Bøger af Johan Klinge Sørensen

Det er i rammen fra Anden Verdenskrig til de globale, europæiske og nationale udfordringer i dag, at denne fortælling udfolder sig, indimellem med lidt længere tilbageblik. Bogen er disponeret, så der er nedslag i alle årtier med fortællinger om mennesker, hvis liv er unikke, om skole og historieundervisning, om det danske samfund, og hvor Europa og Vesten er på vej hen. ”Verden er – meget større, end du tror” har været udgangspunkt for disponeringen, der indrammes af fortællinger om to personer, der fylder meget i forfatterens liv. Den kronologiske ramme sprænges indimellem for at få fat i en pointe, men temaer som pædagogiske udfordringer, historieundervisningens opgave og det politiske behandles i hovedsagen i en længere sammenhæng for at lægge op til overvejelser om brud og/eller kontinuitet. Indimellem er der udblik til amerikanske og tyrkiske problemstillinger i skole og samfund – som perspektiverer vore egne forhold. Uddrag af bogen Måske skal man også tage et politisk opgør med privatskoletanken i den form, den har nu, fordi folkeskolen i stigende grad mister karakteren af at være et mødested for børn fra alle socialøkonomiske lag i befolkningen, alle etniciteter og alle politiske, ideologiske og religiøse overbevisninger. Det var og er tanken og ideen med folkeskolen, altså et forpligtende fællesskab, hvor en vigtig del af dannelsesprocessen er, at børnene skal møde og leve sammen med børn af forskellige begavelsesgrader og fra flest mulige miljøer. Det sker som sagt i mindre og mindre grad, men de forskellige privatskoler, der bygger på religiøse, ideologiske eller pædagogisk/filosofiske overbevisninger formidler da viden om, ”hvordan de har det blandt de andre”. Det er bare ikke godt nok. Om forfatteren Johan Klinge Sørensen er født 1939, uddannet lærer og historiker. Har arbejdet i skolen og i læreruddannelsen – primært med faget historie fra 1963 til 2002. Har været aktiv i en række interesseorganisationer, skrevet faglige artikler, skrevet og redigeret bøger og tidsskrifter og efter sin pensionering især ”passet sin have”.

Overgangen til pensionistlivet er en udfordring, fordi man fra en given dato har dagen, ugen, månederne og årene til fri disposition. Den underliggende strøm i fortællingen er hverdagen. Med det udgangspunkt fortæller Johan Klinge Sørensen i en række rejsebreve om Tyrkiet, Kina, Madrid og Nice, hvor fortællingerne sættes ind i et aktuelt og historisk perspektiv. Nogle af de store værdispørgsmål, som har præget den danske debat som f.eks. islam, EU og samfundsmæssig solidaritet behandles også i flere sammenhænge. Hvad foretog forfatteren sig, og hvorledes vurderer han før og nu omkring disse problemkredse. Den teknologiske revolution inden for IT og digitale medier behandles under synsvinklen ’en verden i forandring’.Dagene som pensionist kan nogle gange være lange, men årene spæner afsted. Inden Johan Klinge Sørensen ser sig om, er det tid til at samle bær og svampe ude i bakkerne, sylte, og så er det tid til at sælge juletræer, og midt i februar dukker de første erantis op i haven. Cyklen kommer frem i marts til daglig brug og ture ud i det danske landskab. Der skal også slås græs. Det er kort sagt fortællinger om stort om småt sat ind en hverdags- og global sammenhæng. Uddrag af bogen”Fra omkring 1900 og frem mod 1970’erne har der været to cementfabrikker nord for fjorden. De er ligesom svolsyrefabrikken, teglværket og slagteriet nedlagt og afløst af lettere industriproduktion og diverse service- og vidensvirksomheder. Tilbage er bl.a. to kridtgrave med dybe søer, som gradvist er blevet omdannet til rekreative områder. Langs skrænterne vokser brombærrene, plantet som en tjørnemur, der holder små drenge væk fra de stejle skrænter. Der er mange, der plukker bær her, så det gælder om at være der de par timer, hvor brombærrene er modne, før de falder af busken eller bliver smaskede. Vi laver grød og syltetøj af dem. En gang imellem lægger Elin dem i en sukkerlage, som vi bruger, når der serveres steg. I 2016 fandt jeg et nyt brombærsted, men det fortæller jeg ikke, hvor er. Fra sidst i august til først i oktober har vi spist brombær på vore havregryn hver dag.” Om forfatterenJohan Klinge Sørensen (født 1939 i København) var lærer i Slesvig og Vejle frem til 1966. Uddannet som cand.pæd.hist. i 1969 og var seminarielærer 1969-2002, på Københavns Dag- og Aftenseminarium fra 1971-2002. Pendlede mellem København og Aalborg 1980-2002, herefter bosat i Nørresundby. Har tidligere udgivet bøger om sit lærerliv og sin barn- og ungdom.

Johan Klinge Sørensen fortæller med stor lyst og viden om, hvordan det var at vokse op i Bispebjerg-kvarteret i en ikke så fjern fortid. Han tager os med på en guidet tur tilbage til 1950’ernes verden, hvor han lader os opleve en verden, der er helt forskellig fra den, vi kender i dag.Bispebjerg er et særligt kvarter. Unikt og alligevel repræsentativt for Danmark. Det var et arbejderkvarter med en spændende historie, hvor også akademikerfamilier, selvstændige erhvervsdrivende og andet godtfolk satte præg på bydelen.Med udgangspunkt i sin egen barndom under den tyske besættelse fortæller Johan Klinge Sørensen områdets historie fra omkring 1940 og frem mod vores egen tid. Det bliver til et indblik i, hvordan danskerne har ændret deres livsstil og tankegang. Hvordan hele tilgangen til livet er blevet påvirket af de store økonomiske, sociale og kulturelle forandringer, der har fundet sted i de sidste 70 år. Familien havde også andre udfordringer og opgaver end i dag, og skolen stod i et vadested mellem en sort og en demokratisk skole. På godt og ondt ser tingene anderledes ud i dag, og gennem historien om en helt almindelig opvækst illustreres det, hvor vi kom fra, og hvordan vi er kommet hertil. Og hvorfor Bispebjerg er noget helt særligt.Bogen er illustreret med samtidige fotografier og skitsetegninger. Uddrag af bogen: Når sammenholdet var så stærkt, skyldtes det nok også, at vi måtte stole på hinanden, for vi var ikke meget mere end fire år, før vi strejfede rundt i kvarteret. Først i den øvrige del af Bispeparken, men snart også på Bispebjerg Kirkegård, i Utterslev Mose, på hvælvingerne over Grundvigskirkens loft, og da vi blev lidt ældre, nåede vi til Emdrup, ned mod Ydre Nørrebro og over mod Brønshøj. Når vi kom uden for gårdens trygge ramme, var vi afhængige af hinanden. Der var andre drengegrupper i kvarteret, som kunne være en udfordring, der var voksne, som ikke brød sig om, at vi stjal æbler i deres haver, og vi kunne måske fare vild. Det var nødvendigt at holde sammen, ikke os mod resten af verden, men i et samspil med de omgivelser, vi var på opdagelse i. Den socialisering, der fandt sted i gården, kan næppe andet end skitseres. Om forfatteren:JOHAN KLINGE SØRENSEN blev født i 1939 og voksede op på Bispebjerg i København. Han har været ansat ved lærerseminarerne i fire årtier og har tidligere skrevet Lærerliv – et indspark i debatten om udviklingen af skole og læredannelse. Han bor i Nørresundby med sin kone.

Johan Klinge Sørensen fortæller med stor lyst og viden om, hvordan det var at vokse op i Bispebjerg-kvarteret i en ikke så fjern fortid. Han tager os med på en guidet tur tilbage til 1950’ernes verden, hvor han lader os opleve en verden, der er helt forskellig fra den, vi kender i dag.Bispebjerg er et særligt kvarter. Unikt og alligevel repræsentativt for Danmark. Det var et arbejderkvarter med en spændende historie, hvor også akademikerfamilier, selvstændige erhvervsdrivende og andet godtfolk satte præg på bydelen.Med udgangspunkt i sin egen barndom under den tyske besættelse fortæller Johan Klinge Sørensen områdets historie fra omkring 1940 og frem mod vores egen tid. Det bliver til et indblik i, hvordan danskerne har ændret deres livsstil og tankegang. Hvordan hele tilgangen til livet er blevet påvirket af de store økonomiske, sociale og kulturelle forandringer, der har fundet sted i de sidste 70 år. Familien havde også andre udfordringer og opgaver end i dag, og skolen stod i et vadested mellem en sort og en demokratisk skole. På godt og ondt ser tingene anderledes ud i dag, og gennem historien om en helt almindelig opvækst illustreres det, hvor vi kom fra, og hvordan vi er kommet hertil. Og hvorfor Bispebjerg er noget helt særligt.Bogen er illustreret med samtidige fotografier og skitsetegninger.Uddrag af bogen:Når sammenholdet var så stærkt, skyldtes det nok også, at vi måtte stole på hinanden, for vi var ikke meget mere end fire år, før vi strejfede rundt i kvarteret. Først i den øvrige del af Bispeparken, men snart også på Bispebjerg Kirkegård, i Utterslev Mose, på hvælvingerne over Grundvigskirkens loft, og da vi blev lidt ældre, nåede vi til Emdrup, ned mod Ydre Nørrebro og over mod Brønshøj. Når vi kom uden for gårdens trygge ramme, var vi afhængige af hinanden. Der var andre drengegrupper i kvarteret, som kunne være en udfordring, der var voksne, som ikke brød sig om, at vi stjal æbler i deres haver, og vi kunne måske fare vild. Det var nødvendigt at holde sammen, ikke os mod resten af verden, men i et samspil med de omgivelser, vi var på opdagelse i. Den socialisering, der fandt sted i gården, kan næppe andet end skitseres.Om forfatteren:JOHAN KLINGE SØRENSEN blev født i 1939 og voksede op på Bispebjerg i København. Han har været ansat ved lærerseminarerne i fire årtier og har tidligere skrevet Lærerliv – et indspark i debatten om udviklingen af skole og læredannelse. Han bor i Nørresundby med sin kone.