Bøger af Flemming Dalsgaard

Liza Adler, der er halvt roma, vokser op under protektion af den ikke altid lovlydige godsejer Pablo Esteban. Han er en nyrig indvandrer fra Sydamerika, der, trods sit ægteskab med den engelske rigmandsdatter Carol, har svært ved at glemme sin ungdoms elskede, Zora. Han tager den lille Liza med den påfaldende lighed med Zora under sine vinger og bekoster hendes skolegang. Men handler det kun om godgørenhed? Eller vil Liza som voksen gennemskue, at hun er en del af Estebans plan om at genopleve sin ungdoms tabte kærlighed? Hvordan skal Esteban erkende, at tiden er løbet fra ham, og at hans søn er et mere passende valg for Liza? Og hvad skal hun gøre, når faderens og sønnens rivaliseren truer med at få fatale følger? Uddrag af bogen En svag dis har lagt sig koldt over perronen. Hun gyser lidt, da hendes fugtige ryg mærker det. Hun klemmer om kufferternes håndtag og stamper lidt i fliserne. Hendes støvleskafter føles faste om læggene. Hun mærker kraften i benene og vakler ikke. Hun ser ham rejse sig fra en bænk. Stille kommer han imod hende. Han er kommet alene. Øjnene mødes, og de prøver at læse hinandens tanker. Er de spøgelser, vendt tilbage fra dødsriget? Er de kolde, klamme lig, der skal mødes i en uskøn, makaber dans? Vil deres ord være tillærte replikker fra et skuespil, der for længst har mistet sin betydning og troværdighed? Er deres fælles minder blot en drøm, der aldrig har været virkelighed? Om forfatteren Flemming Dalsgaard er uddannet radiograf og akademiingeniør. Han er vokset op med litteratur, men begyndte først sent at skrive selv. Hans præferencer er temmelig klassiske, og debutromanen Dæmring har hentet inspiration fra Hans Egede Schack og Karen Blixen. Herudover har han skrevet en lille snes noveller, draculapastichen Aliena og Kærlighedsvalget, som er en lille bog om Nibelungens Ring.

Vi møder mænd, kvinder og børn på mange forskellige steder og i flere historiske epoker. Mennesker, der er så forskellige som farverne i regnbuens spektrum. En danserinde på Moulin Rouge, en lønslave i Milwaukee, en sygeplejerske i 1800-tallets Wien, en bondedreng i 1600-årenes Jylland, en nonne fra Bolzano, en lejesoldat fra Irakkrigen og en ung bøddel fra Languedoc. Vi skal endda møde Hans og Grete, Askepot og Tornerose i spændende voksenudgaver. Uddrag af bogen Dette menneske, hvis det da var et menneske og ikke en guddommelig udsending fra Olympen, var det sublime ideal, som alle stræbte efter. Hun kunne ikke længere tvivle på, at hvad hun havde for sig, var kvinden. Ikke bare kvinden, men selve mandkønnets arketypiske modsætning. Lucinda vidste ikke, hvordan hun skulle vælge imellem gråd og begær, for begge følelser kæmpede om overtaget. Hun gik videre. Hun vandrede forbi en lang række af disse åbenbarelser af skikkelser, der havde været fortidens virkelighed, men nu for evigt var tabt for verden. De stod her for hende som projiceret gennem en linse, der komprimerede fortiden og foldede den ud som en virtuel virkelighed. En virkelighed i hendes hjerne og hukommelse. Det var som et glemt minde om ungdommens tabte kærlighed, nu erindret som den drøm, der lever for vort blik, men som vi forgæves og afmægtige rækker efter. Det undviger os i sin evige uopnåelighed. Om forfatteren Flemming Dalsgaard er uddannet radiograf og akademiingeniør. Han er vokset op med litteratur, men begyndte først sent at skrive selv. Hans præferencer var temmelig klassiske, og debutromanen Dæmring har hentet inspiration fra Hans Egede Schack og Karen Blixen. Herudover Draculapastichen Aliena – en fremmed kvinde og Kærlighedsvalget, som er en lille bog om Nibelungens Ring. I 2017 udkom romanen Deja-vu.

Fattige, unge Benjamin Parsons får en håndsrækning af skæbnen. Han køber tilfældigt en gammel og meget smuk dukke, som synes at have magiske evner. Han arver sin værtindes hus og formue, og han vil nu have gode muligheder for at finde lykken også. Han møder flere som han tiltrækkes af, men intet fungerer. Og ingen fra virkeligheden hamler op med Amanda der i regn og mørke dukker op som en eventyrprinsesse. Hun synes at have været forbilledet for fremstillingen af dukken, for ligheden er slående. Benjamin tror nu på lykken, men Amanda er mystisk. Han forsøger at leve med hende som en almindelig pige, men selvom bryllup synes som en naturlig fortsættelse, fornemmer han noget forkert. Er hun virkelig? Er hun en gave fra dukken eller er hun dukken selv i levende live? En projektion af hans drømme? I hvert fald er hun ligesom drømme svær at fastholde, og netop som han mest forsøger at holde på hende, er han ved at miste hende igen. Benjamin må indse at gaver givet af skæbnen kan kræves dyrt betalt.