Bøger af Einar Lund Jensen

I 1900 ankom en gruppe på 38 personer til missionsstationen Friedrichsthal ved Kap Farvel. De havde forladt deres vante områder i Østgrønland og ønskede nu at slå sig ned på vestkysten. Med sig bragte de beretninger om livet i Sydøstgrønland og om dramatiske begivenheder og forhold, der gjorde det vanskeligt fortsat at opretholde livet under trygge og sikre rammer. Gennem hele 1800-tallet havde folk fra Sydøstgrønland slået sig ned i Kap Farvelområdet. De handlede med den Kongelige Grønlandske Handel og blev kristnet af de tyske missionærer fra Brødremenigheden i Friedrichsthal. I 1900 fandt den sidste indvandring sted. De sidste familier havde forladt bopladserne på den sydøstgrønlandske kyst, og området mellem Kap Farvel og Ammassalik lå mennesketomt hen. Der findes overleverede beretninger fra de sidste indvandrere, men derudover har de østgrønlandske indvandrere ikke selv efterladt sig skriftligt kildemateriale. Med aktstykker, indberetninger og breve fra mission og handel er det dog muligt at stykke et klart billede sammen af samtidens østgrønlandske indvandring, og hvilke årsager der lå bag, samt af det samfund, som i Kap Farvel-området opstod i kølvandet på indvandringen. Kulturmødet mellem østgrønlandske indvandrere, herrnhutiske missionærer og danske handelsmænd udgør den væsentligste faktor for 1800-tallets historie for Kap Farvel-områdets befolkning. Rejsen til landets ende præsenterer kulturmødet og de samfundsmæssige forandringer, som det førte med sig for områdets befolkning – qavaat, dem der var bosat i området, og uiarnerit, dem der kom fra Sydøstgrønland og slog sig ned i Kap Farvel-området. Einar Lund Jensen, f. 1949 i Sisimiut, Grønland; historiker og ph.d. i eskimologi. 1997–2001 leder af Nationalmuseets Grønlandssekretariat og repatrieringsprogrammet Utimut. Fra 2001 ansat som projektforsker ved Center for Grønlandsforskning (SILA) og Danmarks Nyere Tid på Nationalmuseet.

”Tre skud i kanonen” tager afsæt i folkeskolens historiekanon.Serien er tilpasset hele undervisningsforløbet fra 3. til 9. klasse således, at hver bog indeholder tre eller fire kanonpunkter, som læreren kan tilrettelægge sin undervisning ud fra. I dette hæfte gennemgås tre kanonpunkter fra 1700- og 1800-tallet, nemlig Stavnsbåndets ophævelse, Stormen på Bastillen og Ophævelsen af slaveriet, der alle udgør væsentlige dele af grundlaget for den politiske og økonomisk udvikling i Danmark helt op til vor tid. De tre kanonpunkter demonstrerer endvidere den store betydning, som kontakten til og påvirkningen fra den øvrige verden længe har spillet for forhold i Danmark.

Ukioq 1900 angalaqatigiit 38-it ajoqersuisoqarfimmut Nunap Isuata eqqaaniittumut Friedrichsthalimut tikipput. Tunumi nunaqarfigisartakkatik sungiusimasat qimassimavaat Kitaanut nuukkusuleramik nunassivillutik. Oqaluttuaataasa Tunup Kujataani inuuniarnerup qanoq ittuusimanera qulaajarpaat, oqaluttualli akoqarputtaaq pisunik najussimanartunik allanillu nunatoqqaminni toqqissisimallutik nunaqartuarnissaannut mattussisunillusooq.1800-kkut naallugit Tunup Kujataamiut Nunap Isuata eqqaanut nunasiartortitersimapput. Qallunaat Naalagarsuit – KGH – niueqatigisarpaat tyskinullu Qatanngutigiinnianut Friedrichsthalimiittunut kuisillutik kristumiunut ilaalersarlutik. Ukioq 1900 nunasisut kingulliit tikipput. Tunup Kujataani ilaqutariit kiserngorussimalersut nunaginnaatik qimappaat, taamalu sineriak Nunap Isuata Ammassallullu akornanniittoq inuerutivilluni.Nunasiartortut kingulliit oqaluttuaateqarput kingornuttakkanik, taakkuli saniatigut tunumiut nunasiartorsimasut allagaataateqanngillat toqqammaviusinnaasunik. Allattugaatilli ilaat, nalunaarutit aammalu ajoqersuiartortitat niuertullu allagarisarsimasaat taamanikkornisat qimerloorlugit assiliaq erseqqissoq takuneqarsinnaavoq, sooq aamma suut peqqutigalugit Tunumiit nunasiortortoqarsimanersoq, nunasiortornerullu malittaanik Nunap Isuata eqqaani inuiaqatigiit qanoq ittut pilersinneqarnersut.Tunumiit nunasisut, herrnhutit ajoqersuisuisa aamma qallunaat niuertuisa nunaqqatigiilernerisigut Nunap Isuata 1800-kkunni oqaluttuarisaanerani kulturit naapitsinnerat pingaartortaavoq annertooq. Uiarnerit nittarsaappaat kulturit naapitsinneqarnerat taassumalu inooqatigiinniarnermut qanoq allannguuteqartitsinera – tamaanimiutoqqanut qavannut kiisalu uiarnernut, Tunup Kujataanit Nunap Isuata eqqaanut nunassittunut.Einar Lund Jensen, in. 1949 Sisimiuni; oqaluttuarisaanermi aamma eskimologi-mi ph.d.-lik. 1997–2001 Nationalmuseets Grønlandssekretariat-imi kiisalu katersugaatit Nunatsinnut uterartinneqarnerannut Utimut pisortaavoq. 2001-mi Nationalmuseum-ip ilaani Center for Grønlandsforskning (SILA) kiisalu Danmarks Nyere Tid-imi ilisimatuutut atorfeqalerpoq.