Bøger af Erik Ulsig

De danske adelsgodser spillede en enorm rolle i middelalderen både i forhold til kongemagten og bondestanden. Men i løbet af middelalderen undergik adelsstanden mange forandringer både i status, rettigheder, økonomi og i sit magtforhold til kongen. Erik Ulsig fortæller om de danske adelsgodser i middelalderen og deres betydning for samfundet samt om de enkelte godser og de familier, der beboede og styrede dem.Erik Ulsig (1928-2013) var en dansk historiker, der i 1974 blev professor i middelalderens historie ved Aarhus Universitet. Han er særligt kendt for sin forskning i adelsgodserne i den danske middelalder, om hvilke han skrev sin disputats i 1968.

Den ældre danske middelalder var en turbulent brydningstid mellem nordisk vikingekultur og nye strømninger fra Europa. Religiøst, socialt og politisk var ændringerne så markante og dramatiske, at det var her, Danmark blev "Danmark".Denne bog handler om danerne og det danske riges tilblivelse: om Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne; om kongemagten, der udkæmpede blodige magtkampe og grundlagde det feudale system; om kirkens stigende magt, den jordejende adels betydning, grundlæggelsen af landsbyfællesskabet og den gennemgribende forbedring i landbruget, der for alvor var en økonomisk gevinst for landet.Forfatteren lægger sit fokus på den danske kongemagt og dens med- og modspillere og fortæller historien om Danmarks begyndelse ud fra et rigt kildemateriale, heriblandt retsdokumenter, klosterkrøniker, love og breve.

Jordens dyrkning var afgørende for det danske samfund i middelalderen. Bønderne og deres hushold levede af, hvad de producerede, mens konge, kirke og adel levede af de afgifter, bønderne gav.For Århus-egnen kan vi følge landbrugets udvikling takket være de kilder, som de kirkelige godsejere har efterladt sig. Af unik betydning er den jordebog fra ca. 1315, som domkirkens præster lod skrive. Den fortæller i detaljer om kirkens ejendomme. Vi får at vide, hvor store de var, hvor stor en del, de udgjorde, af de landsbyer, de lå i, hvor meget korn bønderne normalt såede, og hvad de gav i kornafgift. For adskillige byer kan disse oplysninger direkte sammenholdes med, hvad Christian 5's Matrikel viser. Det ses, at korndyrkningem havde ca. samme omfang i 1315 som i 1686, men en kilde fra 1427 viser, at kornafgifterne da var mere end halveret. Dette skyldes, at der efter Den Sorte Død var en udpræget mangel på arbejdskraft, som tvang godsejerne til at lette de meget høje kornafgifter. I løbet af det 15. århundrede lykkedes det for jordejerne at presse afgifterne lidt op igen. I bogen undersøges alle vidnesbyrd om ødegårde i senmiddelalderen. Ødelægningen på den frugtbare Århus-egn var moderat, men trods alt markant.