Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Henrik Røgind

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hans Lund & Henrik Røgind
    105,95 - 184,99 kr.

    Denne statistikbog er skrevet til alle dem, som for første gang skal i gang med statistisk arbejde, udredning og dokumentation i forbindelse med opgaver og projekter på en videregående sundhedsuddannelse. Bogen introducerer de statistiske begreber og udtryk og baggrunden og meningen med disse, så man også bliver i stand til læse og forholde sig kritisk til det statistiske materiale, som indgår i de fleste videnskabelige artikler og fagbøger. Bogen gennemgår den bagvedliggende tankegang og de mest almindelige begreber inden for biostatistik. Bogen er en grundbog i statistik, inden man giver sig i kast med en egentlig lærebog i statistik.

  • af Svend Schulze, Jannik Hilsted, Henning Beck-Nielsen, mfl.
    960,95 kr.

    Basisbog i medicin og kirurgi udgør en overskuelig dansksproget introduktion til de to centrale kliniske fag på medicinstudiet: intern medicin og kirurgi. I bogens indhold og opbygning er der lagt vægt på hyppige og almindelige sygdomme samt på mere sjældne tilstande, hvor manglende viden om sygdommen kan få fatale konsekvenser for patienten. I denne 5. udgave er det grundlæggende koncept justeret og videreudviklet på baggrund af kommentarer fra bl.a. studerende og læger. For at sikre fornyelse og foryngelse er en del af forfatterne blevet udskiftet, hvilket har betydet store og væsentlige ændringer i mange af kapitlerne. Som en ekstra nyskabelse suppleres bogen af en hjemmeside med mange spændende og interessante cases. Basisbog i medicin og kirurgi er først og fremmest en basal lærebog for medicinstuderende, men bogen henvender sig også til andre inden for sundhedsvæsenet, der har brug for en overskuelig og opdateret viden inden for intern medicin og kirurgi.

  • af Klaus Witt, Henrik Røgind, Inger Bak Andersen, mfl.
    306,95 kr.

    Evidensbaseret medicin anviser metoder til at formulere kritiske spørgsmål og finde svar på dem i forhold til klinisk beslutningstagen. Tjeklister er hertil et vigtigt redskab i den kritiske vurdering af litteratur og er et hjælpemiddel til at afklare, om den fundne litteratur er et relevant og troværdigt udgangspunkt for kliniske beslutninger. EBM er et redskab til at videreuddanne sig og til at holde sig selv og sine kolleger opdaterede med hensyn til at stille sikre diagnoser og give virksomme behandlinger. E-materiale i form af tjeklister og EBM-regneark til de hyppigst anvendte statistiske beregninger kan downloades på titlens hjemmeside.

  • af Nina Beyer, Hans Lund, Henrik Røgind, mfl.
    693,95 kr.

    Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter er den første danske lærebog, som tager udgangspunkt i de problemstillinger, den viden og de spørgsmål som ergo- og fysioterapeuter stiller i relation til reumatologien. I Danmark findes der ikke noget tværgående rehabiliteringsspeciale, og derfor har rehabilitering fået en stor plads i denne bog.Lærebogen er delt i to hovedafsnit - en større generel del og en speciel del. I den generelle del gennemgås den viden og de redskaber, som er nødvendige for at kunne tilbyde reumatologiske patienter den bedste behandling. I den specielle del er tværfagligheden tilstræbt ved, at de fleste kapitler er skrevet af en læge, en ergoterapeut og en fysioterapeut i fællesskab.Foruden de tværfaglige, videnskabelige aspekter lægger bogen også vægt på den pædagogiske fremstilling og håber dermed at fremme optimal diagnostik og behandling af bevægeapparatets almindeligste sygdomme.Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter henvender sig primært til ergo- og fysioterapeutstuderende, men også færdiguddannede og andet sundhedspersonale kan drage stor nytte af den enten som opslagsbog eller til brug i undervisning.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.