Bøger af Britta Nørgaard

Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den?Denne omfattende grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen, men er også aktuel at anvende på kandidat-, master- og diplomuddannelser, der beskæftiger sig med social- og specialpædagogik.  Bogen tilbyder desuden inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt.For at gribe fagområdets mangfoldighed, er bogens kapitler skrevet af forfattere, der bredt repræsenterer professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og pædagogisk praksis. Alle har – på forskellig vis – dyb indsigt i og erfaring med det social- og specialpædagogiske vidensfelt.Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området. Bogen er redigeret af Tim Vikær Andersen, der er lektor på Pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Antologien tager udgangspunkt i de klassiske pædagogiske teorier og inddrager den nyere pædagogiks sociale kontekst. Karl Marx og Friedrich Engles Émile Durkheim Michel Foucault Niklas Luhmann Pierre Bourdieu Jürgen Habermas Thomas Ziehe Anthony Giddens.Alle artikler er suppleret med litteraturlister med forslag til videre læsning.Pædagogik i sociologisk perspektiv henvender sig specielt til studerende på lærer- og pædagogseminarier.

I en tid, hvor mange professioner oplever øgede krav om kontrol, dokumentation, evidens og kvalitetssikring mener vi, der stadig er et stort behov for professionel dømmekraft. Bl.a. i politiets arbejde og i pædagogprofessionen skal der ofte handles her og nu, og i disse situationer præget af handletvang spiller dømmekraften en væsentlig rolle. I et udviklingsarbejde mellem Nordjyllands Politi og Pædagoguddannelsen i Aalborg har vi både teoretisk og praktisk forsøgt at indkredse begrebet. Hvordan taler man om begrebet, hvordan opleves begrebet af de studerende i de to professioner, og kan vi kvalificere dømmekraften gennem uddannelse? Vil et øget fokus på og anerkendelse af den professionelle dømmekraft medvirke til en øget anerkendelse af de involverede professioner? Artiklerne kan have bred interesse i forhold til både undervisere og studerende i professioner, hvor relationen er i centrum. Vi henvender os til både dem, der arbejder i teori og i praksis, og vi anser diskussionen om dømmekraft for at have vidtrækkende perspektiver. Det gælder både anerkendelse af de professionelle, og det gælder en tro på, at kvalificering af dømmekraft kan medvirke til at kvalificere de professionelle, så man måske også undgår uheldige situationer, konfrontationer og klagesager.

Kommunikation er et centralt begreb for vort liv med hinanden. Sundhedskommunikation, som betegnelse for den interaktion og kommunikation, som foregår i relation til menneskers sundhed og sygdom rummer en række essentielle nuancer, som kan være altafgørende i de situationer, hvor de udspiller sig. I det danske sundhedsvæsen er man meget opmærksom herpå, og interessen for og bestræbelserne på at kommunikere på måder, som giver mening, er respektfulde og hensigtsmæssige i bestemte situationer, er store og mange, når vi som i dette seriehæfte har bedt en række sundhedsprofessionelle sætte ord på deres tanker om sundhedskommunikation.

Om undervisning i kommunikation og samtaler i professionsuddannelser ved UCN.

Kommunikation er et centralt begreb for vort liv med hinanden. Sundhedskommunikation, som betegnelse for den interaktion og kommunikation, som foregår i relation til menneskers sundhed og sygdom rummer en række essentielle nuancer, som kan være altafgørende i de situationer, hvor de udspiller sig. I det danske sundhedsvæsen er man meget opmærksom herpå, og interessen for og bestræbelserne på at kommunikere på måder, som giver mening, er respektfulde og hensigtsmæssige i bestemte situationer, er store og mange, når vi som i dette seriehæfte har bedt en række sundhedsprofessionelle sætte ord på deres tanker om sundhedskommunikation.

I en tid, hvor mange professioner oplever øgede krav om kontrol, dokumentation, evidens og kvalitetssikring mener vi, der stadig er et stort behov for professionel dømmekraft. Bl.a. i politiets arbejde og i pædagogprofessionen skal der ofte handles her og nu, og i disse situationer præget af handletvang spiller dømmekraften en væsentlig rolle. I et udviklingsarbejde mellem Nordjyllands Politi og Pædagoguddannelsen i Aalborg har vi både teoretisk og praktisk forsøgt at indkredse begrebet. Hvordan taler man om begrebet, hvordan opleves begrebet af de studerende i de to professioner, og kan vi kvalificere dømmekraften gennem uddannelse? Vil et øget fokus på og anerkendelse af den professionelle dømmekraft medvirke til en øget anerkendelse af de involverede professioner? Artiklerne kan have bred interesse i forhold til både undervisere og studerende i professioner, hvor relationen er i centrum. Vi henvender os til både dem, der arbejder i teori og i praksis, og vi anser diskussionen om dømmekraft for at have vidtrækkende perspektiver. Det gælder både anerkendelse af de professionelle, og det gælder en tro på, at kvalificering af dømmekraft kan medvirke til at kvalificere de professionelle, så man måske også undgår uheldige situationer, konfrontationer og klagesager.