Bøger af Erik Bertelsen

"Ankervagt" er en samling af Erik Bertelsens noveller fra første halvdel af 1900-tallet. Med både humor og alvor skildrer Erik Bertelsen de vestjyske fiskeres farlige liv, hvor det største håb og trøst fandtes i kristendommen, og de bønder, hvis hverdag både var hård og fyldt med små glæder.Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Erik Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

"MorgenfrydIdet jeg fra Kahytten skød Døren op paa Klemog saa, at hver en Nattesky var fløjet,keg Sommersolen atter bag fjerne Skove frem,men havde dog endnu lidt Søvn i Øjet.Et Slør af hvide Taager drev sagtelig omkringog søgte Hvil paa Vandets blanke Flade,og Smaafisk jog i Vejret med kvikke Flyvespring,som om de holdt en Fristund og var glade."Digtene i "Kølvandet glitrer" emmer af Erik Bertelsens store kærlighed til naturen og Vesterhavet.Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Erik Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

Erik Bertelsens romantrilogi "Harboør-folket" rammer lige ned i de religiøse brydninger, der fandt sted i starten af 1900-tallet og de mange samfundsomvæltninger, der dengang satte gang i det fænomen, der senere er blevet kendt som udkantsdanmark. Historien foregår i det flade og fattige Harboør mellem Limfjorden og Vesterhavet og skildrer fiskersamfundets fælles tilværelse såvel som det enkelte menneskes liv. Dette er første bog i serien.

Efter fire års sømandsliv bliver Aksel reddet fra skibsforlis og vender hjem. Hjemkomsten konfronterer ham med et ondt – og falsk – rygte, som får indflydelse på resten af hans liv.OM FORFATTERENErik Bertelsen er født i 1898 og død i 1969. Han debuterede med romanen Havets Børn (1921), mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Bertelsens vederhæftige folkelivsskildringer var i mange år blandt bibliotekernes mest udlånte.

Fjerde og sidste bind af Harboør-serien foregår fra århundredeskiftet til op mod 1. verdenskrig og samler sig om den muntre og slagfærdige fisker Knud, hans bekymrede og ængstelige hustru Else og deres seks børn, der fjerner sig mere og mere fra det strengt religiøse hjem.Serien skildrer Harboør-fiskerne og forholdet mellem de troende og de uomvendte i sidste halvdel af det 19. århundrede. Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner, hvoraf romanserien "Harboør-Folk" (1938-40) vejer tungest – senere fulgt op af "Den unge slægt" (1943). Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

Roman om en fragtskipper, der vender hjem efter lang tid til søs. Men fortiden plager ham, og han vrides af skyldfølelser...Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

Den samlede trilogi består af:Redningsbåden:Efter fire års sømandsliv bliver Aksel reddet fra skibsforlis og vender hjem. Hjemkomsten konfronterer ham med et ondt – og falsk – rygte, som får indflydelse på resten af hans liv. Over på solsiden:Historien om livet omkring 1930 på to smålandske gårde, der ligger på hver sin side af en dyb sø omgivet af mørk fyreskov og lyse birketræer.Jeg vil sejre:Romanen skildrer Asta Vilstrups kamp for den gymnastikhøjskole hun leder, og for sine principper og idealer. Men på samme måde kæmper hun også sin kamp med sig selv og sit eget sind. Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er udgivet som et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

Erik Bertelsens romantrilogi "Harboør-folket" rammer lige ned i de religiøse brydninger, der fandt sted i starten af 1900-tallet, og de mange samfundsomvæltninger, der dengang satte gang i det fænomen, der senere er blevet kendt som Udkantsdanmark. Historien foregår i det flade og fattige Harboør mellem Limfjorden og Vesterhavet og skildrer fiskersamfundets fælles tilværelse såvel som det enkelte menneskes liv. "Kvinder ved stranden" er tredje bog i serien.Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Erik Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

Jørgen er en ung mand, der søger at finde sin identitet i 1910'ernes Aalborg. Han har svært ved at finde mening og formål med tilværelsen. Det eneste han ved, er, at han ikke vil gro fast. En dag møder han Ejnar, som engang har kendt Jørgens mor. Ejnar tilbyder Jørgen at tage med ham hjem til sit hus ved havet. Jørgen takker ja og tager med Ejnar hjem, hvor han også møder datteren Kirsten. Jørgen bliver lynhurtigt tiltrukket af Kirsten, men samtidig skræmt af sine følelser, for er der noget, der kan få mennesker til at gro fast, så er det ægteskab.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Erik Bertelsen (1898-1969) var en dansk forfatter. Erik Bertelsen voksede op i Harboøre og havde oprindelig planlagt at blive fisker ligesom sin far, men blev overtalt til at gå andre veje af sin mor. Pudsigt nok er en stor del af Erik Bertelsens forfatterskab præget af hans opvækst i Harboøre og kendskabet til fiskerlivet. Han er blevet kendt som en hjemstavsforfatter, om end han skrev en stor del af sine bøger i København. Men fornemmelsen af Vesterhavets luner og de vilkår, som fiskerne levede under, gik rent ind i samtiden, og han blev en af de meste læste hjemstavsforfattere i Danmark.

"Hans barndomsby hed Thisted, og han selv hed Terkel. I skolen var han ikke ligefrem et lys. Men på andre områder var han vågen og lærenem." Sådan præsenterer Erik Bertelsen hovedpersonen i "Skuder på Limfjorden". Efter konfirmationen får han plads på en gård ved Vilsund, hvor han mødes med hårdt slid og onde ord. Men Terkel vil ikke finde sig i sådan et liv. Han vil finde lykken, hvor den så end må være.

"Folk på en fabrik" bygger på Erik Bertelsens egen tid som fabriksarbejder på en sølvvarefabrik. Folkene, fra direktøren til yngste arbejder, er skildret med lune såvel som objektivitet. Det er ikke bare historien om folk på en fabrik, men også om en vigtig periode i dansk historie, hvor fagforening, strejke og solidaritet gjorde sig særligt gældende.

Samlet fremstilling af de danske fusionskontrolregler med en praktisk vinkel.Det er over 12 år siden, der blev indført fusionskontrol i Danmark med lov nr. 416 af 31. maj 2000. I den periode har dansk fusionskontrol været underlagt en betydelig udvikling og professionalisering - godt hjulpet af sit EU-retlige inspirationsgrundlag.Denne bog giver en samlet fremstilling af de danske fusionskontrolregler med en praktisk vinkel. Fremstillingen lægger betydelig vægt på at beskrive de væsentligste temaer omkring forberedelse og tilrettelæggelse af sager om fusionskontrol - med henblik på at sikre en korrekt afgørelse. Som konsekvens heraf indeholder bogen også et afsnit, som beskriver de økonomiske værktøjer, som myndighederne (og andre) i dag anvender i forbindelse med fusionssagerne.Bogen tager afsæt i de mere end 170 egentlige afgørelser om fusioner, som de danske myndigheder har truffet, samt den betydelige utrykte praksis, som forfatterne via deres arbejde har kendskab til, og som viser myndighedernes udlægning af reglerne.Bogen inddrager således primært dansk praksis og har alene medinddraget EU-praksis, hvor det er skønnet relevant for fortolkningen og anvendelsen af de danske regler. Nyt i 2. udgaveSiden 1. udgaven er der sket væsentlige ændringer i de danske fusionskontrolregler samt de bagvedliggende EU fusionskontrolregler. 2. udgaven behandler alle disse ændringer, herunder overgangen til SIEC testen ved vurderingen af fusioners virkninger, den omfattende udvikling i praksis vedr. sagerne om konkurrenceskadelige, koordinerede virkninger samt udbygningen af reglerne om henvisning af sagerne.MålgruppeDansk Fusionskontrol henvender sig til alle, der beskæftiger sig med fusionskontrol, såvel myndigheder som praktikere og virksomhedsjurister.Om forfatterneErik Bertelsen, Jens Munk Plum og Morten Kofmann er konkurrenceretsadvokater og partnere i Kromann Reumerts Konkurrencegruppe, der har fusionskontrol som et væsentligt arbejdsområde. Forfatterne har beskæftiget sig med fusionskontrol, siden denne blev indført i EU i 1990, og har været involveret i betydelige danske fusionssager, både i EU-systemet og i Danmark. Erik, Morten og Jens holder jævnligt foredrag om konkurrenceretlige og udbudsretlige emner. Herudover er de forfattere til en lang række artikler i danske og internationale tidsskrifter, ligesom de medforfattere på bøgerne Competition Law in Denmark (2011) og Leniency Regimes, 2. udgave 2011 samt bidragsydere til European Competition Law Handbook og ECLR.

Erik Bertelsens romantrilogi "Harboør-folket" rammer lige ned i de religiøse brydninger, der fandt sted i starten af 1900-tallet og de mange samfundsomvæltninger, der dengang satte gang i det fænomen, der senere er blevet kendt som Udkantsdanmark. Historien foregår i det flade og fattige Harboør mellem Limfjorden og Vesterhavet og skildrer fiskersamfundets fælles tilværelse såvel som det enkelte menneskes liv. "Mænd på havet" er anden bog i serien.Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Erik Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

Svend Ligefrem er en kvik dreng, opvakt og intelligent, men lidt gammelklog, og han ynder at efterligne de voksnes talemåde – nu og da med forbløffende virkning ...Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

"Bjergene vrinsker" er den groteske historie og det sproglige virvar om smeden Kulkulainen, der gerne vil være sanger. En dag på Amager møder han en norne, som giver ham en gave: en melodi, der skal synges, så bjergene vrinsker ...Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

Gunnar fra Frederikshavn er både digter og fisker. En lidt umage kombination, der dog har hjulpet ham med at få den dejlige Else på krogen. Lykken bliver dog kort, da Else en dag bliver bortført på havet. Gunnar stikker straks til søs for at redde hende, men Else bliver sværere at finde end som så. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Erik Bertelsen (1898-1969) var en dansk forfatter. Erik Bertelsen voksede op i Harboøre og havde oprindelig planlagt at blive fisker ligesom sin far, men blev overtalt til at gå andre veje af sin mor. Pudsigt nok er en stor del af Erik Bertelsens forfatterskab præget af hans opvækst i Harboøre og kendskabet til fiskerlivet. Han er blevet kendt som en hjemstavsforfatter, om end han skrev en stor del af sine bøger i København. Men fornemmelsen af Vesterhavets luner og de vilkår, som fiskerne levede under, gik rent ind i samtiden, og han blev en af de meste læste hjemstavsforfattere i Danmark.

"Uvejrsnat.I Nat er der Uro i Rummet,en rullende Støjog rundt om min Skude staar Skummet,som lysende Røg.Jeg sidder ved Roret og lyttertil Tordenens Travog ser, hvordan Himmelen spyttermed Lyn over Hav.Langt agter står roligt og vinkeret Fyr paa en Ø.Imod mig som skridende Brinkergaar Sø efter Sø.Og stadig, naar Baaden sig stamperigennem en Brink,blir tændt alle Morildens Lamper,i koglende Blink.Bestraalet af Lynildskæretjeg bæres af Stedog føler, Ødet og Vejrethar fyldt mig med Fred."Digtene i "Blæst og blå vande" emmer af Erik Bertelsens store kærlighed til naturen og Vesterhavet.Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Erik Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

Fortælling fra en vindblæst, vestjysk by. Karen og Jakob er gift med hinanden, selv om Karen altid har været forelsket i Anders. Da Jakob kommer hjem efter at være bortrejst i en periode, svirrer rygterne om, at Karen og Anders har haft en affære, mens Jacob var væk. Og da Karen kort tid efter begynder at vise tegn på graviditet, går snakken for alvor blandt fiskerne og deres koner. Ingen ved dog, at Anders ikke er den eneste, der kan være far til barnet. Byens unge, nye præst er også en mulighed.Erik Bertelsen (1898-1969) var en dansk forfatter. Erik Bertelsen voksede op i Harboøre og havde oprindelig planlagt at blive fisker ligesom sin far, men blev overtalt til at gå andre veje af sin mor. Pudsigt nok er en stor del af Erik Bertelsens forfatterskab præget af hans opvækst i Harboøre og kendskabet til fiskerlivet. Han er blevet kendt som hjemstavsforfatter, om end han skrev en stor del af sine bøger i København. Men fornemmelsen af Vesterhavets luner og de vilkår som fiskerne levede under gik rent ind i samtiden, og han blev en af de meste læste hjemstavsforfattere i Danmark.

Erik Bertelsens novellesamling "Vestkystfiskere" består af 10 fortællinger fra forfatterens elskede fødeegn. Fiskeriet ved Vesterhavet spiller en stor rolle i Erik Bertelsens forfatterskab, og kærligheden til havet og forfatterens egne oplevelser til søs skinner igennem hver eneste historie."Vestkystfiskere" indeholder:På jyske revEn strandvaskerKonkylienJens LuftOmvendelseGud er kærlighedKjæn skikkeligUnder SkallingenLad dem takke HerrenSimon og jegErik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Erik Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

"Pludselig fik jeg øje på noget, som jeg ikke kunne være ligegyldig over for. Et stykke henne mod sydvest, oppe mellem de lave klitter, knejste en høj, hvid mast med rå. Det var faresignalstationen. Og nu gled en stor, sort ballon op mod toppen.Jeg var kun fem, seks år dengang. Ret megen livserfaring havde jeg næppe samlet; men jeg var gammel nok til at vide, hvad ballonen gik til vejrs for; den var en advarsel til fiskerne, der var taget ud før daggry: Havet rejste sig, og de måtte være agtpågivende og søge mod land i tide!"De 16 fortællinger i "Fiskerliv" følger livet for de danske fiskere i første halvdel af det tyvende århundrede. Erik Bertelsen tager os med til fiskermiljøet i Grenå, Vestjyllands smukke klitlandskab, der omfavner stranden, og havet ved Gilleleje.Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Erik Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

"Paa den grønne BænkPaa den grønne Bænk ved Havnen,vendt mod Stejlepladsens Pæleog det røde Baadeværft,gør det ofte godt at undesig en lille Andagtsstund.Her faar svundne Tider Mæle;her man sindigt Traaden tvinderom Erindringer og Minder,som de gaar fra Mund til Mund."Erik Bertelsens digte er præget af hans store kærlighed til Vesterhavet og den vestjyske natur, som vi også ser spille en stor rolle i hans romaner.Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Erik Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

"Sværd og plov" foregår i bronzealderen og fortæller om en ung mand, der flytter fra en strandbygd og ind i store skove for at blive bonde. Han tager en ung kvinde med sig, halvt mod dennes vilje. Bogen beskriver nybyggerens udfordringer med det nye liv. Bogen er skrevet med ældre sprog og tegnsætning.

Historien om livet omkring 1930 på to smålandske gårde, der ligger på hver sin side af en dyb sø omgivet af mørk fyreskov og lyse birketræer. Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er udgivet som et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.Erik Bertelsen (1898-1969) var en dansk forfatter. Erik Bertelsen voksede op i Harboøre og havde oprindelig planlagt at blive fisker ligesom sin far, men blev overtalt til at gå andre veje af sin mor. Pudsigt nok er en stor del af Erik Bertelsens forfatterskab præget af hans opvækst i Harboøre og kendskabet til fiskerlivet. Han er blevet kendt som hjemstavsforfatter, selvom han skrev en stor del af sine bøger i København. Men fornemmelsen af Vesterhavets luner og de vilkår som fiskerne levede under gik rent ind i samtiden, og han blev en af de meste læste hjemstavsforfattere i Danmark.

Under deres rejse til Jotunheimen oplever et ungt dansk ægtepar en krise, bliver uvenner og går hver til sit, men i de følgende dages adskillelse indser de, at de ikke kan undvære hinanden.

Erik Bertelsens romantrilogi "Harboør-folket" rammer lige ned i de religiøse brydninger, der fandt sted i starten af 1900-tallet og de mange samfundsomvæltninger, der dengang satte gang i det fænomen, der senere er blevet kendt som udkantsdanmark. Historien foregår i det flade og fattige Harboør mellem Limfjorden og Vesterhavet og skildrer fiskersamfundets fælles tilværelse såvel som det enkelte menneskes liv. Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Romanen skildrer Asta Vilstrups kamp for den gymnastikhøjskole hun leder, og for sine principper og idealer. Men på samme måde kæmper hun også sin kamp med sig selv og sit eget sind.Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner, hvoraf trilogien "Harboør-Folk" (1938-40) vejer tungest – senere fulgt op af "Den unge slægt" (1943). Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

Med stor omhu og detaljerigdom beskriver romanen "Rent tilfældigt" et stort persongalleris liv i et sogn i Himmerland. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

I Blus fortæller Erik Bertelsen om en dreng fra byen og hans spændende oplevelser blandt fiskerbørn og vestkystfiskere, der ofte må sætte livet på spil under deres farefulde ture på havet.En rigtig drengebog med storm og saltvandssprøjt!OM FORFATTERENErik Bertelsen er født i 1898 og død i 1969. Han debuterede med romanen Havets Børn (1921), mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Bertelsens vederhæftige folkelivsskildringer var i mange år blandt bibliotekernes mest udlånte.

I "Pirater på Isefjorden" fortæller forfatteren Erik Bertelsen historierne om tre drenges oplevelser med deres nye båd "Piraten" og deres sejlture på Isefjorden. Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.OM FORFATTERENErik Bertelsen er født i 1898 og død i 1969. Han debuterede med romanen Havets Børn (1921), mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Bertelsens vederhæftige folkelivsskildringer var i mange år blandt bibliotekernes mest udlånte.