Bøger af Christian Kampmann

Rene linjer begynder i december 1968, et par måneder efter at anden bog i sagaen om familien Gregersen, Faste forhold, slutter. Romanen spænder over et halvt år, og i løbet af den tid sker der afgørende ændringer i flere af de parforhold, som er blevet fulgt i de første to romaner, både hos den ældre generation og den yngre. Nogle af personerne bliver alene. Andre prøver at fortsætte i nye forbindelser, hvor kravet om "rene linjer" måsker er lettere at leve op til. Andre måder er sidste del i serien om de fem søskende i familien Gregersen. Handlingen foregår i efteråret og vinteren 1973-74, det halvår da energikrisen ramte den vestlige verden. Den ældste af de fem søskende, Karen, er nu et par og fyrre, og den yngste, Maj, har passeret de tredive år. Deres far fylder snart halvfjerds, og en ny generation - hans børnebørn - er ved at blive voksen. For generationen i midten - de fem søskende og deres nærmeste - bliver det en periode med nye forsøg på at leve på andre måder.

Visse hensyn åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres "udkårne" med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast kæreste; men det med kærligheden optager dem meget. I de tre år, romanen spænder over, når alle fem søskende at gøre deres erfaringer. I Faste forhold er ti år gået. De stilfærdige 50'ere er for længst forbi. En ny tid med andre livsformer end de gængse præger hverdagen. Nu handler det om, hvordan de fem søskende prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Rene linjer er en fortsættelse af romanerne Visse hensyn og Faste forhold om fem søskende og deres kærlighedsliv.De to forrige bind handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden i de stilfærdige 50ere og hvordan de ti år senere prøvede at holde på kærligheden, forny den eller genfinde den.Rene linjer begynder et par måneder efter at Faste forhold slutter, i december 1968. Maj bliver gift med Sixten, og der festes i hendes barndomshjem. Romanen spænder så over et halvt år, og i løbet af den tid sker der afgørende ændringer i nogle af de parforhold som serien har fulgt, både hos den ældre generation og hos den yngre. Nogle af personerne bliver alene. Andre prøver at fortsætte i nye forbindelser, hvor kravet om „rene linjer“ måske er lettere at leve op til.

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

Andre måder er det fjerde og sidste bind i serien om de fem søskende i familien Gregersen, og det mest omfangsrige.Handlingen foregår i efteråret og vinteren 1973–74, det halvår da energikrisen ramte den vestlige verden, og man i Danmark „skruede ned for blusset“ og to nye partier opstod og slugte stemmer fra de gamle partier i folketinget, og arbejdsløsheden fortsatte med at stige.Den ældste af de fem søskende, Karen, er nu et par og fyrre, og den yngste, Maj, har passeret de tredive år. Deres far fylder snart halvfjerds, og en ny generation – hans børnebørn – er ved at blive voksne.For generationen i midten – de fem søskende og deres nærmeste – bliver det en periode med nye forsøg på at leve på andre måder, enten frivilligt eller ansporet af andre.Romanen slutter i et kollektiv, som dannes i denne periode. Det er påske, og siden serien begyndte er der gået tyve år.

Visse hensyn er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv.Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres „udkårne“ med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast; men det med kærligheden optager dem meget.I de tre år romanen spænder over når alle fem søskende at gøre deres første erfaringer. Ved slutningen, i julen 1957, er det alligevel stadig kun de to ældste som har – eller vil have – deres kærlighedsliv kendt af familien. De andre har gjort den erfaring, at tavshed tit er at foretrække, fordi så mange hensyn spiller ind. I denne familiemiddag sker der en brat afbrydelse, fulgt af en afsløring, som får en af de fem søskende til at se sin familie i et nyt lys, ikke mindst sin rige far.

»Han skildrer borgerligheden inde fra; indforstået, og i sin nye bog for første gang: med noget der kunne ligne solidaritet og (usentimental) medlidenhed. »Ly« er Kampmanns tredie bog, anden novellesamling, og, efter min mening: gennembrud.«anders bodelsen »Når Kampmann skildrer småborgerlig idyl, gør han det ironisk og ofte meget morsomt, når han skriver om isolation, kan han præstere det rystende.«hakon stangerup

Kampmanns felt var virkeligheden. Det ved vi fra hovedværket Familien Gregersen - men det er ved at dykke ned i hans mindre kendte, ikke-kanoniserede værker, vi får indsigt i sider af den tids virkelighed, som vi ellers kan risikere at ignorere.Kanoniseringen karikerer. Og det handler ikke kun om værkerne i sig selv; man må også lade sig gribe af indsigten i de glemte sider af et forfatterskab, som blev folkeligt. I ”Blandt venner” og ”Ly” har vi at gøre med en ung og usleben Kampmann, der maler med de tidlige tresseres rene og rette linjer. I disse noveller findes elementerne til de samlede portrætter af dansk borgerliv, som skildres i Kampmanns senere romaner, men i novellerne får de lov at stå som helt friske gnister. Lysende klare.Det er ofte de glemte og oversete sider af et forfatterskab, der er de mest interessante, og i belysningen af disse hos Kampmann bliver det tydeligt, at hans folkelighed ingenlunde gør ham uinteressant i et litterært perspektiv.

-

»Jeg har prøvet at lave en roman om mig selv som helt ung. Vise hvordan jeg tøvende blev klar over hvem jeg var – og så gik i gang med at benægte det ikke bare over for de andre, men over for mig selv. Det er en roman om at stole mere på de andres opfattelse end sin egen, på trods af egne fornemmelser. Om at længes efter at være sig selv og blive accepteret som den man ved at man er, og at leve i det skjulte indtil videre.«C. K.

Hvordan kan man komme videre uden at det går ud over andre? Hvordan kan man skelne mellem andres krav til en selv og egne krav, og hvilke er de vigtigste? Det er nogle af de spørgsmål der optager hovedpersonen i denne bog, den samme som i romanen »Fornemmelser«. Han er blevet et par og tredive år. Romanen følger hans forsøg på at finde ud af hvem han er, og hvad han skal gøre. Det er en udvikling, der præges af tøven og usikkerhed, og så af en langsomt voksende følelse af at finde frem til sig selv.

I sidste bind af den selvbiografiske romantrilogi skildres et gennembrud både udadtil og indadtil. I glimtvis forståelse af gamle motiver og nye muligheder når hovedpersonen frem til en begyndende erkendelse af uanede dimensioner i tilværelsen.

„Kampmanns thriller „Sunshine“ handler lige så meget om sexualitet som om spænding.“ – Harald Mogensen„Christian Kampmann er vendt tilbage til den fiktive litteraturs græsgange med denne hæsblæsende og tænderskærende handlingsroman… med de hårdkogte amerikanere fra trediverne og fyrrerne som forbillede skildrer romanen en amoralsk helt, hvis voldsomme virkelighedsflugt både er skinbarlig realisme og de vildeste drømme… Den fængsler, vemodigt og groft.“ – Hans Andersen„Sunshine er historien om Mandens udelukkelse fra Det kvindelige og Kærlighedens umulige realiseringsvilkår, fortalt i en anderledes og ofte noget mere medrivende og fornøjelig kode end bekendelseslitteraturen.“ – Erik Skyum-Nielsen

Nærved og næsten skildrer en lille gruppe mennesker i deres forsøg på at få en smule mere ud af deres tilværelse, som udefra virker tryg og hyggelig. At være nærved og næsten er en fornemmelse, der præger personernes tanker og handlinger - ikke mindst i deres forhold til kærligheden.„Det er en af 60ernes smukkeste og vigtigste romaner“.Hans Hertel, Information

Veninderne Kiki og Heidi har hver sin drøm for tiden når gymnasiet bliver overstået. Fælles for drømmene er at de vil koste en formue at gøre til virkelighed. Kiki får Heidi med på at de skal prøve at tjene hurtige penge. Trods planlægning mislykkes forsøget, det uventede sker, og de to piger drives i hver sin retning og opdager at de vil noget andet end de troede.Samme erfaring gør den midaldrende Bente. Hendes mand bliver alvorligt syg, og den sky Per, der bor til leje hos dem med sin kone, fører hende ind i det fantasiland hvor hans lyster bedst kan udfoldes. Da Bente bliver alene forstår hun hvad hun rummer, og tør handle derefter…To fortællinger om at lære at skelne mellem fristelser og rigtige tilbud. Og om annoncers betydning.

Satire fra den hjemlige litterære verden over de forfattere, der kun skriver om og for hinanden.

Med en blanding af virkelighed og fiktion skildres en 58-årig kvindes forhold til den triste hverdag og til de ugeblade, som giver hendes tilværelse mening.

De to hovedpersoner i Christian Kampmanns ny roman er på mange måder hinandens modsætninger, også socialt, men deres forbindelse med en lille dreng fører dem sammen. Hun passer drengen, når forældrene er væk på arbejde. Han får besøg af drengen en eftermiddag om ugen. Hun har det meste af sit liv ernæret sig ved at gøre rent hos folk. Han er pensioneret departementschef. Begge bor alene og er temmelig ensomme, men mens hun prøver at komme i kontakt med andre, er han blevet træt af sine medmennesker, og denne forskel kommer til at præge deres forhold, som ender med at få uventede og voldsomme følger.

»Christian Kampmann har med denne gode, psykologisk velunderbyggede roman, godtgjort, at han har et talent, der kan bære, og som han vil noget med.«OLE STORM »Ung som forfatteren endnu er – dette er hans fjerde bog – er det forbløffende, hvilken indsigt han har i elskelige og lidt ængstelige bedsteborgeres sind. Hans indsigt og erfaring forbløffer, hans fremstillingsevne imponerer ved sit visionære valg af situationer … i romanen »Sammen« står vi over for noget monumentalt, noget ægte fra rod til top, et stof sem får alt i en til at leve i spænding, humor, frygt. Den bliver en klassiker, i nordisk prosa, tro De mig.«JOHAN BORGEN

Uden navn er en roman om, hvor lidt der skal til, før man ender i konflikt med loven. En familiefars forhold til en ung pige får pludselig uventede og uoverskuelige følger.Hvad der før var en ekstra fornøjelse i hans tilværelse, udvikler sig til et mareridt af anonyme trusler og angst for at blive afsløret.Hans vej mod den utilsigtede forbrydelse og hans forsøg på at slippe helskindet fra den er skildret både uhyggeligt og vittigt.Uden navn »er faktisk en kombination af en kriminalroman og en psykologisk studie – og i begge retninger er den perfekt … handlingen er lige så overraskende som logisk. Den vil skaffe Christian Kampmann mange nye læsere.«– Hakon Stangerup.

Om rodløse, ensomme mennesker, som søger at løse deres problemer ved hjælp af meditation - med større eller mindre held.

Som titlen på novellesamlingen antyder handler alle novellerne om kærlighed på en eller anden måde. Kærlighed mellem forældre og børn, forældre imellem, forbudt kærlighed, homoseksuel kærlighed og udslukt kærlighed.

Christian Kampmanns debutnoveller, Blandt venner (1962), tegner med bidsk ironi hans barndoms overklassemiljø. Novellerne Ly (1965) og romanerne Sammen (1967), Nærved og næsten og Uden navn (begge 1969) skildrer solidarisk middelklassemennesker fastlåst i (små)borgerlige normer, døde kønsroller og fortrængte konflikter.