Bøger af Jens Erik Kristensen

NY UDGAVE UDKOMMER I OKTOBER (978 87 7184 728 4)Opdragelse, dannelse og uddannelse. Livslang læring og kompetenceudvikling. Den pædagogiske retorik breder sig langt ud over skolen og uddannelsessystemet. Vi taler om læreplaner for de yngste, om læring i arbejds- og fritidslivet og om omskoling og opkvalificering af de ufaglærte og de ældre. Uddannelse er blevet et eksistensvilkår. Det er nyt - og så alligevel ikke. For alle samfund opdrager og underviser den opvoksende generation. Det gør de, fordi samfundets egentlige livsnerve er medlemmernes egenskaber og kundskaber. Men ikke alle samfund griber sagen an på samme måde. Gennem historien har forskellige pædagogiske ideer gjort sig gældende. Ideerne er ikke vilkårlige og tilfældige, men opstår i tæt samspil med de grundlæggende problemer og specifikke udfordringer, som et samfund står over for i en bestemt historisk epoke. Pædagogikkens idehistorie er en samlet fremstilling af centrale ideer, institutioner og professioner fra antikken til i dag. Bogens forfattere lægger særlig vægt på de ideer, der har haft betydning i dansk sammenhæng gennem de seneste 500 år, og beskriver også nogle af de lange linjer og gennemgående temaer i pædagogikkens idehistorie.

At hjælpe mennesker i udsatte positioner er en grundlæggende del af pædagogens arbejde, og de områder, hvor pædagoger arbejder med mennesker med særligt behov for pædagogisk støtte, omsorg og opdragelse, er mangeartede.Bogen henvender sig dels til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse (uanset om de vil specialisere sig til arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer), dels til masteruddannelsen i socialpædagogik samt valgfaget socialpædagogik på kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, sociologi og psykologi.Bogen indeholder relevante teorier om fx diagnoser, social udsathed og lovgivningsmæssige forhold og belyser de komplekse sammenhænge, hvori socialpædagogik foregår, udvikles og forandres.

"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning.   Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling.Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling.Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt.Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

Dannelse er ligesom demokrati et rummeligt begreb, men det er derfor også uskarpt og flydende. Det er betingelserne for de centrale begreber i vores kultur, at de hele tiden står til diskussion og forhandling mellem forskellige interesser. I skolen er dannelsen en kampplads mellem politikere, praktikere og forskere etc. I de senere år har kampen dog ofte været ført mellem økonomer, planlæggere, administratorer og pædagoger, lærere og filosoffer. Diskussionen om, hvad skolens formål må være, har i de diskussioner været underbelyst og erstattet af diskussioner om resultatmål. Samtidig er skolens indhold blevet defineret som smalle, grundlæggende kundskaber uden blik for den verden, eleverne lever i.  Dannelses- og undervisningsprocesserne er nedprioriteret i diskussionen til fordel for læring, digitalisering og læringsresultater.I denne bog fører vi i et bredere perspektiv diskussionerne om dannelse helt op til nutiden ved hjælp af fire perspektiver: Dannelseskontekster, -visioner, - temaer og -processer. Kapitlerne fremstår samlet som et kalejdoskopisk udvalg af dannelsesteorier og -diskussioner ud fra disse fire perspektiver.Dannelse henvender sig til de mange, der arbejder med eller studerer for at bidrage til fremtidens folkeskole.

Professioner under pres indeholder både refleksioner over og analyser af status som selvstændigt fænomen, men også analyser af samspillet mellem en intensiveret politisk og administrativ styring samt de professionelle statuspositioner.Det centrale spørgsmål i bogen er, hvad der grundlæggende konstituerer den status, en profession i praksis kan gøre krav på, samt hvorvidt og hvorledes denne status udfordres gennem nye former for styring af den professionelle praksis. For at besvare dette spørgsmål kræves der både teorier om professioner og samtidig empiriske analyser på tværs af forskellige professioner og institutionelle kontekster. Derfor rummer bogen en variation af bidrag, lige fra rene teoretiske artikler om professioner til detaljerede empiriske studier af konkrete problemstillinger i den professionelle praksis.Bogens bidrag falder overordnet i to dele. Første del stiller skarpt på professionernes status, såvel generelt og teoretisk som for specifikke professioner. Et afgørende spørgsmål er her, hvilken rolle professionelle vidensformer spiller i den proces, hvorved en profession adskiller sig fra andre tilgrænsende faggrupper. Den anden del tager mere direkte fat i spørgsmålet om styring af professioner, herunder hvorledes professionel praksis udvikler sig i lyset af – og i visse tilfælde i kontrast til – nye statslige styringsformer.

Universitetet - det er jo kendetegnet af selvstyre, forskningsfrihed og ikke mindst enhed af forskning og undervisning. Eller hvad? De seneste år er en stor del af universiteternes ideologiske arvesølv blevet solgt til lavpris. Eller er universiteterne nu kommet tilbage i samfundets favn, til gavn for både erhvervsliv og demokrati? Debatten har været rødglødende, men har manglet retning og historisk forankring. Det råder denne antologi bod på. Den præsenterer oversættelser af de vigtigste nøgletekster i det moderne universitets idehistorie - og er forsynet med en fyldig introduktion, der giver et samlet overblik over 200 års tanker bag universitetet. Læseren får dermed mulighed for at danne sig en mere kvalificeret mening om den rivende universitetspolitiske udvikling i disse år. Historien begynder omkring år 1800 med Immanuel Kants og Wilhelm von Humboldts undfangelse af universitetets idé - og fortælles videre med Michael Gibbons' og senest Katrin Käufers og Claus Otto Scharmers forlag til, hvad der kunne blive de bærende tanker for universitetet i det 21. århundredes videnssamfund. Det viser sig, at de grundlæggende ideer om, hvad et universitet egentlig er og bør være, har været særdeles standhaftige.

Leg skal skabe dybere læring, udvikle børnenes personlighed, åbne for tværfaglighed, skabe interesse for STEM-fagene, innovere didaktikken på professionsuddannelserne ?Legen og det legende betragtes i disse år som løsning på en række udfordringer inden for pædagogik, uddannelse og offentlig ledelse.Det er dejligt, at legen kommer tilbage. Men det skaber nye udfordringer, når den ellers frie leg bliver formålsrettet. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad legen bliver brugt til, hvem der vil hvad med legen, og hvad der bliver sat på spil, når børn, undervisere, pædagoger, forskere og ledere skal lege.Forfatterne bidrager med deres forskellige fagligheder - psykologi, idehistorie, historie, pædagogik, sociologi og antropologi - til en bred forståelse af leg, til kritiske refleksioner og til begejstring over legen og dens mangfoldige former.Bogens 17 kapitler er inddelt i tre dele:1. Leg er ikke bare leg: Historiske vinkler2. Der sættes noget på spil, når vi skal lege3. Legens genkomst og potentialerLeg på spil i pædagogik og uddannelse henvender sig især til studerende, praktikere og forskere inden for pædagogik, uddannelse og ledelse samt andre med almen interesse for legens aspekter og potentialer.

I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger?I Åndsfrihed diskuterer forskere fra teologi, filosofi, pædagogik, idéhistorie og samfundsvidenskab begrebets historie, idé og aktualitet og giver et indblik i åndsfrihedens vilkår i det moderne samfund.

14-15-åriges viden, værdier, holdninger og aktiviteter vedrørende demokrati, politik og samfund testes i 38 lande, og danske resultater er markante, fx når det gælder elevers opfattelse af klasserummet og skolen. Det viser International Civic and Citizenship Education Study (ICCS), som beskrives og analyseres her. Resultaterne er tankevækkende, men undersøgelsen er i sig selv udtryk for en omdiskuteret tendens i det 21. århundredes videnspolitik. For kan man overhovedet gøre komplicerede fænomener som demokrati og dannelse op i tal, og hvilke konsekvenser har det? Opdragelsen af unge til demokrati udgør et af vor tids paradokser: I jagten på den kompetente elev viser det globale videnssamfund sig ikke bare som et universelt civilisatorisk projekt. Den vidner samtidig om en fornyet interesse for lokale, regionale og nationale ideer om dannelse.

Ophold i institutioner er blevet et vilkår for danske børn. Over 95 % af os tilbringer barndommen i vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner eller dagpleje, før vi kommer i skole. Hvor stammer denne konstellation mellem familien, børneinstitutionen og skolen fra? hvorfor opstod den? Og hvordan har den udviklet sig? Pædagogprofessionen får med denne bog et Danmarkshistorisk løft. Dens udvikling viser sig at være vævet sammen med den bredere historie om ændrede børnesyn og familiesyn, fattigdom og klassekamp, kønsroller og kvindekamp, befolkningspolitik, sundheds-og socialpolitik, familiepolitik og børnepolitik – kort sagt statens forhold til befolkningens børn. I bind 1 tegnes de lange linjer i børnehavens og pædagoggerningens historie fra de første asyler i 1820’erne og de første børnehaver fra 1871 over de tidligste uddannelsesinitiativer i årene omkring 1900, videre til Dagtilbudsloven i 2007 og frem til den seneste reform af pædagoguddannelsen i 2014. Med det moderne gennembrud indledes en række brydninger i børnehavepædagogikkens historie. Ud røg i første omgang de gamle asylers mål om at ’åbne børnenes hjerter for fromhed og gudsfrygt’. Ind kom Fröbels pædagogik, der i Danmark hurtigt skulle blive forbundet med tidens nye videnskabelige idealer for børne-og udviklingspsykologi. Siden har pædagogiske ideer, teorier og ideologier tørnet sammen. Centralt i dette bind står striden om grundlaget for pædagogfagets viden. På tværs af historien behandles fire afgrænsede perioder fra 1870 til i dag. Vi følger de dominerende aktører og deres ideer i moderniseringen af Fröbels tænkning og i bruddet med den, efterhånden som Montessoris udviklingspædagogik vinder udbredelse i 1920’ernes Danmark. Vi overværer kampen mellem 1960’ernes vækstpædagogik og de nye og mere strukturerede former for børnepædagogik, der i 70’erne sætter temaet ’socialisering’ i centrum. Endelig får vi indblik i det fokus på læring og kompetenceudvikling, der har præget synet på børn og barndommen siden midten af 1990’erne.

For the last two decades the Danish Universities have felt the impact of the international trend towards implementation of New Public Management. The results are seen in the implementation of new hierarchical governance structures and contractual governance system including market based quantitative measurement systems for resource allocation and performance evaluation. Compared to other countries the changes in performance measurements and governance of the Danish universities are radical and the Minister of Science heralded them as "the greatest change in university management since the founding of Copenhagen University in 1479". The changes took place with surprisingly little resistance from university scholars. The articles in this anthology investigate the origins and rationales for the silent managerial revolution at Danish Universities and the radical implications for the identity of researchers, university management, and the universities themselves.