Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Hans Schultz Hansen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 1920
    af Hans Schultz Hansen
    78,95 - 128,95 kr.

    Den største stund. Den bedste gave. Ordene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter det forsmædelige nederlag i 1864 var det slut med at vente og længes. Sønderjylland kom igen hjem til Danmark. Og som det bedste havde sønderjyderne selv valgt, om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Folkenes selvbestemmelsesret og magt lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik dansk konge, og at de nu var en del af en dansk nationalstat. Så måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt over på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider.Hans Schultz Hansen, forskningsleder ved Rigsarkivet, søger grænser og samhørighed i sin skildring af fortidens konflikter og nutidens fredelige forhold i det dansk-tyske grænseland.

  • - Efter 1815
    af Carsten Porskrog Rasmussen, Hans Schultz Hansen & Lars N. Henningsen
    228,95 kr.

  • af Hans Schultz Hansen
    47,95 kr.

    De dansksindede sønderjyders førstemand H. P. Hanssen var arkitekten bag Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Allerede under 1. Verdenskrig satte han de første streger til en ny grænse, og han tegnede den bærende konstruktion for Genforeningen: folkeafstemningen i to zoner. H. P. Hanssen blev også hovedperson i den bitre grænsestrid, og det kostede dyrt. Han blev afskediget som minister og trængt til side under genforeningsfestlighederne. Men hans grænsepolitik sejrede og lagde fundamentet til nutidens fredelige forhold mellem danskere og tyskere. Bogen er andet bind i Hans Schultz Hansens biografi om H.P. Hanssen. Bind 1 er ”De danske sønderjyders førstemand”.

  • - H.P. Hanssen 1862-1914
    af Hans Schultz Hansen
    238,95 kr.

    Første del af en tobinds biografi om H.P. Hanssen, der var de danske sønderjyders førstemand i årene under tysk herredømme, og som i 1918-20 var arkitekten bag genforeningen med en holdbar og for flest mulige tilfredsstillende dansk-tysk grænsedragning. H.P. Hanssen er karakteriseret som en af forrige århundredes mest markante danske politikere. Anden del af biografien, dækkende perioden fra 1914, udkommer i 2020.

  • - Efter 1815
    af Carsten Porskrog Rasmussen & Hans Schultz Hansen
    183,95 kr.

    Sønderjyllands historie er anderledes end resten af Danmarks historie. Landsdelen har været grænseland og hertugdømme og en del af det tyske kejserrige. I 1920 blev den delt efter en folkeafstemning, men striden fortsatte årtier frem.Bogen fortæller i kort form landsdelens lange og dramatiske historie med hovedvægt på den politiske, nationale og kulturelle udvikling, der har gjort området til noget helt for sig selv.Forfatterne Carsten Porskrog Rasmussen og Hans Schultz Hansen har gennem årene skrevet og redigeret talrige bøger og artikler om mange emner inden for landsdelens historie.

  • af Hans Schultz Hansen & Mikkel Leth Jespersen
    442,95 kr.

    Pragtværk om søfart “Sønderjysk søfarts historie” er et pragtværk i to bind på tilsammen 868 sider, som udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland i samarbejde med Museum Sønderjylland.De to bind er en samlet fremstilling af Sønderjyllands rige søfartshistorie fra de ældste tider til i dag. Værket bygger såvel på den eksisterende viden som på ny forskning og behandler hele det historiske Sønderjylland mellem Kongeåen og Ejderen.De seks forfattere er eksperter i søfartshistorie fra arkiver, museer og universiteter. Begge bind er rigt illustreret med kort, grafer og billeder og er solidt indbundet.Vejledende udsalgspris for begge bind, der kun sælges samlet, er 498 kr. incl. moms.Se mere på www.hssdj.dk

  • af Henrik Skov Kristensen & Hans Schultz Hansen
    119,95 kr.

    Det siges undertiden, at danskerne er besat af besættelsen 1940-45. De såkaldt »fem forbandede år« optager endnu sindene, ikke kun ved jubilæer og mindedage, men til stadighed. Det kan være placeringen af ansvaret for den 9. april 1940, dilemmaet mellem samarbejdspolitik og modstandskamp, værnemagerne, de danske nazister og soldaterne i Frikorps Danmark, retsopgørets fordele og fejl og dertil på det seneste behandlingen af de tyske krigsbørn og de tyske flygtninge.Sammenlignet med det øvrige land er interessen for besættelsestiden på ingen måde mindre i Sønderjylland, snarere tværtimod. Det skyldes de særlige forhold i grænselandet, som gør den sønderjyske besættelseshistorie til andet og mere end en regional variant af de generelle danske forhold under den tyske okkupation. Det var her, de hårdeste kampe fandt sted om morgenen den 9. april 1940 og dermed klarest dokumenterede den tyske besættelses karakter af en voldelig invasion. Besættelsen gav straks grænsespørgsmålet fornyet aktualitet – en ofte overset faktor i den rigshistoriske synsvinkel på den danske regerings politik. Det tyske mindretals krav om en grænserevision og dets solidarisering med besættelsesmagten skærpede den nationale sindelagskamp i landsdelen og medførte en dansk mobilisering, som blev et forbillede for det ganske land i 1940, hvor et langvarigt tysk fremmedherredømme over hele Danmark var et realistisk fremtidsperspektiv. Muligheden for en grænseflytning betød også en udbredt og langvarig opslutning blandt sønderjyderne til den danske regerings samarbejdspolitik.Sønderjylland var også den danske nazifører Frits Clausens hjemstavn og allerede fra 1930’erne en højborg for det danske nazistparti DNSAP. Den nære beliggenhed til Det tredje Rige gjorde det særlig oplagt for mange at søge arbejde sydpå. Nærheden til grænsen var den væsentligste faktor bag placeringen af den tyske politifangelejr i Frøslev – og her indespærredes en stor del af grænsens vogtere efter Grænsegendarmeriets internering i september 1944. For mange gendarmer blev lejren en mellemstation inden deres deportation til koncentrationslejre i Tyskland. Den samme skæbne overgik talrige sønderjyske deltagere i modstandskampen, der i grænselandet fik et stærkt borgerligt-nationalt islæt, mens kommunisternes betydning var mindre end i det øvrige land.I krigens sidste dage blev Sønderjylland inddraget i operationsområdet for Montgomerys 21. armégruppe, om end følgerne heraf langtfra blev så alvorlige som Bornholms nære placering til den russiske front. Befrielsen den 5. maj 1945 blev indledningen til et massivt retsopgør, der i forhold til den samlede befolkning inddrog langt flere mennesker end i nogen anden del af Danmark. Frøslevlejren blev under det nye navn Fårhuslejren det største internerings- og afsoningssted i Danmark.Endelig omfatter det historiske Sønderjylland også Sydslesvig med det derboende danske mindretal, hvis medlemmer var undergivet langt vanskeligere vilkår end deres landsmænd nord for grænsen. Det gjaldt såvel det samlede mindretals udfoldelsesmuligheder som den enkelte værnepligtiges byrder som tvungen tysk soldat og de pårørendes situation på hjemmefronten. Trods disse mange særlige sønderjyske forhold under den tyske okkupation er det imidlertid også en pointe, at landsdelen overordnet kom til at dele skæbne med det øvrige Danmark og at besættelsen og befrielsen dermed kom til at fuldbyrde den genforeningsproces, der var indledt med den statslige indlemmelse i 1920. Det tyske nederlag betød en definitiv sikring af grænsen, i hvert fald imod en flytning nordpå, og dertil en væsentlig reduktion af det tyske mindretals størrelse og indflydelse. Disse sønderjyske virkninger af besættelsen og krigen rokker tildels ved den ofte fremsatte opfattelse af årene 1940–45 som en parentes i dansk historie.IndholdDen 9. april 1940 og grænseflytningsrygterne af Henrik Skov KristensenSindelagskamp og samarbejdspolitik af Hans Schultz HansenDet tyske mindretal af Frank LubowitzDe danske nazister af René RasmussenDagligdag og levevilkår af Birgitte Vestergaard FuttrupOpposition, modstand og modstandsbevægelse af Niels Wium OlesenBesættelsens sidste år og befrielsen, interneringerne og retsopgøret af Henrik Skov KristensenDet danske mindretal i Sydslesvig af Axel JohnsenLitteratur og kilderNavneregisterForfatterneHenrik Skov Kristensen, museumsinspektør, ph.d., leder af Frøslevlejrens MuseumHans Schultz Hansen, arkivar og forskningsleder, ph.d., Landsarkivet for Sønderjylland, AabenraaFrank Lubowitz, arkiv- og museumsleder, M.A., Archiv/Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe, Aabenraa og Deutsches Museum, SønderborgRené Rasmussen, forsker, cand.mag., Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, FlensborgBirgitte Vestergaard Futtrup, arkivfaglig overassistent, cand.mag., Landsarkivet for Sønderjylland, AabenraaNiels Wium Olesen, arkivleder, ph.d.,Historisk Samling fra Besættelsestiden, EsbjergAxel Johnsen, stipendiat, cand.mag., Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.