Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Helle Klitgård Alrø

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Søren Willert, Morten Ziethen, Poul Nørgård Dahl, mfl.
    248,95 kr.

    Coaching – fokus på samtalen præsenterer forskellige filosofiske og teoretiske perspektiver på coachingsamtalen og indeholder desuden analyser af autentiske coachingsamtaler, som finder sted i en organisatorisk kontekst. Bogens kapitler beskæftiger sig med forskellige tilgange til coaching, som de kommer til udtryk i teori og praksis. Der er særlig opmærksomhed på, hvordan coachen er til stede i samtalen og forvalter sin rolle. Emnerne i bogen spænder fra coachens personlige kvaliteter, evne til spejling, over betydningen af kontakt og kontrakt, oplevelsen af krop og mening til medarbejderens magt i coachingsamtalen.  Coaching – fokus på samtalen er den tredje bog i serien om Organisatorisk Coaching. Den er skrevet af konsulenter, ledere og forskere, som arbejder med coaching i private og offentlige organisationer.   Coaching – fokus på samtalen kan bruges på mellemlange og videregående uddannelser og henvender sig samtidig til ledere, konsulenter og andre forandringsagenter, der arbejder med coaching i en organisatorisk praksis.

  • - i sundhedsfaglige professioner
    af Helle Klitgård Alrø, Marianne Kristiansen, Jacob Birkler, mfl.
    318,95 kr.

    “Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professionsuddannelser” imødekommer kravene til faget kommunikation i de sundhedsfaglige grund- og diplomuddannelser. Bogen indeholder en introduktion til kommunikation som humanistisk fag samt en grundig teoretisk indføring i fire perspektiver på kommunikation: – det psykoanalytiske (ved Jørgen Nystrup), – det dialogiske (ved Helle Alrø og Marianne Kristiansen), – det systemteoretiske (ved Per Jensen) og – det kognitive/adfærdsmæssige perspektiv (ved Irene Oestrich). Hvert af disse perspektiver danner udgangspunkt for en analyse og diskussion af bogens gennemgående case. I bogens sidste del gives forslag til videre arbejde med casen og forslag til konkrete kommunikationsøvelser. Der afsluttes med en perspektivering, der indeholder oplæg til diskussion af den interpersonelle kommunikations betingelser og udfordringer i dagens sundhedsvæsen.

  • - nye veje - andre samtaler
    af Søren Willert, Per Møller Janniche, Morten Ziethen, mfl.
    158,95 kr.

    Coaching har de seneste år udviklet sig til et landskab, mange bevæger sig rundt i – som brugere, udøvende, undervisere, debattører… Der er dog stadig mange hvide pletter på landkortet. Hvad er f.eks. baggrund for coachingens tilsyneladende popularitet? Får brugerne reel kvalitet for pengene? Er der snarere tale om en hurtig modebølge, der snart vil blive afløst af en ny?I denne bog inviteres læseren med på vandreture i nogle af Coachingens landskaber. Forfatterne, der er alle tilknyttet Aalborg Universitet, stiller skarpt på temaer og tendenser, der virker frapperende, vækker undren og bør undersøges nærmere over de næste år. Forfatterne åbner op for fire tilgange, og disse er:  Makroniveauet - Coachingsamtalens samfundsmæssige og filosofiske indlejring. Mesoniveauet - Coaching som læringssamtale i organisationer. Mikroniveauet - Ind i samtalen, dialog og relation. Coachingens pædagogik - Hvordan undervises i coaching  Hvert kapitel er en begyndende rejse, som skal invitere læseren til at forholde sig professionelt til coaching som et forskningsfelt, der i fremtiden vil påvirke organisationsudvikling i væsentlig grad.  Bogen er den første i en serie, og vil efterfølges af fire udgivelser, der udspringer af de fire tilgange. Ambitionen er at løfte kvaliteten af coaching i individuelle og organisatoriske sammenhænge. Forfatterne til de fem bøger i serien er Søren Willert, Erik Laursen, Ulla Thøgersen, Nicolaj Stegeager, Helle Alrø, Søren Frimann og Poul Nørgård Dahl fra Aalborg Universitet. Redaktør Jakob Nørlem kommer fra Attractor.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.