guider bogen læseren på rette vej – vejen ud af barnløshed. Bogen blev en så stor succes at den i 2014 blev genudgivet i en ny revideret udgave. Udover ”Spist dig gravid”, har Bjarne Stigsby også udgivet bogen ”Spis dig rask” sammen med diætisten Hanne Juul. Bogen indeholder lækre opskrifter og videnskabeligt dokumenteret viden om, hvordan man bliver rask ved at sammensætte den helt rigtige kost. Bjarne Stigsby store viden og erfaring, har gjort ham til et populært valg blandt mange danskere.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.