Bøger af Einar Már Gudmundsson

"Jeg var en gal hest i evighedens øjne. Senere lå jeg og kiggede op i himlen. Og solen rakte hånden ind i mit hjerte. Og tændte trolddomsflammen … " Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981, og fik sit folkelige gennembrud med romanen Universets engle (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 blev han desuden hædret med Det Svenske Akademis nordiske pris, også kaldet "den lille Nobelpris". Universets engle er den skizofrene Pauls beskrivelse af sin egen fødsel og tragiske død - og alt det, der skete derimellem. Fra barndomsoplevelserne i en middelklassefamilie i 50’ernes Reykjavik, over de turbulente 60’ere, de første erotiske erfaringer, drømmene og forhåbningerne, til livet som psykisk syg, gemt væk bag sindssygehospitalets tykke mure, for altid bortdømt fra de normales selskab. "Universets engle er litteratur, når den er ekstraordinært god. Slet ikke til at være foruden." – Hans Jørn Christiansen. Aalborg Stiftstidende "Flot, gribende og overbevisende … et nødvendigt digterværk, som både lyser op og kaster skygger." – Henrik Wivel. Berlingske Tidende "Et mesterværk … skrevet i et sprudlende let toneleje, som ofte får læseren til at klukke af grin." – Lars Kærgaard. Jydske Vestkysten "Guðmundsson er og bliver storyteller. Det er hans dna. Med historier fra sit eget liv, fra folkedybet, fra myten og troldfjeldet kan han pendulere fra det mest grovkornede anekdotiske til en sommerfuglelet menneskekundskab og poesi af Guds og horisontallinjens nåde." - Liselotte Wiemer. Kristeligt Dagblad.

Einar Már Guðmundsson er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981, og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets Engle" (1993) som modtog Nordisk Råds litteraturpris. I "Hundedage" spejler Guðmundsson gennem nutidens prisme den dramatiske tid i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Tiden for den franske revolution, historiens største vulkanudbrud, og Islands første og eneste konge: "Hundedagskongen" Jørgen Jürgensen, en dansk kaperkaptajn, som i 1809 gennemførte et statskup på Island. Han blev ganske vist islændingenes konge, men kun for en kort bemærkning - i hundedagene, den varmeste tid på året, 23. juli til 23. august - før han røg i kachotten. Senere levede han blandt andet som spion i Frankrig og endte sine dage som fordrukken politibetjent på Tasmanien. Jürgensens historie væves sammen med "ildpræsten" Jón Steingrímsson, en islandsk præst, der ifølge overleveringen stoppede det største vulkanudbrud i historien alene ved sin tro. Vulkanen Lakagígar gik i udbrud i 1783, udbruddet varede næsten et år. Flere historikere vurderer at det indirekte forårsagede den franske revolution, idet askeskyerne ødelagde høsten, og skabte hungersnød over Europa. I Guðmundssons nye roman går vulkaner, revolutioner og eventyr op i en højere enhed i hans poetiske univers.

Lys og varm roman, inspireret af forfatterens egen rejse som ung fra Island til fastlandet. "Pasfotos" er en rejseroman, en kærlighedsroman og en udviklingsroman, der tager os tilbage til Einar Már Guðmundssons egen ungdom i 70'erne. Her er boblende menneskeliv, glødende ungdom, sjove historier og grumme skæbner - det hele vævet sammen af Einar Már med velkendt snilde. Romanen er den unge mand Hallis beretning om en længst svunden sommer, hvor han og hans ven Jonni drager fra Island til Norges fjelde for at grave grøfter og spare penge op til at rejse Europa rundt. På vejen møder vi et utal af brogede skæbner, og da vi mindst venter det, dukker selveste kærligheden op. Hvem skulle have troet, at det var Oslo og ikke Paris, der var kærlighedens by? Som ung i 70?erne var Einar Már Guðmundsson en del af det aktivistiske miljø omkring undergrundsforlaget Galleri Suðurgata 7. Einars digtsamlinger blev duplikeret i kælderen og solgt på gadehjørner og værtshuse i Reykjavik. Traditionelt har islandske forfattere skrevet om naturen og livet på landet, men med Einar Már Guðmundsson fik det moderne Island, bylivet, rockmusikken og det politiske en litterær stemme.

I starten af 1800-tallet hærgede alskens forbrydere det nyetablerede islandske bysamfund. Utilpasset afskum, kaldte man dem, og satte hårdt mod hårdt med lange straffe under kummerlige vilkår. Men hvem var de egentlig, disse randeksistenser på kanten af samfundet? I Poetisk kriminologi fletter skæbnerne sig ind og ud mellem hinanden og efterlader os med spørgsmålet om, hvem der egentlig bidrog med progressive kræfter midt i en brydningstid. Som for eksempel datteren af en vildfaren dansk købmand, der bliver sømand og - trods strenge forbud mod at klæde sig i mandetøj - insisterer på at bære matrossættet med oprejst pande.

Digte om tilværelsens store spørgsmål - livet og døden, kunsten og kærligheden, ensomheden og samhørigheden - altid med det karakteristiske Guðmundssonske glimt i øjet og en smittende kærlighed til de skæve eksistenser, der gerne bebor forfatterskabets labyrintiske landkort. Smukt illustreret med litografier af den islandske billedkunstner Tryggvi Ólafsson, der som en nordisk Matisse inviterer til en fest for øjet, hvor klipper, hvaler, fugle og fisk blander sig med bylivets hverdagsgenstande. Einar Már Guðmundsson har bl.a. modtaget Nordisk Råds Litteraturpris, Karen Blixen-medaljen og Det Svenske Akademis Nordiske Pris. Det omfattende forfatterskab, der spænder over romaner, digte, noveller, essays og en enkelt poetik, er ikke blot oversat til alle de europæiske hovedsprog, men også til kinesisk og arabisk.

Islændingene har aldrig haft deres egen konge - Island har været en republik siden løsrivelsen fra Danmark under Anden Verdenskrig. Men selvom man ikke har blåt blod i årerne, kan man jo godt te sig som en konge. ISLANDSKE KONGER er fortællingen om den vidtforgrenede Knudsen-slægt fra det lille fiskerleje Tangavik, hvor legendariske fyldebøtter og slagsbrødre, mesterfiskere og skibsredere, skønhedsdronninger og troldkvinder, distanceblændere og matematikgenier lever side om side.

I REGNDRÅBERNES EPILOG befærdes Reykjaviks nattemørke gader af ånder og genfærd, mens jorden skælver under dem. I dagslyset fortsætter man ufortrødent udvidelsen af byen, hvor der bygges nye bankfilialer og kirker på snart sagt hvert et gadehjørne. Romanen er en selvstændig fortsættelse til RIDDERNE AF DEN RUNDE TRAPPE og VINGESLAG I TAGRENDEN. Tilsammen udgør de ?Reykjavik trilogien?.

Islændingene har aldrig haft deres egen konge - Island har været en republik siden løsrivelsen fra Danmark under Anden Verdenskrig. Men selvom man ikke har blåt blod i årerne, kan man jo godt te sig som en konge. ISLANDSKE KONGER er fortællingen om den vidtforgrenede Knudsen-slægt fra det lille fiskerleje Tangavik, hvor legendariske fyldebøtter og slagsbrødre, mesterfiskere og skibsredere, skønhedsdronninger og troldkvinder, distanceblændere og matematikgenier lever side om side.

HVIDBOGEN er skrevet i kølvandet på finanskrisen og det massive bankkrak på Island i 2008. Gennem 12 essays retter Einar Már Guðmundsson en skarp kritik mod den frygt og elendighed, det økonomiske system har skabt, korruptionens mange ansigter og den lovbefalede egoisme, grådighed og løgnagtighed, der kom til at koste det islandske folk så dyrt.

SINDETS TREMMER tager sin begyndelse i 2002, hvor Einar Már Guðmundsson modtager et brev fra Litla-Hraun-fægslet. Brevskriveren takker Einar Már for hans bøger og ønsker at fortælle sin egen historie om misbrug og narkohandel. Gennem brevene mellem fangen og hans kæreste Eva fortælles en historie om menneskelig svaghed, erkendelse og håb. Romanen blev nomineret til Islands litteraturpris i 2007.

I FODSPOR PÅ HIMLEN fortælles den glemte historie om Islands fattige landbefolkning i det 20. århundrede. Romanen følger en islandsk slægt igennem tre generationer frem til 1930?erne. Gennem de individuelle skæbner berettes om Islands forvandling fra bonde- og fiskersamfund til industrisamfund. Romanen blev nomineret til Islands litteraturpris i 1997.

For tohundrede år siden var der farlige ideer i omløb på Island: Kætterske forestillinger om lighed og retfærdighed. I hemmelighed lagde lyssky personager planer om at lette overklassen for deres økonomiske byrder. Myndighederne var mildt sagt ikke begejstrede for disse forbryderiske tanker, som eroderede selve samfundsfundamentet og måtte bekæmpes! Oprøret skulle for enhver pris holdes nede: Find de skyldige, døm dem hårdt og straf dem nådesløst!Trådene fra Einar Márs roman ”Islandske forbrydere” bliver spundet op i denne efterfølger, hvor drømme om frihed tændes og kvæles, og det farverige persongalleri kommer ud af kontrol. Slægtsbånd testes, og århundreder samler sig i øjeblikkes storhed og fald. Sandhed og digtekunst kæmper med løgn og sandhed, ret og vrang væves ind i historiefortællerens net.

I starten af det 19. århundrede hærgede alskens forbrydere de nyetablerede islandske bysamfund. Utilpasset afskum, kaldte man dem, og satte hårdt mod hårdt med lange straffe under kummerlige vilkår. Men hvem var de egentlig, disse randeksistenser på kanten af samfundet? På Guðmundssonsk vis fletter skæbnerne sig ind og ud mellem hinanden og efterlader os med spørgsmålet om, hvem der egentlig bidrog med progressive kræfter midt i en brydningstid. Som for eksempel Sigga Søstærk, datteren af en vildfaren dansk købmand, der bliver sømand og – trods strenge forbud mod at klæde sig i mandetøj – insisterer på at bære matrossættet med oprejst pande.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Pasfotos er en rejseroman, en kærlighedsroman og en udviklingsroman. Her er boblende menneskeliv og glødende ungdom, markante personer, sjove historier og grumme skæbner – det hele vævet sammen af Einar Már Guðmundsson sammen med velkendt snilde.Romanen er den unge mand Haralds beretning om en længst svunden sommer, hvor han begiver sig til Norge for at arbejde og lære verden at kende. Men regnestykket tager ikke højde for kærligheden, som sætter streger i alle regninger.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

PÅ SPORET AF DEN ZOOLOGISKE HAVE er en samling af otte noveller, tindrende grumme og ustyrlig morsomme skæbneberetninger, som fortællingen om dengang Jesus kom til Færøerne i skikkelse af en søn af en fransk vinbonde fra Bordeaux. Fortællingerne er skrevet af Einar Már Guðmundsson i 1988 og udkommer for første gang på dansk i forbindelse med udgivelsen af de samlede værker.

BETRAGTNINGER OVER FORTÆLLEKUNSTEN er Einar Már Guðmundssons poetik, oprindeligt udgivet under titlen LAUNSYNIR ORÐANNA på det lille islandske forlag Bjartur. I forbindelse med at Einar Már Guðmundsson modtog Det Svenske Akademis nordiske pris, også kaldet den lille Nobelpris, valgte Lemvig Gymnasium at bekoste en oversættelse, som udkom i deres skriftserie i 2012. Værket består af 26 korte essays om den udødelige fortællekunst, fortalt med Guðmundssonsk vid, fantasi og glimt i øjet.

FRANKENSTEINS KUP er den første bog af Einar Már Guðmundsson, der udkom på dansk. Værket er baseret på uddrag af tre små digtsamlinger ER NOKKUR Í KÓRONAFÖTUM HÉR INNI? (1980), SENDISVEINNINN ER EINMANA (1980) og RÓBINSON KRÚSÓ SNÝR AFTUR (1981). De to første udkom på undergrundsforlaget Gallerí Suðurgata 7, og den dengang 26-årige digterspire solgte dem selv på gadehjørnerne i Reykjavik. Den tredje digtsamling udkom på det veletablerede forlag Iðunn i 1981. Samme år satte Einar Már sig sammen med vennen og oversætteren Erik Skyum-Nielsen for at sammensætte en dansk udgave, der bestod af uddrag fra alle tre samlinger. I denne udvidede udgave er alle de originale digte taget med.

VINGESLAG I TAGRENDEN er en fabulerende beretning fra 1960?ernes Reykjavik om drengestreger og en flok duer, der indtager byen og vender alt på hovedet. Drengen Johan får ?vinger på hjernen? og skaber sit helt eget univers i et spænd mellem vemodig hverdagsrealisme og poetisk surrealisme. Romanen er en selvstændig fortsættelse af Guðmundssons prisvindende debutroman, RIDDERNE AF DEN RUNDE TRAPPE.

I BANKSTRÆDE NR. 0 spidder Einar Már Guðmundsson bankkrakket på Island og spørger til rimeligheden i at vælte gælden efter ekspansionsvikingerne over på den islandske befolkning. Politik, etik, musik og litteratur blandes, når vi gennem 25 essays kommer omkring værdipapirer og vulkaner, komikere og kager, rigdom og revolution. Tilsammen leveres et skarpskårent digterisk modspil til den økonomiske verdensorden.

JEG SKYDER GENVEJ FORBI DØDEN er Einar Már Guðmundssons mest personlige digtsamling, der kredser om hans kamp imod alkoholismen. Samlingen indeholder blandt andet digtet ?Sindets tremmer?, som dannede udgangspunkt for den prisnominerede roman med samme titel, og ?Troen på spørgsmålstegnet?: ?Jeg tror på spørgsmålstegnet, / på en søgen efter en forbindelse, / efter en stikkontakt i væggen hos Gud / som ganske vist er uden / elektriske installationer / og ude af forbindelse med alt /undtagen skibene på himlen, / dækkede med sorte faner / og mørke ude i horisonten.?

ORKANENS ØJE er baseret på de to digtsamlinger KLETTUR Í HAFI (1991) og Í AUGU ÓREIÐUNNAR (1995). Værket indeholder blandt andet signaturdigtet ?Historiefortælleren Homer?, om den dag den græske digter Homer ankommer til Reykjavik og kører med taxa gennem gaderne, samt ?Penselstrøg i blåt?, som Einar Már Guðmundsson åbner sine foredrag med, og som begynder med stroferne: ?Og havet ... / hvori almagten spejler sit åsyn / blindt som bølgernes gang i sjælen / oprørt med grå drømme i favnen / og fremmedartede ord på læben.?

?Et spøgelse går gennem verdens gader, Beatlernes spøgelse.? Sådan begynder BEATLEMANIFESTET. En fuld sømand er kommet i havn i Reykjavik, og med sig har han en sjælden lp, direkte importeret fra Sydengland. På pladen er de forførende toner af en ny tid, som giver anledning til et festfyrværkeri af drengestreger, som Island aldrig før har set mage til. Romanen blev nomineret til Islands litteraturpris i 2004.

NAVNLØSE VEJE handler om brødrene Ragnar og Ivar, som kommer ud af samme søskendeflok, men skilles af deres skæbne. Ragnar plages af krigstraumer efter Den Spanske Borgerkrig, mens Ivar holder ferie i Schweiz, løber på ski af elfenben og går i seng med stenrige grevinder og prinsesser. Romanen er en selvstændig fortsættelse til de prisnominerede romaner FODSPOR PÅ HIMLEN og DRØMME PÅ JORDEN.

I MÅSKE ER POSTEN SULTEN viser Einar Már Guðmundsson Reykjavik på vrangen. I en perlerække af noveller, hvoraf nogle er så korte, at de næsten har karakter af aforismer, griner og græder vi med forfatteren over livets absurditeter, som i fortællingen om fodboldkampen mellem Island og Albanien i 1990, der ender med, at hele det albanske fodboldhold havner i Scotland Yards varetægt.

DRØMME PÅ JORDEN er en eventyrlig og magisk fortælling, der maler et billede af Island i første halvdel af det 20. århundrede.Fattigdom og sult hærger landet, og mange børn bliver anbragt uden for hjemmet. Det er også tilfældet hos hovedpersonerne i romanen. Hver især må de kæmpe for at overleve og finde deres plads i livet. DRØMME PÅ JORDEN er en selvstændig fortsættelse af FODSPOR PÅ HIMLEN og blev nomineret til Islands litteraturpris i år 2000.

RØDE DAGE fortæller om en pige fra landet og hendes møde med den moderne storby. I smug forlader Ragnhild barndomshjemmet og sine bekymrede forældre for at søge lykken i Reykjavik, som dog viser sig at være mere barsk end forventet. Vi er i årene omkring 1970, og efterkrigstidens optimisme er blevet udskiftet med arbejdsløshed og en konstant kamp for overlevelse blandt anarkistiske studenter og spirituelle guruer.

RIDDERNE AF DEN RUNDE TRAPPE er Einar Már Guðmundssons romandebut fra 1982, der cementerede hans position som ny, toneangivende forfatter i nordisk litteratur. På højst original vis beskriver Guðmundsson livet i Reykjaviks forstæder set gennem øjnene på drengen Johan. Romanen vandt førstepræmien i en skrivekonkurrence udskrevet af det islandske forlag Almenna Bókafélagið i 1982.Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en islandsk forfatter. Hans bog Universets Engle, der er tilegnet hans afdøde bror, vandt Nordisk Råds litteraturpris i 1995.

Einar Már Guðmundsson er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981, og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets Engle" (1993) som modtog Nordisk Råds litteraturpris. I "Hundedage" spejler Guðmundsson gennem nutidens prisme den dramatiske tid i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Tiden for den franske revolution, historiens største vulkanudbrud, og Islands første og eneste konge: "Hundedagskongen" Jørgen Jürgensen, en dansk kaperkaptajn, som i 1809 gennemførte et statskup på Island. Han blev ganske vist islændingenes konge, men kun for en kort bemærkning - i hundedagene, den varmeste tid på året, 23. juli til 23. august - før han røg i kachotten. Senere levede han blandt andet som spion i Frankrig og endte sine dage som fordrukken politibetjent på Tasmanien. Jürgensens historie væves sammen med "ildpræsten" Jón Steingrímsson, en islandsk præst, der ifølge overleveringen stoppede det største vulkanudbrud i historien alene ved sin tro. Vulkanen Lakagígar gik i udbrud i 1783, udbruddet varede næsten et år. Flere historikere vurderer at det indirekte forårsagede den franske revolution, idet askeskyerne ødelagde høsten, og skabte hungersnød over Europa. I Guðmundssons nye roman går vulkaner, revolutioner og eventyr op i en højere enhed i hans poetiske univers.Einar Már Guðmundsson er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981, og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets Engle" (1993) som modtog Nordisk Råds litteraturpris.