Bøger af Gert Tinggaard Svendsen

Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.

Engelsk udgave af Tillid i serien TænkepauserUdlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.

Hvad gør vi, når der sker tillidsbrud? Hvad sker der, når en Britta Nielsen i Socialstyrelsen tager af kassen, eller når nogen uberettiget modtager sociale ydelser?Denne bog rejser netop spørgsmålet: kontrol eller tillid? Hvordan skal vi vægte kontrol i forhold til tillid i fremtidens velfærdssamfund? Kontrol skal vel først og fremmset rettes mod folk, der ikke frivilligt ønsker at samarbejde, men hellere vil snyde og bedrage.Spørgsmålet belyses på en helt ny måde ved at stille skarpt på de tre grupper, der har størst indflydelse på samfundets udvikling: hard-riderne, tough-riderne og easy-riderne. Forfatternes bud er, at vi ved at blive klogere på disse 'spillertyper' også bliver mere afklarede om, hvilken vej vi skal vælge.Kontrol eller tillid er lærebog til studerende i sociologi, statskundskab og samfundsfag - og det er samtidig en debatbog om fremtidens velfærdssamfund.Gert Tinggaard Svendsen (1963) er professor, ph.d., ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.  Gunnar Lind Haase Svendsen (1965) er antropolog, ph.d., professor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet i Esbjerg, hvor han også er ansvarlig for sociologi-uddannelsen.  Urs Steiner Brandt (1963) er cand.oceon. og lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet i Esbjerg.

Danmark er som en humlebi, der i teorien ikke kan flyve, men gør det alligevel. Den offentlige sektor er enorm, skatterne er tårnhøje og de økonomiske incitamenter svage. Alligevel hører vi sammen med de øvrige skandinaviske velfærdsstater til blandt verdens rigeste lande. Hvorfor?   Svaret kunne være ”social kapital”, dvs. summen af det ofte helt uformelle samarbejde, der finder sted dagligt på kryds og tværs borgerne imellem og som bygger på tillid og fælles normer opbygget over generationer. Mistillid og kontrol skaber bureaukrati og koster penge. Et velfungerende civilsamfund derimod, som alle føler sig ansvarlige for, er en produktiv kraft, der gør samfundet mere smidigt og effektivt.   Social kapital er den første danske introduktion til et begreb, der i disse år får stadig mere international opmærksomhed inden for både økonomisk teori og samfundsvidenskaberne generelt. Bogen afdækker begrebets rødder og gennemgår de forskellige teoretiske tilgange til feltet – fra Bourdieu og Coleman til Robert Putnam – og viser med en række konkrete eksempler fra bl.a. andelsbevægelsen og sports- og idrætsbevægelserne, hvordan social kapital har udgjort en afgørende produktionsfaktor i det danske samfund.

A brief but engaging look at the importance of trust.Gert Tinggaard Svendsen explores how to cultivate this elusive feeling--and why developing trust is so important for maintaining a happy, stable, and economically sound society. Without it, societies become more corrupt and legal systems cannot guarantee justice. Why do Nordic countries like Denmark score so highly in trust and happiness levels and so low in levels of corruption--and how can other countries replicate these stats for the good of their people? Higher levels of trust often translate to more cooperation and social responsibility, advantages in economic growth and social stability, and happier workplaces. Tinggard Svendsen's research on trust emphasizes that if we want to build trust, we must minimize control. The fewer resources we expend on surveillance and monitoring, the more resources we can use to improve competition, advance research, and nurture innovation. In Reflections, a series copublished with Denmark's Aarhus University Press, scholars deliver 60-page reflections on key concepts. These books present unique insights on a wide range of topics that entertain and enlighten readers with exciting discoveries and new perspectives.

Lenin once said "Trust is good, but control is better," but because the presence of social trust lowers transaction costs in everyday life, perhaps we should instead say "Control is good, but trust is cheaper".

Tillid på kinesisk er en del af udviklingen af serien Nordic Welfare. I serien stiller danske forskere fra universiteter og andre forskningsmiljøer skarpt på nordens historie, kultur og værdier. Hver titel i serien fokuserer på et enkelt grundtræk i velfærdssamfundet og giver et indblik i nordens unikke samfundsopbygning.

THERE IS A FIVE LETTER WORD THAT I WOULD LIKE TO REPEAT, AND REPEAT, AND REPEAT: T R U S T– Elinor Ostrom, The Nobel Prize Lecture, December 8, 2009 Elinor Ostrom (1933-2012) modtog i 2009 nobelprisen i økonomi for sine analyser af, hvordan lokalt samarbejde kan løse kollektive handlingsproblemer i forbindelse med forvaltning af fælles ressourcer – og mindst lige så effektivt som statslig regulering eller privatisering. Samtidig øger samarbejde legitimiteten af beslutningerne blandt borgere og brugere af en ressource. Det centrale er, at de konkrete, lokalt udformede institutioner skaber betingelserne for tillid og selvregulering.Ostroms forskning er tværvidenskabelig og metodepluralistisk. I direkte forlængelse af Herbert Simon implicerer hendes studier, at menneskers rationelle handlinger er bundet til omstændighederne og også baseret på moral og værdier.De to centrale spørgsmål har været: Hvad er muligt, og hvad virker? Denne bog søger at henlede opmærksomheden på potentialet i hendes tænkning både for samfundsvidenskaben generelt og med henblik på konkret at løse samfundsmæssige problemer.Karin H. Pedersen er lektor og Gert T. Svendsen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

THERE IS A FIVE LETTER WORD THAT I WOULD LIKE TO REPEAT, AND REPEAT, AND REPEAT: T R U S T– Elinor Ostrom, The Nobel prize Lecture, December 8, 2009Elinor Ostrom (1933-2012) modtog i 2009 nobelprisen i økonomi for sine analyser af, hvordan lokalt samarbejde kan løse kollektive handlingsproblemer i forbindelse med forvaltning af fælles ressourcer – og mindst lige så effektivt som statslig regulering eller privatisering. Samtidig øger samarbejde legitimiteten af beslutningerne blandt borgere og brugere af en ressource. Det centrale er, at de konkrete, lokalt udformede institutioner skaber betingelserne for tillid og selvregulering.Ostroms forskning er tværvidenskabelig og metodepluralistisk. I direkte forlængelse af Herbert Simon implicerer hendes studier, at menneskers rationelle handlinger er bundet til omstændighederne og også baseret på moral og værdier.De to centrale spørgsmål har været: Hvad er muligt, og hvad virker? Denne bog søger at henlede opmærksomheden på potentialet i hendes tænkning både for samfundsvidenskaben generelt og med henblik på konkret at løse samfundsmæssige problemer.Karin H. Pedersen er lektor og Gert T. Svendsen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Tillid på kinesisk er en del af udviklingen af serien Nordic Welfare. I serien stiller danske forskere fra universiteter og andre forskningsmiljøer skarpt på nordens historie, kultur og værdier. Hver titel i serien fokuserer på et enkelt grundtræk i velfærdssamfundet og giver et indblik i nordens unikke samfundsopbygning.

Olsons teori om det kollektive handlingsproblem er blevet kaldt det centrale emne i Statskundskaben' Elinor Ostrom, Nobelprisvinder i økonomi 2009. Siden Mancur Olson (1932-1998) er 'rationel choice' blevet en grundsten i statskundskab og sociologi. Olsons teori om det kollektive handlingsproblem og hvordan interessegrupper opstår, brød således med den traditionelle gruppeteori om fælles interesse. Denne idé har for eksempel betydning for forståelsen af internationalt samarbejde, hvor formålet nu bliver at etablere institutioner, som skal sikre tilvejebringelsen af kollektive goder og forhindre 'free riding' blandt de involverede parter. Endvidere har hans påpegning af interessegruppers betydning for økonomisk vækst haft stor teoretisk og politisk indfyldelse. Et eksempel kunne være den aktuelle diskussion i EU om, hvorvidt lobbyisme skal reguleres eller ej. Endelig har Olsons forfatterskab kredset om, hvordan magtudøvelse i diktatur og demokrati påvirker et lands velstand. IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. BiografiKapitel 2. The LogicKapitel 3. The Rise and Decline of NationsKapitel 4. Power and ProsperityKapitel 5. Teoretisk indflydelseKapitel 6. Politisk indflydelse og aktualitetKapitel 7. Udvalgte teksterLitteratur

Siden Mancur Olson (1932-1998) er 'rationel choice' blevet en grundsten i statskundskab og sociologi. Olsons teori om det kollektive handlingsproblem og hvordan interessegrupper opstår, brød således med den traditionelle gruppeteori om fælles interesse. Denne idé har for eksempel betydning for forståelsen af internationalt samarbejde, hvor formålet nu bliver at etablere institutioner, som skal sikre tilvejebringelsen af kollektive goder og forhindre 'free riding' blandt de involverede parter. Endvidere har hans påpegning af interessegruppers betydning for økonomisk vækst haft stor teoretisk og politisk indfyldelse. Et eksempel kunne være den aktuelle diskussion i EU om, hvorvidt lobbyisme skal reguleres eller ej. Endelig har Olsons forfatterskab kredset om, hvordan magtudøvelse i diktatur og demokrati påvirker et lands velstand.