Bøger af Gisli Palsson

Historien om Hans Jonathan er både den forunderlige fortælling om en ung mand fra den caribiske ø St. Croix, der i 1784 fødes ind i slaveri og blot 43 år senere ender sine dage i Island som en fri mand, og en fortælling om historiens betydning i nutiden. Hans Jonathans korte liv er omdrejningspunkt for en fortælling om imperialisme, slaveri, ejendomsret, race og kulturel identitet, der strækker sig over 200 år og tager læseren med fra Caribien over Danmark til Island og USA. Som barn blev Hans Jonathan sejlet fra St. Croix til København, hvor han voksede op hos familien Schimmelmann i Amaliegade 23. I 1801, i en alder af bare 17 år, fulgte han den danske konges opfordring og lod sig hverve til flåden for at forsvare kongen og det styre, der profiterede på slavegørelsen af både ham selv og hans mor. Hans indsats i Slaget på Reden var heroisk, og efterfølgende slog han sig ned i København i overbevisningen om, at han nu var en fri mand. Men han tog fejl. Henrietta Schimmelmann anlagde et civilt søgsmål mod Hans Jonathan og gjorde krav på ejerskabet over ham – og hun vandt. Det lykkedes dog Hans Jonathan at flygte, inden hun kunne sende ham tilbage til St. Croix, og derved forsvandt han også ud af Danmarks historien. Indtil ca. 200 år senere. Bogen er en reflekterende og velovervejet fortælling om verden; på én gang en sympatisk historie om én mands forsøg på at finde sin plads som farvet i 1800-tallets Skandinavien og samtidig et forsøg på at beskrive det uhyrlige på et genkendeligt, menneskeligt plan. Som var det en historisk detektivroman lykkes det Gisli Palsson at væve denne fortællings mange og detaljerige tråde sammen til en multifacetteret historie om ét menneskes eksistens, der samtidig formår at skabe kraftig genlyd i nutidens globaliserede virkelighed. Historiens tråde trækkes hele vejen op til nutiden, ikke mindst i kraft af Hans Jonathans mange efterkommere, og herved belyses historiens fortsatte relevans for levede liv i en verden, hvor hudfarve, nationalitet og religion (igen) spiller en stadig større rolle.

Klassiske og moderne antropologiske tænkere er en indføring i den særlige tænkning, som antropologien har fostret. Antropologien voksede ud af en stigende interesse for at forstå den globale mangfoldighed i slutningen af det 19. århundrede, hvor hele verden var kendt og opmålt. Samtidig vidste man stadig meget lidt om, hvordan enkeltsamfund hang sammen. Det blev der rådet bod på gennem det etnografiske feltarbejde, der opstod som en ny videnskabelig metode. Det direkte møde med andre former for samfundsliv og måder at ræsonnere på lagde grunden til en særegen antropologisk tænkestil, der udfolder sig mellem konkrete detaljer og generelle begreber. I bogen præsenteres centrale antropologers arbejder gennem intellektuelle portrætter af Franz Boas, Marcel Mauss, Knud Rasmussen, Margaret Mead, Claude Lévi-Strauss, Gregory Bateson, Mary Douglas, Talal Asad, Marilyn Strathern, Bruno Latour, Anna Tsing og mange flere.Klassiske og moderne antropologiske tænkere er skrevet af antropologer fra danske, norske og islandske universiteter og er redigeret af professor emeritus Kirsten Hastrup.Bogens opbygning er enkel: Tænkerne er kronologisk ordnet efter deres fødselsår. Fødselsåret forklarer naturligvis ikke tænkningen, men det er tydeligt, at hver enkelt tænker afspejler sin tid; lige så tydeligt er det, at afspejlingen hverken er mekanisk eller uniform, og at begreber kan trække lange spor i historien. Det, der forbinder kapitlerne med hinanden, er afsættet i konkrete samfund. Bogen viser således at “klassisk” og “moderne” ikke er entydigt tidslige kategorier. Specifikke feltarbejder finder sted på bestemte tider, men de kan omsættes i mangfoldige senere læsninger. Bogen er relevant for læsere inden for alle samfundsvidenskabelige studier såvel som inden for humanistiske studier, som ønsker at forstå og udfordres på begreber som kultur, natur, globalisering, slægtskab, udveksling og meget mere.Et kortfattet overblik, der introducerer hvert kapitel, en fyldig litteraturliste og et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab for litteratursøgning.

"The great auk is one of the most tragic and documented examples of extinction. A flightless bird that bred primarily on the remote islands of the North Atlantic, the last of its kind were killed in Iceland in 1844. Gâisli Pâalsson draws on firsthand accounts from the Icelanders who hunted the last great auks to bring to life a bygone age of Victorian scientific exploration while offering vital insights into the extinction of species."--

Hans Jonathan blev i 1784 født ind i slaveri på øen St. Croix, som dengang var en del af den Dansk Vestindiske koloni. Som ung dreng blev han sejlet fra St. Croix til København, hvor han voksede op hos familien Schimmelmann, i Amaliegade 23. I 1801, blot 17 år gammel fulgte han den danske konges opfordring og lod sig hverve til flåden for at forsvare kongen, og det styre der profiterede på slavegørelsen af såvel ham selv som hans mor. Ikke desto mindre var Hans Jonathans indsats i Slaget på Reden heroisk, og efterfølgende slog han sig ned i København i overbevisningen om, at han nu var en fri mand. Men der tog han fejl.Henrietta Schimmelmann anlagde et civilt søgsmål mod Hans Jonathan, hvor hun gjorde krav på ejerskabet over ham – og hun vandt. Men trods tabet af søgsmålet, lykkedes det Hans Jonathan at flygte, inden hun kunne sende ham tilbage til St. Croix, og derved forsvandt han også ud af Danmarks historien. Indtil ca. 200 år senere, hvor historien om hans forunderlige liv fortsættes i Island og helt frem til i dag.

Following centuries of debate about "nature and nurture" the discovery of DNA established the idea that nature (genes) determines who we are, relegating nurture (environment) to icing on the cake.

Anthropologists argue that the growth of 'new genetics' has had far-reaching implications for human self-understanding, social relations and the development of biomedicine. Exploring a variety of issues including the widely-discussed Icelandic Health Sector Database, this book will be welcomed by graduate students and researchers in anthropology, human genetics and biotechnology.

Creating a visual and written timeline of the age of human domination, The Human Age reveals how this era was born, the ways in which it is impacting us and our planet now, and the outlook for the future.

First Published in 1995. Routledge is an imprint of Taylor & Francis, an informa company.

An anthropological exploration of Icelandic history, society and culture as the importance of language and texts ranging from the medieval Commonwealth to the modern nation-state is investigated.

Historien om Hans Jonathan er både den forunderlige fortælling om en ung mand fra den caribiske ø St. Croix, der i 1784 fødes ind i slaveri og blot 43 år senere ender sine dage i Island, som en fri mand. Men det er også en fortælling om historiens betydning i nutiden, og ikke mindst om betydningen af hudfarve og national identitet i en globaliseret verdensorden.Hans Jonathans korte liv er omdrejningspunktet for en fortælling om dansk imperialisme, om handlen med slavegjorte arbejdere, om det danske retssystems syn på ejendomsretten over mennesker samt om nationalisme og raceliggørelse i et større og globalt perspektiv.Som barn blev Hans Jonathan sejlet fra St. Croix til København, hvor han voksede op hos familien Schimmelmann i Amaliegade 23. I 1801, i en alder af bare 17 år, fulgte han den danske konges opfordring og lod sig hverve til flåden for at forsvare kongen og det styre, der profiterede på slavegørelsen af både ham selv og hans mor. Hans indsats i Slaget på Reden var heroisk, og efterfølgende slog han sig ned i København i overbevisningen om, at han nu var en fri mand. Men han tog fejl.Henrietta Schimmelmann anlagde et civilt søgsmål mod Hans Jonathan og gjorde krav på ejerskabet over ham – og hun vandt. Det lykkedes dog Hans Jonathan at flygte, inden hun kunne sende ham tilbage til St. Croix, og derved forsvandt han også ud af Danmarks historien. Indtil ca. 200 år senere.Som var det en historisk detektivroman lykkes det Gisli Palsson at væve denne fortællings mange og detaljerige tråde sammen til en multifacetteret historie om ét menneskes eksistens, der samtidig formår at skabe kraftig genlyd i nutidens globaliserede virkelighed. Palsson trækker tråde helt op i nutiden og reflekterer undervejs over betydningen af hudfarve og nationalitet samt betydningen og afhængigheden af slavegjort arbejdskraft i den moderne verden.