Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Finn Arler

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mickey Gjerris, Ulrik Becker Nissen, Steen Brock, mfl.
    314,95 kr.

    Fødevareetik er en grundbog, der beskriver fødevarer, mad og måltider i et etisk perspektiv. De etiske spørgsmål diskuteres i dag ikke kun i forbindelse med madindkøb, madlavning, omkring bordet og i medierne. Også forskerne har taget området til sig. I denne bog præsenterer førende danske forskere deres arbejde med etikken i relation til maden, måltidet og fødevarerne.Bogen består af tre dele. I første del er det enkelte menneske i centrum. Her behandles relationerne mellem kost, krop, sundhed, kostvejledning, religion, etisk forbrug og fødevaresikkerhed. Anden del handler om sociale og samfundsmæssige relationer, hvor mad og fødevarer spiller en rolle, fx måltidsfællesskaber, virksomheders sociale ansvar og udviklingen af nye teknologier inden for fødevareproduktion. I del tre er det menneskets forhold til og ansvar for naturen og husdyrene, der undersøges. Del tre afsluttes med et bud på en model i flere trin, der kan anvendes til behandling af etiske spørgsmål.Fødevareetik henvender sig til studerende ved videregående uddannelser, der beskæftiger sig med etikken omkring fødevarer, mad og måltider. Bogen er bredt introducerende og dækker en bred vifte af aktuelle emner, så andre med interesse for området kan også med fordel begynde her.

  • - Dimensioner i anvendt filosofi
    af Mogens Pahuus, Ulla Thøgersen, Anders Fogh Jensen, mfl.
    83,95 kr.

    Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi handler om, hvor og hvordan filosofi kan forstås og udøves som en anvendelsesorienteret disciplin. Anvendt filosofi rummer både en specialiseret filosofifaglighed og filosofiens samvirke med praksisområder inden for for eksempel sundhed, miljø, pædagogik, ledelse, medier og teknologi. Bogens første del kommer ind på fem dimensioner, som bliver betonet i anvendt filosofi: filosofiens kernefaglighed, en eksistentiel dimension, en interpersonel dimension, en samfundsforandrende dimension og filosofiens relation til videnskaben. Derudover giver første del et eksempel på at være anvendelsesorienteret filosof i en diskussion af bæredygtighed.Bogens anden del består af 11 praksisbeskrivelser fra en række filosoffer på arbejde. De har alle en formel uddannelse i filosofi og arbejder aktuelt med filosofien i relation til konkrete praksisfelter såsom pædagogik, sundhed, samtaler, ledelse og globalisering. De beskriver, hvordan de selv blev interesseret i filosofi, hvilke filosofiske temaer de er optaget af, og hvordan filosofien spiller ind i deres arbejdspraksis. Filosoffen på arbejde er en grundbog for studerende på uddannelsen i Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet, men vil være inspirerende for alle, der er interesseret i mulighederne i anvendt filosofi, såsom ledere og konsulenter samt psykologer og vejledere.

  • af Finn Arler
    103,95 kr.

    Det er svært at danne sig et samlet overblik over miljøområdet. Det gælder ikke blot når det drejer sig om alle de mange specifikke miljøproblemer, men nok så meget når det drejer sig om de forskellige temaer, principper, regler og virkemidler, der har været anvendt eller debatteret, siden miljøet for alvor kom på dagsordenen i anden halvdel af 1960?erne. Oplysninger og overvejelser er typisk spredt ud på mange forskellige slags kilder, og disse kilder er ofte af forholdsvis specialiseret art. Antologien Humanøkologi. Miljø, teknologi og samfund tilbyder læseren en række indføringer i nogle af de tematikker, som har stået i centrum i de seneste tiårs miljødebat. Der introduceres både til brede emneområder som eksempelvis energiplanlægning, miljøregulering, miljøetik og miljøøkonomi, og til en række af de mere specifikke temaer, der har haft en særlig bevågenhed det seneste tiår: den politiske forbruger, liberalisering, livscyklusvurdering, miljøledelse, naturkvalitet, vandmiljøplaner, forsigtighedsprincippet etc. Bidragene nøjes ikke med at være neutralt introducerende. De kan samtidig ses som engagerede indlæg i den standende miljødebat. Antologiens forfattere er knyttet til Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet og underviser på uddannelsen i Humanøkologi (http://www.humanoekologi.auc.dk).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.