Bøger af Dennis Jürgensen

Hele grundplottet i Relief er baseret på én eneste ide: Hvad ville der ske, hvis vores inderste skrækfantasier pludselig blev til fysisk virkelighed? Tænk på det du frygter mest - eksempelvis en vampyr, en børneædende tiger i din hjemby eller en usynlig børnelokker - og forestil dig så, at dette mareridt dukker op i din dagligdag, forfølger dig på vej hjem fra skole, lurer i din baghave og trænger ind på dit værelse om natten... Relief handler først og fremmest om angst. Fra vi er ganske små hører vi, at der ligger et monster under sengen. For at drive det bort, må vi kigge ind under sengen, inden vi slukker lyset. Døren til klædeskabet må aldrig stå på klem ligesom kælderdøren ikke må være ulåst. Når først natten bringer mørket, er vi mere forsvarsløse, fordi angsten for det ukendte, det vi ikke kan se og ikke forstår, bedre kan slå kløerne i os. Dæmonerne er sluppet løs, og vi kan ikke føle os trygge før dagen atter gryer. Sådan er det bare ikke i Relief. Vores indre skræk er der hele tiden. Den jagter os ganske upåvirket ud i solskinnet, hvor vi troede redningen fandtes, og når vi vender os, står dens rædselsvækkende fjæs bare så meget mere virkeligt i vore hjerner. Med andre ord: Relief er en horror-roman, og jeg betragter den som min første rigtige voksenbog. Den er på langt over 800 sider, der er seks-syv indgangsvinkler i en snørklet handling, og så er alle hovedpersonerne voksne. Der er børn med i bogen, men de optræder kun perifert. Jeg nævner ikke dette for at tage modet fra yngre læsere. Det er udelukkende ment som en slags brugervejledning, så du ikke narres til at købe (eller låne) noget, der er helt anderledes end det du troede. Det er ikke nogen børnebog, hverken med hensyn til indhold eller længde. Den er stor og tung som et gammeldags lokomotiv, der arbejder sig langsomt i gang. Så er det sagt. Det har været en interessant (og lærerig) oplevelse at skrive en roman af den størrelse. På computeren fylder den over 1. 800. 000 karakter. Tekstmæssigt er den dobbelt så stor som Dystopia. Det var min oprindelige tanke, at Relief skulle op på de 1. 000 sider, men forlaget var så nederdrægtige at sætte den med en mindre typografi! På den anden side er Relief blevet så omfangsrig, at vi har været nødt til at bide den over i fire dele. Én bog ville være næsten umulig at håndtere og blive alt for dyr. Det betyder desværre, at du er nødt til at købe alle fire bind, hvis du vil have noget ud af historien. Der er ikke tale om en serie, hvor de enkelte bøger kan læses hver for sig. Anyway, hvis du trods disse advarsler alligevel vover dig ind i angstens hule, så husk lige; der er én frygt du aldrig kan flygte fra, nemlig din egen."

4 unge midt i tyverne, Tine, Alexandra, Tim og Jonas skal spille "Backstabbed" i et mørkt ubeboet hus, men der er en bestialsk og sindssyg morder løs …

Let er det ikke at starte på en ny skole, og bedre bliver det ikke af, at den ottende klasse Gotfred går i, ikke er helt almindelig. Tre af fyrene er nemlig SÅ rå. Det er i hvert fald, hvad de giver sig ud for i deres lille klub, hvor klamheden og særhederne sættes i højsædet. De tre synes, at Gotfred godt må komme med i klubben, fordi "han virker meget frisk. Lidt vattet måske, men det skal vi sgu' hurtigt få rettet op på..." (citat fra bogen). Gotfred bliver glad for at høre, at han så hurtigt får mulighed for at få nogle venner, på trods af at han ikke helt forstår ideen med deres særheder. I klubben er der visse regler, der må overholdes. Når man er hård, er der ikke noget med at vise følelser eller handle utjekket. Det forventes af medlemmerne, at de ryger. For Gotfred er det ikke helt let, og han hvirvles snart ind i et spændingsfyldt dobbeltspil med klubbens medlemmer på den ene side, og hans lyst til at være ganske almindelig på den anden. At han ikke ryger, gør det ikke lettere for ham, men det klares med en plasticcigaret med mentolsmag. Det er jo for alt i verden vigtigt at se hård ud. Imidlertid er de tre fyre ikke de eneste, der har set Gotfreds kvaliteter. Pigen Ninja er simpelthen brændt så varm på Gotfred, at hun vil have ham. Der går dog ikke at have en kæreste, er du blød, mand? Det vil jo ødelægge Gotfreds medlemsskab i klubben. Men kan han holde dobbeltspillet kørende, når Ninja ikke hører til den generte type? Dennis Jürgensens "Er du blød, mand?" hører til blandt hans tidlige ungdomsbøger. Som i mange af de andre bøger går det over stok og sten i et hæsblæsende tempo. Gotfred er med det samme viklet ind i sin nye skoles mere interessante tilfælde. Han synes ikke at vide hvorfor, men tager det bare som det kommer med en god potion øhh'er og æh'er. Langsomt lærer Gotfred da også hvordan man begår sig både over for en påtrængende pige og i en pølsevogn med rødderne. Et dejlig uskønt og uvant billede af skolegangen i folkeskolen som den måske burde tage sig ud til glæde for både drenge og piger. Den overdrevne stil vil få selv den sløveste læser til at bryde ud i grin op til flere gange.

En monsterklo der stjæles fra et museum.Et spøgelsesagtigt uhyre som er halvt ugle, halvt dreng.Uforklarlige fodspor. Et afrevet hoved.En gammel jagtulykke. En mystisk knivkaster i natten.En sten der ikke synker.Og beretninger om forsvundne børn taget af et overnaturligt væsen …Spøgelseslinien går på jagt efter ugledrengen, der er dukket op efter mange års tavshed og nu kræver sin afklippede klo tilbage.

I skyggerne af Knusum Kranikums dramatiske død lægger ulvemanden Lusingando en fælde, som skal knuse Hegimonien og bringe ham selv på tronen, som den retmæssige hersker i Kvæhl. Og Catharina og Arnold står til deres store overraskelse ansigt til fjæs med Kvæhls beboere i en sidste, dødbringende kamp. Krønikerne finder deres slutning i dette bind. Historiens personer får deres fremtid afgjort, enkelte i en retning ingen har kunnet forudse. Selvom spændingen holder til noget nær sidste side, fungerer hele bogen som en kontinuert afrunding på mødet med Kvæhl-universet.

At dræbe sin far er ikke nogen let sag, i hvert fald ikke hvis han er medlem af krimi-klubben "Kaffen smager af bitre mandler" og er så bidt af kriminalmysterier, at sønnen hedder Sherlock. Det sætter til stadighed Sherlock grå hår i hovedet, hvordan han vil kunne lave det perfekte mord på dette geni indenfor logisk tænkning. Han får dog hurtigt andet at tænke på, da han opdager at en Dr. Divan forsøger at stjæle det lokale museums mest værdifulde genstand, en diamant der eftersigende skulle hvile en forbandelse over. Med sin jævnaldrende ven og følgesvend John-Henry sætter han sig for at forhindre denne forbrydelse, så de begge kan vise sig værdige til optagelse i krimi-klubben. Dr. Divan har til krimi-klubben efterladt en række spor i form af rim, der kan forhindre tyveriet, hvis gåden der ligger i rimene knækkes. Under sin efterforskning får Sherlock en beundrer af det modsatte køn, der i øvrigt er museumsinspektørens, der også er medlem af krimiklubben, datter. Dette er imidlertid en gestus John-Henry ikke er videre begejstret for, da han selv er brændt varm på hende. Hele dette trekantsdrama går dog over hovedet på Sherlock, der kun kan fokusere på kriminalmysteriet. Gargoylens gåde befinder sig i den morsomme ende af kriminallitteraturen. Den tager aldrig efterforskningen helt alvorlig, men foretrækker at fokusere på personerne der optræder i fortællingen. Det er helt sikkert nogle sære typer, der huserer i den lille by med den kostbare diamant på museet, og det gør fortællingen sprælsk og underfundig. Gargoylens gåde gør tykt grin med hankønnet og dets hang til legetøj og sære hobbies. Det er dog stadig på en måde, så ingen bliver trådt mere over tæerne end de har godt af. Gang i den fra start til slut. Og slut er den hurtigt, da siderne er små og kvadratiske.

"Den sortkåbede forfølger hvirvlede skyer af visne blade op på kirkegården. Han havde ingen øjne, kun to flammer af blafrende ild i de tomme huler. Resten af ansigtet under den bredskyggede hat var mørkt som forkullet træ. Skikkelsen nærmede sig hurtigt stedet hvor Lydia, Frode og Alex stod. De vidste alle tre hvem det var: Kæledyrsmorderen! Denne historie handler om venskab mellem tre venner, som kommer ud for noget af det værste, man kan tænke sig her i livet; nemlig det at miste én man holder særlig meget af. Det er også en fortælling om børns kærlighed til deres kæledyr og hvor langt de vil gå for at beholde dem. Overskride helt utrolige grænser, hvor de fleste voksne ville være stået af for længst. Men det er fordi børn og voksne ofte lever i to forskellige verdener til trods for at de eksisterer i det samme univers. Der optræder ting i barnesindet og barneverdenen, som ikke kan trækkes med over i voksenverdenen og det skaber ofte problemer. Børn kan ""se"" ting, voksne ikke kan. På en måde har de lidt af en magisk evne. Og derfor sker det af og til, at noget dukker op: Døden i forklædning af en mystisk forfølger, der skånselsløst dræber det kæreste men ejer, men også ting som kan bringe det tilbage igen. Denne bog handler om to tabuer: Døden og Djævelen! I børnenes magiske univers to størrelser som er lige ægte. Døden den uundgåelige, Djævelen den lokkende. Men selv om ethvert barn ved, at Djævelen er kendt som en snyder og løgner, så kan hans stemme være sød som honning og hans løfter så flotte som nyt legetøj. Og når man er 12 år og står med en sorg så stor, at den næsten ikke er til at bære, så kan det være svært at gennemskue disse fine ord om mirakler, der kan udføres så let som at knipse med fingeren. Men tag ikke fejl. Djævelen giver aldrig noget bort. Han vil bytte, og så kan prisen for et mirakel meget hurtigt blive for høj.";

Tre noveller (Den blå service, Klonede dage, Jeggørdigingenting) om det nære teknologiske fremtidssamfund. Lægevidenskabelige muligheder som klonede børn og androider er en realitet, og det har uhyggelige konsekvenser.

Hele grundplottet i Relief er baseret på én eneste ide: Hvad ville der ske, hvis vores inderste skrækfantasier pludselig blev til fysisk virkelighed? Tænk på det du frygter mest - eksempelvis en vampyr, en børneædende tiger i din hjemby eller en usynlig børnelokker - og forestil dig så, at dette mareridt dukker op i din dagligdag, forfølger dig på vej hjem fra skole, lurer i din baghave og trænger ind på dit værelse om natten... Relief handler først og fremmest om angst. Fra vi er ganske små hører vi, at der ligger et monster under sengen. For at drive det bort, må vi kigge ind under sengen, inden vi slukker lyset. Døren til klædeskabet må aldrig stå på klem ligesom kælderdøren ikke må være ulåst. Når først natten bringer mørket, er vi mere forsvarsløse, fordi angsten for det ukendte, det vi ikke kan se og ikke forstår, bedre kan slå kløerne i os. Dæmonerne er sluppet løs, og vi kan ikke føle os trygge før dagen atter gryer. Sådan er det bare ikke i Relief. Vores indre skræk er der hele tiden. Den jagter os ganske upåvirket ud i solskinnet, hvor vi troede redningen fandtes, og når vi vender os, står dens rædselsvækkende fjæs bare så meget mere virkeligt i vore hjerner. Med andre ord: Relief er en horror-roman, og jeg betragter den som min første rigtige voksenbog. Den er på langt over 800 sider, der er seks-syv indgangsvinkler i en snørklet handling, og så er alle hovedpersonerne voksne. Der er børn med i bogen, men de optræder kun perifert. Jeg nævner ikke dette for at tage modet fra yngre læsere. Det er udelukkende ment som en slags brugervejledning, så du ikke narres til at købe (eller låne) noget, der er helt anderledes end det du troede. Det er ikke nogen børnebog, hverken med hensyn til indhold eller længde. Den er stor og tung som et gammeldags lokomotiv, der arbejder sig langsomt i gang. Så er det sagt. Det har været en interessant (og lærerig) oplevelse at skrive en roman af den størrelse. På computeren fylder den over 1. 800. 000 karakter. Tekstmæssigt er den dobbelt så stor som Dystopia. Det var min oprindelige tanke, at Relief skulle op på de 1. 000 sider, men forlaget var så nederdrægtige at sætte den med en mindre typografi! På den anden side er Relief blevet så omfangsrig, at vi har været nødt til at bide den over i fire dele. Én bog ville være næsten umulig at håndtere og blive alt for dyr. Det betyder desværre, at du er nødt til at købe alle fire bind, hvis du vil have noget ud af historien. Der er ikke tale om en serie, hvor de enkelte bøger kan læses hver for sig. Anyway, hvis du trods disse advarsler alligevel vover dig ind i angstens hule, så husk lige; der er én frygt du aldrig kan flygte fra, nemlig din egen."

Vi er under sengen.I kælderen.I skabet.På loftet.Vi er i mørket.Vi venter på dig.