Bøger af Elsebeth Dissing

Et dødt spædbarn fundet i fjorden. En stuepige forsvundet fra et af de fine huse i Vestbyen. Det er sidst i 1950’erne da de to hændelser rammer fjordbyen, som er et let genkendeligt portræt af Aalborg. Fjordbyens bedsteborgere betragter livets velbehagelige gang som deres umistelige privilegium. Men en dag eksploderer historien om en grosserer, der har misbrugt en ung (stue)pige, og pigerne på byens store arbejdsplads, Tobakskompagniet, ta’r affære, bistået af redaktør Ovesen.Det trækker op til sociale uroligheder, og Østbyens arbejdere er tilsyneladende parat til kamp.Utraditionelle metoder lægger arm med klassesamfundets top og mod mandens århundredgamle privilegier.Tobakspigerne – En by, en tid, en skandale er en selvstændig fortsættelse af Tjenerindens døtre om bevægelsen hen mod et samfund, hvor tjenerinder får status som ligeværdige mennesker.

Tiden er 1937 til 1946. I det lille samfund langt ude mod vest er stationsbyen centrum, men naturen og blæsten spiller med og holder styr på de stærke kræfter: kærlighed og had, skam og skyld, begær, bedrag og nysgerrighed. Her er styr på rangordenen, de fine, de mindre fine og nederst daglejerne. Her er også styr på kvindelivet, defineret af mandsret og traditioner, af børnefødsler og fællesskabets normer.I det lille samfund møder vi skrædderen og hans kone, deres datter Thea og hendes drømme om uddannelse og selvstændighed, vi møder knaphulsslåerske frk. Jensen og hendes kamp for kvindens ret, storbonden og hans kone, deres datter Sidsel og hendes møde med kærligheden, ydmygelsen og bedraget, doktor Bork, hans frue og tre sønner, Mille kogekone, brugsuddeleren og ikke at forglemme Ruth fra ”Centralen”, der sammen med sladderkonerne fra Kirkebakken får det lille samfund til at hænge sammen.Alt er tilsyneladende, som det plejer at være, da tyskerne pludselig står i landet, så går det til gengæld stærkt, og hvordan klarer det lille samfund mon den ”modernisering” der finder sted i årene, der fulgte? Og efter besættelsen, ”når der kommer en båd med bananer”, hvad sker der mon så i det lille samfund ude mod vest?

Friheden flyver. Tiden er 1970’erne. Årtiet, præget af politisk uro, kvindekamp og opbrud. Og samtidig tiden, hvor forestillingerne om et nyt samfund bredte sig. Helt til Thy. Thylejren ankom til Nordjylland.Med forestillinger om fri kærlighed, narko, og en kirkebesættelse, hvor blodet flød, og hvor fronterne mellem tilflytterne og lokalbefolkningen blev trukket hårdt op.I Friheden flyver viser Elsebeth Dissing, nærmest i reportagens form, hvordan omgivelserne reagerede på de nye Tider, i købstaden i Thy og i Fjordbyen ved Limfjorden. Det blev svært at bevare idealismen, selv når man var velvilligt indstillet, og f.eks. var gift med provsten, når man havde øje for børns vilkår, eller når det første narkodødsfald blev en realitet. Og virkeligheden blev melodramatisk, da den lokale narkobaron, Grossereren, flygtede fra sit skur i Thylejren. Men de ny tider satte sig igennem på alle områder.Nina, nyudklækket folkeskolelærer, må kæmpe for sin ret til det friekvindeliv. Adele, journalist på Fjordbyens store avis, får dommen, Kvinde. Fødedygtig. Ustabil, da Chefen skulle vælge kandidater til lønforhøjelse og lederjob.Friheden flyver er en selvstændig fortsættelse af Tjenerindens døtre (2020) og Tobakspigerne (2022). En trilogi der som bærende hovedtema har kvindernes kamp for ligeret og ligestilling.Begivenhederne, der ligger til grund for Friheden flyver, har Elsebeth Dissing oplevet på allernærmeste hold, som journalist.

Tiden er 1937 til 1946. I det lille samfund langt ude mod vest er stationsbyen centrum, men naturen og blæsten spiller med og holder styr på de stærke kræfter: kærlighed og had, skam og skyld, begær, bedrag og nysgerrighed. Her er styr på rangordenen, de fine, de mindre fine og nederst daglejerne. Her er også styr på kvindelivet, defineret af mandsret og traditioner, af børnefødsler og fællesskabets normer.I det lille samfund møder vi skrædderen og hans kone, deres datter Thea og hendes drømme om uddannelse og selvstændighed, vi møder knaphulsslåerske frk. Jensen og hendes kamp for kvindens ret, storbonden og hans kone, deres datter Sidsel og hendes møde med kærligheden, ydmygelsen og bedraget, doktor Bork, hans frue og tre sønner, Mille kogekone, brugsuddeleren og ikke at forglemme Ruth fra ”Centralen”, der sammen med sladderkonerne fra Kirkebakken får det lille samfund til at hænge sammen. Alt er tilsyneladende, som det plejer at være, da tyskerne pludselig står i landet, så går det til gengæld stærkt, og hvordan klarer det lille samfund mon den ”modernisering” der finder sted i årene, der fulgte? Og efter besættelsen, ”når der kommer en båd med bananer”, hvad sker der mon så i det lille samfund ude mod vest? Elsebeth Dissing har skrevet en seriøs ”folkekomedie” fuld af humor, underfundighed – og dyb alvor.

Tiden er 1937 til 1946. I det lille samfund langt ude mod vest er stationsbyen centrum, men naturen og blæsten spiller med og holder styr på de stærke kræfter: kærlighed og had, skam og skyld, begær, bedrag og nysgerrighed. Her er styr på rangordenen, de fine, de mindre fine og nederst daglejerne. Her er også styr på kvindelivet, defineret af mandsret og traditioner, af børnefødsler og fællesskabets normer.I det lille samfund møder vi skrædderen og hans kone, deres datter Thea og hendes drømme om uddannelse og selvstændighed, vi møder knaphulsslåerske frk. Jensen og hendes kamp for kvindens ret, storbonden og hans kone, deres datter Sidsel og hendes møde med kærligheden, ydmygelsen og bedraget, doktor Bork, hans frue og tre sønner, Mille kogekone, brugsuddeleren og ikke at forglemme Ruth fra ”Centralen”, der sammen med sladderkonerne fra Kirkebakken får det lille samfund til at hænge sammen. Alt er tilsyneladende, som det plejer at være, da tyskerne pludselig står i landet, så går det til gengæld stærkt, og hvordan klarer det lille samfund mon den ”modernisering” der finder sted i årene, der fulgte? Og efter besættelsen, ”når der kommer en båd med bananer”, hvad sker der mon så i det lille samfund ude mod vest? Elsebeth Dissing har skrevet en seriøs ”folkekomedie” fuld af humor, underfundighed – og dyb alvor.