Bøger af Claus Bryld

Hysteriker med forfølgelsesvanvid, reaktionær parlamentariker eller profetisk intellektuel? Edmund Burke var en ledende politisk tænker i 1700-tallet og regnes for konservatismens fader. Men Burkes værk er modsætningsfyldt og svært at forstå - og han bruges og citeres ofte upræcist. I Edmund Burke. Konservatismens profet tager professor Claus Bryld livtag med Burkes komplekse forfatterskab for at forstå, hvordan Burke kunne tordne imod demokrati og rationalisme, men samtidig tale for religiøs tolerance og bekymre sig for minoriteter. Burke præsenteres i lyset af sin egen brydningsfulde samtid, og centralt i bogen står hans voldsomme opgør med den franske revolution og den efterfølgende epokegørende debat om menneskerettighederne, som han førte med Thomas Paine. Siden 1950'erne har Burke oplevet en renæssance, og analysen trækkes derfor op til i dag, hvor Burkes filosofi er blevet brugt til at legitimere vidt forskellige politiske holdninger, fra Margaret Thatcher til Tony Blair. Edmund Burke er den første biografi på dansk om konservatismens profet.

Marxisme, liberalisme og konservatisme er for de fleste velkendte idétraditioner. Men de færreste er blevet introduceret til en af det 20. århundredes mest betydningsfulde ideologier, nemlig socialdemokratisme.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE introducerer 17 af de største og mest indflydelsesrige socialdemokratiske tænkere opdelt i tre historiske faser: Rødderne, Storhedstiden og Nye tider. Til første fase hører blandt andre Karl Marx, Eduard Bernstein og Karl Kautsky, til Storhedstiden hører K.K. Steincke, John Maynard Keynes og Harvig Frisch m.fl. og til Nye tider hører blandt andre Anthony Giddens, Mogens Lykketoft og Joseph Stiglitz.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE er skrevet af en lang række prominente danske og nordiske forskere, og ud over at introducere tænkerne beskriver hvert kapitel også, hvordan de har bidraget til den socialdemokratiske idétradition. Samlet tegner bidragene et billede af, hvor socialdemokratismen er på vej hen.En bog for alle, der vil blive klogere på det socialdemokratiske tankegods og på socialdemokratiets og socialdemokratismens historie.Bidragydere: Claus Bryld, Steen Christensen, Anders Dybdal, Uffe Jakobsen, Jørn Henrik Petersen, Lars Andersen, Niels Finn Christiansen, Yvonne Hirdmann, Henrik Dahl, Olav Njølstad, Søren Kolstrup, Kristian Weise, Jens Jonatan Steen.

Claus Bryld skriver åbent og ærligt om et liv, hans eget, der i høj grad er blevet præget af farens særdeles aktive rolle i det danske nazistparti før og under besættelsen. Det er en bog, der både provokerer og forarger.Dette er en udvidet udgave af førsteudgaven fra 1995, skrevet efter at Claus Bryld har haft adgang til adskilligt nyt materiale.

I 20 essays skildrer Claus Bryld sit personlige forhold til besættelsestiden og retsopgøret og reflekterer over de mange konflikter om, hvordan denne tid skal erindres og beskrives. Som søn af en 'landsforræder' har han siden sin tidligste ungdom følt sig tvunget til at tage stilling til tiden 1940-45 og dens udløber i retsopgør og udrensning.I bogens første del fortæller han om den splittelse, han har følt mellem hensynet til forældrene og hensynet til det samfund, som dømte dem. Men besættelsen' af tiden mundede også ud i en kamp for at få åbnet arkiverne og skaffe sig oplysning om, hvad der faktisk skete - en kamp der fik et videre perspektiv og bidrog til at bane vejen for de senere års mere mangfoldige udforskning af besættelsen og retsopgøret.I bogens anden del reflekterer Claus Bryld over de mange erindringskonflikter og brugen af besættelsestiden til politisk positionering. Skiftet i tidsånden fra en national til en universel betragtningsmåde har også ændret synet på mange fænomener i fortiden, herunder besættelsen og retsopgøret. Læren af begivenhederne er en anden i dag end i 1945.Bogens essays har tidligere været offentliggjort i blandt andet Politiken, Jyllands-Posten, Information, Historisk Tidsskrift og tidsskriftet Kritik.

Hverken i en dansk eller en international sammenhæng findes der megen forskning, der specifikt ser på det at formidle historie. Dog er der i løbet af det sidste årti dukket en ny spændende forskning op, hvor opmærksomheden bliver fæstnet ved samfundets erindringsarbejde og brug af kulturarven. Det er i denne bredere sammenhæng, at projektet Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning hører hjemme.  I bindet gøres der samlet status over dette projekt. Der ses på de problemer, der melder sig, når der skal forskes i formidling og brug af historie. Der gøres rede for, hvordan vilkårene for for-midlingen er afgørende blevet ændret i løbet af de sidste tre årtier. Der gives en sammenlignende karakteristik af, hvordan historie bliver formidlet og brugt i humanistiske fag, i uddannelsessy-stemet og i massekulturen. Der rundes af med en drøftelse af, hvordan humanistiske fag kan og skal forholde sig sig til meningmands interesse for og brug af historie, og der gives her et bud på, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres bedre - i betydning mere engagerende og perspektiverende for modtageren.

Mennesker er historiske væsner, der bærer fortiden i sig. De dyrker den både individuelt og i flok - til mindehøjtideligheder, på familieplan såvel som på internationalt plan. For at kunne fungere må mennesker ikke alene kunne erindre, de må også kunne glemme. Direkte eller indirekte forholder mennesker sig til, hvad der skal huskes, og hvad der kan glemmes, og dermed involveres de i erindringens og glemslens politik. Denne antologi indkredser historieformidlingens erindringspolitiske funktioner ud fra en etnologisk, faghistorisk, litteraturhistorisk og museal synsvinkel.

Marsilius af Padua (1275/80-1342) regnes for en af middelalderens største filosoffer. Han brød radikalt med læren om kirken som centrum for det kristne samfund og så staten som samfundets midtpunkt og politiske autoritet. Med sit store værk, Defensor Pacis (Fredens Forsvarer), skabte han sin tids måske mest markante intellektuelle vidnesbyrd om en ny måde at begribe stat og samfund på. Værket blev en inspirationskilde for eftertidens statsteoretikere og for reformationerne i det 15. og 16. århundrede. Samtidig foregreb det oplysningstidens tanker om republik og demokrati. Claus Bryld er dr.phil., professor emeritus i historie ved Roskilde Universitet. Han har især forsket i arbejderbevægelsens historie, politisk idéhistorie og kollektiv erindring. Han har blandt andet skrevet Edmund Burke. Konservatismens profet (2018).

I Besættelsestiden som kollektiv erindring analyserer Claus Bryld og Anette Warring dannelsen af den kollektive erindring om besættelsestiden. Fra besættelsens slutning blev skabt en grundfortælling om de fem onde år, som byggede på et politisk kompromis mellem modstandsbevægelsen og 'de gamle politikere'. I løbet af nogle år gik det i glemmebogen, at denne fortælling var resultatet af politisk-historiske forhold, og erindringen antog i højere grad karakter af myte. Modstanden i skikkelse af modstandsbevægelsen blev til det alt dominerende i fortællingen om besættelsestiden, og samarbejdspolitikken og andre fænomener, der havde præget størstedelen af tiden 1940-45, gled ud. Gennem dokumentationer og analyser af den politiske iscenesættelse ved jubilæer, af ritualerne i mindehøjtideligheder og fremstillingen af besættelsestiden i videnskab, faglitteratur mm. viser forfatterne, hvordan besættelsen blev konstrueret som fortælling og brugt i samfundets omgang med den nationale fortid. Det betød ikke, at der ikke opstod konflikter om forståelsen og brugen af besættelsestiden, bl.a. mellem historikere og modstandsfolk. Disse konflikter bliver også gennemgået med 'laserstrålen' i 1995 som højdepunktet. Forfatterne konkluderer, at der i Danmark i dag reelt hersker en spænding mellem det national-patriotiske indhold i besættelsesmindet og ønsket om en videre international horisont.

Claus Bryld er søn af en dansk nazist, hvis tre brødre også var aktive i det danske nazistparti, DNSAP, under besættelsen. Reaktionen og bearbejdningen heraf har fyldt meget i hans liv, og i denne erindringsbog fortæller han om en barndom og ungdom, som var farverig og fuld af omskiftelser, men også konstant truet af frygten for, at omverdenen skulle bruge hans fars historie mod ham. I en moden alder begynder han dog at italesætte fortiden og at tage et offentligt opgør med forældregenerationen og dens skyld. Ikke så meget for at dømme som for at forstå. Foruden dette opgør, der også er et opgør med udrensningen efter krigen, skildrer Claus Bryld sin egen udvikling, menneskeligt såvel som politisk, en udvikling, der gik i en helt anden retning end faren og farbrødrenes.Bogen udgør en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historisk fremstilling, der bygger på de endeligt frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret.

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv.Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum.Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Eduard Bernstein (1850-1932) var en tysk politiker og socialistisk teoretiker, som er kendt for at have formuleret den såkaldte revisionisme – en revision af marxismen. I 1899 udkom hans hovedværk Die Voraussetzungen des Sozialismus und die Aufgaben der Sozialdemokratie. Bogen vakte furore i det tyske socialdemokrati og udover Tysklands grænser – blandt andet i det danske socialdemokrati – og der udspandt sig en årelang debat om dens teser.Bernsteins bog foreligger her for første gang på dansk under navnet Socialismens forudsætninger og Socialdemokratiets opgaver, forsynet med realkommentarer og indledning ved oversætteren, Claus Bryld. Indledningen sætter Bernsteins liv og værk i historisk kontekst og gennemgår også revisionismedebatten og dens aflægger i Danmark.Bernsteins liv spændte fra den tyske arbejderbevægelses begyndelse over 1. verdenskrig og Weimar-republikken, og i hele perioden var han aktiv redaktør, politiker og teoretiker. Han kendte Karl Marx og Friedrich Engels personligt og blev regnet for en af deres vigtigste elever, indtil han brød med den ortodokse marxisme og formulerede en alternativ socialistisk opfattelse, der ikke eksplicit brød med marxismen, men omformulerede dens vigtigste teorier. Socialdemokratiet skulle ikke være et revolutionært parti, men et "demokratisk-socialistisk reformparti". Fra 1920'erne blev Bernsteins opfattelse grundlaget for den demokratiske socialisme, som de europæiske socialdemokratier stadig forfægter. Oversættelsen til dansk er foretaget fra bogens 1920-udgave, som Bernstein selv redigerede.

"Siden den 5. maj 1945, da den tyske besættelse af Danmark ophørte, har besættelsestiden 1940-45 været en levende del af den offentlige debat og meningsdannelse her i landet, og det billede, der gennem debatten er blevet tegnet af besættelsestiden og dens problemer, har på afgørende måde præget de fleste danskeres opfattelse af denne historiske periode."Gennem tiden har synet på samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen under besættelsen forandret sig meget. Claus Brylds hæfte "Samarbejde eller modstand?" fortæller om massemediernes beskrivelse af den særlige og afgørende tid, som folk har opfattet vidt forskelligt. Hæftet er oprindeligt tilrettelagt til undervisning på gymnasiet og HF, men er interessant læsning for alle, der ønsker at forstå besættelsestiden og eftertidens syn på den bedre.Claus Bryld (f. 1940) er en dansk forfatter og professor i historie. I 1961 var Claus Bryld med til at stifte SF’s studenterorganisation, Socialistiske Studenter, og han har i det hele taget været meget aktiv på den politiske venstrefløj samt i Atomkampagnen i starten af 1960’erne. Claus Bryld har udgivet en lang række bøger om historie.

Professor i historie Claus Bryld undersøger hemmelighedsbestemmelserne og adgangsmulighederne til samtidshistoriske kilder i både Danmark og andre lande. Han opdager, at det er betydeligt sværere for danskerne at få adgang til deres lands akter, end det er i andre lande, og særligt arkiverne fra besættelsestiden holdes hemmelige. Claus Bryld foreslår en måde, hvorpå man kan reformere arkivadgangen, så landets historie kan komme for en dag.Claus Bryld (f. 1940) er en dansk forfatter og professor i historie. I 1961 var Claus Bryld med til at stifte SF’s studenterorganisation, Socialistiske Studenter, og han har i det hele taget været meget aktiv på den politiske venstrefløj samt i Atomkampagnen i starten af 1960’erne. Claus Bryld har udgivet en lang række bøger om historie.

Professor i historie, Claus Bryld, fortæller om den socialdemokratiske bevægelses tidligste år fra midten af 1880‘erne og frem til midten af første verdenskrig. Bogen undersøger bevægelsens selvforståelse og dens syn på det samfund, den havde til formål at ændre. Claus Bryld belyser en spændende brydningstid i den danske politiske historie, som har fået stor betydning helt frem til i dag.Claus Bryld (f. 1940) er en dansk forfatter og professor i historie. I 1961 var Claus Bryld med til at stifte SF‘s studenterorganisation, Socialistiske Studenter, og han har i det hele taget været meget aktiv på den politiske venstrefløj samt i Atomkampagnen i starten af 1960‘erne. Claus Bryld har udgivet en lang række bøger om historie.

I 20 essays skildrer Claus Bryld sit personlige forhold til besættelsestiden og retsopgøret og reflekterer over de mange konflikter om, hvordan denne tid skal erindres og beskrives.Som søn af en 'landsforræder' har han siden sin tidligste ungdom følt sig tvunget til at tage stilling til tiden 1940-45 og dens udløber i retsopgør og udrensning.I bogens første del fortæller han om den splittelse, han har følt mellem hensynet til forældrene og hensynet til det samfund, som dømte dem. Men 'besættelsen' af tiden mundede også ud i en kamp for at få åbnet arkiverne og skaffe sig oplysning om, hvad der faktisk skete - en kamp der fik et videre perspektiv og bidrog til at bane vejen for de senere års mere mangfoldige udforskning af besættelsen og retsopgøret.I bogens anden del reflekterer Claus Bryld over de mange erindringskonflikter og brugen af besættelsestiden til politisk positionering. Skiftet i tidsånden fra en national til en universel betragtningsmåde har også ændret synet på mange fænomener i fortiden, herunder besættelsen og retsopgøret. Læren af begivenhederne dengang er en anden i dag end i 1945.Bogens essays har tidligere været offentliggjort i blandt andet Politiken, Jyllands-Posten, Information, Historisk Tidsskrift og tidsskriftet Kritik.