Bøger af Frederik Stjernfelt

Lige siden Muhammedkrisen i 2006 har ytringsfriheden været det store debatemne både i Danmark – og der er ingen grund til at tro, det vil ændre sig foreløbig. MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark er et stykke enestående eksempelhistorie, hvor man for første gang samlet kan læse om den til alle tider hårde kamp for den frie debat. Fra den Luthersk ortodoksis undertrykkelse af papister, kryptocalvinister og pietister. Og til trykkefrihedskampene der fører frem til grundloven i 1849. Men også den nyere historie er beskrevet. Forsøgene på at gøre arbejder- og bondebevægelsen tavse, og de mange diskussioner om blasfemi- og racismeparagraffen, er samlet i dette storværk. Vi hører om den nationale sikkerhed kontra ytringsfrihed, og bliver grundigt indført i Muhammed-krisen, og de efterveer som vi i dag stadig er påvirkede af. Alt dette er beskrevet i et storværk, skrevet af to af største kapaciteter på området, som i bogens afsluttende del, kortlægger de aktuelle fronter i den standende konflikt om ytringsfriheden. Et uomgængeligt værk for den politiske interesserede læser, som uden tvivl vil vække debat i offentligheden.

Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker?  Og hvordan skal vi derfra forestille os samfundet indrettet?Bag enhver politisk kamp ligger der en forestilling om dette. Disse forestillinger er ganske mange og ganske forskellige, og de trækker på lige så forskellige videnskaber og idealer for, hvad et menneske bør være.Fælles for disse ”menneskebilleder” er, at de alle udsiger at være universelle, altså gælder for alle mennesker. Men det betyder ikke, at de deles af alle mennesker. Tværtimod. Det betyder, at de indgår i en kamp om at videregive netop deres forståelse til flest muligt.Kampen om mennesket gennemgår otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper denne kamp om forståelse: Homo economicus (det økonomiske menneske), Homo socius (det kulturbærende menneske), Homo nationalise (mennesket i det nationale fællesskab), Homo faber (det redskabsbrugende menneske), Homo sapiens (det biologiske menneske), Homo humanitatis (det universelle subjekt), Homo deus (det post-evolutionære menneske) og Homo emotionalis (det følende menneske).I bogens anden del kortlægges, hvordan de forskellige menneskebilleder bliver omsat og brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket. Her er det en pointe, at alle menneskebillederne er gyldige, men i virkeligheden har hver deres grænser for, hvad de kan levere forståelse om. Bogen afsluttes med perspektiver for menneskebillederne i lyset af deres gyldighed og grænser.På Vidensfestivalen 2019 talte Esther Oluffa Pedersen med Finn Collin og David Budtz Pedersen om deres bog "Kampen om mennesket"

BIND 1: „En mageløs rejse i tankens mangfoldighed ... En standard er sat med det tre bind store danske værk om Vestens idehistorie – fra Antikken og til nutiden." Steffen Heiberg, Politiken Tankens Magt er et unikt værk over tænkningens historie fra antikken til i dag. Det fremstiller de fællestræk, der tømrer natur- og åndsvidenskaberne sammen i historiens forløb. Værket er skrevet af ikke mindre end 60 skandinaviske forskere og inddelt i syv søjler, der dækker teknologi, naturvidenskab, politik, jura, æstetik, kunst, menneske, sprog, samfund, filosofi, religion og teologi. Tankens Magt går i dybden: Ikke kun med vores egne kulturelle rødder i den græske filosofi, den kristne tro og det romerske juridiske system; den løfter også sløret for den østlige mystik, der går forud og gøder jorden for den vestlige tanke. Tankens Magt sporer den røde tråd i idehistorien og kortlægger de forbindelseslinjer, der knytter videnskab til kunst og politik til religion. Den dækker opfindernes, filmkunstnernes, folkeforførernes og dommedagsprofeternes tanker og mistanker, luftkasteller og vidundere. ANTIKKEN · Før 350 Teknologi - En uproduktiv teknologi · Naturvidenskab - Er verden til – eller tal? Politik og ret - Mellem bystat og imperium · Æstetik og kunst - Ide og mimesisMenneske, sprog og samfund - Kend dig selv · Filosofi - Fra vand til ånd · Religion og teologi - En religiøs smeltedigel MIDDELALDEREN · 350 -1350 Teknologi - Plove, ure, og østlig inspiration · Naturvidenskab - Aristoteles, astrologi og via moderna Politik og ret - Pave, konge og folk · Æstetik og kunst - Symbolik og forkyndelse · Menneske og, sprog og samfund - Sprogteori og logik · Filosofi - Skolastikken · Religion og teologi - Monoteismer i kamp om Europa RENÆSSANCEN · 1350-1600 Teknologi - Krudt, kompas og bogtryk · Naturvidenskab - Mikro- og makrokosmos iagttaget · Politik og ret - Realpolitik og suverænitet · Æstetik og kunst - Selvbevidsthed og uendelighed · Menneske og, sprog og samfund - Retorikkens redskaber Filosofi - Hermetik og humanisme · Religion og teologi - Reformationen BIND 2: „En mageløs rejse i tankens mangfoldighed ... En standard er sat med det tre bind store danske værk om Vestens idehistorie – fra Antikken og til nutiden." Steffen Heiberg, Politiken Tankens Magt er et unikt værk over tænkningens historie fra antikken til i dag. Det fremstiller de fællestræk, der tømrer natur- og åndsvidenskaberne sammen i historiens forløb. Værket er skrevet af ikke mindre end 60 skandinaviske forskere og inddelt i syv søjler, der dækker teknologi, naturvidenskab, politik, jura, æstetik, kunst, menneske, sprog, samfund, filosofi, religion og teologi.Tankens Magt går i dybden: Ikke kun med vores egne kulturelle rødder i den græske filosofi, den kristne tro og det romerske juridiske system; den løfter også sløret for den østlige mystik, der går forud og gøder jorden for den vestlige tanke. Tankens Magt sporer den røde tråd i idehistorien og kortlægger de forbindelseslinjer, der knytter videnskab til kunst og politik til religion. Den dækker opfindernes, filmkunstnernes, folkeforførernes og dommedagsprofeternes tanker og mistanker, luftkasteller og vidundere. MODERNITETENS FØDSEL ·1600-1700 Geometrisk rationalitet · Den naturvidenskabelige revolution · Absolutisme og frihed Billedernes magt · Universel problemløsning · Metafysik som systematisk projekt Jesuitter, modreformation, pietister og puritanere OPLYSNINGSTIDEN ·1700-1789 Den industrielle revolution · Kemi, elektricitet og naturhistorie · Frihed og fornuft Fra universalæstetik til det subjektive, hæslige og sublime · Natur og menneskeKritikkens tidalder Fromhed og fornuft REVOLUTION OG ROMANTIK ·1789-1857 Jern, damp og teknologiske systemer · Naturvidenskaben institutionaliseresRevolutionens tidsalder · Universalitet og autonomi · Kulturens relativitet og det almene menneske · Idealismen og dens kritikere · Religion og teologi – Religion på moderne vilkårINDUSTRIALISME OG IMPERIALISME · 1857-1914 Den anden industrielle revolution · Det mekaniske verdensbillede · De moderne politiske ideologier grundlægges · Fra materialisme til immaterialisme · Historie og psyke · Genealogiog gyldighed – mellem naturalisering og sagen selv · Sekularisering og liberalteologi BIND 3: „En mageløs rejse i tankens mangfoldighed ... En standard er sat med det tre bind store danske værk om Vestens idehistorie – fra Antikken og til nutiden." Steffen Heiberg, Politiken Tankens Magt er et unikt værk over tænkningens historie fra antikken til i dag. Det fremstiller de fællestræk, der tømrer natur- og åndsvidenskaberne sammen i historiens forløb. Værket er skrevet af ikke mindre end 60 skandinaviske forskere og inddelt i syv søjler, der dækker teknologi, naturvidenskab, politik, jura, æstetik, kunst, menneske, sprog, samfund, filosofi, religion og teologi. Tankens Magt går i dybden: Ikke kun med vores egne kulturelle rødder i den græske filosofi, den kristne tro og det romerske juridiske system; den løfter også sløret for den østlige mystik, der går forud og gøder jorden for den vestlige tanke. Tankens Magt sporer den røde tråd i idehistorien og kortlægger de forbindelseslinjer, der knytter videnskab til kunst og politik til religion. Den dækker opfindernes, filmkunstnernes, folkeforførernes og dommedagsprofeternes tanker og mistanker, luftkasteller og vidundere. VERDENSKRIGENE · 1914 -1973 Vækst og innovation · Revolution, konsolidering og grundlagsproblemer · Fascisme, kommunisme og velfærd · Højmodernisme og massemediekunst · Struktur og funktion · Kontinental og analytisk filosofi · Hjemløshedens teologi INFORMATION OG GLOBALISERING · 1973 OG FREM Intelligent teknologi og bæredygtighed · Kompleksitet og bevidsthed · Globalisering og identAsger Brandt, Kristeligt Dagblad itet · Efter modernismen? · Kompleksitet og tværvidenskab · Postmetafysik og den mentale vending · Religionerne genkomst? „En triumf … noget af det mest ambitiøse, der er set længe – måske nogensinde – på det danske bogmarked."

En på én gang seriøs og munter, lettilgængelig bog om de følger, religionens tiltagende rolle i vores samfund spiller, fx for ytringsfriheden og i den politiske kamp.

"GROV KONFÆKT - Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73"I selvsamme år, som Søren Gyldendal grundlagde sit forlag, afskaffede den egentlige magthaver i Danmark på det tidspunkt, den fra Tyskland indvandrede læge J.F. Struensee, censuren og indførte trykkefriheden.Det kom ikke til at gå stille af: Der begyndte at udkomme et væld af pamfletter, hvori alverdens aktuelle emner blev taget op, politik, lavsforhold, sædelighed, kongen, dronningen forholdene ved hoffet, alt kunne skrives, alt kunne gøres til gengæld for en pamflet. Det gav på meget, meget kort tid anledning til en helt ny og ukendt offentlighed.Her blev der ikke lagt fingre imellem: Der blev skrevet med store bogstaver, der blev hånet og injurieret, skældsord, krænkelser og fornærmelser stod på siderne og fløj gennem luften på en måde, som ikke giver internettet noget efter: Titlens ”grov Konfækt” er taget ud af denne sammenhæng: ”Grove Folk skal have grov Konfækt”, og det er der dækning for: Det fik de.Det er disse pamfletter, der er emnet for dette kæmpeværk, som dækker en spændende periode i danmarkshistorien.

I løbet af det seneste halve århundrede er der overalt i samfundet sket en mærkelig og dramatisk omvending, som er så udbredt, at den næsten er blevet usynlig. For debatøren, der vil høre, for tænkeren, der vil markere sig, og for kunstneren, der vil anerkendes, er det blevet vigtigt at fremstå som om han står udenfor. Allerhelst er han direkte udstødt af The Establishment, hvor det tidligere omvendt var afgørende netop at kunne henvise til sin høje status, sin autoritet og sin magt. Og samtidig er det blevet vigtigt at definere sig selv og sit arbejde negativt: Man giver med andre ord aldrig et bud på, hvad man går ind for, anser for værdifuldt og bestræber sig på, men taler udelukkende om, hvad man er skeptisk over for, tager afstand fra og aldrig ville røre med en ildtang.Idealet er ikke længere Overlægen, der maner til ansvarlighed, men den romantiske Oprører, som overskrider grænser, for nu at bruge denne negative opbyggeligheds mest skamredne kliche. I syv essays beskriver og analyserer Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen denne negationstænkning og sporer dens rødder i den vitalistiske livsfilosofi og i radikalprotestantismen. De viser, hvordan tankegangen altid smigrer sig af at udmærke nogle få åndsaristokrater, men i virkeligheden er tidens folkelige ideologi. Og de diagnosticerer denne negativisme i den kunstneriske avantgardisme, i den kritiske journalistiks forfald, i universitetsverdenen, i kirkelivet og i den politiske radikalisme på både højre og venstre fløj.Frederik Stjernfelt (f. 1957) er lektor ved Københavns Universitet og redaktør af KRITIK. Han har bl.a. skrevet Billedstorm (sammen med Poul Erik Tøjner, 1989), Formens betydning (1992), Rationalitetens himmel (1997) samt Hadets anatomi og Krigens scenografi (sammen med Jens-Martin Eriksen, 2003-4). Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) har udgivet digtsamlingerne City Slang (1981), Ukendt under den samme måne (1982), Nye digte (1987), Hjemfalden (1991), Det skabtes vaklen (1996) og Det værste og det bedste (sammen med Ib Spang Olsen, 2002), samt poetikken Mit lys brænder (1985) og essaysamlingen En dans på gloser (1996).

2017 er Luther år, ikke bare i Tyskland, men også herhjemme vil man fejre 500-året for Reformationen. Der vil blive udgivet et væld af litteratur om Martin Luthers lære, der vil blive skrevet kronikker og debatindlæg om betydningen af de 95 teser, som Luther bankede op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teologer og intellektuelle vil boltre sig i fortolkninger af Luthers betydning for nutidens protestantiske samfund. Men hvad sagde han egentlig, den store reformator? Er der en positiv arv at forvalte? Forfatter og professor Frederik Stjernfelt er gået til kilden selv og sparker veloplagt løs på de opbyggelige myter i Syv myter om Luther. Stjernfelt genlæser bl.a. Luthers berømte Tischreden og ender med at afvise de syv mest positive myter om Luthers værk og virkning: 1. Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed 2. Luther indførte skellet mellem stat og kirke 3. Luther bidrog til demokratiets fremvækst 4. Hekseprocesserne var katolske, ikke lutheranske 5. Luthers antisemitisme var harmløs 6. Luthers mørke sider var bare sådan som tiden var 7. Luthers mørke sider havde ingen effekter Stjernfelts egen konklusion lyder i stedet: "Har Luther da slet ikke gjort noget godt? Har han overhovedet ikke bidraget til det moderne, oplyste samfunds goder? Hmm. Hvis bidraget skal være noget, Luther faktisk intenderede skulle ske, så tror jeg næsten svaret må være nej. Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra ideer og handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over." Syv myter om Luther er en lærd og provokerende debatbog velanbragt i Luther-året 2017. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

"Dit opslag er blevet fjernet" Flere og flere møder sådanne beskeder på Google, Facebook, Twitter og andre steder. Techgiganterne er i færd med at omforme hele offentligheden. Engang troede vi, at de fremmede oplysning, myndiggørelse og ytringsfrihed. En oplysningens guldalder. Nu oplever vi, at de fjerner ytringer, fanger folk i ekkokamre, bekæmper rettigheder, forvrider offentligheden og kapitaliserer ytringsfriheden. Denne bog beskriver ytringsfrihedens nye vilkår på internettet, kritiserer techgiganternes voksende magt – og foreslår alternativer.

"Tankens magt" er et unikt værk over tænkningens historie fra antikken til i dag. Værket forener natur- og åndsvidenskaberne og viser de fællestræk, der tømrer de forskellige vidensgrene sammen i historiens forløb."Tankens Magt" sporer den røde tråd i idehistorien og kortlægger de forbindelseslinjer, der knytter videnskab til kunst og politik til religion. Den dækker opfindernes, filmkunstnernes, folkeforførernes og dommedagsprofeternes tanker og mistanker, luftkasteller og vidundere.Værket er inddelt i 7 søjler, der dækker teknologi, naturvidenskab, politik, jura, æstetik, kunst, menneske, sprog, samfund, filosofi, religion og teologi. 60 specialister har ydet bidrag til værket, således at hvert eneste kapitel er skrevet af en specialist på netop det område, der dækkes. "En mageløs rejse i tankens mangfoldighed ... En standard er sat med det tre bind store danske værk om Vestens idehistorie – fra Antikken og til nutiden". – Steffen Heiberg, Politiken"En triumf … noget af det mest ambitiøse, der er set længe – måske nogensinde – på det danske bogmarked".– Asger Brandt, Kristeligt DagbladBIND 1:ANTIKKEN · Før 350Teknologi - En uproduktiv teknologi · Naturvidenskab - Er verden til – eller tal? Politik og ret - Mellem bystat og imperium · Æstetik og kunst - Ide og mimesisMenneske, sprog og samfund - Kend dig selv · Filosofi - Fra vand til ånd · Religion og teologi - En religiøs smeltedigelMIDDELALDEREN · 350 -1350Teknologi - Plove, ure, og østlig inspiration · Naturvidenskab - Aristoteles, astrologi og via moderna Politik og ret - Pave, konge og folk · Æstetik og kunst - Symbolik og forkyndelse · Menneske og, sprog og samfund - Sprogteori og logik · Filosofi - Skolastikken · Religion og teologi - Monoteismer i kamp om EuropaRENÆSSANCEN · 1350-1600Teknologi - Krudt, kompas og bogtryk · Naturvidenskab - Mikro- og makrokosmos iagttaget · Politik og ret - Realpolitik og suverænitet · Æstetik og kunst - Selvbevidsthed og uendelighed · Menneske og, sprog og samfund - Retorikkens redskaber Filosofi - Hermetik og humanisme · Religion og teologi - ReformationenBIND 2:MODERNITETENS FØDSEL ·1600-1700Geometrisk rationalitet · Den naturvidenskabelige revolution · Absolutisme og frihed Billedernes magt · Universel problemløsning · Metafysik som systematisk projekt Jesuitter, modreformation, pietister og puritanereOPLYSNINGSTIDEN ·1700-1789Den industrielle revolution · Kemi, elektricitet og naturhistorie · Frihed og fornuft Fra universalæstetik til det subjektive, hæslige og sublime · Natur og menneskeKritikkens tidalder Fromhed og fornuftREVOLUTION OG ROMANTIK ·1789-1857Jern, damp og teknologiske systemer · Naturvidenskaben institutionaliseresRevolutionens tidsalder · Universalitet og autonomi · Kulturens relativitet og det almene menneske · Idealismen og dens kritikere · Religion og teologi – Religion på moderne vilkårINDUSTRIALISME OG IMPERIALISME · 1857-1914Den anden industrielle revolution · Det mekaniske verdensbillede · De moderne politiske ideologier grundlægges · Fra materialisme til immaterialisme · Historie og psyke · Genealogiog gyldighed – mellem naturalisering og sagen selv · Sekularisering og liberalteologiBIND 3:VERDENSKRIGENE · 1914 -1973Vækst og innovation · Revolution, konsolidering og grundlagsproblemer · Fascisme, kommunisme og velfærd · Højmodernisme og massemediekunst · Struktur og funktion · Kontinental og analytisk filosofi · Hjemløshedens teologiINFORMATION OG GLOBALISERING · 1973 OG FREMIntelligent teknologi og bæredygtighed · Kompleksitet og bevidsthed · Globalisering og identitet · Efter modernismen? · Kompleksitet og tværvidenskab · Postmetafysik og den mentale vending · Religionerne genkomst?

Den svenske biskop og poet Esaias Tegnér har engang sagt: "Menneskers ord og tanker fødes sammen, at tale uklart er at tænke uklart." Tal en tanke - om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation er et lynkursus i at tænke og tale klart - og i at være på vagt over for uklar tænkning og tale, hvor den end optræder. Bogen blev i 2007 tildelt en særpris i Lærebogspriskonkurrencen.

Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora.Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag.Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne.Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker.Bogen er redigeret af Simo Køppe,  David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Med en ordre, der udgik fra den enevældige Christian den 7.s pen under indflydelse af livlægen Struensee, blev ordet pludselig sat fri i det dansk-norske rige i september 1770. Fra den ene dag til den anden ophørte al forhåndscensur på tryksager.Den idealistiske tanke, typisk for oplysningstiden, var, at den frie debat skulle skabe rum for ”Sandheds upartiske undersøgning”. Det gjorde den også, men Trykkefriheden, som årene 1770-1773 kaldes, lokkede derudover en underskov af skribenter frem i lyset, som udnyttede, at alt nu kunne siges – og det blev det, somme tider så groft, vulgært og fantasifuldt, at det ville imponere en internettroll.Trykkefrihedsskrifterne har indtil for nylig været for kulørte til at beskæftige seriøse historikere og litterater, men her lægges de frem og fremmaner et levende billede af københavnerne i en kort, vild og eksperimenterende tid.Tre vilde år er et kort uddrag af storværket Grov Konfækt og introducerer de vigtigste emner og skribenter fra trykkefrihedstiden.

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme? Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på? Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme? Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på? Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Jens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

Klaus Høeck har siden debuten i 1973 med Rejse I-IV markeret sig som en af de mest ambitiøse og eksperimenterende danske digtere. I denne bog beskriver Frederik Stjernfelt hele værket.

This book investigates a number of central problems in the philosophy of Charles Peirce grouped around the realism of his semiotics: the issue of how sign systems are developed and used in the investigation of reality. Thus, it deals with the precise character of Peirce's realism; with Peirce's special notion of propositions as signs which, at the same time, denote and describe the same object. It deals with diagrams as signs which depict more or less abstract states-of-affairs, facilitating reasoning about them; with assertions as public claims about the truth of propositions. It deals with iconicity in logic, the issue of self-control in reasoning, dependences between phenomena in their realist descriptions. A number of chapters deal with applied semiotics: with biosemiotic sign use among pre-human organisms: the multimedia combination of pictorial and linguistic information in human semiotic genres like cartoons, posters, poetry, monuments. All in all, the book makes a strong case for the actual relevance of Peirce's realist semiotics.

Natural Propositions is about the desirable consequence of Charles Peirce's conception of propositions; namely, that they are no strangers to a naturalist world-view and thus form natural inhabitants of reality. This is because propositions---in Peirce's generalization: Dicisigns---do not depend upon human language nor upon human consciousness or intentionality, contrary to most standard assumptions. In addition to a careful consideration of Peirce's work, the book includes numerous examples of Dicisigns in nature as firefly signaling and vervet monkey alarm calls.

Johann Konrad Dippel var en eventyrlig skikkelse: pietist, mystiker, alkymist, fritænker, oplyser, provokatør – og bestseller. Hans skrifter om både teologi, lægevidenskab og filosofi og hans provokerende pamfletter gjorde ham berømt over landegrænserne.I de første årtier af 1700-tallet levede han et omflakkende liv i Nordeuropa og måtte ofte flygte eller blev forvist for sine synspunkter. Flere gange blev han smidt i fængsel og hans skrifter brændt.I 1719 var han i Altona – dengang det danske riges næststørste by – for at gøre guld. Så blev der rejst en sag imod ham, der endte med livslang forvisning til Bornholm. I sagen stillede Dippel, der var en af Europas førende intellektuelle, op til kamp imod greveparret Reventlow, det mægtigste adelspar i Danmark-Norge.Alkymist i lænker udforsker sagens detaljer som midtpunkt i en skildring af Dippels hæsblæsende liv, der aldrig før har været grundigt beskrevet på dansk. Bogen udkommer 10. august 2023 på 350-årsdagen for Johann Konrad Dippels fødsel.

I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger?I Åndsfrihed diskuterer forskere fra teologi, filosofi, pædagogik, idéhistorie og samfundsvidenskab begrebets historie, idé og aktualitet og giver et indblik i åndsfrihedens vilkår i det moderne samfund.

Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.

Siden sin debut i 1966 har Klaus Høeck nærmest uden ophold skrevet myriader af digte om snart sagt hvad som helst – fra datalogi til døden, fra mytologi til myrer, fra romantik til rumskibe, fra syrerock til skak. Kybernetik og romantik går hånd i hånd, og det hele sættes i system på sindrig og forbløffende vis. Høeck hører ganske enkelt til på øverste hylde af det 20. århundredes danske litte­ratur. Denne bog er det første forsøg på at favne det enorme forfatterskab fra dets begyndelse til dets foreløbigt sidste udgivelse. Bogen er skrevet af ti litteraturforskere og en enkelt skønlitterær forfatter, som tilsammen giver læseren en bred introduktion til et af de mest forunderlige og fascinerende fæno­mener i dansk litteratur:Michael Kallesøe SchmidtLouise MønsterJan RosiekMarianne StidsenErik Skyum-NielsenIda Dam JuutilainenSara NørholmDan RinggaardPeter Stein LarsenFrederik StjernfeltMorten Søndergaard

Med Krigens scenografi følger vi forfatterne på deres rejser igennem Bosnien og Serbien i 2003.De er til stede ved den dramatiske anholdelse af en krigsforbryder i Beograd, og de møder en minister under Milosevic og en leder fra Sjesjels nationalistiske parti, der nu er Serbiens største.De diskuterer med forfatterne til det politiske programskrift bag krigene - det serbiske Akademis Memorandum - og de fremlægger den nyeste viden om den omfattende serbiske planlægning af den 'etniske udrensning' i Bosnien.De går bag om den bosniske præsident Izetbegovic' demokratiske facade. Var denne islamiske fundamentalist i virkeligheden - måske uden selv at fatte det - en marionet for sine serbiske modstandere i Beograd?Hvad er krigens effekter på samfundene den dag i dag? Bosnien er sønderdelt og styret af tre nationalistiske klaner. I Serbien er de kræfter, der stod bag krigene, vendt tilbage til den politiske scene. Hvad indebærer Nation building, og hvilken form for støtte har sådanne ruinerede lande brug for?Hvem skal gribe ind, hvornår, og hvorfor skal det internationale samfund blande sig når mennesker forfølges pga. deres etniske tilhørsforhold?I et afsluttende essay - I krigens ruiner - vurderer forfatterne hvordan europæerne er blevet forført af dette drama - og hvad det vil betyde for det 21. århundredes politik.

Menneskebilleder er overordnede teorier om menneskets natur, om hvordan mennesker interagerer med hinanden og med deres omgivelser, og om, hvordan de handler i samfundsfællesskabet. Menneskebillederne er strukturerende for fundamentale diskurser, der ligger bag megen politisk debat og samfundsudvikling.Denne bog præsenterer otte menneskebilleder, der kan anvendes som redskaber til at uddrage teksters syn på mennesket. Ofte vil teksterne trække på flere menneskebilleder, og denne bog rummer derfor et analyseredskab, der kan fange denne kompleksitet.Bogen rummer desuden en lang række cases, der demonstrerer, hvordan menneskebillederne konkret kan anvendes som analysereskab.Menneskebilleder henvender sig til studerende på humanistiske universitetsuddannelser og professionshøjskoler og tilbyder sig som en støtte til deres tekstanalyser gennem studiet.

Based on the general doctrine of diagrams in Charles Peirce's mature work, Diagrammatology claims diagrams to constitute a centerpiece of epistemology.

Based on the general doctrine of diagrams in Charles Peirce's mature work, Diagrammatology claims diagrams to constitute a centerpiece of epistemology.

Kritik nr. 184 indeholder artikler om skolepolitik, antiamerikanisme i europæisk samtidslitteratur m.m. og med bidrag af Jon Helt Haarder, Mikael Rothstein m.fl.