Bøger af Ida Holmegaard

Look er en bog om tøj, tekstiler og mode. Om at læse og blive læst, og om den transformative kraft, der findes i at klæde sig på, klæde sig ud og skabe et look. Om stoffet mellem os og resten af verden. I Look podes tøj og læsning på hinanden; i en række tekster, som spænder fra essayistik til lyrisk prosa, undersøger Ida Holmegaard tøj som sprog og materiale. Det er en bog om tøjets roller i litteraturen, i at skabe og omskabe køn, i politiske protester, i magtforhold, i sex, kærlighed og på det prekære arbejdsmarked. Look handler også om hvor tøjet kommer fra, om dets oprindelse i væve og på fabrikker. Tøjet, som er et udtryk og et arbejde, en stemningskatalysator og et effektivt forbyggende middel mod forkølelse. Ida Holmegaard er en ung stærk stemme. Holmegaard etablerede allerede et navn med debuten EMMA EMMA og fik siden et anmeldergennembrud med romanen Graceland, der blev nomineret til Politikens Litteraturpris.

Graceland er en roman om at være langt væk fra dem, man elsker. Om at være på vej og om at længes efter sin familie, efter kærlighed, ro og andre ting, som man ikke altid ved, hvad er. Og om frygten for alle de forskellige katastrofer, som hele tiden kan blive virkelige. Romanen udspiller sig over en eftermiddag i december og er fortalt af tre stemmer. Det er to dage før jul. Familien skal samles i villaen i København, men lige nu er der stille. Daisy er alene hjemme og bevæger sig rastløst rundt i huset, juleferien er begyndt, hun er 12 år, og tiden føles uendelig langstrakt, som et dirrende vakuum. Daisys tanker kredser om flykatastrofer og storebroren, Theo, der er på vej hjem fra New York. I en hotellobby løber Sylvia, deres mor, modvilligt ind i instruktøren, hans kone og skuespilkollegaer fra gårsdagens forestilling. Hun afslår selskab og kører mod København, ind i et begyndende uvejr, med en følelse af at være berøvet et frirum. I New York er det nat, og Theo bevæger sig gennem et landskab af juletableauer på taxaturen til JFK International Airport. Han forsøger at finde det rigtige at sige, inden de sætter hans elsker, Kamal, af på vejen. Det er uklart, om de skal ses igen, men Theo er fyldt af rejsens uro, og natten er oplyst af tusindvis af lyspærer. Pressen skriver: »Graceland er sætning for sætning en vild fornøjelse at læse.« – Information »Ida Holmegaards stemme er uimodståelig.« ***** – Politiken »En ny og stærk stemme, der er værd at lytte til og holde øje med.« ***** – Kristeligt Dagblad »En gennemgående helstøbt og fornem roman […] sproget, stemmerne får noget søvnigt eksploderende over sig, noget ubesværet, henslængt og smukt flyvende. At det lykkes er temmelig imponerende.« – Weekendavisen »Et virtuost afstemt kammermusikalsk spil for ventetid og bange anelser.« **** – Berlingske »Graceland ved, hvad den vil. Klar i spyttet fortæller Ida Holmegaard umanerligt skarpt om at føle, savne, være og blive.« **** – Nordjyske Stiftstidende

Emma Emma er en roman om sommerens arkitektur og landskaber. Hvor sidder feriens hjerte. Hvordan laver man kærlighed og omsorg om til begivenheder, man sammen kan bebo. En roman om jobs i serviceindustrien, om sankthansbål og om, på en gang at være nervøs og eksalteret over, ikke at kunne adskille sig selv fra andre og fra omverdenen.Romanen udfolder sig over en sommer, der er så lang, at det kan være svært at tro på, at den nogensinde slutter. Tiden er holdt op med at gå og er blevet til et stort, blødt og uformeligt nu, der hæver og hæver som en gærdej i varmen. Vi møder blandt andre Agnes, som fortæller, Emma, som vender hjem fra et længere ophold i London og har svært ved at huske, hvad hun har brugt de sidste par år på, Anton, som smiler for meget, Guy, som ror på romaskine og Linea, som ikke er hjemme, hendes værelse bebos i stedet af Emma. De har det kedeligt og intenst. Nogle gange forelsker de sig i hinanden.Emma Emma er den sydstatslitteratur, der altid har manglet i Danmark, og dog er det noget helt nyt. Ikke siden Carson McCullers har en forfatter rapporteret så køligt fra landskabet under den kogende sol, ikke siden Françoise Sagan har nogen skrevet så klart om kærlighedens indviklede logik.

Forfatterskolens afgangsantologi 2013 - digte og tekster fra Forfatterskolens afgangselever. CECILIE LIND: Det er en vild skrift, der buldrer løs. Uden tegnsætning men med en associativ fremadskriden, der gør det svært at gennemskue, hvorfor de ti tekster starter, og måske særligt slutter, hvor de gør. Men det er sjovt at være med når teksterne med deres helt egen virtuositet, laver betydningsskift og –skred, som her: "varsomt øje søger øje at se pupil udvide sig i glæde over ansigt at tjekke ud og inde med månestråleskrål og fugt og pip pepper op den stemning naughty og nice tanke at fjer er fuglefnug."JOSEFINE GRAAKJÆR NIELSEN: Digt, kortfilm, monolog og skitse er titlerne på de fire tekststykker af Josefine Graakjær Nielsen. Der er noget bastant og solidt over hendes sprog, når hun fx skriver, `Spørgsmålet er, hvordan han dør ikke hvornår.´ Døden går igen, en farfar har hængt sig selv, måske i en fodboldtrøje, eller i en ledning i stedet for et reb. Der er så meget på spil, så meget ubehag og voldsomhed, det er svært at være til stede i hendes tekster, for der er også meget kærlighed. En kærlig henvendelse til en mistet person et sted ude for teksten, måske. SARAH ELISE BRUUN: Hele Mellemøsten mødes i forholdet mellem arabiske kvinde og den jødiske mand. Det fortættes i køkkenet, i spørgsmålet om koshersalt, og kompromisretten hirselåg, der ikke efterlader "resten af aftenen med en overhængende dårlig ånde af sult." Hun skriver åndeløst, Sarah Elise Bruun, på kanten af stolen. Man når næsten ikke at få det hele med, før hun er videre, men det er også stærkt, og man lader sig henførende i den feberagtige fortællerstemmeMARTIN BASTKJÆR CHRISTENSEN: Privatlivet blander sig med kunstkritikken. En ung kvinde flytter ind hos en ung mand, de nymalede vægge minder ham om Hammershøi, hans særlige lys og bortvendte kvindeskikkelser. Der tegner sig et billede af en ung mand, der helst bare vil være alene, selvom han elsker "hende". Det er ikke til at være der for den anden, for de hensyn man føler man skal tage. Martin Bastkjær Christensen prosa er sikker, grebene er tydelige, teksten har en stram økonomi, der står ikke mange sætninger for meget, og virkemidlerne er brugt med omhuHANNAH LUTZ: Teksterne er samlet under titlen, Linneryd, förste sommaran (romanutdrag), og starter med denne skønne sætning: "Jag har set dem, vildsvinen, de har kommit in i mina drömmar!" Som romanuddrag virker det her stærkt, det flyder næsten over med intimitet og nærvær, og teksten bevæger sig hjemmevant i alle sine rum, og blandt alle sine karakterer. LEA LØPPENTHIN: Med en sær humor fremskriver Lea Løppenthin sproglige systemer. Kroppen spejles i geografien, "jeg er vild med mine tarme, de giver form til mit affald og kan måle sig med