Bøger af Henrik Christoffersen

Henrik Christoffersen er tidligere forskningschef i den liberale tænketank CEPOS og mangeårig iagttager og kritiker af det danske velfærdssamfund. I sin nyeste bog går han i rette med de faste forestillinger om lighedens velsignelser og statens monopol på velfærd.Lighed har været velfærdsstatens sande dna siden velfærdsstatens dannelse. Frem til 1980’erne blev den økonomiske ulighed mellem danskerne da også stadig mindre. Herefter, og altså i mere end fire årtier, er uligheden imidlertid øget år for år. Bogen eftersøger, hvad der ligger bag. Det var ikke realistisk fortsat at øge skattetrykket efter begyndelsen af 1980’erne, og der opstod nye prioriteringer i dansk politik. Stort set alle økonomiske reformer i de senere år har i sig selv øget den økonomiske ulighed. Det er en udvikling, som sætter spørgsmålstegn ved, om ligheden overhovedet har været en grundlæggende værdi for danskerne, eller om udviklingen blot har været drevet af trangen til økonomisk vinding for det bestemmende flertal.

Bringing together work from economists and political scientists, this volume offers empirical answers on how to achieve a good society, making it a highly relevant comparative study in political economy and welfare studies.

En demokratisk indretning af samfundet, hvor borgerne er lige, hver med én stemme, blev lov i Danmark i 1953. Dette opgør med særrettigheder for de besiddende kom på et tidspunkt, hvor danskerne endnu kendte den ydmyghed, som fulgte med erfaringen om, hvorledes sult kunne være en realitet for de svageste. Men det var også tiden, hvor beruselsen fra befrielsen rådede, og hvor optimismen og troen på bedre tider var stærk. I ånden fra folk som K.E. Løgstrup og Hal Koch skulle det nye fulde demokrati være samtale og søgen efter en fælles forståelse. De nye velfærdsøkonomer talte om den fælles interesse, hvor velstandsfremgang ville gavne alle, og hvor overflod ville gøre kultur mere interessant end økonomi.Bogen tegner et billede af, hvordan danskerne har forvaltet dette lighedens demokrati, efterhånden som den ydmyge og troskyldige forestilling om den fælles interesses råden blegnede.