Bøger af Jakob Brønnum

Bogen gennemgår de grundlæggende temaer i Bowies tekster, som afslører ham som et søgende menneske. Der er helte og antihelte, der er stille, eftertænksomme øjeblikke, fortvivlelse, håb og uvished. Biografier om Bowie er strømmet ud siden hans død i 2016. Men dette er ingen biografi. Det er en læsning af Bowies tekster som den eksistenslyriker han også er. Brønnum tager os med gennem de høje luftlag – ikke bare åndeligt, men også gennem det rum(fart), der optog Bowie meget. Bowie abonnerede ikke på nogen entydig dogmatik, men bevæger sig gennem mange religiøse genrer i sine tekster. Dog står det sidste album Lazarus naturligvis tilbage som en række numre, der må tolkes kristeligt. Pressen skriver: ★★★★★ Uomgængelig læsning, for den, der vil forstå Bowies tekster. - POV International

”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon.” - MatthæusevangelietMed det udgangspunkt undersøger Brønnum, hvad der sker, når mennesket sætter Mammon som fortegn for sin tilværelsesforståelse. Den senere kristenhed har haft mange veludviklede begrundelser for ikke at tage matthæuscitatet alt for bogstaveligt. Vi har boltret os i pseudolegitime udveje og holdt udsagnet ud i strakt arm. Men tager man evangeliet på ordet står det helt centralt for Jesu budskab. Når man dyrker mammon, er der altid noget, der står i mellem dig og det andet menneske. Man ser mennesket som en forretning, som et middel til at opnå sit mål. Dyrker man Gud, ser man derimod mennesket i sig selv. I Pengeguden gennemgår Jakob Brønnum bl.a. en del af de områder i livet, hvor vores almindelige, ”naturlige” adfærd lærer os at betragte medmennesket som et middel og ikke et mål i sig selv. Det moderne samfund anser sig i almindelighed for ikke-religiøst. Bogen viser, at vores forhold til Mammon har karakter af en religiøsitet, der ligger tungere over den enkelte, end den middelalderlige kirkelige magtinstitution, som det moderne samfund er skabt som et opgør med. Og den viser, hvordan det at tage evangeliet på ordet, muligvis kan åbne en tredje vej.Pressen skriver:Læs bogen og nyd de mange bibelske henvisninger og de jordnære verdslige tilgange, for den kan varmt anbefales.★★★★★- DinBoganmelder.dk

Bob Dylan kendes først og fremmest som musiker, og derfor tenderer hans store litterære kvaliteter at drukne i folkrock, protestsang og mundharpe. Men han indstilles til Nobelprisen i litteratur år efter år, og Dylans tekstunivers er delikat, genialt, originalt og billedrigt. I denne bog gennemgås Dylans studiealbum et for et, og det bliver tydeligt, at de bibelske inspirationskilder er blandt Dylans vigtigste, lige fra Blowing' In The Wind til i dag. Det er først og fremmest i Bibelens dunkle dyb, han henter sine digteriske billeder. Der er indsigt og udblik at hente for fans og feinschmeckere, men nybegyndere kan også være med, for hele Dylans univers bliver præsenteret. Jakob Brønnum skriver både som den spændende teolog han er, men også som mangeårig lytter af den legendariske sanger.

En eksplosion i nabohuset til en rockerborg, en lejlighed under observation, et kvindelig under isen i den lokale sø, og en retsmediciner, der er forhindret i at møde op på gerningsstedet, så efterforskningen står i stampe. Dette er nogle af elementerne i det mysterium, som kriminalkommissær Tobias Isaksen og hans hold af efterforskere skal forsøge at løse. Sagens tråde spreder sig i vidt forskellige retninger, og Tobias Isaksen forsøger i et kaotisk tankespil at samle dem, så han kan skabe et overblik. Hvem myrdede kvinden under isen, og hvorfor?KVINDEN UNDER ISEN har fokus på opklaringen og de samfundsmæssige forhold, der ligger bag forbrydelserne. Jakob Brønnum er blandt andet inspireret af Sjöwall og Wahlöös krimiklassikere.

10 nekrologer, tidligere offentliggjort i POV International. Muhammad Ali, Leonard Cohen, Per Kirkeby.

”For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.” Kærlighed er det, der bliver mere af, når vi bruger det, i modsætning til tilværelsens forbrugsgoder. Og kærlighed er det, der forsvinder, når det får lov at passe sig selv. Vi ved fra parforholdet og fra de nære relationer, at de skal næres for ikke at gå til grunde. Kærligheden er et levende væsen. Bliver den ikke næret, sætter Matthæuseffekten ind. Hvad bogen handler om? Om verden. Om virkeligheden. Om livsfilosofi. Om lykke og ubegrænset tilgang. Om mennesket som forbrugsgenstand. Om frygten. Om alt eller intet. Om stemmen i det indre. Om undskyldninger. Om at få noget betroet. Om forfængelige reaktioner. Om uvisheden. Om frugten af det hele. Om mødet. Om den svageste. Om børn og andre mennesker. Om penge. Om den største og den mindste. Om gode og onde hensigter. Om at handle i frihed. Om at tage stilling. Om lister over, hvem der er bedst. Om dem, man ikke gider snakke med. Om forvandlingen. Om himlen som livsbillede. Om det uhåndgribelige i livet. Om at give af sig selv. Om Gud findes. Om at se. Om at vende sig om. Om kærlighed findes. Om sygdom. Om lidelsens meningsløshed. Om kærlighed som handling. Om livet i bevægelse. Om gavens egenskab. Om evigheden. Om livskraften. Om frygten for næstekærlighed. Om opgøret med moralens snærende bånd. Om livets formål og fylde. Om brød. Om sandhed. Om fattigdom. Om tidløshed. Om sikkerhedsnet. Om religion og kritisk tænkning. Om næstekærlighed som anti-religion. Om efterfølgelse. Om lysets brydningspunkt. Om den anden kinds filosofi. Om livstolkningen. Om sjælelivet. Om skyggen. Om det, der står tilbage.

Kristus som antihelt er en læsning af Jesus af Nazaret, hvor alle lag af historie, kultur, tradition, politik, magtbegær og kontekstafsmitning er skrællet væk. En af teserne i bogen lyder, at kirkehistoriens største fejl var at gøre Jesus til en helt. Jakob Brønnum finder antihelten frem igen og prøver at arbejde sig frem til, hvordan vi kan udlede nogle relevante svar på tilværelsens grundvilkår, som det moderne menneske kan have glæde af. Som samtalepartnere i den bevægelse benytter han bl.a. Paul Auster, Camus og Kierkegaard, ligesom en analyse af Gilgamesh-eposset, belyser læsningen.Af bogen"Det antikke menneske var stærkt optaget af, hvad der skete efter døden. Hvis det moderne menneske tænker i den retning, er det mere optaget af, om der overhovedet sker noget. Derfor er det eksistentielle spørgsmål, som evangeliet skal svare på, hvis det skal kunne bruges til noget, et andet i dag end dengang, det blev nedfældet."Om forfatterenJakob Brønnum (f. 1959) er uddannet teolog fra Århus Universitet og redaktør af Præsteforeningens Blad. Han har et broget forfatterskab bag sig i form af noveller, romaner og digtsamlinger. Han har senest skrevet Verden ifølge U2, Alfa 2012.

Bob Dylan kendes først og fremmest som musiker, og derfor tenderer hans store litterære kvaliteter at drukne i folkrock, protestsang og mundharpe. Men han indstilles til Nobelprisen i litteratur år efter år, og Dylans tekstunivers er delikat, genialt, originalt og billedrigt.Der er indsigt og udblik at hente for fans og feinschmeckere, men nybegyndere kan også være med, for hele Dylans univers bliver præsenteret.Jakob Brønnum skriver både som den spændende teolog han er, men også som mangeårig lytter af den legendariske sanger.

Juleevangeliet er vanskelig at genre bestemme. Brønnum laver en læsning af det juleevangelium vi alle kender så godt, hvor han bruger alle greb i sin skæve, humoristiske, subtile og psykologiske gendigtning. Vi kommer ind i hovedet på Kejser Augustus og lider med den højgravide Maria på æselryg og bringes helt ned i substansen på den spektakulære begivenhed for 2000 år siden. ’Betlehem and all that jazz’ er for enhver, der har brug for en sidelæns tilgang til den der jul …”Den eneste måde at tælle folk systematisk på / var at få dem til at henvende sig i deres fødeby / for at blive skrevet op som levende og endnu ikke døde, / de havde hverken computer eller telefon på det tidspunkt, og posten / var heller ikke dengang til at stole på” (uddrag)FORFATTEREN: Jakob Brønnum er født i 1959 og uddannet teolog. Han har en lang række udgivelse bag sig i alle genrer: Digte, krimier, faglitteratur, romaner. Har herudover bidraget til et hav af antologier. Seneste bogudgivelse er Kristus som antihelt på Forlaget ALFA. Brønnum er bosat i Sverige.

Et lettilgængeligt studiekredsmateriale om Albert Camus, hvor hans værker og menneskets eksistentielle spørgsmål gennemgås.Det er ikke let at være menneske. Der er hele tiden det ene eller det andet, man skal kæmpe med. På den anden side er det også ret ligetil. Man er der jo bare. Men dette blot at være til er ikke kun en enkelhed. Det erogså et filosofisk og eksistentielt anliggende. Og væren er slet ikke så lige til, når man først begynder at tænke efter. Man vil hurtigt konkludere, som Camus gjorde det, at væren og meningsløshed hænger tæt sammen.I dag tænker vi tilbage på Camus som en af de store eksistentialister, om end han ikke selv anså sig som sådan. Hele hans forfatterskab kredsede om tilværelsens grundspørgsmål: Om lidelse, om godhed, om livets iboende absurditet, om lykke, om retfærdighed.Vi kender mange af hans berømte bøger. Faldet. Pesten. Den fremmede. Men måske har vi aldrig rigtig fået dem ned fra reolen. Eller kommet i dybden med dem. Det får man lejlighed til nu i dette studiemateriale.I otte kapitler tages læseren rundt i Camus’ forfatterskab. De største værker præsenteres og udfoldes og relateres til de almenmenneskelige vilkår vi alle sammen kender til. Hvert kapitel følges op af en række spørgsmål til eftertanke og samtale i en studiekreds.Jakob Brønnum er forfatter til omkring 50 bøger indenfor flere genrer, bl.a. bøger om teologiske og litterære emner, romaner, krimier, noveller og digte. Hans forfatterskab har modtaget legater fra bl.a. Statens Kunstfond og er oversat til flere sprog. Han er cand. theol. og redaktør.

Et lig dukker op i en have i et sommerhusområde på Holbækegnen. Armene rækker vinkende op i luften. Politiet står helt på bar bund overfor det, der ligner en makabert udført meddelelse. Det viser sig kun at være begyndelsen.I ”Den politiske vinkel” konfronteres kriminalkommissær Tobias Isaksen og hans medarbejdere med en serie af forbrydelser, der trækker tråde til den politiske top på Christiansborg og videre langt ud i verden.DEN POLITISKE VINKEL er andet bind i serien om kriminalkommissær Tobias Isaksen.DEN POLITISKE VINKEL er illustreret af Michael Løhde Andersen.

Det er ikke let at være menneske. Der er hele tiden det ene eller det andet, man skal kæmpe med. På den anden side er det også ret ligetil. Man er der jo bare. Men dette blot at være til er ikke kun en enkelhed. Det erogså et filosofisk og eksistentielt anliggende. Og væren er slet ikke så lige til, når man først begynder at tænke efter. Man vil hurtigt konkludere, som Camus gjorde det, at væren og meningsløshed hænger tæt sammen.I dag tænker vi tilbage på Camus som en af de store eksistentialister, om end han ikke selv anså sig som sådan. Hele hans forfatterskab kredsede om tilværelsens grundspørgsmål: Om lidelse, om godhed, om livets iboende absurditet, om lykke, om retfærdighed.Vi kender mange af hans berømte bøger. Faldet. Pesten. Den fremmede. Men måske har vi aldrig rigtig fået dem ned fra reolen. Eller kommet i dybden med dem. Det får man lejlighed til nu i dette studiemateriale.I otte kapitler tages læseren rundt i Camus’ forfatterskab. De største værker præsenteres og udfoldes og relateres til de almenmenneskelige vilkår vi alle sammen kender til. Hvert kapitel følges op af en række spørgsmål til eftertanke og samtale i en studiekreds.

Fristelsen i ørkenen er en af de mest kendte bibeltekster. Det er scenen, hvor Satan – gennem et dybdepsykologisk forhør med alvorligt eksistentielle overtoner – forsøger at få Jesus til at opgive sit forehavende som verdens frelser og tilbede ham i stedet.I bogen Fristelsen går Jakob Brønnum i dybden med tekstens 11 korte bibelvers og viser, hvordan Fristelsen i ørkenen har påvirket vores livsforståelse på flere områder. Bogen fastholder tekstens drama, der dybest set handler om verdensherredømmet, og den analyserer Satan som en superskurk – ikke mindst gennem udblik til moderne og klassisk billedkunst, litteratur, film og musik.Jakob Brønnum er cand. theol. og redaktør af Præsteforeningens Blad. Han har skrevet mere end 40 bøger. Han er repræsenteret i flere undervisningsantologier og hans forfatterskab har fået støtte fra bl.a. Statens Kunstfond. Han er oversat til bl.a. engelsk, norsk og serbisk.

Jakob Brønnums ”Fortællinger fra undergrunden” beskriver med en ofte skarp satire forskellige hierarkier og magtsfærer og den undertrykkelse, de kan føre med sig. Det er "fortællinger, som på en gang er letlæste og samtidig giver masser af stof til eftertanke. Alle fortællingerne rummer humor og behandler eksistentielle sider af tilværelsen samt magtstrukturer i samfundet, herunder særligt manderollen. Der sættes fokus på hvorfor vi er her, hvad der motiverer og begrænser os og hvor grænsen for normalitet og mening går ... Vi møder hjulets opfinder, som konkurrerer med sin nabo om at opnå størst velstand, en gruppe rumrejsende i et andet solsystem, og en jæger på ræve- og ulvejagt..." (Bibliotekernes lektørudtalelse). Fortællingernes tema taget i betragtning, er det ikke tilfældigt, at Kafkas Josef K. genoplives i punktfortællingen ”Josef i hullet”. ”Fortællinger fra undergrunden” udkom i 2016 på Forlaget Nemo, men er nu udgivet som lydbog af Forlaget Læselyst.Forside: ”Kan en blind lede en blind?”, detalje fra Erik Hagens’ ”EsbjergEvangeliet”, 2003-2005. Foto: Poul Madsen.

Verden ifølge U2 skitserer det landskab af poetiske billeder, lystfyldte fornemmelser, gamle og nye symboler og ideer, som træder frem, når man læser teksterne fra de tolv album. Er det svært at finde vej gennem den postmoderne verdens labyrint, "Where The Streets Have No Name" – så slå følge med U2 og se verden gennem Bonos digteriske briller.

Er verden grundlæggende god eller ond? Det er det store spørgsmål serveret i små og veltilrettelagte bidder. Eksisterer ondskab overhovedet? Findes der noget, der er ondt i sig selv, eller findes der kun noget, der føles som ondt? Denne bog handler ikke om det, der får det hele til at hænge sammen, men om det, der får det hele til at gå i stykker. Men for at vi kan se det klarere, må viogså spørge til det, der får det hele til at hænge sammen.Da filosofferne i tidernes morgen skulle beslutte sig for, om tilværelsen grundlæggende er god eller ond, begik de en fejlslutning. De vurderede, at livet nødvendigvis måtte være godt i udgangspunktet, og derudaf opstår tanken om Det ondes problem. Men hvorfor taler man ikke snarere om Det godes problem? Ved at vende hele problemstillingen på hovedet og ved at spørge til ondskaben gennem vores allesammens hverdag og levede liv, peger Brønnum på en vej, hvor det spørgsmål, der har plaget menneskeheden til alle tider, får nogle relevante, genkendelige og nærværende modspørgsmål, der hjælper til forståelse af en af tilværelsens grundudfordringer.

Den senere kristenhed har haft mange veludviklede begrundelser for ikke at tage matthæuscitatet alt for bogstaveligt. Vi har boltret os i pseudolegitime udveje og holdt udsagnet ud i strakt arm. Men tager man evangeliet på ordet står det helt centralt for Jesu budskab. Når man dyrker mammon, er der altid noget, der står i mellem dig og det andet menneske. Man ser mennesket som en forretning, som et middel til at opnå sit mål. Dyrker man Gud, ser man derimod mennesket i sig selv.I Pengeguden gennemgår Jakob Brønnum bl.a. en del af de områder i livet, hvor vores almindelige, ”naturlige” adfærd lærer os at betragte medmennesket som et middel og ikke et mål i sig selv. Det moderne samfund anser sig i almindelighed for ikke-religiøst. Bogen viser, at vores forhold til Mammon har karakter af en religiøsitet, der ligger tungere over den enkelte, end den middelalderlige kirkelige magtinstitution, som det moderne samfund er skabt som et opgør med. Og den viser, hvordan det at tage evangeliet på ordet, muligvis kan åbne en tredje vej.

Denne bog handler om meningen med tilværelsen.Den handler om, hvad der sker med mennesket, med samfundet, når vi taber meningen af syne. Hvad der sker, når vi ikke kan kende forskel på småtingsafdelingen og sammenhængskraften.Det moderne menneske lever udspændt mellem aktivisme og apati. Det er i aktion fra morgen til aften, men omkostningen – eller årsagen – er eksistentiel dovenskab. Hvorfor findes jeg? Hvad skal jeg stille op med mig selv? Hvad sker der, når jeg dør? Hvad er meningen med livet? Hvad betyder det for mig selv og for fællesskabet, hvordan jeg opfører mig? Hvordan skiller jeg skidt fra kanel? Og betyder det overhovedet noget, at jeg er til? Spørgsmålene burde hobe sig op og optage vores tid, men det gør de ikke. Meningsløsheden er ikke aktuel, fordi vores forbrug tilslører den, og den er således ikke noget problem. Vi er blevet ligeglade med livets mening.

Jakob Brønnum har skabt en digtsamling over nogle af de fortællinger, som har været centrale i vores civilisation, fortællingerne om henrettelsen af Jesus af Nazareth.. Men han har mere end gendigtet, han har fortolket. Han har sat det enkelte menneskes længsler, følelser og afsavn i scene. Denne bog digter på en af de store fortællinger i historien, en fortælling, der er blevet fortalt igen og igen over to tusind år i mange forskellige former. En fortælling, som har sat sig så dybe spor i os, at den findes overalt i sproget, i vores omgivelser, i vores indre billeder. Det er fortællingen om henrettelsen af Jesus af Nazaret, eller “korsfæstelsen” af “Guds søn,” som man har ment, det var. Hændelsen er som bekendt omdrejningspunktet for den kristne påske. Den er beskrevet i fire små bøger i Bibelens anden del, Det Ny Testamente, nemlig i de såkaldte evangelier. Brudstykker af evangelierne står som vignetter over mange af digtene i bogen, og bogens opbygning følger påskens forløb. ★★★★ Den sidste passion er et på alle måder halsbrækkende ambitiøst projekt, der nærmer sig lidelsen og de store eksistentielle spørgsmål fra mange forskellige sider. Berlingske

Er Den store fortælling død eller lever den stadig som tilværelsesforståelse og referenceramme? Brønnum gennemgår de store litterære værker til belysning af den kulturhistoriske arv. Den store fortælling er død, siger postmodernisterne. Det moderne, individuelle menneske ser ikke sig selv i en historisk, kulturel, politisk og/eller religiøs ramme, men skaber sit eget liv og sin egen fortælling. Den store fortælling er ikke længere en lise og en kim til selvforståelse og identitet. Den er en spændetrøje og et åg, der forhindrer selvudvikling og autenticitet. Den store fortælling er blevet uaktuel. Jakob Brønnum tager Den store fortælling under kærlig behandling. Hvordan ser den ud, hvilken indflydelse har den, og er det sandt, at den ikke har betydning længere? Bogen kommer omkring en række klassiske og moderne fortællere som Dostojevskij, Thomas Mann, Borges, Saramago, Tolkien, Svend Aage Madsen, Kafka, Nietzsche, Camus og Hans Kirk. Gennem bogens korte genfortællinger føres vi gennem Den store fortælling til belysning af, hvordan den spejler sig i vores tilværelse og livsforståelse. Pressen skriver: Brønnum er som den gode bordherre, der kan sin verdenslitteratur og kan perspektivere til en masse spændende tanker. - Fyens Stift Velskrevet og underholdende værk. - Bibliotekernes lektørudtalelse ★★★★ En tour de force gennem modernitetens bøger. - Kristeligt Dagblad ★★★★★ Grib chancen og læs en bog med stor refleksion og brede tankestrejf. - Dinboganmelder.dk Jakob Brønnum viser de store fortællingers livskraft. - Katolsk Orientering

En haikusamling, der er struktureret efter kirkeårets tekster. Et åndedrag, et øjebliks her, en hvisken i øret på søndagens tekst. Lysåret er begyndelsen eller slutningen. Det er en omfavnelse af den læsning, der hører helligdagen til. Eller hører årstiden eller den kirkelige handling til. Digtsamlingen følger hele kirkeåret, både første og anden tekstrække. Lysåret er for både præst og læg, for enhver der har fælles puls med kirkeåret.

Ernsts kone, Mary, er død, og stilheden runger i lejligheden, de har delt i så mange år. Tiden står stille, kun afbrudt af sjældne søndagsbesøg fra sønnen Walter. Efter Walters pludselige død er der ikke meget af betydning tilbage for Ernst. Så flytter den unge, fraskilte Rikke og hendes lille dreng ind i bygningen. Synet af flyttekasserne og især Rikkes computer tænder en gnist i Ernst, og det går pludselig op for ham, at livet måske ikke er helt slut endnu. Jakob Brønnums roman om Ernst er på én gang en barsk beskrivelse af, hvor hårdt ensomheden rammer ældre mennesker, men også en fintfølende og skrøbelig beretning om at finde modet til at knytte nye bånd.Jakob Brønnum (f.1959). Uddannet cand.theol. og redaktør for Præsteforeningens Blad. Debuterede i 1988 med digtsamlingen "Horisont". Forfatter til en lang række bøger og artikler, herunder romanerne "Den lange søndag" (1994), Mørke (1996), Forfølgeren (2007), og novellesamlingen "Pinballmesterens drøm" (2010). Var formand for den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening i 1994-2002 og forfatternes repræsentant i Biblioteksafgiftsnævnet under Kulturministeriet 1996-2003."Forfatteren formår at hæve temaet op til en underfundig gennemskrivning, der med stor indføling gøre rede ikke blot for alderdommens trivialiteter og stilleliv, men også for den beslutsomhed og dynamik, den kan dække over." – Berlingske Tidende"Jakob Brønnum skildrer med stor indføling en pensionist og dennes ensomhed." – Den Liberale Presse

Forfatter Peter Hahn har skrevet sit livs roman! KROP, et mesterværk – i hvert fald i forfatterens egne øjne – er kommet fra trykken, og det litterære gennembrud står for døren. Der er kun et problem: Litteraturkritiker Jonatan Frederick Aarup, Danmarks mest magtfulde anmelder, har aldrig kunnet lide Hahns arbejde. Og da Aarup afleverer en sønderlemmende, karriere-ødelæggende svada i landets største avis, bliver Hahn opslugt af hævnlyst og sender først Aarup anonyme e-mails med brudstykker af kritikerens egne tekster - og dernæst forfølger og udspionerer Hahn ham. Besættelse af Aarup eskalerer hurtigt, og først den nat, hvor Hahn vakler rundt i byen med blod på hænderne, kommer han til sig selv...Jakob Brønnum (f.1959). Uddannet cand.theol. Redaktør for Præsteforeningens Blad. Debuterede i 1988 med digtsamlingen "Horisont". Forfatter til en lang række bøger og artikler, herunder romanerne "Den lange søndag" (1994), Mørke (1996), Forfølgeren (2007), og novellesamlingen "Pinballmesterens drøm" (2010). Var formand for den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening i 1994-2002 og forfatternes repræsentant i Biblioteksafgiftsnævnet under Kulturministeriet 1996-2003."Ideen med at omsætte den filosofiske diskussion af forholdet mellem kritiker og forfatter til et kammerspil med kriminalistiske overtoner er glimrende, virkelig glimrende." – Jyllands-Posten "Jakob Brønnum kan virkelig skrive, både klogt og underholdende." – Berlingske Tidende

En dag går Johannes Wexel, hobbyfotograf, amok og skyder sin datter og ekskone. Bibliotekaren Carl Brinchel, der er formand for den fotoforening, Wexel var medlem af, modtager noget uvilligt Wexels imponerende bogsamling af afdødes familie. Meningen er, at han skal værdisætte og sælge Wexels bøger og dermed lade pengene komme foreningen til gode. Men Brinchel overtages af en sær besiddertrang. Ud fra Wexels bogsamling, hans pornografi og hans papirudklip dukker et billede op af en mand, hvis trang til at systematisere verden endte i et frådende vanvid. Og mens Brinchel sidder i kælderen og forsøger at systematisere Wexels bøger, begynder Wexels ludende skikkelse at smelte sammen med Brinchels egen.Jakob Brønnum (f.1959). Uddannet cand.theol. og redaktør for Præsteforeningens Blad. Debuterede i 1988 med digtsamlingen "Horisont". Forfatter til en lang række bøger og artikler, herunder romanerne "Den lange søndag" (1994), Mørke (1996), Forfølgeren (2007), og novellesamlingen "Pinballmesterens drøm" (2010). Var formand for den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening i 1994-2002 og forfatternes repræsentant i Biblioteksafgiftsnævnet under Kulturministeriet 1996-2003."En højst original, psyko-litterær thriller, en raffineret roman om det moderne menneske og dets katastroferamte selvoptagethed. Jakob Brønnum skriver om det afsind, der lurer bag den paranoide passion, enten det drejer sig om erotisk besiddelseslyst eller intellektuel besættelse." – Jyllands-Posten

I Jakob Brønnums novellesamling Pinballmesterens drøm, møder vi en række mennesker, der både er let genkendelige - og så alligevel ikke. I den første novelle "Drengen på Rheinsauer Plads" møder vi en mand, der keder sig så forfærdeligt ved hans forlovedes frokostaftaler, at han hellere vil stirre ind ad andre folks vinduer. Den novelle, der lægger navn til novellesamlingen, handler om en mand, der trættes af at synge serenader ude foran sin kærestes vindue og i stedet bare vil slå rekorden på den lokale bodegas pinballmaskine … Pinballmesterens drøm er ni noveller om at træde ud over kanten og overskride de grænser, vi sætter op for os selv. Det er ni noveller om at længes og om at frastødes, om at være helt aldeles lykkelig eller kede sig rædsomt.Jakob Brønnum (f.1959). Uddannet cand.theol. og redaktør for Præsteforeningens Blad. Debuterede i 1988 med digtsamlingen "Horisont". Forfatter til en lang række bøger og artikler, herunder romanerne "Den lange søndag" (1994), Mørke (1996), Forfølgeren (2007), og novellesamlingen "Pinballmesterens drøm" (2010). Var formand for den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening i 1994-2002 og forfatternes repræsentant i Biblioteksafgiftsnævnet under Kulturministeriet 1996-2003."Moderne skæbnefortællinger, der vil appellere til læsere af fx Villy Sørensen og Kafka ... Novellerne er velskrevne, åbne for fortolkning, og forener genkendelighed og psykologi med mytens og skæbnefortællingens tidløse og eksistentielle karakter." – DBC

216 haikudigte til én. Kærlighedsdigte gennem et helt år, opdelt i 12 afsnit med titler som "Sejlture gennem natten", "Septemberenglen" og "Månen i din hånd."