Bøger af Henrik Kasch

Børn er i dag omgivet af digitale tekster, men det er ikke ensbetydende med veludviklede digitale læsekompetencer. "Digital læsedidaktik" fortæller om, hvordan lærere kan undervise elever i at læse digitale tekster, hvorfor det er så vigtigt at lære eleverne at læse digitale tekster med et kritisk blik, og hvordan brugen af digitale læremidler kan støtte læseforståelsen af digitale tekster. Endelig diskuteres, hvilke tekster og hvilket indhold eleverne skal arbejde med. Bogen præsenterer en læsedidaktik til grundskolens mellemtrin og overbygning. Den er et resultat af et projekt, hvor lærere, læsevejledere, læreruddannere og forskere har samarbejdet om at udvikle og afprøve nye didaktiske greb. Pædagogisk designforskning hedder metoden, som både kan bidrage til udvikling af praksis i skolen og til at skabe ny pædagogisk viden om digitale tekster og læsedidaktik.

Forfatterne af denne bog kommer med bidrag, der udfordrer den nuværende dagsorden for folkeskolen. Der lægges op til nytænkning med henblik på at gøre hverdagen mere meningsfuld for børn og unge. Et større fokus på det digitale er her centralt, fordi det kan fremme meningsfuld læring, og fordi det er hensigtsmæssigt i forhold til det samfund, de lever i. Der er mange forslag til, hvordan hverdagen kan gøres langt mere meningsfuld for børn og unge. Forfatterne ønsker en debat om, hvordan vi skal forstå, hvad meningen med at gå i skole egentlig er. Forfatterne har dybe rødder i fagområder som historie, dansk, engelsk og digital læring. De udforsker både praksis i folkeskolen generelt og i en række konkrete fag. Bogen både udfordrer og lægger op til løsninger. Den er interessant for alle, der er i berøring med folkeskolen, og som vil tage den, børnene og de unge alvorligt; det gælder fx forældre, lærere, politikere og underviserne på læreruddannelserne.

Historie, kultur & didaktik stiller skarpt på historieundervisning i Danmark og de indbyggede forestillinger om, hvad historie vil sige eller burde være. Antologien ser på, hvordan disse forestillinger udmønter sig i uddannelsespolitik og lovgivning, i historiedidaktik og undervisningspraksis i både folkeskolen og på universiteter i Danmark. I Søren Rønhedes essay analyseres en række publikationer om nye didaktiske bestræbelser for historiefaget i folkeskolen, der alle befatter sig med relevans, livsverden og myndiggørelse som centrale elementer i historieundervisningens formål. I Carlo Grevys afhandling i bogens efterfølgende kapitler stilles der skarpt på vor tids forestillinger om historie, og han undersøger forestillinger, som danner grundlag for de kulturelle praksisser, der befatter sig med historie. Grevys budskab er, at der er et stort uudnyttet potentiale for en historiefaglig undervisningspraksis, der ikke blot ville give en mere levende, livsverdensnær og relevant undervisning, men som også ville gøre historie levende og derved hjælpe børn og unge til at blive myndige historieskabere og -brugere. Antologien henvender sit til alle, der har med folkeskole eller historieundervisning at gøre, bl.a. lærere, lærerstuderende og uddannere på læreruddannelserne.