Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Inger Sørensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Inger Sørensen
    64,94 kr.

    Wolfgang Amadeus Mozart er ikke bare verdensberømt for sin musik, men også for den måde, hans talent kom til udtryk. Allerede som barn komponerede Mozart komplicerede og storslåede symfonier, og han imponerede tidens største musikere, adelen og de kongelige med sine usædvanlige evner. Inger Sørensen fortæller om den store komponists barndom, hvor det gik op for familien, at han var et vaskeægte vidunderbarn, hans største mesterværker og deres tilblivelse, hans usædvanlige karriere og hans pludselige død i Wien i 1791.Inger Sørensen (f. 1944) er en dansk musikhistoriker, forfatter og forskningsbibliotekar. Hun står bag flere udgivelser om dansk kulturhistorie og er tilknyttet Dansk Center for Musikudgivelse ved Det Kongelige Bibliotek. Inger Sørensen var i 2006 medlem Kanonudvalget for musik, da man dannede en kanon over Danmarks kunst- og kulturarv.

  • af Inger Sørensen
    139,95 kr.

    Komponisten Johan Peter Emilius Hartmann (1805-1900) er en af dansk musikhistories allerstørste skikkelser og en del af et af de vigtigste danske kulturdynastier. Med hovedvægten lagt på J.P.E. Hartmann fortæller musikhistoriker Inger Sørensen om denne slægt af komponister, hvis musikalske grund blev lagt af Johann Hartmann (1726-1793), der var violinist og koncertmester hos hertugen af Plön i Holsten, og hvis musikalske arv endnu den dag i dag føres videre af jazzpianisten Nikolaj Bentzon (f. 1964), der er 7. generation af Hartmann-slægten.Inger Sørensen (f. 1944) er en dansk musikhistoriker, forfatter og forskningsbibliotekar. Hun står bag flere udgivelser om dansk kulturhistorie og er tilknyttet Dansk Center for Musikudgivelse ved Det Kongelige Bibliotek. Inger Sørensen var i 2006 medlem Kanonudvalget for musik, da man dannede en kanon over Danmarks kunst- og kulturarv.

  • - En kunstnerslægt
    af Inger Sørensen
    235,95 kr.

    Navnet Horneman dækker over en slægt af kunstnerisk begavede personligheder, der satte et betydeligt præg på dansk kulturliv fra anden halvdel af det 18.årh. til begyndelsen af det 20.årh. I sit biografiske værk Horneman – en kunstnerslægt følger musikhistorikeren Inger Sørensen Horneman-slægten gennem tre generationer: portrætmaleren Christian Horneman (1765-1844), komponisten Johan Ole Emil Horneman (1809-1870) og komponist og dirigent C.F.E. Horneman (1840-1906). Med afsæt i et omfattende historisk kildemateriale giver forfatteren et indblik i kunstnernes liv, arbejde og samtid. En vigtig kilde er den stambog, hvori Christian Horneman samlede sine notater, hilsner og tegninger fra venner og bekendte, og via denne stambog kan vi følge ham på hans rejse gennem Europa, hvor han bl.a. møder Haydn og Beethoven, hvis portrætter han maler. Af komponist Johan O. E. Hornemans værker kender vi nok især "Højt fra træets grønne top" og datidens landeplage "Den tapre landsoldat" (”Dengang jeg drog afsted”). Den største del af bogen er viet C.F.E. Horneman, som komponerede talrige værker bl.a. en opera over temaet Alladin. Han var desuden medstifter af en ny koncertforening ved navn ”Euterpe”, som skulle være et modstykke til Musikforeningen under ledelse af Niels W. Gade og dennes angiveligt konservative programvalg. C.F.E. Horneman var desuden en flittig og engageret deltager i tidens musik- og kulturdebat. Bagerst har forfatteren udarbejdet en stamtavle, to fortegnelser over komponisternes værker samt et navneregister. Bogen er desuden forsynet med et omfattende billedmateriale. Inger Sørensen, cand.phil. i musikvidenskab og lektor ved Danmarks pædagogiske Bibliotek, DPU, Aarhus Universitet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.