Bøger af Camille Thellefsen

Camille Thellefsen, datter af den berømte Limfjordsmaler Leo Thellefsen, fortæller i sin barske erindringsbog om en familie, der på overfladen simulerede den idylliske kunstnerdrøm, men i stedet var en barndom fyldt med omsorgssvigt; om en umoden og selvoptaget mor, der med skødesløshed og raserianfald vanrøgtede sine børn, og om en beundret kunstnerfar, der interesserede sig for meget for den spæde Camilles krop. Camille fortæller nådesløst om overgrebene i hjemmet der ikke blev standset af de sociale myndigheder, der i stedet så den anden vej; om sin årelange kamp med psykiatrien, om selvmordsforsøgene, og om at miste troen på sig selv og ens medmennesker. Men Camilles erindringer er også fortællingen om et menneske der på ren viljestyrke trækker sig selv op fra dybet, og i kærlighed til sin datter ikke lader sig knægte af fortidens misbrug.

Bagsidetekst Camille er en kvinde med mange evner og kompetencer, men som følge af en barndom præget af misrøgt og incest har hun kæmpet med stemmer og selvskade i mange år. Hun er ofte røget ind og ud af psykiatriske sygehuse og har mange langvarige perioder med indlæggelser bag sig. I dag bor hun i et døgndækket psykiatrisk botilbud, Enghuset i Gistrup. Her er det lykkedes for hende at falde til ro. Kombinationen af at bo i et døgndækket tilbud og den faste struktur på dagen, kontakt, gode relationer og arbejdsidentitet, som Kildehuset tilbyder, har tilsammen gjort, at Camille ikke har været indlagt i tre år. Ved fælles hjælp har Camille nu fået rytme og meningsfuldhed i hverdagen – og nye, gode venskaber. Uddrag af bogenDer er sket meget i mit liv, både godt og skidt. Men i dag føler jeg, at jeg er kommet så godt som hel ud på den anden side. Jeg kom igennem mere end et årti med indlæggelser og psykisk sygdom, og jeg knækkede ikke ved at flytte i botilbud, tværtimod blev det min redning. Jeg formåede at rejse mig fra asken igen som en anden fugl Phønix. Der er et ordsprog, der siger: ”What doesn’t kill you makes you stronger”, det har jeg taget til mig som mit motto. Jeg føler i den grad, at jeg er kommet stærkere ud på den anden side. Om forfatteren Camille Thellefsen, født 1967, debuterede i 2010 med bogen Kunstmalerens datter. Hun er tidligere psykiatrisk patient med 18 lange indlæggelser bag sig. Camille Thellefsen skildrer i Psykiatrien tur-retur sin kamp for at genvinde sit liv og overvinde de psykiske mén, barndommen påførte hende.

"Man skal have følt smerte, for at kunne forstå andre menneskers smerte. Jeg føler ikke, at jeg er skadet eller unormal. Jeg ser mig selv som et menneske, der reagerer normalt på en unormal barndom. Min adfærd og reaktion har været et udtryk for et uheldigt samspil mellem et sårbart menneske og meget uheldige livsomstændigheder." Camille Thellefsen, datter af den berømte Limfjordsmaler Leo Thellefsen, fortæller i sin barske erindringsbog om en familie, der på overfladen simulerede den idylliske kunstnerdrøm, men i stedet var en barndom fyldt med omsorgssvigt; om en umoden og selvoptaget mor, der med skødesløshed og raserianfald vanrøgtede sine børn, og om en beundret kunstnerfar, der interesserede sig for meget for den spæde Camilles krop. Camille fortæller nådesløst om overgrebene i hjemmet der ikke blev standset af de sociale myndigheder, der i stedet så den anden vej; om sin årelange kamp med psykiatrien, om selvmordsforsøgene, og om at miste troen på sig selv og ens medmennesker. Men Camilles erindringer er også fortællingen om et menneske der på ren viljestyrke trækker sig selv op fra dybet, og i kærlighed til sin datter ikke lader sig knægte af fortidens misbrug.Camille Thellefsen (f. 1968). Forfatter til erindringsbogen "Kunstmalerens datter – svigt og misbrug bag bohemelivets facade" der skildrer en opvækst med incest og vanrøgt bag en kunstnerfamilies facade.