Bøger af Henrik Skov Kristensen

Horserødlejren og Frøslevlejren var Gestapos fangelejre i Danmark og et lille tandhjul i Det Tredje Riges undertrykkelsesmaskineri. Samtidig blev driften af fangelejrene også et spejlbillede af den ganske særlige besættelsessituation i Danmark. I sin store fortælling om dette kapitel af Danmarkshistorien kaster Henrik Skov Kristensen, historiker og leder af Frøslevlejrens Museum, nyt lys over det tyske sikkerhedspolitis to lejre, hvor mere end 8000 fanger blev interneret: deres funktion, drift, administration, fangegrupper, reglementer m.m., og ikke mindst forholdene for fangerne: indkvartering, forplejning, arbejdskommandoer, afstraffelser, legale og illegale aktiviteter m.m. Blandt bogens mange levende stemmer er fangernes erindrings- og dagbogsmateriale, der tegner et billede af fange- og lejrlivet, som de – mænd og kvinder – oplevede det.

Det siges undertiden, at danskerne er besat af besættelsen 1940-45. De såkaldt »fem forbandede år« optager endnu sindene, ikke kun ved jubilæer og mindedage, men til stadighed. Det kan være placeringen af ansvaret for den 9. april 1940, dilemmaet mellem samarbejdspolitik og modstandskamp, værnemagerne, de danske nazister og soldaterne i Frikorps Danmark, retsopgørets fordele og fejl og dertil på det seneste behandlingen af de tyske krigsbørn og de tyske flygtninge.Sammenlignet med det øvrige land er interessen for besættelsestiden på ingen måde mindre i Sønderjylland, snarere tværtimod. Det skyldes de særlige forhold i grænselandet, som gør den sønderjyske besættelseshistorie til andet og mere end en regional variant af de generelle danske forhold under den tyske okkupation. Det var her, de hårdeste kampe fandt sted om morgenen den 9. april 1940 og dermed klarest dokumenterede den tyske besættelses karakter af en voldelig invasion. Besættelsen gav straks grænsespørgsmålet fornyet aktualitet – en ofte overset faktor i den rigshistoriske synsvinkel på den danske regerings politik. Det tyske mindretals krav om en grænserevision og dets solidarisering med besættelsesmagten skærpede den nationale sindelagskamp i landsdelen og medførte en dansk mobilisering, som blev et forbillede for det ganske land i 1940, hvor et langvarigt tysk fremmedherredømme over hele Danmark var et realistisk fremtidsperspektiv. Muligheden for en grænseflytning betød også en udbredt og langvarig opslutning blandt sønderjyderne til den danske regerings samarbejdspolitik.Sønderjylland var også den danske nazifører Frits Clausens hjemstavn og allerede fra 1930’erne en højborg for det danske nazistparti DNSAP. Den nære beliggenhed til Det tredje Rige gjorde det særlig oplagt for mange at søge arbejde sydpå. Nærheden til grænsen var den væsentligste faktor bag placeringen af den tyske politifangelejr i Frøslev – og her indespærredes en stor del af grænsens vogtere efter Grænsegendarmeriets internering i september 1944. For mange gendarmer blev lejren en mellemstation inden deres deportation til koncentrationslejre i Tyskland. Den samme skæbne overgik talrige sønderjyske deltagere i modstandskampen, der i grænselandet fik et stærkt borgerligt-nationalt islæt, mens kommunisternes betydning var mindre end i det øvrige land.I krigens sidste dage blev Sønderjylland inddraget i operationsområdet for Montgomerys 21. armégruppe, om end følgerne heraf langtfra blev så alvorlige som Bornholms nære placering til den russiske front. Befrielsen den 5. maj 1945 blev indledningen til et massivt retsopgør, der i forhold til den samlede befolkning inddrog langt flere mennesker end i nogen anden del af Danmark. Frøslevlejren blev under det nye navn Fårhuslejren det største internerings- og afsoningssted i Danmark.Endelig omfatter det historiske Sønderjylland også Sydslesvig med det derboende danske mindretal, hvis medlemmer var undergivet langt vanskeligere vilkår end deres landsmænd nord for grænsen. Det gjaldt såvel det samlede mindretals udfoldelsesmuligheder som den enkelte værnepligtiges byrder som tvungen tysk soldat og de pårørendes situation på hjemmefronten. Trods disse mange særlige sønderjyske forhold under den tyske okkupation er det imidlertid også en pointe, at landsdelen overordnet kom til at dele skæbne med det øvrige Danmark og at besættelsen og befrielsen dermed kom til at fuldbyrde den genforeningsproces, der var indledt med den statslige indlemmelse i 1920. Det tyske nederlag betød en definitiv sikring af grænsen, i hvert fald imod en flytning nordpå, og dertil en væsentlig reduktion af det tyske mindretals størrelse og indflydelse. Disse sønderjyske virkninger af besættelsen og krigen rokker tildels ved den ofte fremsatte opfattelse af årene 1940–45 som en parentes i dansk historie.IndholdDen 9. april 1940 og grænseflytningsrygterne af Henrik Skov KristensenSindelagskamp og samarbejdspolitik af Hans Schultz HansenDet tyske mindretal af Frank LubowitzDe danske nazister af René RasmussenDagligdag og levevilkår af Birgitte Vestergaard FuttrupOpposition, modstand og modstandsbevægelse af Niels Wium OlesenBesættelsens sidste år og befrielsen, interneringerne og retsopgøret af Henrik Skov KristensenDet danske mindretal i Sydslesvig af Axel JohnsenLitteratur og kilderNavneregisterForfatterneHenrik Skov Kristensen, museumsinspektør, ph.d., leder af Frøslevlejrens MuseumHans Schultz Hansen, arkivar og forskningsleder, ph.d., Landsarkivet for Sønderjylland, AabenraaFrank Lubowitz, arkiv- og museumsleder, M.A., Archiv/Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe, Aabenraa og Deutsches Museum, SønderborgRené Rasmussen, forsker, cand.mag., Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, FlensborgBirgitte Vestergaard Futtrup, arkivfaglig overassistent, cand.mag., Landsarkivet for Sønderjylland, AabenraaNiels Wium Olesen, arkivleder, ph.d.,Historisk Samling fra Besættelsestiden, EsbjergAxel Johnsen, stipendiat, cand.mag., Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg